GRØNLANDSDEBAT OM GRØNLANDS NATUR:
PRESSEMEDDELELSER OG ARTIKLER
GRØNLANDSDEBAT OM GRØNLANDS NATUR:
PRESSEMEDDELELSER OG ARTIKLER
PRESSEMEDDELELSER OG ARTIKLER
Se evt. også: Debat om Grønlands politik.
New Greenland Government
Allows Spring Bird Hunt
By Thor Hjarsen
COPENHAGEN, Denmark, April 24, 2003 (ENS) - The cabinet of the new Greenlandic Home Rule government has just turned thumbs down on sustainable bird hunting across the world’s largest island.
At a recent cabinet meeting the Greenlanders chose to ignore the advice of their own biologists and issued a general permit to hunt birds far into the breeding season. The decision means that the declining breeding populations of common eider and guillemot will again be shot on their nests.
The cabinet decision replaces the bird hunting act enacted in by the previous government in December 2001. The 2001 Bird Protection Act was Greenland’s first serious attempt to ensure sustainable use of wildlife species in decline due to intensive hunting.
During a protest campaign in 2002 organized by BirdLife Denmark to support the new bird protection law more than 300 emails from all over the world arrived within a few days in Greenlandic government mailboxes. There is no BirdLife International partner organization in Greenland.
According to the Institute for Natural Resources in the capital of Nuuk, the eiders in West Greenland have declined about 80 percent over the last 40 years.
The common eider is the largest duck in the Northern Hemisphere. It frequents coastal headlands, offshore islands, skerries, and shoals, as far north as open water permits. Eider ducks are gregarious in nature, travelling and feeding in flocks numbering from tens to thousands, and they are one of the many migratory bird species which Greenland and eastern Canada share.
Environment Canada says that research by the two countries shows that most eider ducks that breed in the eastern Canadian Arctic go to Greenland to spend the winter.
Biologists from Environment Canada, the Greenland Nature Institute and the American Museum of Natural History have now developed a population model that shows current levels of eider hunting in Greenland could be too high to sustain the health of the population.
Another heavily depleted bird species in Greenland is the Brünnich’s guillemot. A colony in Uummannaq in Northern Greenland declined from 500,000 breeders to a meager 10,000 over the past 60 years.
The Brünnich's guillemot also has experienced a massive decline in Iceland, where it is now listed as threatened. According to an official Icelandic government document, the only plausible explanation for the decline is because of hunting pressure in West Greenland.
Hunting of breeding birds until May 31 in most of Greenland has been assessed by ornithological experts as highly damaging.
After the decision in 2001 to stop bird hunting after February 15, more than 10,000 hunters from across Greenland staged several months of fierce opposition. The hunters account for almost one-fifth of Greenland’s total population of 55,000 people.
Greenland is part of the Kingdom of Denmark, governed by the Home Rule administration. Greenland's Ministry for Health and Environment acknlowledges the decline of eiders and guillemots in an article on its website.
"Hunting in Greenland target both our own breeding populations, and the birds coming from large part of the Arctic Region," the ministry states. "It is known that the breeding population of thick-billed guillemots has declined for at least 50 years. Overhunting, disturbance from helicopters at the bird cliffs and bycatch in gillnets have been and are part of the problem."
"It is known that the breeding population of common eider has declined for more than 100 years. Overhunting, disturbance and bycatch in gillnets have been and are part of the problem," the ministry says.
But despite this knowledge, the decision of the new government elected in January is now taking its toll on Greenlandic birds. This spring the hunters can enjoy hunting the newly arriving breeders.
WDCS: Spækhugger-slagtning.
kilde: http://www.wdcs.org/dan/news.nsf/webnews/D3D0D5CD3C198DCC80256D020051DF4AAnother killer whale slaughter in Greenland
Ten to fifteen orcas had entered a fjord in southern Greenland. One was killed in Qassiarsuk on 20 March and two others in Narsaq. Several more were wounded according to an eye-witness, but the exact number and their fate remains unknown. However, most whales struck but lost in whaling operations are expected to die from their injuries.
Orcas are highly intelligent animals, who live in complex and distinct social groups. In a society where calves learn to be fully functional whales from elders, the death or removal of one of these members from the group could have a disastrous impact on other individuals and the group as a whole. Little is known of the population status of orcas off the coast of Greenland and WDCS is concerned such hunts could represent a conservation threat to these animals.
A local eye-witness, who wishes to remain anonymous, described the killing of the orcas by small calibre rifles shot by hunters in 18-24 ft boats. The use of unsuitable ammunition apparently prolonged the time taken to kill the animals, which measured up to ten metres. The blubber was peeled from the dead orcas, but the rest of their meat was left to scavenging birds. The local people refused to eat the meat, complaining that it tasted unpleasant.
Last year, more than twenty orcas were shot by Greenlandic hunters, reportedly for scaring fish and seals while trapped by ice in Disko bay. WDCS led protests to the Greenland authorities who then promised to work on regulations for the hunt. However a year later no progress has been made and orcas still have no formal protection in Greenland. The new Government entering power late in 2002 has shown no interest in reforming any of Greenland's atrociously managed hunts for whales and other wildlife.
The International Whaling Commission (IWC), which has imposed a ban on commercial whaling but permits aboriginal subsistence whaling, awarded Greenland a new aboriginal whaling quota at its meeting last May. However the Danish territory was strongly criticised for its orca hunts by several nations, including the UK, who believed that they constituted a violation of IWC rules.
Sue Fisher, WDCS's Campaigns Manager agreed with the UK's interpretation, stating, "the IWC permits Greenland to kill 19 fin whales and more than 170 minke whales each year for aboriginal subsistence purposes, but the management of these hunts is a disaster. As this recent orca hunt shows, any species is fair game in Greenland". WDCS is also deeply concerned about large hunts of belugas that are used to 'top-up' Greenland's aboriginal quotas and even exported for consumption in Denmark.
To protest at this slaughter and Greenland's other unregulated small cetacean hunts, write to:
Greenland Home Rule Premier
Greenland Home Rule
P.O. Box 1015
DK-3900 Nuuk
Greenland
Fax +299 325002
info@gh.gl
The Minister of Foreign Affairs,
Mr. Per Stig Møller,
Asiatisk Plads 2,
DK-1448
Copenhagen
Fax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
Greenland Tourism Administration,
P.O. Box 1615
Hans Egedesvej 29
DK-3900 Nuuk
Fax: +299 32 28 77/ 32 28 02
info@greenland.com
Source:
WDCS
Interview med Frank Wille
www.netnatur.dkJagt i foråret er meget mere skadelig for bestanden end jagten i efteråret, fordi yngleaktiviteten for mange fugle spoleres, og jagt skaber ufred på den tid, hvor fuglene har behov for fred. Indførelse af jagt i foråret er også selvmodsigende, fordi det betyder mindre jagtudbytte i efteråret. Derfor er den revidering, der nu lægges op til af Fuglebekendtgørelsen et stort tilbageskridt, fordi Landsstyret her fraviger det etiske grundsyn, at fugle ikke bør skydes i yngletiden med risiko for, at unger efterlades til den sikre død, når forældrene er skudt, siger Frank Wille og føjer til, at 20 procent af jagtudbyttet af lomvier og edderfugle nedlægges om foråret.
Fuglebekendtgørelsen har været undervejs siden 1996, hvor Landstingets frednings- og miljøudvalg pålagde Landsstyret at udarbejde en ny bekendtgørelse, som skulle basere sig på bæredygtighed og forsigtighedsprincippet. Dette levede den Fuglebekendtgørelse, som efter kun at have været i kraft i nogle få måneder er justeret ind efter kritikken og sendt ud i ny høring, op til. At det ikke mindst er KNAPK, som har skubbet på, er så meget mere besynderligt, som fangerorganisationen har siddet i en arbejdsgruppe, der varmt har anbefalet bekendtgørelsen. I denne sad også TPAK, fritidsjægernes forening, Timmiaq, Grønlands Naturinstitut, jagtbetjenten i Nuuk, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Direktoratet for Miljø og Natur og Kommunernes Landsforening, KANUKOKA.
Den bedre beskyttelse, som den nye Fuglebekendtgørelse lagde op til var akut. Uomtvisteligt er det, at sommerjagten har halveret lomviebestanden. I Grønland yngler ca. 350.000 par polarlomvier i 21 kolonier, og der skydes mellem 200.000 og 400.000 om året. Polarlomvien er meget sårbar over for jagt, for de får meget få unger sammenlignet med andre fugle. Derudover yngler de først, når de har nået femårs alderen. Også edderfuglene er gået tilbage. I hele Vestgrønland yngler der nu ca. 15.000 par, hvor der for 150 år siden blev samlet dun ind fra mindst 110.000 reder. I dag ligger jagtudbyttet i vinterhalvåret på ca. 77.000. Og det er så stort, at det er årsagen til nedgangen i bestanden.
- Efter min mening ville det rigtigste være at frede edderfuglene i 10 år, siger Frank Wille.
Nærmest for at føje spot til skade, så lægger den reviderede Fuglebekendtgørelse op til, at forbuddet mod blyhagl, som oprindelig skulle have trådt i kraft 1. januar 2003, men som Landsstyret for nogle måneder siden udsatte til 2004, nu skubbes yderligere et år til 2005.
Tilskuerne til dette absurde skuespil tror, at når Landsstyrets politikere er blevet bløde i knæene, og gerne har trådt dansen, et skridt frem og to tilbage, så skyldes det, eller kan det meget vel skyldes, at de frygter, at hvis ikke de føjer KNAPK, så kunne der være en risiko for, at fangerorganisationen op til det forestående valg ville danne sit eget parti med en forskydning af den nuværende magtstruktur til følge.
- Nøjagtigt det samme skete, efter at Landsstyret i 1989 havde vedtaget “Lomviebekendtgørelsen”. Den var ikke i kraft i mere end et år, før politikerne gav efter for presset og foretog ændringer, som forringede bekendtgørelsen, siger Frank Wille.
Han garanterer for, at fugleforeningen, Timmiaq, vil indgive et høringssvar, inden høringsfristens udløb 20. november.
Derudover skal Landsstyret nok vente international email-storm á la den, Grønland har oplevet med verdenssamfundets protest over, hvad der betragtes som en overudnyttelse af de levende ressourcer. Og hvis der er noget, politikere i Grønland bør have respekt for, så er det udenlandske protester, der her ikke blot vil gælde håndteringen af Fuglebekendtgørelsen, men også vil anfægte de grønlandske politikeres troværdighed, fordi de med det seneste udspil totalt tilsidesætter rådgivningen fra landets egen videnskabelige institution, Grønlands Naturinstitut.
- Desuden står ændringen af Fuglebekendtgørelsen i skærende kontrast til, at Hjemmestyret har sat alle sejl til for at vil informere grønlænderne om bæredygtig udnyttelse. Det virker ikke troværdigt, at man til dette vil bruge tre mio. kr. af overvejende sponserede penge, når man inden kampagnens start lægger op til, at jagten på lomvier og edderfugle ikke skal være bæredygtig, siger Frank Wille.
Forbuddet mod blyhaglspatroner, der rammer fuglejagt, kommer tidligst i 2004
Af Henning Kørvel 22.08.2002
Journalist
hkpress@image.dk
Grønlands optagelse i klubben af lande, der forbyder blyhaglspatroner til jagt, er ikke lige oppe over. Landsstyret i Grønland har ganske vist besluttet, at blyhagl skal forbydes til fuglejagt fra 1. januar 2003. Men i forbindelse med, at Direktoratet for Natur og Miljø, der svarer til det danske miljøministerium, har fået til opgave at revidere fuglebekendtgørelsen, ønsker direktoratet nu, at forbuddet udskydes til 2004.
- Årsagen er, at vi ønsker at indhente oplysninger om konsekvensen af et forbud og information om alternativer til blyhagl. Oplysninger, der også skal formidles ud til grønlands befolkning. Endvidere skal de, der forhandler patroner i Grønland, have den nødvendige tid til at vurdere alternativer og få dem sendt til Grønland. Dette tager tid, især i islægsområder, hvor der i vinterhalvåret ikke kommer skibsforsyninger, siger Øystein Slettemark, Direktoratet for Natur og Miljø til www.netnatur.dk.
Blyhaglsforbuddet, der har fået mange hug i læserbreve i de grønlandske dagblade, Sermitsiak og Grønlandsposten, skal kun gælde for fuglejagt. Blyhaglspatroner vil stadigvæk være tilladt til jagt på hare, ræv og ved sæljagt.
Forbuddet skal således ikke generelt mindske spredningen af metallisk bly i naturen, sådan som det er tilfældet for blyhaglsforbuddet i Danmark, der trådte i kraft 1. april 1996. Formålet er tværtimod primært at mindske grønlænderes blyindtag ved spisning af fugle med indskudte blyhagl, fordi bly i store koncentrationer giver sundhedsskadelige effekter.
Ved selv lave koncentrationer kan bly påvirke børns adfærdsudvikling. Og bly kan også beskadige nervesystemet, hæmme produktionen af røde blodlegemer og medføre anæmi.
I Danmark er grænseværdien for bly i fødevarer 0,3 ug/g for kød og 0,1 ug/g for lever og nyrer fra pattedyr og fugle. Grænseværdien for ugentlig indtagelse af bly er 50 mikrogram pr. kg kropsvægt.
En undersøgelse, foretaget af DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) fra 1999 konkluderer, at fugle skudt med blyhagl er en væsentlig kilde, ja, formentlig den vigtigste enkeltkilde til bly i kosten hos mange grønlændere.
Uppik, Grønlands nye fredningsforening, ønsker, at blyhaglsforbuddet træder i kraft 1. januar 2003
Af Henning Kørvel 25.08.2002 Journalist
hkpress@image.dk
- Uansvarligt.
Jens Peter Lange, formand for Grønlands nye fredningsforening, Uppik, er stærkt utilfreds med, at Landsstyrets beslutning om forbud mod blyhaglspatroner til jagt, der skulle have trådt i kraft den 1. januar 2003, udskydes til 2004.
- Vi vil holde fast ved, at fra 2003, så skal alle jægere bruge stålhagl til jagt i Grønland, siger Jens Peter Lange til Netnatur.dk og begrunder kravet med sundhedsproblemer, knyttet til blyindtaget i kosten, især fra lomvier og edderfugle med indskudte blyhagl.
En DMU-rapport fra 1999 konkluderer, at blyhagl i primært lomvier og edderfugle formentlig er den vigtigste enkeltkilde til grønlænderes blyindtag. Ved at spise en kogt lomvie med indskudte blyhagl som suppe anslås det, at man indtager ca. dobbelt så meget bly som det anslåede daglige blyindtag fra alle kostemner i Danmark, ca. 25 gange mere end det daglige blyindtag fra marine grønlandske fødeemner og omkring en fjerdedel af den internationale grænseværdi for dagligt blyindtag. Desuden spiser grønlændere nu og da hele blyhagl, som kan have sundhedsskadelige effekter.
- Jeg havde dog ventet en udsættelse, fordi mange fangere ikke kan bruge stålhagl i de nuværende haglvåben og ikke har penge til at købe nye for, siger Jens Peter Lange.
Fangernes organisation: Embedsmænd har læst Grønlands natur, som fanden læser biblen
Af Henning Kørvel 03.09.2002
Journalist
hkpress@image.dk
- De embedsmænd, der har udfærdiget forslaget til den nye fuglebekendtgørelse og blyhaglsforbud har “læst” Grønlands natur og virkelighed, som fanden læser biblen. Siger Leif Fontaine, formand for KNAPK, organisation for Grønlands fangere til Netnatur.dk.
Anledningen er, at Grønlands Landsstyre kort efter at have besluttet at forbyde blyhaglspatroner til fuglejagt fra 1. januar 2003 har trukket i land.
Nu er forbuddet, der skal minimere grønlænderes indtag af bly gennem spisning af lomvier og edderfugle med indskudte blyhagl, foreløbig udskudt til 2004. Imens skal Direktoratet for Natur og Miljø, der svarer til det danske miljøministerium, skabe klarhed over, hvordan skiftet til stålhaglspatroner til fuglejagt skal organiseres rent praktisk.
WDCS, The Whale and Dolphin Conservation Society
News
05/12/2002 10:32 PM
General Election in Greenland. What does this mean for its whales and other wildlife?
As the final outcome of Greenland's general elections are awaited, conservation groups are already expressing concern about how the new administration will address the many problems with Greenland's use of its diminishing wildlife, including heavily hunted populations of whales, belugas and birds.One international group, PROACT, is bracing itself to launch an international protest campaign against Greenland's abysmal hunting laws if the new government does not demonstrate a strong commitment to good conservation practices. In the run up to the election, the outgoing Home Rule Government presented a revision of legislation that would extend hunting seasons for already decimated eider ducks and guillemots - making them the longest killing seasons for many years.
