Gymnasiernes ressourcerum:
EUFORISERENDE STOFFER
Hvorfor har euforiserende stoffer så stor tiltrækning på ungdommen?
Hvorfor er så mange unge på lykkepiller?
Er det kun nutidens unge der har eksperimenteret med euforiserende stoffer?
Foregår det kun i vores kultur?
Hvilke risici er der forbundet med brugen af euforiserende stoffer?
Hvorledes fremstilles stofferne syntetisk eller oprenses fra planter?
Hvilken indflydelse har brugen af euforiserende stoffer haft på litteraturen, filmen, billedkunsten og musikken?
Emner:
Naturstoffer,
kemisk syntese,
ekstraktion,
nerver / synapser / transmitterstoffer, CNS.
Impressionisterne: Absint-drikkerne af Degas, Van Goghs skæbne m.m.
Jazz (bl.a. jivemusik), Rock, herunder syrerock,
Flower Power, fx Billie Holliday, Charlie Parker, Jim Morrison, The Beatles, Jimi Hendrix, Curt Cobain m.m.
Opiumkrigen, problemerne i Colombia og Venezuela, opium fra Afganistan m.m.
Litteratur:
Doping blandt sportsfolk (og dopingtest, blodtransfusion, Amfetamin, Anaboliske steroider, Betablokkere, Corticotropiner, Diuretika, Efedrin, Hormoner, Kodein, Koffein, Kortikotropiner, Kønshormon, Steroider, Væksthormonet) i BioNyt nr.67 s.1-9 [Find]
Doping: Kødprotein som dopingmiddel; BioNyt nr.81 s.10
Creatin - et kødprotein som dopingmiddel; BioNyt nr.81 s.10 [Find]
Doping og infertilitet; BioNyt nr.90 s.20 [Find]
Ecstasy: BioNyt nr. 110: [Find] (Ecstasy, historien bag (s.4), Ecstasy, virkninger (s.5-6, 13, 14-28), Serotonin og ecstasy (s.5-6, 11-), Schizofreni og ecstasy (s.26), Psykoser pga. ecstasy (s.26), Parkinsons sygdom og ecstasy (s.26), LSD (s.8), Alkohol, øger ecstasy-bivirkning (s.8), Intelligensen skades af ecstasy (s.18), Hukommelsen skades af ecstasy (s.18), Hippocampus følsom for serotonin og ecstasy (s.19), Hallucinationer pga. ecstasy (s.25), GABA, virkning ved ecstasy (s.20-21), Frie radikaler, fremkaldt af ecstasy (s.20), Flashbacks pga. ecstasy (s.24), Ecstasys nedbrydning (s.16), Ecstasys bivirkninger (s.16), Depression pga. ecstasy (s.23), Angst pga. ecstasy (s.24), Ecstasy, dødsfald (s.17-18), Ecstasy, dosis, der tåles (s.13-14), Ecstasypiller, indhold (s.7, 10), Ecstasy-brug, hyppighed (s.7,10), Ecstasy; forsøg trækkes tilbage (s.20), Trafikulykker pga. ecstasy (s.28), Test for ecstasy (s.6+29), Søvnbesvær (s.28), Ecstasy, molekylær forklaring på virkning (se især 20-21, 23), Ecstasy, langtidsskader (s.12, 18- ), Narkotika-test (s.29) BioNyt nr.110 [Find]
Narkotika: misbrugbehandling; BioNyt nr.100 s.9 [Find]
Narkomaner, tidlig start værst; BioNyt nr.100 s.12 [Find]
Narkotika-opdagende gnavere bruges i tolden; BioNyt nr.20 s.10 [Find]
Narkomaners nedtrapning kan gøres lettere; BioNyt nr.49 s.14-15 [Find]
Narkomani måske forklaret; s.41 nr.108 [Find]
KEMISKE VÅBEN
Kemiske og biologiske kampstoffer
Fokus i dette forløb kunne være de kemiske og biologiske kampstoffers egenskaber v
og hidtidige anvendelse.
Brugen af disse har udviklet sig fra deciderede krigskampstoffer
til også at kunne benyttes af selv mindre terroristenheder.
Kemiske og biologiske kampstoffer er relativt lette og billige at fremstille
og må derfor betragtes som en trussel mod lande og befolkningers sikkerhed.
I historie kunne problematikken omkring anvendelsen af kemiske kampstoffer under 1. verdenskrig, men ikke under 2. verdenskrig tages op.
Endvidere kunne de 2 dokumenterede tilfælde i Mellemøsten, Halabja i 1988 og Irakkrigen, diskuteres.
Som våben i terroristers hænder var der for eksempel aktionen i Tokyos undergrundsbane
og miltbrandbrevene.
