Klik her!


REJSE TIL GRØNLAND 2003

18.-28. juli 2003


Bjergtur

Østgrønland (Angmassalik-området) via Island.


Pris 14.990 kr + reservationsgebyr 1500 kr.


Biologisk Forum og BioNyt's Grønlandsrejse
d. 18. juli til d. 28. juli 2003

Østgrønland og Island


Rejserapport:
Efter indkvartering på vandrehjemmet FIH i Ydre Njardvik, 15 km fra Keflavik, tog vi ind til Reykjavik med udgangspunkt i Adalstræti (Adelgade 10). Her ligger byens ældste hus med Skulí Magnussons vævestue, genopbygget efter en brand i 1764. Den lille restaurant i huset eksisterer ikke mere. I stedet fandt vi en anden, meget udmærket og hyggelig restaurant, som hed Corsaren, hvor den bedste ret var lammekød med parmasanost. Der var masser af ungdom i byen, med fodboldspil på den lille plads, cafegæster på fortorvet, solbadere mv. Altinget (parlamentet) lå tæt ved.

Næste dag kørte vi til Reykjavik lufthavn, hvorfra flyet til Kulusuk afgår. Efter en smuk flyvetur til Kulusuk ankom vi til en lille og publikumsmæssigt meget international lufthavn, smukt placeret med snebelagte bjerge bag blå fjorde og i smukkeste vejr. I år var der meget lidt is, nærmest rekord-lidt, og slædekørsel på fjordisen havde ofte ikke kunnet finde sted i vinters. En ung mand, der siden april havde arbejdet i kiosken, kendte 2 af vores deltagere! Vi købte billet til helikopteren til Angmassalik, som i løbet af 2 timer fik os fløjet over i små hold på 3-4 i pendulfart de 11 minutter til Angmassalik. Det var en uvant oplevelse at sidde i den meget lille, larmende helikopter, svævende som en tung humlebi hen over fjord, is og klipper.

Heliporten i Angmassalik ligger lige neden for Nansen Hotel, hvor vi skulle bo. Det er nyt, veldrevet og meget behageligt. Vi kunne lave vores egen mad og 10 mennesker kunne netop lige sidde sammen omkring bordet i køkkenet. Udsigten fra hotellet er mageløs. Der er stor tv-stue og i øvrigt en stor restaurant, gode senge med alt sengetøj og håndklæder. Dumpen (byens losseplads) ligger ikke langt fra hotellet, og isbjørne kommer undertiden på besøg her. Værtinden Emanuelle Saliou fortæller, at isbjørne forskrækkes af uvante lyde, f.eks. lyden fra en lynlås som trækkes op og ned, eller lyden fra nødraketter, som ikke skal rettes mod bjørnen. På kort afstand kan pebergas være et forsvar. Det siges at bjørne ikke kan lide urinlugten, - i gamle dage badede kvinderne deres hår i urin.

Angmassalik var fyldt med folk fordi der var fodbold-turnering, Østgrønlandsmesterskabet. Vi kom, da der var fuld gang i en pigekamp mellem Angmassalik og Kulusuk. Kulusuk-pigerne vandt og der var stor jubel, æresløb og folk, som blev båret i "guldstol". Kulusuk by var død, fortalte en turist, men senere kom hele byen sejlende i en lang række. Hele natten kl. kl. 5.30 lød høj musik nede fra Angmassalik.

Blandt de indbyggere vi talte med var en dansker, som havde levet 35 år i Grønland, gift med en grønlandsk kvinde, og ikke været i Danmark i al denne tid. Han havde arbejdet med maskiner, bl.a. kørt gummiged, og havde to børn i Danmark. Den ene genså han som 46-årig for nylig, sidst han havde set hende var hun 6 år. Nu havde han et grønlandsk plejebarn. Mange børn kommer i nød på grund af sociale forhold i hjemmet.