For details of the planned campaign, click here
Source:
WDCS, PROACT
Kampagnen om en bæredygtig udnyttelse
Stor opbakning omkring kampagnen om de levende ressourcerInformationskontoret i Grønlands Hjemmestyre Tusagassiivik kan nu sætte fuld damp på kampagnen om en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
En glad kampagneleder Tine Pars, der siden 1. maj 2002 har inviteret en lang række virksomheder og interesseorganisationer til samarbejde, meddeler at det nu er lykkedes at indsamle 3,9 mio kr. til kampagnen om en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Kampagnen, der skal vare i to år, kommer i alt til at koste 5,5 mio. kr.
APK, Great Greenland, Greenland Tourism, Grønlandsbanken, Grønlandsbankens Erhvervsfond, Nuna Fonden og ikke mindst Miljøstyrelsen i Danmark har bekræftet, at de støtter kampagnen økonomisk. Desuden har en række institutioner bekræftet at de deltager aktivt gennem konkrete ydelser. Det gælder KNR radio og TV, Air Greenland, Grønlands Naturinstitut og Tele Greenland.
Allerede fra starten har ICC og KNAPK bekræftet at de gerne deltager i arbejdet, og i dag samarbejder Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Direktoratet for Natur og Miljø, Erhvervskontoret, Udenrigskontoret og Informationskontoret Tusagassiivik tæt omkring denne kampagne.
I Grønland er der i alt skaffet bidrag på 1,8 mio. kr, og Miljøstyrelsen har meddelt at de støtter med i alt 2,1 mio. De resterende 1,5 mio. kr. forventes indsamlet inden for en overskuelig tid.
Samtidig er der etableret samarbejde med interesseorganisationerne ICC, Uppik og Timmiaq for at inddrage deres erfaringer og forslag i projektet.
Kampagnen får overskriften "Vi skal passe på dyrene og naturen, så også vore efterkommere kan nyde naturen". Kampagnen kommer til at bestå af dialogmøder i forsamlingshusene, let tilgængeligt informationsmateriale, debatudsendelser i radio og tv samt kurser for beslutningstagere og forvaltning.
For yderligere oplysninger kontakt kampagneleder Tine Pars på mobil 55 75 57 eller informationschef Ivalo Egede på mobil 55 33 25
Tusagassiivik www.nanoq.gl
Landsstyrets Sekretariat info@gh.gl
Postboks 1015 Telefon 34 50 00 Fax 32 86 02
DK-3900 Nuuk Mobil 55 33 25
Møde arr. af Biologisk Forum & BioNyt hos Zoo/København 19. august 2002.
med deltagelse af Kjeld Hansen (journalist), Frank Wille (fugleforeningen TIMMIAQ), Jens Peter Lange (UPPIK, Grønlands natur- og miljøforening), Knud Hertling (tidl. Grønlandsminister). 
Læs Christian Schultz-Lorentzens avisreferat i AG.
Dansk udgave
Grønlandsk udgave
UPPIK / Grønlands Natur- og miljøorganisation
Foreningen har udgivet en 4-foldet pjece. Der står følgende i pjecen: Landsforeningen UPPIK (sneugle) har hovedsæde i Ilulissat. Formålet er at virke for bevaring og bæredygtig udnyttelse af de grønlandske natur- og landskabsværdier. Alle har ret til at bruge naturen og befolkningen skal sikres rimelige adgang til at bruge naturen, men sårbare lokaliteter, truede fugle og dyr skal skånes mod forstyrrelse. Foreningen skal fremme rådgivnings- og oplysningsvirksomhed, for derigennem at medvirke til at give landets befolkning, børn og voksne, en forståelse af naturbenyttelsens og naturbeskyttelsens grundlæggende ideer (naturen må gerne betrædes - men træd varsomt!) bidrage til øget samarbejde og udveksling af ideer og viden mellem brugere, forvaltere og biologer. Foreningen skal påvirke den løbende planlægning, således at naturværdierne bevares og udvikles inden for de forskellige landskabstyper og byområder, samt at nødvendige anlæg og privat-/kommerciel bebyggelse i fjeldet og langs kysten får en sådan placering og udformning, at de indordner sig i landskabsbilledet. Foreningen skal bekæmpe forurening og unødig belastning af luft, jord, vand og is, herunder også støjbelastning af naturomårder. Flora og fauna skal beskyttes, og jagtbetjente og andre officielle kontrollører skal støttes i deres arbejde. Foreningen skal kunne foreslå fredning af særprægede og truede områder, planter og dyr, samt geologiske dannelser, hvis bevarelse af naturvidenskabelige, historiske, undervisningsmæssige eller andre samfundsmæssige hensyn er af væsentlig interesse. Medlemsskab anbefales af Finn Lynge, Edvard Geisler (minister for miljø og natur), Jørgen Fleischer (redaktør), Niels Henrik Lynge (KNR-TVI), Lars Olsvig (Knud Rasmussens Højskole), Jonathan Motzfeldt, Tuusi Motzfeldt (Landstingsmedlem) og Ulf Fleischer.
I pjecen skrives endvidere: Foreningen er oprettet fordi mange mennesker i Grønland har en stor kærlighed til naturen og gerne vil bruge den og passe godt på den, fordi vi skal sikre og videregive naturens mangfoldighed og miljø til de næste generationer, fordi forsigtighedsprincippet er en international miljøret og fordi den grønlandske natur har brug for at vi alle tager et ansvar.
Medlemsskab sker ved at sende navn, adresse, tlf. og evt. email-oplysning til Uppik, box 768, 3952 Ilulissat vedlagt 100 kr (voksne), 50 kr (pensionist), 50 kr (børn), 50 kr (studerende), 500 kr (virksomhed eller organisation). Foreningens konto i Grønlandsbanken oplyses på tlf. 00299 - 545459. Ellers betales ved check.
Interesserede er velkomne til at rekvirere pjecen til fremlæggelse egnede steder. Foreningen har modtaget 30.000 kr i støtte fra Miljøstyrelsen og 50.000 kr fra WWF.
 |
Jens Peter Lange, formand for Uppik. Foto: Ole Terney. |
MØDE MED UPPIK OG TIMMIAQ
I KØBENHAVN
Mandag 19. august 2002 kl. 13-16.30 afholdes møde om naturbeskyttelse i Grønland i Zoologisk Have, Roskildevej 32, København. Mødet er arrangeret af Ole Terney, BioNyt, i samarbejde med Zoologisk Have. Deltagerne på mødet er Kjeld Hansen, Frank Wille, Jens Peter Lange og Knud Hertling. Mads Fægteborg er ordstyrer. Se nærmere her.Pas på naturen
Som vi har hørt i pressen, har Grønlands Hjemmestyre taget Kjeld Hansen bog ”Farvel til Grønlands Natur” alvorligt. Fra UPPIK vil vi udtrykke vor varmeste støtte til landsstyreformand Jonathan Motzfeldts opfordring til alle i Grønland om at passe på naturen. Verdens øjne er nu rette mod os. Og som landsstyreformanden siger, kan en hensynsløs udnyttelse af de levende ressourcer få de alvorligst konsekvenser for grønlands eksport. Som i Oldeforældrenes tid er vi i dag ikke afhængige af fangst alene for at kunne eksistere, og for at genvinde det tabte paradis, må vi udnytte bestanden af dyr og fugle med omtanke. I Grønland må vi hver især gøre, hvad vi kan for ikke at skyde en fugl eller et dyr, vi ikke skal bruge. Fra UPPIK vil vi rette en velment opfordring til Grønlands ungdom om at læse Kjeld Hansens tankevækkende bog, og passe på Grønland skønne natur, som dagens ungdom skal give videre til deres børn.
UPPIK sinnerlugu
For UPPIK´s vegne
Jens Peter Lange, UPPIK@greennet.gl
Fredag 5. juli 2002 Grønlands radioavis
Foreningen Uppik: Fangerne i Illoqqortoormiut handler enestående
Fangerne i Illoqqortoormiut, som udelukkende lever af at jage, har handlet på en helt enestående måde for at bevare dyrebestanden, siger formanden for græsrodsbevægelsen for natur og miljø – Uppik, Jens Peter Lange. Han roser fangerne i Illoqqortoormiut og siger, at selv om de ved, at det rammer deres levevilkår, så har de truffet den vigtige beslutning om at foreslå kvoten for moskusokser sat ned fra 200 til 150 dyr. Med det formål at bevare bestanden. - Det er en meget ansvarsfuld handling, som også bør gælde for alle andre, der lever af at jage og fange, siger Jens Peter Lange. Han tilføjer, at Illoqqortoormiut-fangerne er blevet meget rost for deres handling fra Miljøstyrelsen i Danmark. Græsrodsbevægelsen for natur og miljø, Uppik, er startet i år, og foreningen har 50 medlemmer i hele landet.
Søndag D. 30. juni 2002 Grønlands radioavis
Foreningen Uppik raser over æg-tyve
Politiet i Ilulissat har i sidste uge pågrebet en ægtyv, der havde 398 kogte havterne-æg med sig. Landsstyret har med den nye fuglebekendtgørelse besluttet, at det er forbudt at indsamle æg fra de fleste fuglearter i Grønland. Ifølge politiet i Ilulissat har to fuglebiologer på øen også set 16 andre personer, som har indsamlet æg. Hele affæren får formand for Grønlands Miljøorganisation – Uppik – Jens Peter Lange, til at skælde ud på sine landsmænd. - Jeg er skuffet over mine landsmænd. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at man ikke vil følge landets love og bryder dem bevidst. Det er en u-grønlandsk tankegang, og man skal slå hårdt og brutalt ned på de, der stjæler æggene. Sådan noget har jeg ikke respekt for, siger Jens Peter Lange. Æggene var samlet på øen Grønne Ejland ved Qasigiannguit, der er ét af havternernes vigtigste ynglesteder. Og i yngletiden er det også forbudt at befinde sig på fuglefjeldene. - Når folk hører, at man vil lave en lov mod ægsamling, så griner de bare, siger Jens Peter Lange. Han fortæller, at det er en sport i mange familier at samle fugle-æg. Og familierne konkurrerer med hinanden om, hvem der kan samle flest. Ifølge Naturinstituttet har havterne-æggene på denne tid af sommeren fugleunger i dem og er derfor uspiselige. Og hvis det lykkes et havterne-par at udklække et æg eller to senere på sommeren, så er der ikke store chancer for, at ungerne vil klare sig igennem vinteren. Ægtyven kan nu se frem til en stor bøde, siger politiet i Ilulissat. Og de opfordrer til, at man sammen forsøger at stoppe indsamlingen af fugle-æg.
Foreningen Uppik
Ny naturfredningsforening i Grønland hedder UPPIK, "sneuglen". UPPIK har oprettet en konto i Grønlandsbanken 6471 - 7746420 og udgiver en lille folder om aktiviteterne. En Internetside med debatforum er næste tiltag. Foreningen samarbejder med Verdensnaturfonden WWF og Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen støttes af Jonathan Motzfeld, Jørgen Fleischer og mange andre. Turistturarrangør Elke Meissner, Ilulissat, er sekretær for UPPIK (Hendes adresse er: BOX 160 - DK 3952 ILULISSAT, tlf. + 299 944411 fax +299 944511, greenland.tours@greennet.gl). Formand for foreningen er Jens Peter Lund, Ilulissat.
Tusagassiivik
P R E S S E M E D D E L E L S E
Landsstyret har på sit møde tirsdag den 16. april 2002 besluttet at der skal iværksættes en intensiv oplysningskampagne her i landet om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, og at der skal udarbejdes en konkret handlingsplan for at sikre en løsning af konstaterede problemer i forhold til bæredygtig udnyttelse.
Baggrund
Grønlands Hjemmestyre har, gennem et intensivt arbejde på internationalt niveau, fået anerkendt det grønlandske folks rettigheder til fangst af vore levende ressourcer. I dag er vi imidlertid i stærk modvind i den udenlandske presse på grund af reelle problemer i vor forvaltning af de levende ressourcer. Denne kritik kan få katastrofale konsekvenser for vort samfund, hvorfor vi her og nu er nødt til at tage helt konkrete skridt til en reel bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer.
Da Kjeld Hansens bog "Farvel til Grønlands natur" udkom på dansk, var der en massiv kritik af Grønlands forvaltning af de levende ressourcer i de danske medier.
Nu er bogen udkommet på engelsk. Jyllandsposten og Information har taget sagen op igen, og hver dag dukker der nye og ekstremt kritiske artikler op. Newsweek har bragt den første artikel med overskriften "Killing Inuit".
Månedsmagasinet BBC Wildlife Magazine, der udkommer i 116.537 eksemplarer, havde i april nummeret en artikel om Kjeld Hansens bog med overskriften "Grimland. How government subsidies and 'sustainable' hunting are causing a wildlife holocaust". I slutningen af artiklen opfordres læserne til at udtrykke deres mening overfor Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, og deres adresser og e mails er angivet.
Grønlands Hjemmestyre modtog i februar over hundrede protest e-mails fra fugleinteresserede om fuglefangsten her i landet. I marts måned har vi modtaget mere end 1.000 mails, hvor dyreværnsforkæmpere protesterer mod "… den nedslagtning af spækhuggere", der fandt sted i Diskobugten i begyndelsen af februar 02.
Mailstormen kommer fra hele verden, eksempelvis fra USA, England, Canada, Holland - og nu også e-mails fra Tyskland. En af dem, der har sendt en protest e-mail repræsenterer over 1.300 medlemmer i organisationen North American Travel and Tour Operators. Mange skriver, at de længe har ønsket at besøge Grønland som turister, men at de nu betænker sig på grund af fangsten af spækhuggere. Cathy Robertson, der er researcher på fjernsynsprogrammet "The Nature of Things" i CBC i Canada, har informeret topledelsen i CBC om spækhuggerne. Ligeledes har en dyreværnsforkæmper skrevet, at et utal af mennesker er meget forargede, og tilføjer: "Easy way or hard way?". Allersenest er der i protest e mail-ene kommet fokus på sælfangst, og på de små nationers udnyttelse af de levende ressourcer.
Selv om en del af disse henvendelser og artikler i nogen grad bygger på forkerte forudsætninger og manglende kendskab til de faktiske forhold her i landet, er der ikke tvivl om, at vi har reelle problemer inden for forvaltningen af naturen og miljøet. Dette er yderst problematisk og kan få vidtrækkende konsekvenser.
Nedenstående angives i kort form nogle af de problemer, som bør søges løst i det videre forløb:
· Behovet for opstramning af forvaltningen af flere af vor havpattedyr, herunder hvidhvaler og hvalrosser.
· Det høje jagttryk på flere fuglearter, herunder lomvier og edderfugle.
· De mange eksempler på overudnyttelse af ørredelvene, for eksempel gennem spærring af elvmundinger med ørredgarn.
· Problemerne med udnyttelse af moskusokse- og rensdyrbestanden i Kangerlussuaq.
· Generelle problemer i forhold til jagtetik og den meget lette adgang til at gå på jagt uden forkundskaber her i landet.
· Problemerne med etablering af egentlig kontrol af overholdelse af gældende jagtregler.
· Helt utilstrækkelig affaldshåndtering i en række bygder.
En af forudsætningerne for at løse disse problemer er, at der bliver skabt et reelt alternativ for indtjening for mange af dem, der i dag er afhængige af en meget direkte udnyttelse af vore levende ressourcer. Desuden bør subsidierne til fiskeri- og fangsterhvervet tilrettelægges, så disse ikke er med til at fastholde det nuværende mønster.
APK og Greenland Tourism A/S udtrykker bekymring for denne situation, og støtter kraftigt, at der gøres noget ved sagen nu.
Nødvendige initiativer her i landet
For at imødegå den negative udvikling er der et udtalt behov for to konkrete initiativer: 1. en oplysningskampagne og en åben og ærlig dialog om problemerne her i landet, og 2. en formulering af en samlet politik for løsning af problemerne, der munder ud i en egentlig strategi- og handlingsplan.
Begge tiltag er nødvendige at gennemføre nu, hvis vi skal have gjort noget ved de aktuelle problemer og samtidig opnå troværdighed udadtil, en troværdighed som vi i øjeblikket er ved at sætte over styr i forhold til vor forvaltning af vor natur og miljø. Alternativet er som beskrevet af en sådan karakter, at det politisk vil være uforsvarligt at se passivt til.
Derfor har Landsstyret besluttet, at man administrativt skal prioritere gennemførelsen af initiativerne, herunder indgår i den helt nødvendige dialog med relevante interessenter i vort samfund herom.
For yderligere oplysninger kontakt Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt på telefon +299 34 50 00 eller informationschef Ivalo Egede på telefon +299 34 50 00 eller på mobil 55 33 25. Se også vedlagte bilag 1.
Tusagassiivik, tirsdag den 16. april, 2002.
Tusagassiivik www.nanoq.gl Landsstyrets Sekretariat info@gh.gl Postboks 1015 Telefon 34 50 00 Fax 32 86 02 DK-3900 Nuuk Mobil 55 33 25
Bilag 1.