I kemi og biologi kunne opbygningen af de kemiske og biologiske kampstoffer
samt deres fysiologiske virkninger gennemgås.
Fremstillingen af enkelte stoffer kunne inddrages.
Militær- eller beredskabseksperter i lokalområdet kunne inddrages, eventuelt ved et besøg hos lokale militær- eller beredskabsenheder.
Forslag til litteraturmaterialer:
Kemiske våben (bog) [Find]
BioNyt nr. 116 [Find]
(om miltbrand som biologisk våben; omtale af biologisk funktionsmåde).
BioNyt nr. 117 [Find]
(omfattende gennemgang af biologiske våben; kort omtale af kemiske våben heri).
Misbrug af informationsteknologi og genteknologi til biologiske våben
Antibiotikaresistens
Psykovåben
Våben mod menneskeracer
Hybridvirus
Utilsigtet eller tilsigtet immunkaos (musekopper)
Immunforsvarets type-1 og type-2 forsvar
Cytokiner
Forsvar mod biologiske våben
- påvisning, beskyttelse, behandling
Produktion og anvendelse af biovåben
- tiden efter 1945,
- konventionen om biologiske våben
Ulykker med biovåben
Overtrædelser af konventionen
Religiøs terror
Kemiske våben (sarin, cyanid, sennepsgas mv.)
Biologiske våben (ricin, mycotoxiner, virus, bakterier, rickettisier, svampe)
Scenario ved bioterror
Forholdsregler ved et bioterrorangreb
Koppevirus-terror
Botulisme-terror
Pest-terror
Harepest-terror
Brug af kemiske våben i 1. verdenskrig og senere
Index:
Acetylcholin: s.57
Aerosol: s.6
Afgrøder: s.7
Aflatoxin, Irak: s.39,40
Agent Green: s.47
Agent Orange : s.44
Allergifri mus: s.23
al-Qaida: s.42,45
Angola: s.41
Antal biovåben s.7,46
Antibiotikaresistens: s.6,27
Anvendelse af biologisk våben, Kolno (Polen) s.28
Anvendelse af biologisk våben, USA; i Korea?, s.28
Apartheid: s.9
Apoteose: s.4
Aralsk-7 ø: s.45
Aum Shinrikyo : s.43,44,56
Autoimmun: s.20
Bakterier, nye : s.12
Batrachotoxin : s.46
Behandling, mangler : s.48
Beskyttelse : s.25
Bioinformatik : s.25
Biologiske våben: kolera s.28
Biopreparat,Sovjet : s.32
Biosensor : s.25
Bioterror : s.42
Biovåben, brugt i Kina : s.28
Biovåben, forsøg, (ko)kopper; Engl. s.29
Biovåben, forsøg, brucellose; Engl. s.29
Biovåben, forsøg, miltbrand; Engl. s.29
Biovåben, forsøg, pest; Engl. s.29
Biovåben, forsøg, VEE; Engl. s.29
Biovåben, før 1945 : s.28
Biovåben, i Japan : s.28
Biovåbenkonventionen s.30
Bomber : s.29
Bornholm : s.45
Botulisme : s.43,56
Botulisme: DNA : s.11
Botulisme: Irak : s.39,40,57
Botulisme: Lovlig anv. : s.47,5
Botulisme: Toxinet : s.61
Brucella : s.29
Brucella :Irak : s.39
Brucella :prod., Japan : s.28
Brændstof, biovåben mod : s.8
CD4 T-hjælperceller : s.18,20
CD4 T-hjælperceller : s.19,20
Cellebaseret forsvar : s.18
Chlor, Irak : s.40
Ciguatoxin : s.46
Coccidioidomykose : s.10
Conjunctivitis : s.41,
Conjunctivitis Irak : s.39
Cuba : s.41
Cyanid : s.45
Cytokiner : s.23, 18-22
Cytomegalovirus : s.23
Denguefeber : s.41
Diagnoser, behov : s.48
Dinoflagellater, gifte : s.46
Dioxin : s.44
DNA: største : s.12
DNA: sygdomsbakterier : s.11,26
DNA-microarrays : s.27
DNA-shuffling : s.26
Ebola : s.43
Ebolakopper : s.12,35
Ebolapox : s.12,35
Ectromelia-virus; musekopper :
Ekaterinburg : s.34
Enhed 731, Japan : s.28,56,62
Epstein-Barr virus og cytokiner : i artikel om biologiske våbe
Etniske våben : s.10
Forholdsregler ved bioterror :
Forskningsbegrænsning : s.5,13
Fort Detrick, USA : s.29
Forurening med biovåben : s.45
Fremstilling, biovåben : s.5
Fusarium : s.46
Fødevareforsyning, biovåben mod : i artikel om biologiske våbe
Fødselsdefekter : s.44
Gamma-interferon : s.19
GATA-3 i type-2 forsvar : s.23
Genetisk diversitet i menn. : s
Genom (orddef.) : s.4
Gensplejsning og biovåben : s.4
Gensplejsning unødv., biovåben :
Gensplejsning, virusudsættelse :
Gensplejsning: botulisme : s.57
Genterapi-risiko : s.12
Gifte, lovlig anv. : s.47
Granzym : s.20
Graviditet, type-2 forsvar : s.