Vi talte også med en af de tre læger i byen, som bl.a. fortalte om de unges selvmord. Mens vi boede i Angmassalik begik en 17-årig dreng selvmord på grund af kærestesorg.

Nogle engelske unge piger, som bor på hotellet, havde planlagt at forcere en gletscher og bestige et par bjerge, men deres bagage, som var sendt som fragt (cargo), nåede aldrig frem. Selv da den nåede til Kulusuk kunne de ikke få den over til Angmassalik ad alternative veje, fordi det ville kræve særlige underskrifter og fordi flypersonalet ikke havde tid.

Fra hotellet er der ca. 15 minutters gang til havnen og centrum af byen. Næste dag gik starten til Arctic Team Challenge, der omfatter mountainbike, 4-mandskano og bjergløb. Efter at have overværet starten - markeret med et kanondrøn, der gav genlyd i fjeldene - overværede vi en del af gudstjenesten i byens nye kirke, og gik derefter op i Blomsterdalen, hvis første parti var smuk med tætte bestande af Grønlandsk Blåklokke, Bjerg-Løvefod og Storblomstret/Bredbladet Gederams. Om aftenen gennemgik Ole de fundne plantearter. Der er vandrestier i nærheden af Angmassalik, men de ophører hurtigt. Imidlertid medfører de mange bjerge og søer, at det er let at orientere sig. Nogle floder kan det være nødvendigt at skulle vade over i vand til knæene, men ved brug af en udlagt planke et sted og omhyggelig opsøgning efter gode vadesteder andre steder kan man komme langt uden at få våde fødder.

Næste dag var det let regnvejr. En af deltagerne købte billet til fragtbåden Juliane Kristine til Isortoq, en heldagstur. Der var 5 passagerer på båden, blandt andet en jordmoder fra Angmassalik, og deltagerne blev mætte af at se på sæler, hvaler, isbjerge og flotte panoramaer på turen, som kostede 600 kr. Rejsedeltageren vendte meget tilfreds tilbage til vores hotel. Vi andre gik denne dag ture i fjeldet og nogle besøgte Anne-Mette Holm i værkstedet for voksne. Anne-Mette skulle et par dage efter til bygden "Tinit", og havde forhørt sig om, hvorvidt der var varer i butikken. Det var der, havde hun fået til svar. Men da en anden gruppe kort efter besøgte stedet opdagede de, at der faktisk kun var mel, sukker og ris og få andre nødvendigheder, mens der f.eks. manglede meget andet, bl.a. pålæg. Lokalbefolkningen dette sted har ikke de forventninger, som vi turister har, og det kan medføre sådanne misforståelser.

Deltagerne i Arctic Team Challenge skulle den første dag cykle en rute omkring byen 5 gange og derefter bestige Sømandsfjeldet, Pyramiden og Præstefjeldet. Dagen efter sejlede de i 4-mandskano til Polheims fjeld, ca. 1000 m og Angmassaliks vartegn. Det tog ca. 6 timer frem og tilbage. En single uden for konkurrence gjorde det på 5 timer og 15 min.

Der var i løbet af dagen indsamlet den oplysning, at der var kommet mange sæler ind i fjorden med drivisen. Derfor blev der gjort forsøg på at arrangere en bådtur, og efter forskellige forgæves forsøg blev der endelig lavet aftale med en bådejer i Kulusuk. Det gav os en ekstra dag i Angmassalik, idet den bookede rutebåd allerede afgik kl. 9 morgen, medens vi nu bestilte bådturen ud til sælerne og videre til Kulusuk til kl. 21 om aftenen. Straks vi var kommet ud af Angmassalik havn så vi en vågehval, og derefter en flok grønlandssæler. Med kikkert opdagede vi en stor klapmyds på et stykke drivis. Den lod sig glide i vandet, da vi var ret tæt på den. Senere fandt vi på samme måde en ung klapmyds, som efter at have gledet i vandet dukkede op og kikkede nysgerrigt på os, som denne sæl altid har for vane. Senere på turen kom vi forbi nogle øer, hvor man dagen før havde set en isbjørn. Den grønlænder, som fra sin båd havde set isbjørnen, havde ikke skudt den, fordi han var bange for at få en bøde, da han ikke har fangerbevis. Vi talte senere med denne mands storebror som syntes han havde været et fjols. Der er i Grønland ikke tradition for at overholde lovene.