Initiativ 1. En intensiv oplysningskampagne her i landet om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Tusagassiivik iværksætter en intensiv informationskampagne om udnyttelsen af de levende ressourcer her i landet. Kampagnen skal informere om hvilke konsekvenser det får, hvis ikke vi udnytter de levende ressourcer på en bæredygtig måde.
Der søges projektmidler til at ansætte en kampagneleder og en researchmedarbejder, der sammen med Tusagassiivik skal varetage kampagnen. Kampagnen skal gennemføres i tæt samarbejde med KNAPK, APK, ICC, Great Greenland, Greenland Tourism, Grønlandsfly, Greenland Ressources, Royal Greenland, Polar Seafood og alle andre parter, der kan have en interesse i dette projekt.
Kampagnen skal bestå af let tilgængeligt informationsmateriale som for eksempel
· TV spots
· Radiospots
· Plakater, brochurer
· Baggrundsprogrammer til KNR og lokalradioerne
· Baggrundsprogrammer til KNR TV og lokal TV stationerne
Desuden skal der arrangeres
· Kurser for beslutningstagere og forvaltning
· Debatprogrammer i radio og tv
· Offentlige møder rundt om i forsamlingshusene
· Foredrag på skoler, i foreninger
Kampagnen skal tale til hjertet af befolkningen, og inddrage helt konkrete eksempler på, hvordan den enkelte borger forholder sig til de levende ressourcer. Kampagnen skal informere om, hvordan den nuværende udnyttelse af ressourcerne skaber problemer for dele af befolkningen og for landets muligheder for indtjening. Det må ikke være en kampagne, der forstærker kløften mellem eksperterne og fangerne og fiskerne.
Sideløbende skal vi informere om disse tiltag i de udenlandske medier. Der skal ikke tegnes et rosenrødt billede af Grønland, men informeres sagligt og redeligt, så vores omverden kunne få et mere nuanceret billede af os og de tiltag vi selv gør for at løse problemerne. Vi vil selv sætte rammerne for debatten på et konkret og nuanceret grundlag.
Initiativ 2.
Forslag til at der udarbejdes en overordnet redegørelse om alle de problemstillinger, der er omkring udnyttelsen af de levende ressourcer og en konkret handlingsplan for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Det foreslås, at der snarest muligt tages initiativ til udarbejdelse af en redegørelse om alle de problemstillinger, der er omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. Redegørelsen skal kulegrave alle de forhold omkring økonomi, subsidiering, alternative erhvervsmuligheder, regelsæt og holdninger, der i dag modvirker en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Redegørelsen skal munde ud i en konkret handlingsplan, der skal bane vejen for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, både på kort sigt og på længere sigt. Udarbejdelse og gennemførelse af en sådan handlingsplan udgør er samtidig et nødvendigt fundament for med troværdighed at argumentere om en bæredygtig udnyttelse udadtil.
Det videre arbejde forudsætter et nært samarbejde mellem en række direktorater, hvor de to vigtigste naturligvis er Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder samt Direktoratet for Miljø og Natur. Hertil kommer et behov for blandt andet at inddrage Landsstyrets Sekretariat, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked samt Direktoratet for Kultur, Undervisning, Kirke og Forskning for at få skabt helhedsorienterede løsningsmodeller.
Udarbejdelsen af redegørelsen og handlingsplanen bør have så høj prioritet, at et forslag til disse kan forelægges for Landsstyret inden udgangen af indeværende år.
I forbindelse med oplæg til forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Landstinget under FM 02 vil det være hensigtsmæssigt, at Landsstyret annoncerer, at der nu skal udarbejdes en national handlingsplan for Grønland og hvem, der bliver tovholder på projektet.
13 April 2002
A Farewell to Greenland's Wildlife
Kjeld Hansen£15 NHB Mailorder Bookstore (Fax: +44 (0)1803 865280)
AUTOMATIC rifles, motorised dinghies and even video recorders are pushing many of Greenland's wildlife species towards the same sad fate as the dodo and the great auk.
Hunting has always been a way of life for the Inuit in one of the world's last great wildernesses, but now they have far greater mobility and firepower. And hunting is no longer a simple necessity that feeds the hunter's family--it's big business. Companies set up by the Greenland government will buy the carcass or valuable parts of any animal that strays within shooting distance of the island's 10,000 registered hunters. So thousands more are killed to pay for the same electronic goods and luxuries demanded by consumers everywhere.
Kjeld Hansen assesses the impact of this indiscriminate slaughter on Greenland's "living resources": its seabirds, marine mammals, fish and molluscs. He disputes the hunting lobby's claim that hunters live in harmony with nature and take only what they need. His evidence? Thousands of tonnes of meat left to rot in the snow because no one wants it. Most Greenlanders prefer pork or lamb imported from Denmark, the former colonial power.
A natural harvest could be sustainable if it were more tightly regulated. Even so, species such as Brünnich's guillemots (thick-billed murres) will need decades of peace to recover their numbers, he says in A Farewell to Greenland's Wildlife. If the Greenland government won't listen to its own environmental advisers, then perhaps it will respond to pressure from outside, bearing in mind that a huge annual subsidy of $300 million raised from Danish taxpayers sustains the whole wasteful enterprise.
John Bonner
Grønlands Radio, 13. april 2002
International kritik af Grønlands naturforvaltning
Kjeld Hansen´s bog "Farvel til Grønlands natur" skaber debat på internationalt niveau efter at Newsweek og BBC Wildlife Magasine har interviewet forfatteren. I artiklen i BBC Wildlife opfordres læserne til at skrive til landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og statsminister Anders Fogh Rasmussen og udtrykke deres bekymring over Grønlands forvaltning af naturen. Mens statsministeriet ikke har modtaget en eneste henvendelse, har landsstyreformanden allerede fået utallige henvendelser omkring debatten om fangstdyrene i Grønland.
- Nogle af de reaktioner vi har fået er meget stærke og fangstkulturen i Grønland skal under lup. Regler og lovgivning omkring fangstdyrene skal oplyses og troværdigheden skal bevares, siger Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt vil komme med detaljerede oplysninger efter landstyremødet på mandag.
- Det er en kedelig situation, Grønland er kommet i og det værste det kan ske er restriktioner mod Grønlands produkter på det internationale marked, siger Landstyreformanden. Den grønlandske fangerkultur skal vise i debatten, at vi lever i overensstemmelse med naturen og at vi har lovgivning omkring fredningsbestemmelser og kvoter for fangstdyrene, siger Jonathan Motzfeldt.
- Man kan ikke forvente, at det kun er landets politikere der kan løse problemerne, den tid er forbi. Det her er også en henvendelse til landets fangerkultur, hvor vi alle skal være opmærksomme på, hvordan vi udnytter den bestand vi har i Grønland, siger Jonathan Motzfeldt.
Han oplyser, at landsstyret nu vil intensivere oplysningskampagnen i Grønland om bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
REPORTAGE. Groenlandse Inuit vernielen eigen voedingsbronnen
(Grønlænderne ødelægger deres fødekæde (hollandsk artikel))
http://www.standaard.be/nieuws/buitenland/index.asp?doctype=detail.asp&ArticleID=DST09042002_046Eskimo's zijn van de kajak overgestapt op de Yamaha-motorboot
Van onze correspondent in Scandinavië
Dirk Evers
09/04/2002
NUUK (Groenland) - Het gaat niet goed met de Groenlandse natuur. Met moderne jachttechnieken reduceren de Inuit hun eigen, unieke diersoorten tot verwaarloosbare bestanden. ,,Nog twintig jaar .... "Ze zijn van de kajak op de Yamaha-motorboot overgestapt", zegt milieujournalist Kjeld Hansen. De Deen is geen onbekende in Groenland. Zijn recent boek "A Farewell to Greenlands Wildlife'' heeft een hevig debat veroorzaakt. In de publicatie maakt Hansen per diersoort een optelsom van de resterende bestanden.
De resultaten zijn verontrustend. Op enkele uitzonderingen na gaan alle arctische soorten sterk achteruit. De walrus met zijn gegeerde ivoren tanden komt nog maar langs twee onbewoonde kuststroken voor. De witte walvis [HVIDHVAL], waarvan het vlees als delicatesse geldt, is de afgelopen twintig jaar [PÅ 20 ÅR] met 60 % in aantal gereduceerd [REDUCERET MED 60%].
Hansen: "Nog eens 20 jaar en deze soort is verdwenen uit Groenland. De jagers plegen roofbouw op alle dieren die geld opbrengen." De milieujournalist wijt de grootschalige uitbuiting van de wildbestanden aan het zelfbeeld van de Groenlanders. De Inuit zien zichzelf nog steeds als een oorspronkelijk volk van jagers en visvangers in harmonie met de natuur. Maar dat beeld klopt niet meer, zegt Kjeld Hansen: "De Groenlanders zijn vandaag een modern volk" [ET MODERNE FOLK]. ...
Eén van de experts op het terrein is David Boertmann van het DMU, het Deense instituut voor milieuonderzoek. Sinds 1974 trekt de ornitholoog verscheidene keren per jaar naar Groenland om vogelkolonies te tellen. Voor vogels is de toestand nog rampzaliger. Bijna de helft van de zeekoetenkolonies is uitgeroeid. Het aantal eidereenden [EDDERFUGL] is met 80 % achteruitgegaan. Ook de Noordse Stern [HAVTERNE], waarvan ooit 's werelds grootste kolonie aan de Groenlandse westkust broedde, heeft de meeste van zijn pluimen verloren [VESTKYSTENS STØRSTE TERNEKOLONI ER GÅET TABT].
"Je kan de ontwikkeling nog maar moeilijk duurzaam noemen", zegt Boertmann: "De Inuit zijn met hun moderne technologie te efficiënt geworden. Ze vernielen hun eigen voedingsbronnen." Boertmann heeft herhaaldelijk meegemaakt dat er tijdens het broedseizoen op vogels wordt geschoten. Het mag niet, maar de jachtwetten blijven in de praktijk dode letter.
Nuuk is met 13.500 inwoners de hoofdstad van Groenland. Hier ligt Pinngortitaleriffik, het Groenlandse Natuurinstituut. Die instelling adviseerde het Groenlandse bestuur om de vogelbeschermingswet te verstrengen, wat tot tot scherpe lokale protesten leidde. KNAPK, de organisatie van beroepsjagers, dreigt ermee de nieuwe regels niet te zullen naleven. Directeur Klaus Nygaard begrijpt het protest van de jagers: "Veel jagers hebben zo'n laag inkomen dat een vermindering van de buit hen de das zou omdoen. Misschien moeten we maar eens bespreken wat we met dit jagersberoep willen."
Voor Kjeld Hansen is dat laatste de kern van de zaak. Het Groenlandse bestuur houdt met massa's subsidies kleine nederzettingen van jagers en visvangers kunstmatig in leven. "Met hun inkomsten zouden de jagers niet eens hun uitgaven voor brandstof en munitie kunnen dekken." Onder massieve druk heeft het Groenlandse bestuur verleden week de voorgestelde verstrengingen weer afgezwakt.
Nunatsiaq News
April 5, 2002
Lynge knocks Newsweek
"On behalf of the 152,000 Inuit in Russia, Alaska, Canada, and Greenland, I must set straight the unfair record that you paint in your interview with Danish journalist Kjeld Hansen on 11 March," Inuit Circumpolar Conference president Aqqaluk Lynge wrote Newsweek.
Lynge was infuriated over an interview called "Killer Inuit," which appeared in the international edition of the newsmagazine.
In this interview, Hansen said Greenlandic Inuit were responsible for the depletion of wildlife in Greenland.
But Lynge said Hansen, a Danish journalist and author of "A Farewell to Greenland’s Wildlife," had overlooked the impact of climate change on Greenland’s environment.
"I believe it is far-fetched to presume that the climate and the ecosystem is the same as it was 50-100 years ago and blame the Inuit for all the negative effects of the state of the eco-system," Lynge said.
Lynge also knocked Hansen over his criticism of subsidies that Greenlandic seal hunters receive.
"The paternalistic tone in this new "crusade" sounds all too familiar," Lynge wrote. "In the ‘70s ‘concerned’ environmental groups made a crusade against seal hunting with devastating economic effects to the Inuit peoples. Ironically, this meant an enormous increase of the seal population. And now Kjeld Hansen sees it as grotesque that Inuit hunters living in this harsh climate, with no other means for economic income than selling skins from an abundant seal stock, have to receive subsidies in order to make a living."
Lynge disputed Hansen’s claim that Greenland is "in denial" over the damage its hunters may have caused to the environment.
"We do not think of our past or our present as "idyllic," as he tries to imply. We acknowledge that Greenland Inuit are human and make mistakes. But all Greenland Inuit — and the social, political, and economic institutions through which we express ourselves — know that our living resources are the backbone of our existence. As such, we want to protect them and use them sustainably. And yes, we selectively use new technology as equal members of the peoples of this planet."
Lynge also criticized Hansen’s use of third-party data in his book.
"Newsweek commits the same error by giving no voice to those who live the indigenous hunting life, but only to those who want to disgrace it," Lynge wrote. "When we refer to killers, we are talking about the brutal colonizers that killed off the indigenous peoples in many parts of the world. Therefore your reference is deeply offending."
Lynge said Newsweek owes Greenlanders and all Inuit an apology.
http://www.nunatsiaq.com/news/arctic/briefs.html
Radioindslag i BBC
3. april 2002 i perioden kl. 6.00-8.00 BBC World Service
10 minutter langt indslag om ødelæggelsen af dyrelivet i Grønland. Radioindslaget kan høres over nettet.
Prøv at lede efter det på nedenstående adresse, hvis du har lyst til at høre mere om den grønlandske tragedie.
http://www.bbc.co.uk/worldservice/schedules/internet/wsradio_today.shtm
Jesper Ravn/ Ritzau - 27-03-2002
Landsstyre giver efter for pres fra fangere
Grønlands landsstyre kunne ikke stå imod presset fra de magtfulde grønlandske fangere og fritidsjægere og vil nu svække en ny, omstridt fuglebekendtgørelse, så den åbner for mere jagt.
De nye skrappere regler blev indført fra 1. januar 2002 efter lang tids kritik af rovdrift på den grønlandske natur. Jagtreglerne skal nu "tilpasses lokale og regionale forhold", siger landsstyremedlem for miljø og natur Edward Geisler fra det borgerlige Atassut til Grønlands Radio.
- Vi kan love, at der vil ske nogle ændringer, som også tilgodeser fanger og fritidsjægere. Vi vil arbejde for at få folkelig opbakning til fuglebekendtgørelsen, siger Edward Geisler.
Den ny bekendtgørelse strammer jagttiden for 18 fuglearter og totalfreder fem arter. Desuden forbydes brug af blyhagl fra 2003.
Især bestandene af polarlomvie og edderfugle har det meget dårligt i Grønland efter årtiers intensiv jagt og ukontrolleret ægsamling.
Erhvervsfangernes organisation, KNAPK, mener imidlertid ikke, der er brug for at beskytte dyreliv og natur. Fangerne bekendtgjorde i januar, at de ville blæse på de nye regler og hævdede, at der ikke er blevet lyttet til dem under lovtekstens tilblivelse.
Det har "miljøminister" Edward Geisler imidlertid kategorisk afvist over for Ritzau.
- KNAPK har været med hele vejen. Hvis de fortsætter med dette, vil tilskuddene falde bort. Det hører ingen steder hjemme, sagde han den 28. januar.
Han tilføjede, at man er nødt til at tænke på efterkommerne og slå ind på mere bæredygtige fangstmetoder i Grønland.
- Jeg vil ikke om 10 år klandres for ikke at have gjort noget. Det er en meget farlig sag, hvis fangerne begynder at pleje deres egne interesser - det kunne smitte af på resten af det grønlandske samfund. KNAPK har ikke vetoret, advarede Geisler i januar.
Debatten om forvaltningen af det grønlandske dyreliv nåede et højdepunkt med udgivelsen i efteråret 2001 af bogen "Farvel til Grønlands Natur" af forfatteren og journalisten Kjeld Hansen. Dønningerne er nu også nået til de internationale medier - således bragte nyhedsmagasinet Newsweek for nylig et kort interview med Kjeld Hansen, hvori han kritiserede landsstyret for ikke at tage fat på de alvorlige problemer.
/ritzau/
Farvel til Grønlands natur.
