|
BioNyt Post Nr. 1, 9. februar 2001 | |
| Tilbage til BioNyt Post | Send artiklen med e-mail! | Blomsternes hemmelighed har foldet sig ud for forskerne Af Gorm Palmgren, www.palmgren.dk Copyright 2001 BioNyt & Gorm Palmgren Selv den smukkeste blomst med sine spraglede kronblade og støvdragere sprængfyldt med gult pollen er i virkeligheden dannet af blade, som blot er blevet programmeret til at udvikle sig på en anden måde end de andre blade. Nu har to japanske forskere lagt sidste hånd på en 10 år gammel teori, som forklarer, hvordan et blad kan blive til en blomst. Op gennem 1990'erne førte studier af forskellige mutationer i planter til en simpel teori som er blevet døbt ABC-modellen. I følge modellen er A, B og C en slags 'overgener' som er i stand til at tænde eller slukke for en lang række andre gener. Overgenerne hører til gruppen af såkaldte MADS-boks gener, og de aktiveres kun i blade, som er bestemt for at skulle udvikle sig til blomster. Et blad, hvor 'overgenet' A er aktivt, vil udvikle sig til et bægerblad, men hvis både A og B er aktive, omdannes bladet i stedet til et kronblad. Aktivitet af både B og C fører til dannelse af de hanlige kønsorganer, støvdragerne, mens blade, hvor kun C er aktivt, udvikles til grifler, som er de hunlige kønsorganer. Modellen har gennem en lang række forsøg vist sig at holde stik, men alligevel har der manglet noget. Godt nok har man kunnet skabe planter helt uden blomster blot ved at slukke for ABC-generne gennem gensplejsning. Men det er aldrig lykkedes at omdanne samtlige blade i en plante til blomster, selv om man ved gensplejsning aktiverer de tre MADS-boks gener overalt i planten. Forskerne fra universitetet i Kyoto fandt imidlertid ud af, at ABC-generne arbejdede nært sammen med et andet MADS-boks gen. Dette gen benævnes E og er også udelukkende aktivt i blomsten. De japanske forskere konstruerede gensplejsede planter, hvor alle fire overgener var aktive i hele planten, og det viste sig at alle bladene blev omdannet til et forunderligt sammensurium af misdannede blomster. Derved slog de fast, at E-genet er nødvendigt for at planten kan danne blomster, og at de fire gener tilsammen er tilstrækkeligt til at kunne omdanne et hvilket som helst blad til en blomst. Overgenerne virker ved at danne hvert sit protein, som derefter kobler sig sammen fire ad gangen i forskellige kombinationer. Komplekserne har evnen til at binde sig til DNA-strengen af en række bestemte gener og derved aktivere dem. Kombinationen af et protein fra henholdsvis A- og E-generne samt to proteiner fra B-genet fører eksempelvis til aktivering af alle de mange forskellige gener, som skal til for at danne et kronblad med sin helt bestemte form og farve. Kilde: Nature bd. 409, s. 525-529 og 469-471, 25 januar 2001 (Honma og Goto) Forsker: Koji Goto Email: kgoto@v004.vaio.ne.jp |