Bådturen til Kulusuk afsluttedes med en ilandstigning på den nærliggende gletscher, hvor vi kunne høre vandet klukke under os, og hvor vi kom tæt på dybe spalter og huller i isen. Der var 2 slædespand på stedet og et telt og wc-telt var opstillet til turisterne, som vi dog ikke så nogen af, ud over os selv.

Vandrehjemmet i Kulusuk, bestyret af antropologen Johann fra Island og hans islandske kone, lå utrolig smukt ved en sø og flod. Det var en typisk grønlandsk hus i den traditionelle 2-etagers stil, med lokum ved siden af entreen, samt køkken og soverum til 4, og soverum til 4-6 ovenpå. Vi bestilte en værktøjskasse, nogle ekstra stole samt en stegepande og en ovn. Det sidste måtte vi undvære, så vi kunne ikke bage brød som planlagt. Efter en lidt kaotisk start blev der fremskaffet de ønskede stole, og disse blev repareret, og faktisk blev der på den måde plads til 10 personer omkring bordet. Medens de fleste senge var i god stand, bortset fra et enkelt brækket bundbræt, var nogle klapsenge mindre behagelige, og nogle af deltagerne valgte at sove på gulvet. Men alle sov godt og længe. Efter 3 overnatninger dette sted var alle blevet begejstrede for stedet og begræd, at vi skulle forlade denne perle.

Det naturlige mål for ture i Kulusuk er Kap Dan i øens sydvestlige hjørne, hvor der tidligere lå en radarstation. Man kunne enten gå hele vejen ad en grusvej, eller krydse tværs over landet med spredt bevoksede klipper, vådområder, småsøer og mindre vandløb. Der blev på ture hertil bl.a. set engpiber, ravn, rype med unger samt en hvidræv (sommerformen af den hvide race af polarræven). Men ellers var den største oplevelse blot at gå rundt i bygden Kulusuk, 3 km fra lufthavnen, der har 350 indbyggere. Bygden har mange ivrigt legende børn, der næppe kunne have det mere herligt end her, og som elsker at spille fodbold, cykle på små mountainbikes, springe rundt på klipperne eller lege i vandløbene. Det er let at komme til at tale med indbyggerne, som ofte var i familie med hinanden, men som også kunne fortælle om de tre brødre, som havde begået selvmord, og den fjerde, som var forulykket på havet.
Sæl var en hyppig spise, hvorimod nogle prioriterede en øl højere end nogle løg som tilbehør. På trods af denne bygds hyppige besøg af turister var der ingen pågående turist-salgskultur, som man ellers ser mange steder i verden. Bygdens institutioner er hurtigt overskuet. Skolen er ved at blive udbygget med et fritidshus. En dansk håndværker, der skulle arbejde her i ½ år, fortalte at firmaet S&G var hans arbejdsgiver og ejede mange af husene. Folk taler dansk, men da vi spurgte efter "bageriet" blev vi vist over til fælleshuset, hvor man kan tage sig et styrtebad. Byen må være temmelig isoleret, for mobiltelefonen virkede ikke nede i byen, kun oppe fra de omgivende klipper.

Efter dagens vandretur, eller turen ud forbi det nedlagte saltlager, hvor man ganske ugenert kan ligge på en klippehylde i næsten ingenting og solbade, var bænken oppe ved kirken altid et besøg værd. Udover et besøg i den smukke kirke med det flotte kirkeskib, var børnene ikke sene til at komme forbi for at snakke og måske redde sig lidt slik.