Af Kjeld Hansen. 145 sider, 2001
14 x 21,5 cm. Ill: 5 fotos, 3 figurer, 3 kort. Pris kr 159,00.(Anmeldelse i Fagboginfo: http://www.fagboginfo.dk/lutrefir/ltrefirp.htm)
Navnet Grønland kalder billeder frem af en storslået natur, et unikt dyreliv og af fangeren i sin kajak, der lever et liv i perfekt balance med sine naturlige omgivelser. I denne bog viser Kjeld Hansen, at der er tale om en smuk illusion. Kun få kender til den anden side af den grønlandske virkelighed, nemlig den enorme rovdrift på landets dyreliv. "I dagens moderne Grønland jages, fanges og fiskes der fortsat i et omfang, der på ingen måde kan siges at være økologisk eller økonomisk bæredygtigt. Der forbruges løs af de levende resurser, som var den nuværende generation af grønlændere den sidste i Menneskenes Land. Polarlomvie, hvidhval, ederfugl, hvalros, spættet sæl, kongeederfugl, havterne, helleflynder, torsk, laks, kammusling - hver for sig fortæller de den tragiske historie om, hvad årtiers blind udnyttelse af de levende resurser fører til. Og ødelæggelsen af den biologiske mangfoldighed i Grønland synes at skulle fortsætte til den bitre ende. Fangere og fiskere benægter problemernes eksistens, og kun de færreste politikere har tilsyneladende modet til at gøre det nødvendige"(fra Forord).
Formålet med denne debatbog er at dokumentere rovdriften på den unikke grønlandske fauna. Med tal fra Grønlands egne biologer påvises det hvor omfattende ødelæggelsen allerede er. I et centralt kapitel gennemgås de økonomisk og kulturelt interessante arter af fangstdyr. Beskrivelserne er især baseret på tekniske rapporter fra Grønlands Naturinstitut. Bogen giver desuden en gennemgang af udviklingen i forholdet mellem mennesker og natur i Grønland gennem de sidste 100 år, og belyser derved baggrunden for situationen i nutidens Grønland.
Bogens påstand er at grønlænderne ikke lever bæredygtigt - og aldrig har gjort det i moderne forstand. Den fortæller om hvordan der i dagens Grønland jages, fanges og fiskes i så stort et omfang, at resultatet er stærkt formindskede bestande af næsten alle arter. Fremskrives denne negative udvikling med blot 10-20 år, vil de fleste fangstdyrs skæbne være beseglet. Samtidig smides tusindvis af sælkroppe i havet efter at skindet er trukket af, og hvalroskroppe får lov at ligge hen, når hovedet med de store tænder er skåret af. Forfatteren peger på dette store kødspild som et af de helt store og paradoksale problemer.
I bogen beskriver Kjeld Hansen nogle af årsagerne til at det er gået så galt. Han peger også på hvilke midler der skal til for at vende udviklingen. For den kan vendes, er hans påstand. Og det haster!
'Farvel til Grønlands natur' er den første bog som sammenfatter denne påtrængende problemstilling. Og det på en måde så bogen kan læses af enhver, uanset forhåndskendskab. Bogen henvender sig til alle som interesser sig for og holder af Grønland eller har Grønland som deres studie- eller arbejdsfelt. Men ikke mindst må bogen vække opsigt blandt de politikere og embedsmænd i Danmark og Grønland, i hvis magt det står at forandre udviklingen gennem lovgivning og forvaltning, så også de kommende generationer kan få glæde og gavn af Grønlands natur.
Kjeld Hansen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden 1983 været freelancejournalist og forfatter med miljø- og forbrugerstof som speciale.
UDDRAG AF INDHOLD: Det tabte Paradis - hvor slemt står det til? Fra kajak til Yamaha - hvorfor er det kommet så vidt? Nedgang over hele linjen - så galt står det til (fugle; marine pattedyr; landpattedyr; reje, musling og krabbe; fisk). Mod en bæredygtig udnyttelse - hvad skal der gøres? Skriften på væggen - det haster for Grønland. Litteratur. Links. Register.
UDGIVER:
Gads Forlag
Klosterstræde 9, 1157 Kbh K
Tlf: 33 15 05 58, fax: 33 11 08 00
E-post: sekr@gads-forlag.dk
Internet: www.gads-forlag.dk
Jyllandsposten 10. marts 2002
Milliardtilskud sætter Grønland i stå
Af DORTE KUULA og ANDERS ROSTGAARD
Politikerne er parat til at se nærmere på de utilsigtede virkninger, det årlige milliardtilskud til Grønland har på det nordatlantiske samfund.
Ifølge blandt andre professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam, har milliard-tilskuddene nemlig skadet mere, end de har gavnet. De store summer har gjort Hjemmestyret i stand til at kontrollere samfundet i en sådan grad, at udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund i grove træk er sat i stå.
Finanspolitisk ordfører fra Venstre, Kristian Jensen, mener fortsat, at der skal sendes penge til Grønland.
"Men vi bør undersøge virkningerne af bloktilskuddet. Grønland er et specielt sted, som har tætte bånd til Danmark. Men vores godhed skal ikke blive til tossegodhed. Og viser det sig, at bloktilskuddet forringer vilkårene for Grønland i stedet for at forbedre dem, skal vi overveje, hvad vi gør," siger Kristian Jensen.
I dag er Grønland i høj grad domineret af hjemmestyreejede monopoler, der ifølge eksperterne er med til at hæmme en sund udvikling af erhvervslivet. Derfor vil Kristian Jensen i samarbejde med politikerne i Grønland forsøge at drøfte en ordning, der bl.a. stiller flere krav til øget privatisering, når bloktilskuddet sendes mod nord.
Finanspolitisk ordfører fra Dansk Folkeparti og formand for Folketingets finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl, er også åben over for at stille flere krav.
"Men det skal bygge på tætte drøftelser med de grønlandske politikere. Det årlige bloktilskud kan måske godt være med til at give en form for stivhed i det grønlandske samfund. Motivationen for at gøre noget nyt er måske mindre, når man hvert år er automatisk er sikret penge fra Danmark," siger han.
Omvendt er Grønland præget af en helt speciel infrastruktur, som betyder, at man ikke bare kan overføre alle markedsmekanismer til Grønland, mener han.
"Man kan ikke bare overføre en model med udbud og efterspørgsel i Grønland. Så vil der simpelthen være nogle ting, der ikke er udbud af, fordi det ikke kan løbe rundt. Derfor er der nogle opgaver, som det grønlandske samfund må tage sig af i fællesskab," siger Kristian Thulesen Dahl.
De konservatives finanspolitiske ordfører, Gitte Seeberg, mener, at det er fornuftigt løbende at overveje bloktilskuddet til Grønland.
"Det er jo et grønlandsk anliggende, hvordan pengene bruges. Men vi er naturligvis parate til at se på, om det systemet kan gøres bedre," siger Gitte Seeberg.
Hun understreger, at hvis noget skal ændres, skal det ske i overensstemmelse med de aftaler, som Danmark har indgået med Hjemmestyret.
"Og selv om den måde, som vi i dag støtter Grønland på, har nogle uheldige konsekvenser, er vi ikke parate til at reducere bloktilskuddet ud i det blå," siger hun.
anders.rostgaard@jp.dk
dorte.kuula@jp.dk
Jyllandsposten 10. marts 2002
Tonsvis af grønlandsk kød kasseres
Milliardtilskud sætter Grønland i stå (10/03) Verdens største frilandsmuseum (09/03) Tilskud skader Grønland (09/03)
Af DORTE KUULA og ANDERS ROSTGAARD
Hvert år går der så meget kød til spilde, at det svarer til 70 kilo pr. grønlænder.
Hvert år kasseres mindst 4000 tons konsumegnet kød på Grønland. Det svarer til omkring 70 kilo kød pr. indbygger på årsbasis.
Det viser beregninger, som miljøkonsulent og forfatter Kjeld Hansen har lavet. Han har gennem flere år studeret udnyttelsen af de levende ressourcer på verdens største ø. Hans udregninger, der er gennemført på baggrund af officielle statistiske opgørelser af fangsten af pattedyr og fugle i Grønland i 1998, taler et klart og entydigt sprog.
"Går man ud fra, at det daglige kødforbrug pr. indbygger er på 315 g., kan man se, at kødspildet i Grønland svarer til mindst 57 procent af den totale konsumegnede fangst," forklarer Kjeld Hansen, der understreger, at spildprocenten formentlig er endnu større, da hans beregninger alene er baseret på den registrerede fangst.
"Tallet er lavt sat, for det er højst tvivlsomt, at al fangst bliver rapporteret til myndighederne, og samtidig dækker hvidt kød i form af fisk og skalddyr i forvejen en del af grønlændernes kødbehov," siger Kjeld Hansen.
Import af dansk kød
Hvert år nedlægges mindst 17.500 tons pattedyr og fugle på Grønland - altså rødt kød. De dele af dyrene, som egner sig til menneskeføde, udgør kun omkring 40 pct. af den totale fangst - altså i runde tal 7000 tons. Det svarer til 384 gram pr. indbygger pr. dag.
Selv om der altså reelt er rigeligt kød alene ved den grønlandske fangst, importerer riget mod nord 3400 tons kød om året - hovedsageligt fra Danmark. Det drejer sig primært om okse- og svinekød.
"Ethvert besøg i et grønlandsk supermarked vil afsløre, at grønlandsk kød er dyrere end det importerede," siger Kjeld Hansen med reference til en prisundersøgelse gennemført i Grønlands hovedstad Nuuk.
En del af det konsumegnede kød anvendes formentlig til at affodre landets 25.000 slædehunde med. Men de sultne trækdyr, der spiser op mod 400 kilo foder årligt, lever ikke kun af overskuddet ved fangsten eller de mere end 10.000 tons skind og indvolde, som er tilovers som følge af jagten.
Tal fra Grønlands Statistik viser nemlig, at der på årsbasis importeres 365 tons hundefoder i pilleform til Grønland.
Kjeld Hansen udgav for kort tid siden en bog, hvori han redegør for de grønlandske dyrearters situation.
"Biologerne har utallige gange på baggrund af videnskabelige undersøgelser råbt vagt i gevær. Dyre- og fuglelivet kan ikke holde til den intense fangst. Det er paradoksalt, at politikerne i Grønland ikke gør mere for at sikre en bæredygtig udvikling - set i lyset af, at så store mængder kød i dag går til spilde," vurderer Kjeld Hansen.
Danske skattekroner
Jyllands-Posten beskrev i går, hvordan Grønlands fangere efterlader sælkød og spæk langs kysterne. Kun skindet tager de med sig, for det indbringer offentligt finansieret tilskud på flere hundrede kroner, selv om skindets markedsværdi kun er på omkring en tiendedel. Kødet er langt hen ad vejen usælgeligt. En stor del af tilskuddet finansieres indirekte af det danske bloktilskud til Grønland, der er på mere end 2,5 mia. kr. om året.
"Tragedien bliver sat i perspektiv, når det går op for én, at man som dansk skatteyder er direkte impliceret i ødelæggelsen af den enestående dyreverden i Grønland. Det er jo os, der gør det muligt at subsidiere hele denne rovfangst. Uden det danske milliardtilskud hvert år ville man simpelthen ikke have råd til at fange disse enorme mængder af dyr og fygle, som får lov at gå til spilde. Grønland er formentlig det eneste land i verden, hvor man betaler folk for at drive jagt og fangst i en sådan målestok, at det udgør en reel trussel mod dyreverdenen i Arktis," erklærer Kjeld Hansen.
Kikset projekt i Kina
De grønlandske politikere har én gang forsøgt at sælge de store mængdersælkød, som går tabt. Det endte med, at alle involverede brændte fingrende
Den hjemmestyre-ejede virksomhed Puisi A/S forsøgte i 1999 at etablere sig på det kinesiske marked. Ideen var, at Puisi skulle sælge sælspæk til sit eget datterselskab i Kina til en kilopris på 500 kr. Spækken skulle bruges til produktion af sundhedspiller og sælpølser.
50 mio. kr. blev investeret - bl.a. i fabrikker og maskiner til produktionen - før man overhovedet havde undersøgt potentialet for afsætning i Kina.
Projektet var baseret på en mundtlig aftale med en amerikansk forretningsmand, der stod som garant for den kinesiske del af projektet. Men da en delegation fra Grønland drog til Kina i december 1999, viste det sig, at fabrikken slet ikke eksisterede. Den amerikanske aftalepartner forsvandt kort efter, og få måneder senere blev Puisi A/S erklæret konkurs. Ikke et gram sæl blev nogensinde solgt i Kina.
dorte.kuula@jp.dk
anders.rostgaard@jp.dk
Jyllandsposten 10. marts 2002
Verdens største frilandsmuseum
Milliardtilskud sætter Grønland i stå (10/03) Tonsvis af grønlandsk kød kasseres (10/03) Tilskud skader Grønland (09/03)
Af ANDERS ROSTGAARD og DORTE KUULA
Hjemmestyret sidder på næsten al magt i det grønlandske samfund, som har udviklet sig til en tilskudsjungle. Årsagen er det danske bloktilskud. Det skader mere end det gavner grønlænderne, mener flere eksperter. Kendere betegner landet som verdens største frilandsmuseum.
Døde sæler flyder rundt i Grønlands fjorde. Selv om deres skind kun repræsenterer en værdi af 30-40 kroner, er de skudt på grund af pelsen.
På land bugner lagrene af sælskind, som bare rådner. Alligevel er alle glade. Hjemmestyret er nemlig det ultimative sikkerhedsnet.
Erhvervsfangerne får afhængig af kvaliteten mellem 300 og 500 kroner for hvert skind, de indleverer. Garveriet, der slet ikke kan nå at bearbejde de mange skind, kører med underskud, som naturligvis dækkes af landskassen.
At projektet er dyrt, betyder intet: Politikerne har for længst opgivet at tjene på sæljagten.
Hjemmestyret ønsker at opretholde den traditionelle fangerkultur, som Grønland er kendt for. Siden 1981 har Grønlands hjemmestyre pumpet 400 millioner kroner i projektet.
De fleste andre samfund ville for længst have stoppet den urentable drift. Underskudsforretningen og de gigantiske tilskud havde banket hul i alle andre økonomier end Grønlands.
Men hvert år modtager det grønlandske styre 3,5 mia. kroner i tilskud fra den danske stat. Det svarer til rundt regnet 250.000 kroner årligt til hver enkelt husstand på verdens største ø. Af andre kaldt Verdens største frilandsmuseum.
Og afsenderen - Danmark - stiller ingen spørgsmål eller betingelser til anvendelsen af pengene.
Den grønlandske sæljagt er blot et eksempel på, hvordan den grønlandske økonomi er ved at køre af sporet, mener flere eksperter. De peger på, at bloktilskuddet er ondets rod.
"Bloktilskuddet er med til at fastholde Grønland i en slags tornerosesøvn. Man kan stille spørgsmålet: Vil Grønland nogen sinde få skabt et bæredygtigt samfund, hvis ikke bloktilskuddet forsvinder? Det kan man sætte spørgsmålstegn ved. Erfaringerne fra Hjemmestyrets 22-årige historie viser, at der i virkeligheden ikke er sket noget som helst, der peger i retning af, at samfundet på længere sigt kan blive bæredygtigt," siger Jens Kaalhauge Nielsen, tidligere lektor i politisk videnskab på Grønlands Universitetet i Nuuk. I dag er han ansat ved Syddansk Universitet.
Bedre stillet uden tilskud
Han bakkes op af professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam:
"I virkeligheden ville Grønland på længere sigt være bedre stillet uden tilskud. Det fastholder i dag et Grønland med et urealistisk højt prisniveau og høje lønninger. Uden tilskud ville Grønland faktisk kunne opretholde en acceptabel levestandard - hvis ressourcerne ellers blev udnyttet rigtigt," fastlår Martin Paldam.
Den danske professor har i en årrække fulgt den økonomiske udvikling i Grønland.
"Tilskuddene gør det grønlandske samfund usædvanlig rigt. Problemet er bare, at rigdommen ikke er et resultat af produktionen i samfundet. Priserne på varer og tjenester er urealistisk høje. Det går ud over konkurrenceevnen, og dermed opstår beskæftigelsesproblemer. Og hvad er så mere naturligt, end at den rige stat træder til og etablerer statsvirksomheder understøttet af massive tilskud," forklarer Martin Paldam og fortsætter:
"Disse virksomheder udvikler sig til monopoler godt hjulpet på vej af de politikere, der samtidig sidder i de statsejede virksomheders bestyrelser. Samtidig opløses grænsen mellem erhvervsliv, politikere og administratorer," siger han.
En OECD-rapport fra 1999 stiller samme diagnose. Den fastslår, at det er på tide, at der sker nogle væsentlige omprioriteringer i samfundet.
"Det er ingenlunde at være ekstrem liberalist at gå ind for kraftige reformer af det sammenspiste og ultra-statslige system i Grønland," siger Martin Paldam.
I Landstinget er man godt klar over, at metoden med rundhåndede tilskud til sælfangst ikke holder i længden. Fangerne kan dårligt leve af de tilskud, de får. Men også et andet problem piner politikerne.
I en udskrift fra en forespørgselsdebat om netop fangernes situation lyder det fra Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:
"... Der er mange sæler - op til 100.000 (om året, red.), og vi ser, at de blot bliver smidt rundt omkring i havnene og andre steder, og det kan vi ikke blive ved med, fordi omverdenen ser med mere og mere skrappe øjne på os."
