BioNyt - Videnskabens Verden
Emne: Regnorme/fladorme angriber.
Regnorme angribes af fladorme.Regnorme i Europa har mange fjender. Muldvarpe, pindsvin, grævling og solsort er kun nogle af dem. Regnormenes fjender er tydeligvis ikke en trussel mod ormene, men det har vagt bekymring, at der er blevet introduceret nye fjender fra Australien og New Zealand. Det er muligt, at sådanne nyintroducerede arter kan udgøre en virkelig risiko.
Der er tale om 3 arter af fladorme, som dræber regnormene ved at udskille enzymer, som i løbet af ½ time dræber ormene. Fladormene lever af de døde, opløste regnorme. I begyndelsen af 1960'erne opdagede man, at den new zealandske fladorm Artioposthia triangulata og den australske fladorm Caenoplana alba var kommet til England, hvor de senere har spredt sig over en stor del af landet. Den new zealandske art findes hyppigst i det sydlige Skotland, mens den australske art er hyppigst i det sydvestlige England. For nylig er endnu en art af regnorme-ædende fladorme blevet konstateret i en have i Edinburgh. Arten er en hidtil ukendt art, og ved sammenligning med andre arter synes den at være kommet til Skotland fra New Zealand.
Fladorme-eksperten Hugh Jones fra Manchester universitet mener, at fladormene kan nedsætte antallet af regnorme i jorden, og dermed dels blokere for ormenes gavnlige iltning og gennemrodning af jorden, dels nedsætte fødegrundlaget for ormespisende dyr og fugle.
Det var en pensioneret regnormeekspert, Brian Gerard fra Scottish Agricultural College i Edinburgh, som fandt fladormene og sendte dem til Hugn Jones til nærmere undersøgelse.
New Scientist 21/9-1996.
Søren Ødum fra Arboretet i Hørsholm tror (håber) ikke, at fladormene fra Australien og New Zealand vil kunne overleve i Danmark. Han afviser dermed konklusionen i en artikel, som Ole Mather-Christensen er medforfatter til, og hvor konklusionen er, at den australske art vil kunne udbrede sig til hele Danmark. Søren Ødum har ikke studeret fladormens biologi, og hans opfattelse er derfor i høj grad en "fornemmelse". Iøvrigt er der nu fundet en 3. art af fladorm i Skotland, og da denne art er en hidtil ukendt art, ved man naturligvis intet om dens biologi. Søren Ødum har flyttet mange planter fra New Zealand/Australien-ormådet til Færøerne, og har i denne forbindelse haft spørgsmålet om der samtidig kunne overføres uønskede organismer til Færøerne inde på livet. Faktisk er en art af regnorme-ædende fladorm blevet overført til Færøerne, og det er måske netop sket i forbindelse med skovprojekterne på Færøerne med træer fra bl.a. Tasmanien. Det er forbudt at flytte jord fra udlandet til Danmark, men dette forbud overtrædes, og f.eks. henter flere medlemmer af Rhododendronforeningen deres Rhododendronplanter fra Skotland. I Skotland arbdjer man i særlig grad med disse planter og fremstiller nye krydsninger. Fladormene fra New Zealand og Australien findes netop i Skotland, bl.a. i Edinbough, hvor foreningens medlemmer henter deres Rhododendron fra.
Søren Ødum siger, at i vandmættede jorde kan det være skadeligt for planterne, hvis regnormene dør, så jorden ikke bliver gennemrodet, hvorved vandet kan trænge bort.
Hans argument er iøvrigt, at "hvis den kunne leve her, ville den allerede være kommet hertil".
International Journal of Pest Management 42(2), 1996, s.95-96 (W.O.C.Symondson og J.E.Liddell). Udbredelsen af den fladorm, som kommer fra New Zeland [Artiopostia triangulata (Dendy)] afgøres især af økoklimatiske faktorer. Man kan immunologisk påvise fladormen (efter at snegleprotein først er blevet fjernet). Fladormenes proteiner ligner nemlig snegles. Hvis man vil bruge antistoffer til at påvise fladormene i jorden må man bruge fuldt karakteriseret, fladorme-specifik monoklonalt antistof.
New Zealand Journal of Zoology bd.22(3), 1995 s.311-318 (B.Boag, K.A.Evans, G.W.Yeates, P.M.Johns og R.Neilson).
Denne fladorm blev allerede beskrevet i 1895. I 1963 blev den fundet i Nordirland, og i 1965 fandt man den i England og Skotland. På steder, hvor den findes i Skotland, har den nedsat regnormebestanden til under påvisningsgrænsen. Økoklimatiske data om fladormens biologi blev indsat i computerprogrammet CLIMEX, hvorved man kunne vurderer den potentielle spredning af denne fladorm til Danmark og resten af Europa. Resultaterne viste, at den ville kunne etablere sig i landbrugsområder over det meste af det nordvestlige Europa, og forblive i haver over det meste af central-Europa, øst og vest Nordamerika, Australien, det sydlige Sydamerika og Sydafrika. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvor meget antallet af regnorme vil gå ned, i hvilken udstrækning det vil forrykke balancen mellem de forskellige regnormearter, samt hvilken betydning det vil få for næringscyklussen og for de organismer, som lever af regnorme.
Artiopostia triangulata kan på jordoverfladen kravle 28 cm/min (svarende til 17 meter i timen). Unge orme kravler 3-4 cm/min. Annals of Applied Biology 126(3), 1995, s.563-70 (J.G.Mather og O.M.Christensen)
Journal of Zoology (London), bd.238(3), 1996, s.513-20 (S.Lillico, D.Cosens og P.Gibson). Formalilnbehandling af græsplæner får regnormene frem, og formentlig også fladormene. Jo flere fladorme man fandt, jo færre regnorme var der. "" New Scientist 21/9-1996 haves".