Her følger en lille minipalør, der kan bruges med børnene, de er heldigvis meget tolerante og griner højlydt, når de ikke forstår, hvad man siger, eller hvis de synes, det lyder sjovt.

kutaa (goddag)
qanoq ateqarpit? (hvad hedder du?)
- mik ateqarpunga (jeg hedder -); f.eks. Olemik ate[navnet]-qar[har]-punga[jeg]
sumi najugaqarpit? (hvor bor du?)
- mi najugaqarpunga (jeg bor i - )
qassinik ukiogarpit? (hvor gammel er du?)
- (i)nik ukioqarpunga (jeg er - år)
qanorippit? (hvordan har du det?)
qujanaq (tak)
ajunngilanga (jeg har det godt)
illimmi? (hvad med dig?)
atuarpit? (går du i skole?)
aap/suu (ja)
naamik (nej)
sunaana? (hvad er det?)
kalaallisut ganoq taasarpaat? (hvad hedder det på grønlandsk?)
paasinngilara (det forstår jeg ikke)
angerlassaanga (jeg skal hjem)
baj (farvel)
takuss' (vi ses)
immaqa (måske) hedder på østgrønlandsk [u'ba]

Udtalevejledning (når denne afviger fra dansk)
Vokaler:
e (foran r og q) udtales [æ]
o (foran r og q) udtales som i "ordne"
a udtales generelt som i "kat"
a (foran r og q) udtales som i "har"
a (foran p/t/k/n) udtales [æ]

Konsonanter:
g udtales som i "kage"
k udtales som g i "gade"
p udtales som [b]
t (foran a/u/o) udtales som [d]
t (foran i og e) udtales [t]

Særlige lyde:
q udtales [gr] men helt nede ved drøbelen
ll + rl udtales som lyden efter sl i "slik"
gg udtales som [ch] i "ich" på tysk
rr udtales som i [ch] i "nach" på tysk

En aften i Kulusuk spiste vi på Johanns restaurant, hvor vi fik serveret rype, ørred, lidt isbjørn og "tejst" (hvilket nok i virkeligheden var søkonger). Alle var enige om at ryper og ørred smagte fremragende, og søkongerne var mørke og tætte i kødet og stærkt mættende. Isbjørnekødet var der forskellige oplevelser af, nogle fik både gode og mindre gode kødstykker, og nogle var ikke meget for at spise en toppredator. Bagefter var der stemningsfuld og højtlydende trommedans med en lokal mand, Anda Kuitse, som "kæmpede" mod en af vores deltagere. Trommedans i form af nidviser blev bl.a. brugt til at afgøre stridigheder.

På turen smagte vi i øvrigt også sæl, da Margrethe købte for 100 kr sælkød, nok til 2 middage, og lavede en meget rost sælsuppe i Nansen Hotel, Angmassalik. Bagefter blev opskriften givet til hotellet, så måske kommer den på menuen som "Margrethes sælsuppe".

Aftenerne på turen blev brugt til hyggeligt samvær omkring bordet. En aften fortalte Carl Christian om genetiske undersøgelser, som viste at nordboerne har været på Grønland, hvorunder han også fik lejlighed til at give os en grundig gennemgang af cellebiologiens grundbegreber. En aften fortalte Margrethe om festens betydning for grønlænderne, og fortalte i den anledning en række historier. Vi kom også ind på Knud Rasmussens bedrifter. Et par deltagere gennemgik Mylius Eriksens fatale rejse til Danmarksfjorden. Vi fik en levende beskrivelse af en rejse i tåge fra Jakobshavn til en bygd på den anden side af isfjorden. Og af føhnvindens kraft i Narssarsuaq, som kan flytte folk gennem luften. Et par aftener gennemgik Ole planter og dyr, som var blevet set i dagens løb. Vi havde en aften hvor vi hørte om en islandsk saga, Egil Skallagrimson. Andre aftener var vi på bådfart, restaurantbesøg eller på anden måde afskåret fra at holde møde. Tiden flyver af sted på en sådan tur, og hvis nogen ikke fik afleveret et foredrag er der også mulighed for det senere, f.eks. ved grønlandsmøderne i Zoologisk Have og Lindekroen.