Svært for private investorer
Ét problem er tilskuddene. Et andet er hjemmestyre-ejede monopoler.
Allerede nu har man revideret reglerne. Indtil for få år siden kunne alle borgere med fangstbeviser tjene på sæltilskuddene. I dag er det kun erhvervsfangere og fritidsfangere i enkelte kommuner. Til gengæld er tilskuddet pr. skind steget.
Hjemmestyret sidder stort set på alt. Forædling og salg af fiskeprodukter, detailhandelen, fragt, el og vandforsyning.
Efterhånden er flere af virksomhederne ved at blive gearet til, at der skal flere private investorer i spil. Nogle er allerede omdannet til aktieselskaber.
Men aktierne i Royal Greenland, Grønlands ubetinget største virksomhed, er fortsat på Hjemmestyrets hænder. Og Hjemmestyret står således også gang på gang parat med penge, der i givet fald skal dække underskuddene.
"Det er et stort problem for private virksomheder at komme ind på markedet. De skal konkurrere med selskaber, der på baggrund af solide tilskud kan opretholde lave omkostninger," siger Martin Paldam.
Han bakkes op af OECD-rapporten, der i skarpe vendinger foreslår, at den ulige konkurrence vil blive reduceret, hvis man privatiserer.
Karakteristisk for de hjemmestyre-ejede selskaber er også, at de ofte har svært ved at løbe rundt. Politikerne, der sidder i bestyrelserne, er med til at fastholde f.eks. urentable fabriksanlæg for at sikre beskæftigelsen i de mindre byer. Således har Royal Greenland netop præsenteret et regnskab med et underskud på 286 mio. kroner.
Men det kan være anderledes, viser erfaringerne fra den private fiskeforædlingsvirksomhed Polar Seafood, der på Grønland faktisk tjener penge.
Kunstigt høje priser
Monopolerne er dyre. "Royal Arctic Line, RAL, er et eksempel på, hvordan monopoler medfører kunstigt høje priser," siger Martin Paldam.
RAL sejler dagligt varer fra Aalborg til Grønlands mange små byer og bygder. Men det er dyrt. Langt dyrere end hvis en tilsvarende last eksempelvis skulle sendes til Durban i Sydafrika.
En 20 fods container med almindeligt gods koster 19.000 kroner at få fragtet til Grønland. En tilsvarende last fra Århus til Durban vil ifølge shippingvirksomheden Transocean Line koste i omegnen af 13.000 kroner.
Selv om Grønland ligger i arktiske egne, der kræver specielle skibe, er det alligevel dyrt, mener Martin Paldam.
Men det kan blive ved med at gå. Bloktilskuddet sikrer, at der er penge nok.
Tilskuddet har sin helt naturlige forklaring. Efter Hjemmestyrets oprettelse blev stadig flere opgaver overladt til det grønlandske styre. Sideløbende blev de penge, som den danske stat tidligere brugte på opgaverne, overført til Landskassen.
"I virkeligheden kunne bloktilskuddet have været brugt til at tage et kvantespring ind i udviklingen. Det er bare ikke sket. I stedet har man valgt at fastholde en gammeldags erhvervsstruktur. I realiteten har man skabt et formyndersamfund. Det ville kræve en enorm mobilisering fra politikernes side at skifte kurs, men det er ikke populært. Der mangler ofte en tilstrækkelig indsigt til at forstå, hvad et erhvervsliv i globaliseringens tidsalder indebærer," siger lektor Jens Kaalhauge Nielsen.
Politikerne på Grønland taler varmt om uafhængighed fra Danmark. Men en reel uafhængighed har lange udsigter, mener Jens Kaalhauge Nielsen.
"Fra politisk side er der en tendens til at spille for galleriet på selvstændighedsbegrebet, mens det virkelig krævende arbejde med erhvervsstrukturen forbliver uforandret. Taler man om uafhængighed, må der i sagens natur være tale om et bæredygtigt samfund. Både socialt og økonomisk. Men når politikerne bruger ordet selvstændighed/selvstyre, er det fortsat med den forudsætning, at der kommer penge fra Danmark," siger han.
Grønlænderne skal kunne selv
På den sociale front må bæredygtighed som minimum indebære, at grønlænderne selv kan besætte de strategiske poster, som et moderne samfund kræver, mener Jens Kaalhauge Nielsen.
"Det kan man ikke i dag. Det er en af grundene til, at der er 9000 danskere beskæftiget i Grønland. Heraf sidder en stor del på vigtige poster i administrationen og holder maskinen i gang. Den afgørende faktor i denne struktur er, at det grønlandske samfund i dag har et meget højt underskud på det højere uddannelsesniveau."
Bæredygtighed på den økonomiske front må betyde, at man ikke er afhængig af tilskud, mener han.
"Tilskuddene og den mentalitet, de afføder, gør, at der essentielt set ikke er nogen udvikling i Grønland, som virkelig tager fat i sagens kerne. Man er nødt til at skabe en flerstrenget økonomi, hvorigennem Grønland får reel mulighed for at koble sig på den globale økonomiske proces," vurderer Jens Kaalhauge Nielsen.
Martin Paldam er heller ikke i tvivl om, at bloktilskuddet gør mere skade end gavn.
"Hvis man gradvist reducerede bloktilskuddet, ville det tvinge politikerne til at lave prioriteringer, der var rettet mod et økonomisk, bæredygtigt samfund. Set over en årrække er Grønland blevet mere og mere afhængig af bloktilskuddet," siger Martin Paldam, for hvem det er uforståeligt, at der end ikke findes en plan for, hvordan tilskuddene skal aftrappes. Han undrer sig også over folketingspolitikernes kamp for at finde syv mia. kroner under dette års finanslovforhandlinger.
"Det er paradoksalt. Ikke én gang blev der sat spørgsmålstegn ved det årlige tilskud til Grønland på 3,5 mia. kroner," konstaterer Martin Paldam.
Selvstændighed tager tid
I Grønland mener landsstyreformand Jonathan Motzfeldt ikke, at bloktilskuddet hæmmer udviklingen i Grønland.
"Grønland er på vej til at blive et moderne samfund. Og i den proces er der brug for bloktilskuddet. Det mener jeg ikke, at der er noget galt i. Selvstændighedsprocessen tager tid. Men på sigt vil vi selvfølgelig også gerne være mere økonomisk selvkørende, og vi har forhåbninger om, at vi kan udnytte vores naturressourcer såsom mineraludvinding bedre," siger Jonathan Motzfeldt.
Om de store tilskud til sælskindet, siger han:
"Fangerne har svært ved at tjene penge. Derfor er det nødvendigt," siger Jonathan Motzfeldt.
Sælfangsten kunne måske gøres rentabel. De folkevalgte politikere i Landstinget har med skelen til Canada og Norge, som bruger net og fangstskibe til at indfange sælerne, undret sig over, at det i Grønland har vist sig umuligt at tjene penge på sælerne. For der er jo nok af dem.
Hans Enoksen advarede under en mundtlig debat i efteråret sine politikerkolleger i Landstinget mod at gå over til moderne fangstmetoder: Han anbefalede at bevare den traditionelle fangerkultur frem for at satse på kommerciel udnyttelse af sælerne. Et sådant skridt vil være farligt, sagde han.
Med de ord døde debatten atter hen, da spørgsmålet var oppe at vende i Landstingssalen i oktober.
dorte.kuula@jp.dk
anders.rostgaard@jp.dk
Danmarks tilskud til Grønland udgår årligt 3,5 milliarder kroner. Heraf udgør bloktilskuddet 2,5 milliarder. Den sidste milliard dækker udgifter til blandt andet sundhedsvæsen, politi og domstole.
Jyllandsposten 10. marts 2002
Tilskud skader Grønland
Milliardtilskud sætter Grønland i stå (10/03) Tonsvis af grønlandsk kød kasseres (10/03) Verdens største frilandsmuseum (09/03)
Af DORTE KUULA og ANDERS ROSTGAARD
Den danske støtte til Grønland er årsag til Hjemmestyrets totale dominans i det grønlandske samfund, mener flere eksperter, der drager sammenligninger med Cuba og Nordkorea. Det betyder nulvækst, kunstigt høje priser, ringe konkurrenceevne og lav beskæftigelse.
Danmarks årlige bloktilskud til Grønland på 2,5 milliarder kroner skader grønlænderne mere, end det gavner. Støtten giver Hjemmestyret en position som den dominerende magtfaktor, der kontrollerer al aktivitet. Det hæmmer muligheden for udvikling af samfundet og dermed øget selvstændighed i forhold til Danmark, mener flere eksperter.
"De danske tilskud skaber automatisk en samfundsorden, hvor den grønlandske offentlige sektor dominerer alt. Med Karl Marxs definition er Grønland en af de mest socialistiske stater i verden. I dag overgås Grønland kun af Nordkorea og Cuba," fastslår professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Martin Paldam, med henvisning til, at tre fjerdedele af alle produktionsmidler i Grønland i dag er ejet af Hjemmestyret.
"Bloktilskuddet skaber en ikke produceret velstand, og det presser priser og lønninger i vejret. Dermed er vejen banet for et omfattende netværk af offentlige tilskud og andre støtteforanstaltninger," uddyber han.
Økonomien står i stampe
Martin Paldam bakkes op af tidligere lektor ved Grønlands Universitet, Jens Kaalhauge Nielsen.
"Den grønlandske økonomi er gået i stå og har ikke bevæget sig ud af stedet i årevis. Bloktilskuddet kunne have være anvendt til at sikre en bæredygtig udvikling, så Grønland på sigt ville blive i stand til at klare sig selv uafhængigt af Danmark. Men det er ikke sket," konstaterer Kaalhauge, der har fulgt udviklingen i Grønland.
Begge eksperter peger på, at en aftrapning af bloktilskuddet ville begrænse Hjemmestyrets dominans og tvinge det til at forvalte tilskudskronerne bedre.
"Pengene kommer til grønlænderne som en gave fra julemanden, og det opfordrer jo ikke til nogen særlig ansvarlighed," siger Martin Paldam.
Også omfattende privatiseringer af de offentligt ejede monopoler er nødvendige, mener eksperterne. Samme konklusion nåede OECD til i en omfattende analyse af Grønlands økonomi, som blev gennemført i 1999.
"Men det er svært at ændre de eksisterende økonomiske strukturer. Det viser erfaringerne fra de tidligere østbloklande tydeligt," konstaterer Martin Paldam. Hans vurdering er, at grønlænderne ville få en lidt lavere levestandard end portugiserne, hvis bloktilskuddet helt blev droppet.
"Men det forudsætter, at grønlænderne udnytter de ressourcer, de har, mere effektivt."
Odense universitets biologiske forening Linnaeus afholder et foredrag med Kjeld Hansen om Grønlands natur:
Foredrag: mandag d.18.marts kl.16.00 i biologisk seminarrum (2.etage på biologisk institut, Odense univ.).
Farvel til
Grønlands natur
Navnet Grønland kalder billeder frem af en storslået natur, et unikt dyreliv og af fangeren i sin kajak, der lever et liv i perfekt balance med sine naturlige omgivelser.
I bogen Farvel til Grønlands natur påviser Kjeld Hansen, at der er tale om en smuk illusion. Med tørre tal fra Grønlands egne biologer dokumenteres rovdriften på Grønlands levende resourcer. Spildet fra jagt, fangst og fiskeri i Grønland er samtidig så enormt, at Grønlænderne er i fuld gang med at tømme den storslåede natur for liv.
Hovedbudskabet er, at hvis denne udvikling fremskrives med blot 10-20 år, vil de fleste fangstdyrs skæbne være beseglet. Nogle vil uddø, mens andre vil blive reduceret så voldsomt, at de ikke længere kan bidrage til livskvaliteten og økonomien i det grønlandske samfund.
En del af ansvaret kan givetvis tilskrives biologernes bedrag. I mere end 30 år har en snæver kreds af biologer og videnskabsmænd helt klart vidst, hvor det bar hen. Hvorfor har de ikke slået alarm?
Foredraget arrangeres af Odense universitets biologiske forening Linnaeus og afholdes mandag d.18.marts kl.16.00 i biologisk seminarrum (anden etage på biologisk institut).
Der er gratis adgang for Linnaeus-medlemmer mens ikke-medlemmer må betale den beskedne sum af 15,-
Send venligst en kort besked til Linnaeus på anna@newmail.dk, hvis De påtænker at møde op - så ved vi ca. hvor mange der kommer til foredraget.
Vel mødt - Linnaeus, Odense universitet, SDU
Newsweek 11. March 2002
Killer Inuit?
Think of Greenland, think of idyllic images from "Nanook of the North." Now, think again. The hunting habits of Greenland's Inuit will lead to the imminent extinction of Arctic animals, argues Danish journalist Kjeld Hansen in his new book, "A Farewell to Greenland's Wildlife," a synthesis of hundreds of international zoological studies. Greenland's environmental director, Hans Hoyer, agrees that the Arctic faces "an uphill struggle." But he adds that not all Greenlanders-or Inuit-are to blame. NEWSWEEK's Charles Ferro hunted down Hansen for his opinions:
Is idyllic Greenland gone for good?
The postcard myth of the lonely hunter in his kayak is being blown to pieces. People talk rubbish about the Greenland Inuit being born environmentalists. It's lying, denial and betrayal.
Why are they killing off wildlife?
Greenland is still hunting with rules from the good old days. The outboard motor, automatic rifles, snowmobiles, GPS navigators and satellite telephones allow huge kills, [but] many of the hunters will still shoot at anything that moves-not just to gather food.
What about regulations?
Among Greenlanders there is a popular saying: "Hunting rules only apply within sight of a township."
What's likely to die off first?
Beluga whales will be gone within 20 years. The thick-billed murre population has been cut in half, 16 of 40 colonies shot to oblivion, mainly from illegal summer hunting. Common eider numbers are down by 80 percent, mainly from egg collecting and shooting females on nests. Walrus have stopped visiting Greenland's shores, except for two spots in the northeastern national park. Hunters in boats still travel out to the drift ice and kill 300 [to] 600 walrus a year. Many behead them to sell the tusks to tourists, and leave the skin and meat behind. If this were the rhino in Africa, you'd have armed guards protecting the walrus.
Are Greenlanders aware of the situation?
Collective denial is a big part of the problem. Inuit people in Greenland can do nothing wrong-that is still the credo.
Mit Schnellboot und Satellitentelefon auf Robbenjagd
Ein dänischer Umweltreporter räumt mit dem romantischen Bild vom naturverbundenen Inuit auf
Von Hannes Gamillscheg (Kopenhagen)
Frankfurter Rundschau 22.Feb.2002
"Das Bild von Grönlands unberührter Natur und reichem Tierleben ist zerbrochen", warnt der dänische Umweltreporter Kjeld Hansen. Mit immer moderneren technischen Hilfsmitteln und ganz ohne ethische Bedenken machten die Grönländer Jagd auf ihre Naturressourcen und reduzierten den Bestand vieler Tierarten weit über das ökologisch verträgliche Maß hinaus.
"Man ging in Grönland immer davon aus, dass ein Inuit (Eskimo) die Natur nicht zerstören könne, weil er selbst Teil der Natur sei und daher gleichsam mit einem Verständnis für Nachhaltigkeit geboren wurde", sagt Hansen. "Mit dieser Lüge im Selbstverständnis muss endlich Schluss sein!" Der Warnruf des Grönland-Experten hat auf der arktischen Insel erst eine heftige Polemik, dann aber vor allem Betroffenheit ausgelöst.
Schließlich beruft Hansen sich auf Daten, die vor allem von einheimischen und der grönländischen Selbstverwaltung angeheuerten Biologen stammen und in namhaften wissenschaftlichen Zeitschriften veröffentlicht wurden. So beschrieb der US-Biologe Kurt Burnham, dass er bei einer Fahrt durch den westgrönländischen Uummannaq-Distrikt auf Felsen, auf denen früher eine halbe Million Polarlummen nistete, keinen einzigen Vogel mehr entdeckte.
Jetzt gibt es auf der riesigen Insel nur noch wenige kleine Kolonien von etwa 16 000 Tieren. Durch illegale Jagd im Sommer, wenn die Lummen brüten und bei ihren Jungen sind, ist der Bestand drastisch zusammengeschossen worden. Doch auch die "Wintergäste" aus Island, Norwegen und Russland fallen der hemmungslosen Jagd zum Opfer. An Walrossen gibt es nur noch zwei Bestände von je rund 30 bis 40 Tieren an der Nordostküste, wo der Zutritt verboten ist. Alle Herden an der bewohnten Westküste sind vernichtet, vor allem für die Trophäenjagd. Auch die abseits des Festlands lebenden Walrosse sind ernsthaft bedroht: ihre Schädel und Stoßzähne sind gefragte Souvenirs.
