BioNyt Post nr. 1
BioNyt Post
Nr. 1, 9 februar 2001

BioNyt Post er en ekstra service til abonnenterne på BioNyt. Det udkommer hver 14. dag og fortæller om de seneste internationale nyheder indenfor biologisk forskning.

BioNyt Post
sendes som e-mail og kan læses på internettet på adressen www.palmgren.dk/BioNytPost.htm, hvis man er abonnent på BioNyt.

Teknik og layout: Gorm Palmgren
Redaktion: Ole Terney.



 
Blomsternes hemmelighed har foldet sig ud for forskerne
Selv den smukkeste blomst med sine spraglede kronblade og støvdragere sprængfyldt med gult pollen er i virkeligheden dannet af blade, som blot er blevet programmeret til at udvikle sig på en anden måde end de andre blade. Nu har to japanske forskere udbygget den 10 år gamle ABC-model, som forklarede blomsterdannelsen ud fra blot tre såkaldte MADS-boks gener eller overgener. Ved at inddrage endnu et overgen kunne de løse de sidste uafklarede spørgsmål og derved konstruere gensplejsede planter, hvor alle bladene blev omdannet til et forunderligt sammensurium af misdannede blomster.
Kilde: Nature bd. 409, s. 525-529 og 469-471, 25 januar 2001 (Honma og Goto)
Læs tekst!
E-mail tekst!
 
Bregne elsker arsenik
Arsenik er både giftigt og kræftfremkaldende, men en bregne fra det sydlige USA viser sig nu at have en stor forkærlighed for den farlige gift. Et forsøg viste at hvis bregnens voksested fik tilført arsenik, steg dens eget indhold af giftstoffet med mere end 500 gange i løbet af blot to uger og udgjorde til sidst helt op til 1,5% af bladets vægt. Bregnen havde ligefrem godt af giften og øgede sin vækst med hele 40%, når der blev tilsat en lille smule arsenik til jorden. Forskerne bag opdagelsen regner med at bregnen vil være ideel til at rense forurenede giftgrunde.
Kilde: Nature bd. 409, s. 579, 1 februar 2001 (Ma m.fl.)
Læs tekst!
E-mail tekst!
 
Første gensplejsede abe
For første gang nogensinde er det lykkedes at gensplejse en abe, og forskerne bag gennembruddet håber på, at det vil bane vejen for en bedre forståelse for mange menneskelige sygdomme. Det indsatte gen, GFP, stammer fra en vandmand og får de gensplejsede celler til at lyse grønt. Gensplejsningen lykkedes i to tvillinger der - selvom de var dødfødte - havde lysende, grønne tånegle, samt i en velskabt unge, der er blevet døbt ANDi. Af ukendte årsager fungerer genet ikke efter hensigten i ANDi, men forskerne håber det kommer i gang af sig selv, når aben vokser op.
Kilde: Science bd. 291, s. 309-312 og 226, 12 januar 2001 (Chan m.fl.)
Læs tekst!
E-mail tekst!

BioNyt Post udkommer hver 14. dag.


Indtil videre er BioNyt Post
gratis ved tilmelding her


Tilbage til BioNyt