Byen Ammassalik

Angmassalik (byen kan anes på billedet) har 1700 indbyggere. Det er den største by i Østgrønland og en af de smukkest placerede byer overhovedet.

Isranunkel

Vi så mange smukke eksemplarer af den iøjnefaldende isranunkel.

Værkstedet
Vi besøgte "Værkstedet", hvor lederen Anne-Mette Holm fra Færgegården i Frederikssund, viste os rundt. I Familie Journalen nr.42, 14/10-2002 kan man læse om værkstedet.


Mens nogle deltagere holdt sig i dalene og til det sikre, valgte andre længere ture og større udfordringer. Allerede ved ankomsten til Angmassalik blev det understreget overfor deltagerne, at der på stedet er visse sikkerhedsforhold, som skal iagttages, bl.a. vedrørende kviksand. Noget i den retning blev senere erfaret ved en sø, hvor vandstanden var blevet sænket ca. 7 meter i forbindelse med et planlagt vandkraftværk. Her kom en deltager, der gik lidt efter to andre, ud i dramatisk tørsvømning, da han trådte ud på noget sand for at hente vand fra en lille bæk, og sandet begyndte at skride under ham. Det kunne være blevet farligt. Rejselederen, der bar rundt på et 10 meter reb, var ikke lige i nærheden, da det skete.

Indkøb af torsk på "brædtet" hos en grønlænder, som ikke kunne en ord dansk, og af sæl i havnen, hvor de forskellige partier af dyret blev udpeget og skåret ud, var en særlig oplevelse. Bagefter kunne man skylle hænderne i havnen for enden af molen. På turen havde vi stabilt og flot vejr hele tiden. Men netop i Angmassalik, som ligger ud for en sænkning i Indlandsisen, kan der på bare 10 minutter og uden varsel (det kan ikke konstateres ud fra vejrkortene) opstå voldsomme storme, som det f.eks. skete i august 1982. Normalt opstår disse storme dog ikke om sommeren, men det sker jævnligt på andre tider af året. En sådan storm kaldes "piteraq", når den med kolde, tørre vindstød af orkanstyrke kommer fra nordvest, og "neqqajaaq", når den som en fugtig, varmere og mere jævn blæst kommer fra nord-nordøst. Kulusuk oplever ikke så voldsomme piteraq-storme som Angmassalik. Værten Johann i Kulusuk havde lavet en tilbygning til sit hus og placeret en vandbeholder i det, som han fyldte op med vand for at huset kunne stå fast under en orkan.

Da vi fra Grønland vendte tilbage på Island stod en lejet 14-personers bil klar til os, og det var rart selv at kunne køre til vandrehjemmet. Senere på aftenen kørte vi til en lille havneby, Grindavik, hvor vi prajede en mand, som stod ved bådene. Han foranstaltede kontakt til skipperen på en torskebåd, som vi senere kom ud at sejle med. Derved sparede vi 1100 kr pr. person, for alternativet - hvis vi ville til Eldey med verdens største sulekoloni - ville være en båd fra Reykjavik. Nu blev prisen under 400 kr. pr. person.

Efter Grindavik kørte vi langs kysten, hvor vi kom tværs igennem en havternekoloni (skilt: "fugle på vejen" betød fugleunger), til et stort fuglefjeld med rider med store unger, alke, lomvier og søpapegøjer og enkelte storkjover. På turen så vi også hjejler på en mark og en flot tillidsfuld Lille Regnspove.