"Würde dies in Afrika geschehen und Nashörner betreffen, hätte die Welt längst protestiert", sagt Hansen. Doch die Inuit-Völker seien von Anthropologen "viel zu lange romantisiert" worden. "Vor den Bergen verrottenden Fleischs hat man die Augen verschlossen." Mindestens 17 000 Tonnen Fleisch würden in Grönland jährlich erlegt, nur rund 40 Prozent davon verzehrt. Der Rest werde weggeworfen.
Importierte Hähnchen oder Frühlingsrollen sind im Supermarkt viel billiger als die heimische Beute. Und das Bild vom der Natur angepassten Jäger, der im Kajak hinter seiner Beute her ist und sie mit der Harpune tötet, stimmt schon längst nicht mehr. "Heute fahren die Grönländer im Yamaha-Schnellboot mit 160-PS-Motor und den modernsten Waffen auf die Jagd. Im Boot haben sie ein Satellitentelefon, um die Freunde rufen zu können, wenn sie eine Walherde oder eine Robbenkolonie entdecken", sagt Hansen. Eine Jagdtour, für die ihre Väter noch drei Tage brauchten, legen ihre Söhne in drei Stunden zurück. Doch mit der technischen Entwicklung hielt die ethische Bewusstseinsbildung nicht Schritt.
"Auf alles, was sich bewegt, wird geschossen. Eine Selbstbeschränkung gibt es nicht", meint Hansen, dessen Buch "Abschied von Grönlands Natur" nun auch ins Grönländische übersetzt wird. Der Bestand an Beluga-Walen ist demnach in den letzten zwanzig Jahren von 20 000 auf 8000 gefallen. Die speckbeschichtete Oberhaut, Matakk genannt, die roh gekaut wird, gilt als Delikatesse mit Kilopreisen von bis zu 25 Euro. Der Rest der Wale verkommt. Die Robbenjagd wird, weil sie wegen der niedrigen Fellpreise unrentabel ist, so stark subventioniert, dass ein Seehundfellmantel für 2000 Euro die Steuerzahler nochmals 4000 Euro Zuschuss kostet. 100 000 Robben wurden im Vorjahr abgeschossen. So viel Fleisch kann niemand essen. Die abgehäuteten Kadaver werden zurück ins Meer geworfen.
Edderfuglebestanden faldet markant
Grønlands Radio, 25. februar 2002
Bestanden af ynglende edderfugle i det centrale og nordlige Vestgrønland er gået tilbage med 80 procent i de seneste 40 år. Det viser en omfattende optælling, som Grønlands Naturinstitut har foretaget. Fangerorganisationen KNAPK har netop protesteret mod nye jagttider, som bl.a. freder edderfuglen fra 15. februar til 15. marts.
Men optællingen viser, at der er akut behov for at mindske jagttrykket på den store dykand. Naturinstituttet vurderer, at jagten på edderfugl skal halveres for at undgå fortsat tilbagegang i bestanden. Der nedlægges cirka 77.000 om året i Grønland, men tallet skal ned på 37.000 fugle.
Ud over jagt bidrager ulovlig indsamling af æg også til bestandens trængsler. Medarbejdere fra Naturinstituttet har sammen med 46 fangere gennem tre år besøgt, kortlagt og optalt alle ynglekolonier i tre kommuner.
Resultatet viser, at 70 procent af kolonierne var forladt eller havde færre reder, end da de blev talt op for mellem 40 og 80 år siden. I hele Vestgrønland yngler nu højst 15.000 par almindelig edderfugl, mens der for 150 år siden blev indsamlet dun fra mindst 110.000 reder.
Jagttiden på edderfugle er forkortet i både forår og efterår for at skåne de ynglende fugle og for at give ungerne fred til at komme på vingerne. Jagttiden er nu fra 16. oktober til 15. februar.
Det ser sort ud
København, onsdag 23. jan. 2002/ritzau/
Det ser sort ud for det grønlandske landsstyres forsøg på at beskytte en række fuglearter, som er truet af et massivt jagttryk og ukontrolleret ægsamling. Fiskere og fangere vil nemlig blæse på de nye skærpede fredningsregler, som trådte i kraft ved årsskiftet. Det meddelte fangerorganisationen i Nuuk, KNAPP, i weekenden. - Vi vil fortsætte med at jage, som vi altid har gjort. Vores opfattelse er, at der ikke er nogen risiko for udryddelse blandt de pågældende arter, sagde Lars Rasmussen fra KNAPP til Grønlands Radio (KNR).
I den ny fuglebekendtgørelse strammes jagttiden for 18 fuglearter, heriblandt polarlomvie og edderfugl, og fem arter totalfredes. Samtidig bliver det forbudt at bruge blyhagl i Grønland fra 2003, og ægsamling forbydes helt fra havterne og begrænses for andre arter.
De skrappere regler blev indført af landsstyret efter længere tids debat om det, som nogle kalder rovdriften på Grønlands natur og miljø. Stramningerne på det meget følsomme område var en stor politisk sejr for den netop afgåede grønlandske "miljøminister", Alfred Jakobsen.
Nu må hans efterfølger som landsstyremedlem for miljø og natur, Edward Geisler fra Atassut, se i øjnene, at fiskerne og fangerne vil ignorere de ny regler. - Jeg synes, man skal tænke sig rigtig godt om, inden man udtaler sig om den slags. Hvis fiskerne og fangerne vil handle på denne måde, kan de se sig om efter et andet sted at få tilskud. Hjemmestyret vil ikke finansiere anarkisme, siger Edward Geisler til KNR.
Han understreger, at jollefiskerne i forvejen nyder mange privilegier i form af tilskud, gratis pontonbroer og tilstedeværelsen af "Brættet" - de åbne boder, hvorfra fangere og fiskere sælger deres fisk og vildt.
Fangernes magtfulde landsorganisation, KNAPK, hævder, at bekendtgørelsen er ulovlig, fordi den ikke har været til høring i Fangstrådet. Desuden indfører fuglebekendtgørelsen et forsigtighedsprincip, som ifølge KNAPK strider mod fangstloven. Men den kritik afviser Edward Geisler. Det er KNAPK selv, som har forsømt at udnytte høringstiden: - Der har været rig lejlighed til at diskutere bestemmelserne, siger han. Flere kilder siger til Ritzau, at det kan blive endog meget alvorligt for Grønland, hvis de nye regler for at beskytte det truede dyreliv lider skibbrud. Det vil ramme den udenlandske turisme, som Hjemmestyret har store forhåbninger til, og grønlænderne risikerer voldsom fordømmelse fra udlandet. Måske kan en ny boykot af sælskind være på vej, forudser en velinformeret kilde.
I nabolandene Island og Canada har man længe konstateret nedgang i bestandene på grund af det store jagttryk og den uhæmmede ægsamling fra fuglekolonier i Grønland. Forfatteren og journalisten Kjeld Hansen angreb sidste år i sin bog "Farvel til Grønlands Natur" de romantiske forestillinger om fangerlivet, som de fleste danskere bærer rundt på. Virkeligheden er den, at mange grønlandske arter er blevet overudnyttet i en grad, så de er gået stærkt tilbage eller er direkte truede. Det gælder også pattedyr som hvidhval og hvalros.
Det store problem i Grønland er den manglende naturlovgivning og den lemfældige håndhævelse af de regler, der er, fremgår det af bogen, som snart udkommer på engelsk og senere på grønlandsk. Kjeld Hansen anbefaler et egentligt korps af jagtbetjente i Grønland efter amerikansk mønster. Hvis man ikke gør noget nu, kan festen være forbi i løbet af et årti eller to, forudser han.
/ritzau/
20. januar 2002
KNAPP vil bryde loven
KNAPP i Nuuk nægter at følge bestemmelserne i den nye fuglebekendtgørelse,
som trådte i kraft 1. januar.
I en udtalelse fra foreningen, lyder det fra formand Lars Rasmussen, at Nuuks fiskere og fangere har besluttet at ignorere fredningsbestemmelserne, der har betydet en udvidelse af fredningsperioden for flere fuglearter.
- Vi vil fortsætte med at jage, som vi altid har gjort. Vores opfattelse er, at der ikke er nogen risiko for udryddelse blandt de pågældende arter.
Hjemmestyret laver hele tiden nye restriktioner, men de melder aldrig ud om, hvorvidt restriktionerne hjælper, og derfor fortsætter vi, som vi altid har gjort, siger Lars Rasmussen fra KNAPP i Nuuk.
Det var lørdag ikke muligt at få en kommentar fra landsstyremedlem for sundhed, miljø og natur, Edvard Geisler.
Landstyrets forslag til den nye grønlandske naturbeskyttelseslov er sendt i offentlig høring med frist den 31.1.2002
TORSDAG 20. DECEMBER 2001 ATUAGAGDLIUTIT
Fangere vil have afskaffet ny fuglebekendtgørelse
Bekendtgørelsen er trukket ned over hovedet på fangerne, siger de, men to medlemmer af arbejdsgruppen hævder, at det passer ikke
Af Jens Brønden
Der er røre i fangerkredse efter vedtagelsen af den nye fuglebekendtgørelse, som træder i kraft 1. januar 2002. Bekendtgørelsen indskrænker jagttiden i forårsmånederne, men sikrer derved flere fugle i efterår og vinter, hvor langt den største del af jagten foregår. Den nye bekendtgørelse gør op med nogle gamle tabuer, som tidligere ikke tillod, at man pillede ved fangernes rettigheder, og det har nu sat fiskernes og fangernes organisation, KNAPK, i bevægelse. Organisationen oplyser overfor AG, at den har kontaktet samtlige lokalforeninger og opfordret dem til at kommentere bekendtgørelsen. Herefter vil KNAPK tage stilling til det næste træk. Både i Nuuk og i Sydgrønland er der initiativer i gang med at mobilisere fangerne imod den nye fuglebekendtgørelse, og der er ligefrem varslet aktioner til januar. Til den tid får det nye landsstyremedlem Edvard Geisler besøg af en delegation, der stiller hårdt mod hårdt. Han vil få at vide, at fangerne ikke er blevet hørt, og at de rammes særligt hårdt af den nye bekendtgørelse. Og han bliver truet med havneblokader, hvis ikke bekendtgørelsen trækkes tilbage. Det er i alt fald det indtryk, man fik af en KNR-udsendelse, hvori den lokale formand i Nuuk, Lars Rasmussen, deltog.
Det passer ikke
Men det er ikke rigtigt, at den nye fuglebekendtgørelse er trukket ned over hovedet på fangerne. To talsmænd for grønlandsgruppen af Dansk Ornitologisk Forening »Timmiaq«, Martin Kviesgaard og Frank Wille, der har deltaget i alt forberedelsesarbejdet, siger, at også KNAPK har været med hele vejen. Men organisationen har kun fremført mundtlige kommentarer i arbejdsgruppen og høringsfasen, og her har KNAPK-repræsentanterne krævet, at den planlagte begrænsning af fuglejagten blandt andet skal gennemføres ved at reducere fritidsjagten. - Det er præcist, hvad der er sket i den nye bekendtgørelse, forklarer de to medlemmer af arbejdsgruppen. Jægere med fritidsjagtbevis må herefter kun nedlægge fem edderfugle og fem lomvier per dag. - Fangernes interesser er altså imødekommet, siger de og understreger, at landsstyremedlemmet til trods for, at KNAPK ikke har fulgt demokratiets spilleregler ved at fremsende de indkaldte høringssvar, har taget meget vidtgående hensyn til fangererhvervet.
Nikolaj Heinrichs modstandere er dumme
AG modtager løbende debatindlæg om emnet. Nikolaj Heinrich fra Nuuk tror overhovedet ikke på, at lomvier, edderfugle og rider er på retur, og han kalder på forhånd sine modstandere dumme. Han anklager landsstyret for at nære mistillid til deres egne landsmænd og for alene at støtte sig til dyreværnsfolk, der ikke kan lide, at man slår dyr ihjel. Fangerne er ikke så dumme, at de ikke tænker på deres egen fremtid, siger han, og han beklager, at de »inkompetente politikere« tror noget andet.
Rovdyrene har skylden
Kunnalaat Ananiassen, Alluitsup Paa, æresmedlem af den lokale fisker- og fangerforening, mener, det i højere grad er ræve og rovfugle, der skader fuglebestandene. Han mener desuden, at fuglene flytter efter føden, og at fangerne ikke på mindste måde påvirker udviklingen i bestanden. Han anker desuden over, at KNAPK ikke hører efter medlemmerne, men blot »slikker røven« på modparten, som han udtrykker det. Også Kunnalaat Ananiassen går ind for, at bekendtgørelsen revurderes med dygtig deltagelse fra fangerorganisationen. Den skal jo arbejde for at forbedre fangernes vilkår. I den forbindelse giver Kunnalaat Ananiassen udtryk for misundelse over de unge studerende, der efter hans mening har opnået gode resultater af deres indsats. - De har nemlig et godt fællesskab, slutter det sydgrønlandske æresmedlem.
Nikolaj Heinrich oqarpoq imminerminik isumaqataanngitsut sianiitsuusut. Nikolaj Heinrich siger rent ud, at folk, der er uenige med ham, er dumme.
BIOLOGFORBUNDET
Sekretariat: Østergade 9, 8450 Hammel, Sekretær: Christiane Møller, Giro 5 43 78 22, Tlf. +45 86 96 36 35, Fax +45 86 96 36 76, Kontortid 10-12, E-mail: Kaskelot@teliamail.dk
Redaktør af Kaskelot: J.O. Ravn-Nielsen, Musvitvej 2, 8450 Hammel, Tel. +45 86 96 33 84, Fax +45 86 96 29 20, E-mail: Ole_Ravn@post3.tele.dk
Pressemeddelelse om "Grønlands natur"
Udsendt af Biologforbundet d. 17/12-01
Bæredygtighed, natursyn og handlekompetence skal på skemaet i Grønland
Nærværende nummer af Biologforbundets blad "Kaskelot", som vi har kaldt "Drømmen om Menneskenes Land" af Kjeld Hansen, er på mange måder kontroversiel læsning. Indholdet slår en kraftig pæl gennem myten om et fangersamfund, der lever i pagt med naturen og kun høster et bæredygtigt overskud af sine naturressourcer. Fortsætter rovdriften på dyrelivet i Grønland i blot 10-20 år, vil en række dyrebestande med stor sandsynlighed helt forsvinde.
Den voldsomme tilbagegang i flere af de grønlandske dyrearter skyldes enten manglende viden om naturen eller en mentalitet og et natursyn, som ikke tager hensyn til naturens balance.
Begge dele bunder muligvis i en biologiundervisning, som ikke lever op til hensigterne i de grønlandske læseplaner om, at mennesker skal lære at færdes i naturen på en ansvarsfuld og fortrolig måde.
Undervisningen af de unge grønlændere bør efter Biologforbundets opfattelse lægge vægt på, at eleverne i Grønland får en moderne viden om de naturressourcer, som er helt unikke for Grønland. Ressourcer som også repræsenterer en værdi i sig selv, og hvis beståen ikke kun skal begrundes udfra et menneskeligt nytteaspekt. I de grønlandske læseplaner står der, at "En del erhverv er stærkt afhængige af naturgrundlaget. Et arbejde med fiskeri kan føre til de første overvejelser om naturens bæreevne. Praktiske undersøgelser og samtaler med fx fiskere og fiskeribiologer kan give et grundlag for at forstå de interessemodsætninger, der eksisterer".
De grønlandske skolemyndigheder er altså helt klar over de kraftige interessemodsætninger, som findes i befolkningen, men de er ikke klar til at tage stilling endnu. Vi mener ikke, at man blot skal gøre sig overvejelser om naturens bæreevne. Man skal tage stilling på baggrund af det, man ser - og er det ubehageligt at se hele fuglekolonier blive udryddet på få år eller se store hvaler blive dræbt langsomt, fordi de skydes med rifler - så skal man handle og prøve at få ændret forholdene. Grønland er det eneste land i verden, som har tilladelse til at nedlægge hvaler med rifler.
Biologforbundet mener, at grønlandske skoleelever bør kende til og forstå værdien i bæredygtighedsbegrebet som formuleret af FN's Verdenskommission i 1987: "En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare".
Den grundlæggende forståelse af dette er en erkendelse af, at samfundets nuværende udvikling ikke må undergrave sig selv. Meget kunne tyde på, at lige præcis denne forståelse ikke har haft mulighed for at blive udviklet hos fangerne i Grønland.
Kjeld Hansen dokumenterer krystalklart, at der er blevet råbt "vagt i gevær" i mange år - men at situationen kun er blevet forværret. For Grønland er naturressourcerne en del af eksistensgrundlaget, og problemet er derved et samfundsproblem, som der ikke mere bør lægges låg på af hensyn til fangertraditioner. Der må ikke være berøringsangst over for problemer af denne størrelsesorden - og slet ikke i skolen, hvor både det udviklingsmæssige, det samfundsmæssige og det værdimæssige er en lovpligtig del af biologiundervisningen, som beskrevet i de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for biologifaget i Grønland.
Biologforbundet mener, at en moderne biologiundervisning i hele det grønlandske skolesystem bør have en central placering, hvis den negative udvikling skal ændres. Hertil kræves efteruddannelse af grønlandske skolelærere samt moderne lærebogssystemer.
Anders V. Thomsen
Formand for Biologforbundet
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Anders V. Thomsen på tlf. 35837107, 24415357 eller på e-mail: a.thomsen@city.dk
Kjeld Hansens bog "Farvel til Grønlands Natur" ligger til grund for artiklen i Kaskelot nr. 133.
På http://home20.inet.tele.dk/kaskelot kan 3 fotos hentes til fri brug.
Kurver og diagrammer kan fås ved henvendelse til reaktionen.
En armada af motorbåde gennemsejler året rundt jagtområderne omkring byer og større bygder,
hvor dyrelivet konstant forstyrres.
Foto: Frank Wille. (klik for større billede)
Hvidhvalens "mattak" (huden med underliggende spæk) er en yndet delikatesse blandt grønlændere,
og i dag foregår der en regulær eksport af mattak fra Nordvestgrønland til de sydligere kommuner.
Her forhandles mattak i supermarkederne til en kilopris på 160 kr.
Foto: Niels Knudsen. (klik for større billede)
Den moderne grønlandske husmor foretrækker i stigende grad at gøre sine indkøb i et velassorteret supermarked,
bl.a. fordi de traditionelle fødevarer alt for ofte kun forhandles som store bloddryppende klumper spæk og kød på brættet.
Foto: Frank Wille. (klik for større billede)
Fuglebekendtgørelse gør op med gammelt tabu
Hensynet til naturen overtrumfer nu hensynet til fangernes her-og-nu-behov Af Jens Brønden
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 6. DECEMBER 2001 · 9 AG
Nu får Grønlands fugle fred i yngletiden, sådan da. 1. januar træder en ny fuglebekendtgørelse i kraft, og den betyder væsentlige indskrænkninger i jagttiden. Principielt slutter jagten 15. februar, men der er en del undtagelser for at imødekomme lokale behov og traditioner. Nogle arter bliver altså stadig forstyrret i den yngletid, der grundlægger fremtidens fangster. Men alt i alt er den nye bekendtgørelse i høj grad spændende. Den vidner om både mod og nytænkning. Mod, fordi den sætter fuglenes overlevelse over fangernes kortsigtede interesser. Og nytænkning, fordi den hylder forsigtighedsprincippet, så der ikke nødvendigvis skal føres dokumentation for, at bestandene er truet. Mistanke er nok.
Fangerne utilfredse
Det var ikke en enig arbejdsgruppe, der gav bekendtgørelsen et par ord med på vejen ved præsentationen mandag. Fangerne er utilfredse med, at de rammes hårdt af den kortere jagttid, mens ornitologerne fandt, at der var tale om en visionær og særdeles brugbar bekendtgørelse. Ved præsentationen af bekendtgørelsen forklarede landsstyremedlem Alfred Jakobsen, at alle relevante interesseorganisationer har været med under forarbejdet. Det gælder fisker- og fangerforeningen KNAPK, jagtbetjentene, den ornitologiske forening »Timmiaq«, Greenland Tourism, politiet, kommunerne, naturinstituttet og erhvervsdirektoratet. Der er indkaldt høringssvar fra alle. Kun et par af kommunerne undlod at svare, og KNAPK afgav mundtligt høringssvar under et møde i arbejdsgruppen, der har forberedt bekendtgørelsen.
Fangernes særrettigheder
Repræsentanter fra fangerorganisationen sagde i mandags, at der ikke er taget hensyn til fangerne, men at landsstyremedlemmet alene har støttet sig til »udefra kommende dyrebeskyttelsesorganisationer «. Men Alfred Jakobsens oplyste imidlertid, at der er indhentet informationer og kommentarer fra alle. Foruden KNAPK har arbejdsgruppen haft repræsentanter fra jagtbetjentene, ornitologerne, Nuka A/S, Grønlands Naturinstitut, erhvervsdirektoratet og miljø- og naturdirektoratet. Arbejdsgruppen har fremsat en række fælles anbefalinger, der blandt andet påpeger, at restriktioner på lomvie, edderfugl og kongeedderfugl er nødvendig. Der var desuden lagt op til en favorisering af fangerne, og det er også udmøntet i bekendtgørelsen.
Det væsentligste nye
Ændringerne i forhold til tidligere er kort fortalt, 1) at jagttiden generelt afkortes, så jagten først starter om efteråret, når fuglenes ynglepleje er forbi, og stopper så tidligt, at fuglene får fred til at danne par 2) at en række arter, der ikke har ernæringsmæssig betydning, bliver totalfredet 3) at ægsamling bliver begrænset til færre arter, blandt andet bliver det forbudt at samle æg fra havterne 4) at fritidsjægere kun må fange fem lomvier, fem edderfugle og fem kongeedderfugle på hver jagttur 5) at der er lavet sammenfaldende jagttider for så mange arter som muligt, så beskyttelse af én art ikke går ud over en anden 6) at der i flere tilfælde er taget lokale hensyn i forbindelse med udnyttelse af fugle. Helt konkret betyder den nye bekendtgørelse, at jagten på lomvie i hele Grønland (undtaget Qaanaaq), edderfugl og andre populære byttefugle som tejst, havlit, gråand og ride slutter 15. februar. Jagten starter lidt forskelligt. De fleste jagtbare arter kan skydes fra 1. september, mens lomvie i Sydvestgrønland, edderfugl og havlit får fred indtil 16. oktober.
Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik - Direktoratet for Miljø og Natur / Postbox 1614 - 3900 Nuuk - Tlf. (+299) 34 50 00 - Telefax (+299) 32 52 86
PRESSEMEDDELELSE
25. oktober 2001
Totalfredede fugle til salg på "brættet"
Politiet i Maniitsoq konfiskerede den 22. oktober 2001 i alt 37 fredede søpapegøjer. Fuglene lå til salg på "brættet". Der var både unge og gamle fugle. Nogle af fuglene var plukkede. Søpapegøjen har været totalfredet i Grønland siden 1960.
Søpapegøjer er lette at kende, så direktoratet anser det ikke for sandsynligt, at fuglene kan være skudt ved et uheld. At søpapegøjerne alligevel er blevet skudt, plukket og lagt til salg på "brættet", må derfor skyldes uvidenhed om de gældende lovgivning eller manglende respekt og vilje til at overholde denne.
Det er kommunerne, der stiller brættet til rådighed for fangerne. Det er derfor direktoratets håb, at kommunerne vil medvirke til at sikre, at aktiviteterne på brættet foregår indenfor rammerne af gældende love og regler. Yderligere oplysninger kan fås ved afdelingschef Peter Nielsen på telefon 346715.
AG/Grønlandsposten, 25. Oktober 2001
En udenrigspolitik,
der gavner Grønland
Af Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt
Vi er i Grønland nødt til at forholde os til begrebet bæredygtighed. Det gælder indenfor områderne økonomi, sociale forhold og miljø. Det er nødvendigt, for at vi kan opnå gode resultater i det internationale samarbejdet. Landsstyrets udenrigspolitiske arbejde kan aflæses i helt konkrete resultater. Når otte grønlandske studerende kan læse på universiteter i Europa og Nordamerika, er det et konkret resultat af vort arbejde. Da jeg sidste år underskrev en ny aftale med EU på 319 mio. kr., var det også et resultat af vores indsats. Vi oplever, at vor deltagelse i det internationale samarbejde giver os fremskridt og udvikling. Vort samfund får et konkret udbytte af at samarbejde med udlandet. Gennem dette arbejde kan vi kan opnå viden, rettigheder og økonomiske fordele på en række områder. Det kræver imidlertid at vi engagerer os i arbejdet i de internationale organisationer over længere tid. Vi skal være aktive. Ellers får de andre lande ikke kendskab til Grønland, og så kan vi ikke påvirke beslutningerne i de internationale organisationer for samarbejde. Samtidig er det nødvendigt, at Grønland har en høj troværdighed. Hvis vi ikke overholder de aftaler, vi indgår - hvem vil så indgå aftaler med os i fremtiden? Og vi kan ikke bare nøjes med at indgå de aftaler, der giver os fordele. Hvis vi ikke indgår i de forpligtelser, som verdenssamfundet anser for rimelige, så vil der ikke blive taget hensyn til vore interesser.
Bæredygtighed
Vi hører oftere og oftere begrebet »bæredygtighed« under møderne i de internationale organisationer. Når vi i dag taler om bæredygtighed, så taler vi både om økonomien, de sociale forhold og miljøet. Alle samfund skal hver især kunne udvikle sig til at klare sig selv gennem økonomisk vækst. Både de stærke og de svage grupper i verden skal kunne udvikle sig. Og endelig den mere traditionelle vinkel: At udviklingen skal ske på grundlag af en bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer. At arbejde med bæredygtighed på alle niveauer er en sund tankegang. Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.
Muligheder og udfordringer
Verdens fokus på bæredygtighed giver os her i Grønland en række muligheder og udfordringer. Vi kan anvende begrebet for at opnå støtte for at standse forureningen af Arktis med tungmetaller. Landsstyret bruger bæredygtighedsbegrebet som argument for, at få fjernet forbuddet mod eksport af produkter af havpattedyr. Men det kræver naturligvis - og det kan være en udfordring - at vi kan dokumentere, at vores udnyttelse af naturens rigdomme er bæredygtig. Grønlands image er helt afhængigt af, at omverdenen ser vores udvikling som bæredygtig. Hvis det bliver en almindelig opfattelse, at vi driver rovdrift på vore levende ressourcer, vil velviljen overfor vores rettigheder til hvalfangst med mere svinde ind. De rettigheder, vi kræver og ønsker som et særligt folk med særlige traditioner og livsvilkår, skal harmonere med vores egen adfærd. I de konkrete forhandlinger kan vi risikere at blive mødt med modkrav om bæredygtighed. For eksempel kan man forestille sig, at EU en dag gør sine udviklingsmidler afhængige af, at de bruges bæredygtigt - eller måske endda afhængig af, at vi i andre forhold opfører os bæredygtigt.
Vi er en del af verdenssamfundet
Grønland er en del af verdenssamfundet. Det er vi, fordi verden kommer til os, selvom vi måtte vælge at vende den ryggen. Men hvad der er endnu vigtigere: Hvis Grønland vender ryggen til verden, går vi glip af en masse muligheder. Muligheder, der er nødvendige, hvis vi vil udvikle vores Hjemmestyre mod et Selvstyre.
København, fredag /ritzau/
Mens Grønland er midt i en ømtålelig debat om bæredygtig udnyttelse af naturen, bliver der solgt totalfredede fugle på "brættet" i byen Maniitsoq (Sukkertoppen).
Den 22. oktober konfiskerede politiet i Maniitsoq i alt 37 fredede søpapegøjer, som lå til salg på "brættet". Der var både unge og gamle fugle, oplyser Direktoratet for Miljø og Natur i Nuuk. Søpapegøjen blev totalfredet i Grønland i 1960. Søpapegøjer er karakteristiske og lette at kende, så direktoratet anser det for usandsynligt, at fuglene kan være skudt ved et uheld. Når søpapegøjerne alligevel er blevet skudt, plukket og lagt til salg, må det derfor skyldes enten uvidenhed om lovgivningen eller manglende respekt for den, konkluderer direktoratet i en pressemeddelelse.
Det er kommunerne, som stiller salgspladsen "brættet" til rådighed for fangerne. Direktoratet for Miljø og Natur håber derfor, at de grønlandske kommuner vil medvirke til at sikre, at salget af vildt på "brættet" foregår inden for lovens rammer. Startskuddet til diskussionen om forvaltning af de levende ressourcer i Arktis blev givet i september med udgivelsen af bogen "Farvel til Grønlands natur", skrevet af journalist Kjeld Hansen.
Han peger i bogen på, at jagttrykket og spildet ved jagten i Grønland er så voldsomt, at bestandene af arter som polarlomvie, havterne og hvidhval kan være mere eller mindre borte i løbet af få årtier.
Det store problem er den manglende lovgivning og den manglende overholdelse af de få regler, der er, skriver han i bogen, som snart udkommer på engelsk og senere formentlig på grønlandsk. /ritzau/
http://www.naturvern.no/info/nm/b18a01/gronland.htm
Norges Naturvernsforbund:
Grønlandsk glansbilde revet i stykker
N&M Bulletin 18.okt.2001, Jens P. Toldnæs Postboks 342 Sentrum, 0101 Oslo (Skippergata 33, 4.etasje, Oslo) TLF: +47 22402400 FAX: +47 22402410, redaksjonen@naturvern.no
Den moderne grønlender har Yamaha og Remington, og tømmer naturen i et tempo ingen trodde var mulig. En heftet bok på 140 sider med tørre tall om fauna og fangst har skapt storm på Grønland.
Grønland 2001.
Tusenvis av selkropper kastes i havet når skinnet er flådd av. Hele hvalkadaver etterlates på isen. Skutte moskusokser brennes. Lass med lomvi kjøres på fyllinga. Døde hvalrosser ligger og råtner etter at støttennene er tatt og tonnevis av reker og hellefisk kastes til måkene. Den danske forfatteren og journalisten Kjeld Hansen har skapt debatt på Grønland med sin nye bok "Farvel til Grønlands natur". I boken gjør han grønlenderne direkte, og Danmark indirekte, ansvarlige for et totalt mislighold av landets enorme naturressurser. Resultatet er at enorme fuglekolonier er utryddet. Det samme gjelder for bestander av hval og hvalross. Eksempelvis er nesten samtlige bestander med polarlomvi i Uummannaq kommune utryddet. Antallet hvithval ved Vest-Grønland er sunket fra om lag 19. 000 i 1982, til om lag 8.000 i 1999. Også hvalrossene, som stort sett blir skutt og kuttet hodet av, er gått kraftig tilbake.
Kollektivt selvbedrag
Hansen mener det hersker en forestilling om at grønlenderne lever i en perfekt balanse med naturen og at det har vært politisk ukorrekt å rokke ved denne forestillingen. Det hele er et kollektivt selvbedrag, mener Hansen. - Det er en vakker illusjon, skapt av velmenende naturelskere og antropologer. Den blir stadig brukt for det den er verdt av populistiske grønlandske politikere og intellektuelle. Men det er femti år siden grønlenderen steg ut av kajaken. Nå har han Yamaha og Remington 222, sier Hansen.
- Les boken!
Ikke uventet har boken skapt voldsom røre på Grønland. Ikke minst i Folketinget, hvor innleggene har vært mange og harde. Hansen får imidlertid sterk støtte på lederplass i Grønlands største avis, Grønlandsposten. Avisen mener hetsen mot boken "er til å brekke seg av" og henstiller folk med sterke meninger til å lese boken før de uttaler seg. Det har nemlig vist seg at svært mange av de hardeste kritikerne uttaler seg ut fra hva de tror står i boken. - Den guddommelige fangstmannsglorie er i ferd med å krakelere. (...) les boken for det den er: Et debattinnlegg som er sprengfyllt med rystende - RYSTENDE-kjensgjerninger om en natur som langt fra er som den var, skriver avisen blant annet. Hansen, som i tillegg til sitt forfatterskap er en anerkjent miljøjournalist, kritiserer også Danmark. Blant annet for at landet ikke har vedtatt restriksjoner for Grønlands Ramsar-områder, 14 år etter at man sluttet seg til denne fuglevernskonvensjonen. Han får støtte fra lederen av Folketingets miljøutvalg, Jørn Jespersen, som sier seg enig i "tingenes elendige tilstand" på Grønland.
Det store kjøttspillet
Hansen har regnet ut at over 10 000 fritids- og yrkesfangstmenn hvert år fanger og skyter vilt og fisk tilsvarende 140 kilo rent kjøtt per innbygger. Landet skulle således være mer enn selvforsynt med kjøtt. Likevel er selvforsyningsgraden på ynkelige 24 prosent, og det importeres årlig om lag 3400 tonn kjøtt. Ønske om variasjon i kosten, samt at de tradisjonelle matvarene er mye dyrere enn de importerte er med på å øke det enorme kjøttspillet i Grønlands fangstkultur. For fangstmennene er det mer lønnsomt å ta i mot offentlig støtte og la kjøttet ligge igjen på isen. - Når grønlenderne kan kjøpe fem pakker "lørdagskylling" for 100 kroner er det ingen som vil kjøpe vågeval til 70 kroner kiloen, sier Hansen. Også Grønlands trekkhunder har fått andre vaner. Selv om dette fremkomstmidlet er i sterk tilbakegang er det stadig om lag 25 000 trekkhunder på Grønland. De spiser importert hundemat, i stedet for spekk, innvoller og kjøttrester fra fangsten.