Næste dag kørte vi til Tingvillir, stedet hvor folk mødtes i 2 uger en gang om året og lovsigemanden fremsagde loven og tvistigheder blev afgjort. Derfra kørte vi til Geysir og senere til Gullfoss-vandfaldet, som er meget imponerende. Vi mødte en mand som henviste os til at overnatte i gæstgiveriet Geysir, hvor vi fik fine værelser. Vi benyttede vores medbragte soveposer, men havde sikret os plads i vandrehjemmet i Njardvik, hvis det ikke var lykkedes at finde overnatning inde i landet. Alle vandrehjem var optaget, men her så det ikke ud til at der var andre turister. Om aftenen gik nogle af rejsedeltagerne endnu engang rundt blandt de forskellige gejsere på stedet, mens andre besteg det lille bjerg og nød udsigten og solnedgangen og nogle tog bilen på en aftentur, hvor der blev set engpiber, strandskader, stor kobbersneppe, rødben, præstekrave, stære og hvor en Lille Regnspove på et tidspunkt spærrede vejen for os og lod sig beskue på klods hold.

Den sidste dag besøgte vi byen Hveragerdi, som ligger omgivet af høje bjerge og suger varme fra undergrunden og en lunken flod. En bager fik en god handel, og efter vandretur, besøg i svømmebadet og/eller besøg i et gartneri med for Island store blomsterplanter kørte vi til vandrehjemmet i Njardvik, hvorefter vi efter en solid sidste frokost kørte til Grindavik, hvor man ventede på os ved båden. Det havde regnet om eftermiddagen, og vi fik da også lidt regn på turen, men så klarede det op, og vi nærmede os den imponerende Eldey med stadig flere suler og mallemukker omkring os. Også Stor Stormsvale og Storkjove blev set fra skibet. Rødfisk blev fanget og smidt ud, men kun mallemukkerne opsøgte byttet.

"Naaaaaaj, hvor er der maaange!", udbrød en deltager, da han i kikkerten så, hvordan øen var plastret til på siderne og på toppen med de store og smukke suler, hvide med sorte vingespidser og gul nakke, nordatlantens største havfugl. En sæl lod sig glide i vandet og dukkede hele tiden op for at holde øje med os. Mallemukkerne kom helt hen til skibet på 1½ meters afstand, mens sulerne holdt sig i luften og lidt længere væk end mallemukkerne.

Vel hjemme igen i Grindavik efter denne store oplevelse kørte vi til Den blå Lagune, som ganske vist var åben til kl. 22, men som havde lukket for badende. Vi havde brugt mere tid end beregnet på bådturen, frokosten og opholdet i Hveragerdi, men næste gang, vi kommer til Island, vil Den blå Lagune være det første sted, vi tager hen. Måske bliver det allerede næste år, hvor det er planen at rejse til Scoresbysund. På vores rejse i år mødte vi nemlig en pige, som havde været der, og som anbefalede os det. Hun havde været ude med en lokal fanger på fangsttur i en sidefjord til Scoresbysund-fjorden, og oplevet hvordan hjemturen måtte ske ved at flytte rundt på drivisflagerne, som i dagens løb havde samlet sig i fjorden. Hun havde endog set isbjørn med unge på en sådan isflade. Og hun havde gået i de fossilfyldte, flade sandstensområder, hvortil palæontologer valfarter. Jo, det kan godt lade sig gøre at lave en sådan tur, forsikrede hun os om. Så det bliver turen i 2004. Tilmeldinger modtages allerede nu. Resten af sommeren og den kommende vinter kan passende bruges til at læse mere om Østgrønland, der findes mange bøger om emnet.

Margrethes sælsuppe
2 kg sæl, bedst ribbenstykkerne,
½ kg røget medister,
10 cm chorizo-pølse,
6 alm., store løg,
4 grønsagsterninger,
200 g løse, langkornene ris,
timian
salt
peber
evt. hvidløg
olivenolie
evt. rødvin
trompetsvampe
forårsløg.

Kødet skal skylles meget grundigt og skæres fuldstændigt frit for fedt. Dernæst lægges det i en smurt bradepande og stilles under grillen i 5 min. Imens skrælles løg og de skæres i 8-dele, varmes i olivenolie i gryden sammen med pølserne, der er skåret i småstykker. Kødet skæres i småstykker, benene fjernes, og kødet kommes i og vand tilsættes efter behag, ca. 3 liter, samt suppeterningerne og krydderierne. Koges ca. 2 timer. Til sidste hældes risene i gryden og der koges endnu i 20 min. Evt. hældes rødvin i og koges med et par minutter. Forårsløg skæres i små skiver og strøs øverst i suppen.

Serveres med hjemmebagt brød:
1 kg hvedemel, 8 dl vand, 25 g gær, 2 spsk. havsalt, olivenolie.
Ingredienserne røres sammen og står natten over i køleskab, 8-11 timer, bages ved 250°C i 15 min., derefter 200°C i 20-25 min.

Østgrønlandsturen var den fjerde tur, som Biologisk Forum afholdt.
Rejselederne var som sædvanlig Ole Terney, biolog og videnskabsjournalist, og Margrethe Tjalve, lektor og forfatter.

Disse rejser er ikke begrænset til medlemmer af Biologisk Forum, abonnenter af BioNyt eller biologiske fagfolk, men henvender sig til alle. Alder er ikke afgørende, men for at få fuldt udbytte af turen kræves naturligvis almindelig god kondition.

Litteraturforslag: “Grønlands økologi”, Atuakkiorfik forlag, 1999. 431 s. 350 kr. og “Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen, Gad forlag, 2001. 140 s. Bøgerne kan købes via BioNyt eller i boghandelen, eller lånes på et bibliotek. Læs også BioNyt's debatside om Grønlands økologi her.


Siden 1999 er der årligt i april blevet afholdt Grønlandsseminar i Zoologisk Have, hvor der i løbet af 2 dage i 20 foredrag behandles mangfoldige emner vedrørende Grønland - se annoncen på hjemmesiden www.bionyt.dk/zoo2003.html


Billetprisen på Østgrønlandsturen til Angmassalik inkluderede transporter med fly, transport Angmassalik-Kulusuk med rutebåd, overnatning, samt mad undervejs, dog ikke restaurantbesøg (vi havde to på turen, i Reykjavik og Kulusuk) og heller ikke specialture: Vi havde dels sejladsen fra Angmassalik til sælerne og til bræen (hvorimod rejsen til Kulusuk var inkluderet), dels bådtur til sulekolonien på Eldey. Endelig havde vi ekstraudgifter til transport på Island; summa summarum kom deltagerne til at betale ca. 900 kr. (10.000 ISK) ekstra for tillægsturene, foruden de to restaurantbesøg, diverse slik, whisky og enkelte egne kaffepauser på turen.

Tilmelding til næste års rejse til Scoresbysund, den nordligste by på Østgrønland, skal ske til Biologisk Forum & BioNyt, bio@forskning.dk, tlf. 35376408. Reservationsgebyr 1500 kr. sendes til Jyske Bank konto 5026-110443-9 (Biologisk Forum). Reservationsgebyret er ikke en del af rejsen og returneres ikke ved evt. senere afmelding med mindre rejsen aflyses.

Helikopter


Man opfordres til at læse rejseberetningerne fra de tidligere rejser og derved orientere sig om de særlige forhold ved rejser til Grønland.

Hvis en deltager afmelder en tilmeldt rejse:
Der henvises til rejsebureauets almindelige betingelser. Det foreslås at tegne en sygeafbestillingsforsikring.


Introduktionsmøde for turdeltagerne afholdes i forbindelse med Grønlandsseminarene.