København, 24.okt.2001
Ritzaus medarbejder Jesper Ravn
Ritzau: Om bogen "Farvel til Grønlands Natur" og reaktionen i det grønlandske samfund.
Bogen "Farvel til Grønlands Natur" vakte ved udgivelsen i sidste måned voldsom kritik og vrede i det grønlandske samfund. De fleste reagerede imidlertid, inden den kontroversielle bog overhovedet var på gaden. Og efter at vreden har lagt sig lidt, har forfatteren, journalist Kjeld Hansen, høstet mange anerkendende ord for sit skarpe indlæg om et særdeles ømtåleligt emne: Rovdriften på Grønlands dyreliv.
"Så læs dog mandens bog!", tordner avisen Grønlandsposten i en leder, der hudfletter de politikere og embedsmænd, som afviser fakta og konklusioner uden at have læst bogen.
- Læs bogen for det, den er: Et debatoplæg der er sprængfyldt med dokumenterede, rystende - RYSTENDE - kendsgerninger om en natur, der langt fra er, som den var...Bogen er et vægtigt og sandfærdigt dokument om en udvikling og en situation, der burde tænde alarmklokkerne hos os alle, især politikere, embedsmænd og fangerne. Men i stedet kaster man snavs på sandheden og vender ryggen til virkeligheden. Hvad er I dog for en samling slapsvanse, spørger avisens lederskribent.
Kjeld Hansen rokker i sin bog ved myten om, at de grønlandske fangere og fritidsfangere lever i harmoni med naturen og kun fanger eller skyder de fisk og dyr, de har brug for.
Tværtimod foregår der rovdrift på de levende ressourcer, og spildet er så enormt, at grønlænderne er ved at tømme den storslåede natur for dyreliv. Hvis udviklingen fortsætter, vil de fleste fangstdyrs skæbne være beseglet om blot 10-20 år, skriver han og anvender Hjemmestyrets egne tal som dokumentation. Særligt truede er bestandene af edderfugle, polarlomvie og hvidhval, men mange andre arter er også i knibe.
Bogen har vakt opsigt også uden for landets grænser og udkommer i januar 2002 på engelsk, oplyser Kjeld Hansen og tilføjer, at han desuden er ved at søge en række fonde om penge til at få bogen udgivet på grønlandsk. En kvalificeret oversætter har meldt sig til opgaven.
Det møder anerkendelse fra Grønlands "miljøminister", landsstyremedlem for miljø og natur Alfred Jakobsen, som i første omgang udtalte sig meget kritisk om bogen. Han mener som en del andre grønlændere, at Kjeld Hansen generaliserer unødigt, men finder det vigtigt, at oplysningerne kommer ud.
- Det, tror jeg, ville hjælpe debatten. Det svage led er måske, at den ikke er tilgængelig på grønlandsk. Der er mange ganske udmærkede faktuelle oplysninger, og der er en fin, komprimeret fremstilling, så man får lidt overblik. Men han må være hurtig til at få den oversat. Når den på et tidspunkt foreligger på grønlandsk, håber jeg, der er plads til at omtale de initiativer, landsstyret til den tid har taget, siger Alfred Jakobsen til Ritzau.
Landsstyret regner med pr. 1. januar 2002 at sætte en opstrammet fuglebekendtgørelse i kraft, og der er desuden sat gang i arbejdet med en egentlig naturbeskyttelseslov i Grønland.
- Jeg har indkaldt til et tredages seminar sidst i oktober med fangerorganisationen KNAPK, fuglefolk og andre relevante organisationer. Det er vigtigt, at naturbeskyttelsen bliver støttet meget bredt, men at der også tages hensyn til vores særinteresser heroppe, siger Alfred Jakobsen.
Han forudser dog, at det vil tage "umådelig lang tid", før man når så langt, at alle i Grønland forstår behovet for at begrænse fangst og jagt. De politiske partier er imidlertid klar til at påtage sig et ansvar, siger den grønlandske miljøminister.
Et af de store problemer i dagens Grønland er de hurtige motorbåde og moderne våben, som gør fangerne i stand til at høste langt mere af naturen end før.
- Det er klart, at vi i lyset af den hurtige teknologiske udvikling må stoppe op og se på, hvor vi egentlig står med vores redskaber, udstyr og både. Vi skal tage højde for arternes muligheder for at reproducere sig, fastslår Alfred Jakobsen.
Også turismen, som landsstyret venter sig meget af, skades af det hårde jagttryk og overfiskeri. Direktør Stig Rømer Winther fra Grønlands Turistråd har i ugeavisen Sermitsiaq advaret om, at grønlænderne er nødt til at respektere naturen.
- Det er ubestrideligt, at vores traditioner for fangst og fiskeri er ved at blive meget udvandede, og at det nærmere drejer sig om mest mulig fangst på kortest mulig tid frem for at holde de stolte fangertraditioner i hævd. Uanset om metoderne er ulovlige eller lovlige, skriver Stig Rømer Winther i avisen.
Om Kjeld Hansens bog siger han: - Der er selvfølgelig en vis portion sandhed i den, selv om han stiller tingene meget på spidsen, og jeg ikke kan genkende det hele. Men jeg er egentlig meget glad for, at han har skrevet bogen, for det tvinger os her i Grønland til at tænke nogle ting igennem. Jeg tager det meget positivt, siger direktøren for Grønlands Turistråd.
Ritzau har talt med flere andre kilder, som på grund af deres arbejde eller placering ikke kan udtale sig offentligt i det prekære spørgsmål, men som kalder bogen "det mest kvalificerede indlæg hidtil" og "en meget veldokumenteret bog".
Én kilde peger på, at balladen om bogen i virkeligheden rører ved en mere grundlæggende og ømtålelig debat: Hele spørgsmålet om de grønlandske bygdesamfunds fremtid og overlevelse.
Herhjemme siger generalsekretær Kim Carstensen fra WWF Verdensnaturfonden, at "Farvel til Grønlands Natur" fremlægger væsentlig dokumentation for, at der er betydelige problemer med naturforvaltningen i Grønland.
- Nogle af de initiativer, som Alfred Jakobsen har taget, peger i den rigtige retning. Men ét er, at landsstyret i Nuuk laver nogle regler og sætter nogle normer. De skal jo også gennemføres i praksis, og Grønland er et megastort land og svært at kontrollere. Det forudsætter en mentalitetsændring ude i samfundet, siger Kim Carstensen. /ritzau/
GRØNLAND/INDGREB
Mandag 12. marts 2001
Ritzau-baggrund af Jesper Ravn
Grønlands miljøminister, Alfred Jakobsen, varsler snarlige indgreb mod den uhæmmede rovdrift på det grønlandske dyreliv. Det gælder først og fremmest fuglearter som lomvier, edderfugle og havterner, der er udsat for et så massivt jagttryk, at bestandene er tæt på udryddelse. Grønlændernes jagt på overvintrende polarlomvier har nået et sådant omfang, at man i Island har sat fuglen på den nationale rødliste som "sårbar", fordi der er konstateret alvorlig nedgang i de islandske kolonier. Også bestanden af grønlandske havpattedyr som hvidhval er kollapset på grund af ureguleret jagt.
- Restriktioner er bydende nødvendige, hvis vi skal sikre mange arter og fangererhvervet fra kollaps. Vi kan ikke længere vente på 100 procent sikker biologisk viden om en bestands tilbagegang, inden vi tilpasser jagttrykket, fastslår Alfred Jakobsen over for Ritzau.
- Vi politikere må vove at indføre restriktioner også på baggrund af indicier på en bestandsnedgang. Ligesom en læge har en forpligtelse til at handle, inden patienten er død, tilføjer han. Alfred Jakobsen lægger også op til et opgør med fangererhvervet, der efterhånden lever i en "tilskudskultur", som har store omkostninger og ikke længere er samfundsøkonomisk bæredygtig, mener han. Med de bebudede kontroversielle indgreb bevæger landsstyremedlemmet for sundhed og miljø sig ind i et kulturelt og politisk minefelt. Fangerkulturen og de 2700 erhvervsfangere er en så indgroet del af grønlandsk identitet og selvforståelse, at det kan få store omkostninger for en politiker at antaste fangernes ret til at jage alt, hvad der kan hentes i naturen. Men der er ingen vej udenom, erklærer miljøministeren i den grønlandske regering, Landsstyret. Befolkning og politikere må til at tage medansvar.
- Det er nu alment accepteret, at flere af vore fuglebestande er inde i en meget negativ udvikling, og det er min pligt at foreslå Landsstyret begrænsninger i fangsten, siger han. Alfred Jakobsens udspil kommer efter længere tids hård kritik, også i danske medier, af manglende bæredygtighed i forvaltningen af den grønlandske natur. Dansk Ornitologisk Forenings blad, Fugle og Natur, slog for nylig alarm over, at det store arktiske spisekammer er ved at blive tømt, og opfordrede Landsstyret til at forbyde fritidsjægeres jagt på lomvier. Bladet kritiserer også Landsstyret for at se gennem fingre med ægsamling, jagt og andre forstyrrelser i de 11 såkaldte Ramsar-vådområder, som er beskyttet af en international konvention - opkaldt efter den iranske by Ramsar, hvor den blev underskrevet. Det er f.eks. tilfældet med øgruppen Grønne Ejland i Diskobugten, som tidligere husede en koloni af havterner på mellem 50.000 og 80.000 par. I sommeren 2000 var der ingen havterner, der ynglede her. Det er de seneste 50 års rivende befolkningsudvikling, kombineret med moderne våben, hurtige speedbåde og effektiv telekommunikation, der sætter nutidens grønlandske erhvervsfangere i stand til at høste stadig større mængder af naturens ressourcer. Og da grønlændere ud over mad og klæder også ønsker moderne forbrugsgoder, skal der tjenes flere penge på fangsten end før.
- Mange fangere har set konsekvensen af den øgede jagt, men det har været svært at råbe "vagt i gevær" og argumentere for restriktioner, når man har en familie, som skal have mad på bordet, og regninger, som forfalder til betaling. Hvad mange ved, er derfor blevet fortiet, siger Alfred Jakobsen. Han nævner udnyttelsen af fuglefjeldet Salleq ved Uummannaq som et eksempel "til skræk og advarsel" på, hvad tøvende politikere og uansvarlighed fra fangerne kan føre til. Indtil 1940 bestod denne lomviekoloni af cirka 100.000 fugle.
- Uhæmmet rovfangst reducerede bestanden til blot 100 fugle i 1980. Resultatet af rovfangsten er tydeligt: I dag er udbyttet fra Salleq nul fugle per år. Havde man udnyttet ressourcen bæredygtigt, havde man hvert år kunnet skyde 24.000 lomvier - og der havde vel at mærke stadig boet 100.000 lomvier i kolonien, siger Alfred Jakobsen. Alternativet, man valgte, blev katastrofalt både for fugle og fremtidens fangere i Uummannaq. Lomvien lægger kun ét æg om året, og bestanden vokser derfor meget langsomt. Ud fra hvad man ved om lomviernes økologi, vil det tage 120 år, inden der igen er 100.000 fugle på Salleq - og det forudsat, at de får fuldstændig fred. Dette skrækeksempel bør noteres af de fangere og politikere, som ikke tager den kraftige nedgang i lomviebestanden i Upernavik og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) alvorligt, mener han.
- Det gælder også de politikere, som i deres iver efter at score billige stemmer ved det kommende kommunalvalg foreslår, at vi skal vente på yderligere dokumentation for den alarmerende og veldokumenterede kollaps i bestanden af hvidhval, inden der skrides til handling. Sådanne politikere er mere optaget af deres taburet end fangererhvervets fremtid, lyder bredsiden fra Alfred Jakobsen. Et glædeligt eksempel fra den grønlandske vildtforvaltning kendes dog også: Moskusokserne i Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord), der blev udsat i midten af 1960'erne: - En lang fredningstid og stram forvaltning gør, at denne bestand nu er oppe på mere end 5000 dyr, og der kan årligt høstes en kvote på mere end 1000 dyr, siger han. I løbet af foråret vil Alfred Jakobsen forelægge Landsstyret et forslag til en bekendtgørelse, der skal regulere jagten på fugle. En arbejdsgruppe med repræsentanter for fangerorganisationer, Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleriffik), ornitologer og embedsmænd skal rådgive, og forslaget vil blive sendt i høring, så det bliver så retfærdigt og effektivt som muligt med færrest mulige skadevirkninger. Han vil også have analyseret økonomien for jollefiskerne og deres betydning for samfundet. En del af dem, der indtil nu har hentet deres udkomme i fiskeri- og fangstsektoren, må der findes arbejde til i andre erhverv, for eksempel inden for bygge- og anlægsområdet, forudser han. Det er ikke kun fugle, som er pressede. Ifølge Grønlands Naturinstitut er også hvalros, spættet sæl, hellefisk, laks, lodde, rødfisk, krabber og kammuslinger inde i en negativ udvikling.
- For de fleste arter i Grønland er det slut med de tider, hvor vi kunne fange alt det, vi mente, vi havde behov for, konstaterer Alfred Jakobsen.
/ritzau/
www.greenland-wildlife.com (Siden redigeres af BæreDygtighed Aps, Kjeld Hansen Tlf. 56 52 22 70)
Maskedanser Else Danielsen, Qeqertarsuaq (Godhavn), foto Margrethe Tjalve, guide på Grønlandsturen i 2001
HUSK TILMELDING TIL
Foredragsweekend om Grønland i Zoo, 6.-7.april 2002.
Program for turen
REJSEN TIL GRØNLAND 2001 (Disko):
Rapport fra turen 2001
Hovedpunkter fra turen 2001
To deltageres beskrivelse af turen 2001
To deltageres fotos fra turen 2001
Flere billeder fra 2001-turen
REJSEN TIL GRØNLAND 1999 (Disko):
En deltagers beskrivelse af turen 1999
Billeder fra turen i 1999
WEEKENDMØDER I ZOOLOGISK HAVE OM GRØNLAND:
Foredragsweekend i Zoo, 5.-6.april 2003, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, 6.-7.april 2002, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, april 2001, om Grønland.
Foredragsweekenderne i Zoo, 1999 og 2000, om Grønland.
UDSTILLING OM GRØNLAND OG GRØNLANDSK KUNST:
Udstilling om Grønlandsk kunst i Brøndsalen påsken 2000
FOLKEUNIVERSITETSKURSER OM GRØNLAND:
Kursus 3.-4. marts 2001: "Grønland - et bæredygtigt samfund?" (Folkeuniversitetet i Århus)
Afholdt kursus i Folkeuniversitetet København 2000
LITTERATUR om Grønland:
“Grønlands økologi”, Atuakkiorfik forlag, 1999. 431 s. 350 kr.
“Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen, Gad forlag, 2001. 140 s.
Debatten om Grønlands natur.
Andre artikler om Grønlands natur
.
Hvor gammel er universet, Jorden og livet på Jorden?
Bemærkelsesværdig dansk forskning i Grønland
BioNyt nr.105 (pris: kr. 48.75)
Køb bladet her. e l l e r Tegn abonnement
Navne- og telefonliste.
Jens Peter Lange, formand for UPPIK, naturfredningsforening i Grønland, uppik@greennet.gl, 00299-545459 [Ophold under Københavnsmøderne 15-19.aug.2002: Hotel Alexandra, H.C. Andersens Boulevard 8, tlf (+45) 33 74 44 44]
Frank Wille, Thorsvej 18, 4180 Sorø, 57822808, ornitolog, foreningen Timmiaq (fugleforening i Grønland; indtil 24/7-2002 boet i Nuuk)
Kjeld Hansen, gyldengroen@bog.dk, 56522270, BæreDygtighed, Tåstrupvej 31, 4672 Klippinge.
Martin Kviesgaard, formand for fugleforeningen Timmiaq. kvies@greennet.gl
Kim Carstensen, WWF, k.carstensen@wwf.dk, 35363635
Poul Henrik Harris, Danmarks Naturfredningsforening, 21 73 12 13, phh@dn.dk
Ia Brix Jensen, 39 17 40 68, ibj@dn.dk.
(Foreningen: dn@dn.dk, 39174000, Madsnedøgade 20, 2100 Ø).
Per Nukaaraq Hansen, jagtbetjent i Ivittut kommune, tlf 00299-691051 (tlf/fax), 00299-575441 (mobil), 00299-691955/eller lokal 423 (priv.), adresse: Lejl. K12, Grønnedal 3930. '
Benny Gensbøl, ornitolog, Tlf:55722480, mobiltlf. 33218025 gensboel@mail1.stofanet.dk, Dyrnæsvej 28 4700 Næstved
Knud N. Flensted, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), 33314404, direkte 33310512 (tone) 33, Mobil: 21242275, knud.flensted@dof.dk, Adr.: Vesterbrogade 140, DK-1620 København V
Jan Ejlsted, DOF, 33310512-tone-16 , 38748027 (priv)
Knud Hertling (tidl. Grønlandsminister), Herredsvej 35, 4944 Fejø, 54713005