Billeder på Internettet:
Kort over Grønland
Kort over Ammassalik-området med bygder
Kulusuk turiststation
Vejret i Kulusuk
Robert Peroni's turistinformation "TUNING".
Formål: Jobskabelse, økologisk sund turisme, tilpasning til lokale særpræg, udgå masseturisme, bevaring af befolkningens identitet.
Historien (engelsk tekst)
Klimaet (engelsk tekst)
Ammassalik museum; museumsleder er Ole G. Jensen
Ammassalik kommune, oplysninger
Ammassalik skole
Åbningen af den nyrenoverede Ammassalik skole i 2001; 450 elever og 50 lærere. Skolen er tosporet i grundskolen og tresporet i overbygningen; hvis vejret er for dårligt til at sende eleverne ud i, kan man lave indeordning for en dag. Eleverne kan se at der er indeordning, når det "røde flag" er hængt op over trappen midt i skolen.
Hallen ved Ammassalik skole
Skoleklasserne i Ammassalik skole
Luftfoto af skolen i Ammassalik
Luftfoto af skolen i Ammassalik
Luftfoto af skolen i Ammassalik
Luftfoto af skolen i Ammassalik
Skolen i Ammassalik i 1957
Kommuneinformation, kræver Adobe Acrobat
Arctic Team Challenge. (Afholdtes i Ammassalik. Det danske Team Peak Performance vandt Arctic Team Challange 19-27 juli 2002 i Ammassalik. i Mountainbike, terrænløb, gletscherløb, klatring, kano. 200 km over 5 dage. Vindertiden var 30 timer 16 minutter 49 sekunder. Team Harboe blev nr. 2, medens det lokale Team Tasiilaq blev nr. 3.)
Hjemmeside om Østgrønland.
Sygehuset i Ammassalik
Hus i Tiniteqilaaq
Hus i Tiniteqilaaq, jordhyttens afløser
Hus i Tiniteqilaaq
Laksko er mode i Tiniteqilaaq
Sygeplejestation i Tiniteqilaaq
Indlandsisen danner en bræ
Flodlandskab
Børn
Børn
Børn
Kulusuk, ufærdige huse
Hus ved indsejling til Tasiilaq
Hus i den forladte bygd Isortoq
Kirkegård i Isortoq
Butik
Firehjulstrækker

Præsentation af Grønlandsrejsen 2003 til Angmassalik


Læs her rapporten fra rejsen i 2002 til Sydgrønland





Sol og skyer. (Foto af Margrethe Tjalve)




Maskedanser Else Danielsen,Qeqertarsuaq/ Godhavn, foto Margrethe Tjalve, guide på Grønlandsturen i 2001


HUSK TILMELDING TIL
Foredragsweekend om Grønland i Zoo, 5.-6.april 2003.

REJSEN TIL GRØNLAND 2002 (Sydgrønland):
RAPPORT OM TUREN

REJSEN TIL GRØNLAND 2001 (Disko):
Rapport fra turen 2001
To deltageres beskrivelse af turen 2001
To deltageres fotos fra turen 2001
Flere billeder fra 2001-turen

REJSEN TIL GRØNLAND 1999 (Disko):
En deltagers beskrivelse af turen 1999
Billeder fra turen i 1999

WEEKENDMØDER I ZOOLOGISK HAVE OM GRØNLAND:
Foredragsweekend i Zoo, 5.-6.april 2003, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, 6.-7.april 2002, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, april 2001, om Grønland.
Foredragsweekenderne i Zoo, 1999 og 2000, om Grønland.

UDSTILLING OM GRØNLAND OG GRØNLANDSK KUNST:
Udstilling om Grønlandsk kunst i Brøndsalen påsken 2000

FOLKEUNIVERSITETSKURSER OM GRØNLAND:
Kursus 3.-4. marts 2001: "Grønland - et bæredygtigt samfund?" (Folkeuniversitetet i Århus)
Afholdt kursus i Folkeuniversitetet København 2000

LITTERATUR om Grønlands natur:
“Grønlands økologi”, Atuakkiorfik forlag, 1999. 431 s. 350 kr.
“Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen, Gad forlag, 2001. 140 s.


DEBAT OM GRØNLANDS NATUR:
Debatten om Grønlands natur.




Hvor gammel er universet, Jorden og livet på Jorden?
Bemærkelsesværdig dansk forskning i Grønland
BioNyt nr.105 (pris: kr. 48.75)
 Køb bladet her. e l l e r Tegn abonnement

Links om Grønland

x