Gruinard Island : s.28
Handel, biovåben mod : s.8
Harepest (som biologisk våben) s.28
Harepest : s.64,
Harepest: spredt i vilde mus, Sovjet :
Hemmelige virus : s.4
Herbicid : s.44
Herpes-8 virus og cytokiner : s
HIV, type-1 forsvar utilstrækkeligt :
Humoralt forsvar : s.19
Hvede, biovåben mod : s.7,8
Hvede: Irak : s.39
IgG1-antistoffer : IgG2a : s.19
IgG1-antistoffer : s.19
Immunsystemet, ubalance, type-1 / type-2 :
Indien : s.41
Influenza, Irak : s.39
Interleukin-10 : s.19,21
Interleukin-12 : s.19
Interleukin-13 : s.19
Interleukin-2 : s.19
Interleukin-4 : s.15,19,21
Interleukin-5 : s.19
Interleukin-6 : s.19
Internettet : s.5
Irak : s.39,42,57
Iran : s.9,40,41
Israel : s.10,43,44
IVET-teknik : s.27
Japan i Kina : s.45,56, 62
Jern, biovåben mod : s.8
Kalvekastningsfeber : s.29
Kamelkopper, Irak : s.40
Kamelkopper, Irak : s.40
Kaniner i Australien, : s.16
Kazakhstan : s.38,42
Kemiske våben : brug : s.65
Kemiske våben : s.44,
Ken Alibek : s.33,34
Kina 41, japansk forurening :
Kirov : s.34
Klorin : s.49
Kokopper og cytokiner : s.23
Kolera, DNA : s.11,
Kolera, Nordkorea : s.39
Koli O157:H7 : s.11
Kommunikation : s.24,48
Konventionen,biovåben : s.30
Koppevirus i våben, dyremodel :
Koppevirus i våben, laboratorier :
Koppevirus i våben, Nordkorea? :
Koppevirus i våben, Sovjet : s.
Koppevirus i våben, udryddelse :
Kvægpest, Sovjet : s.35
Landbrug, biovåben mod : s.7
Libyen : s.9,40,41,42
Liegu-feber : s.12
Lipid-A : s.27
Lokkemad-kit og biovåben : s.25
M29-resinkit : s.49
Machupovirus, Sovjet : s.36
Majs, biovåben mod : s.8
Marburgvirus; Sovjet, : s.32
MenB-meningitis : s.25,
MenB-meningitis : -vaccine s.25
Menneskeracer, biovåben mod : s
Microtoxin : s.46
Miltbrand (som biologisk våben) s.28,43
Miltbrand /våben, Sovjet : s.35
Miltbrandforskning, Sovjet : s.
Miltbrand-uheld, Sovjet : s.36
Misbrug,genteknologi : s.3
Missiler til biovåben : s.36,40
Mund- og klovsyge, Irak : s.39
Mund- og klovsyge, Sovjet : s.3
Mus i Australien, plage : s.14
Mus, ufrugtbarhedsvaccine : s.1
Musekopper : s.16
Mycoplasma, genfunktioner : s.1
Mycotoxin : s.46
Myxomatose-virus : s.16
Natriumpentathol : s.9
Natriumsulfid : s.44
Nes Ziona, Israel : s.45
Nikolai Ustinov : s.32,36
NK-celler : s.20
Nordkorea : s.39,41
Nordkorea: plan om brug : s.28
Nordkorea: prod., USA, : s.29
Nordkorea: strygejern : s.51
Nordkorea: virkning : s.13,42,4
Novosibirsk : s.32
Obolensk : s.32
Opiumsvalmuer : s.47
Palme-thrips : s.41
Palæstina : s.43
Panik : s.48
Peptidyltransferase : s.47
Perforin : s.20
Pest (som biologisk våben) s.28
Pest : DNA : s.11
Pest : s.48,62
Pest : Sovjet : s.35
Pest i våben : s.7
PIBF, nødv. i graviditet : s.21
Pine Bluff Arsenal, : s.29
Plasmid-DNA : s.7
Plast, biovåben mod : s.8
Pleospora papaveracea : s.47
Polio, Irak : s.39
Polyradiculo-neuropathy : s.59
Proteingifte : s.46
Psykologisk virkning : s.6
Psykovåben : s.8
Påvisning : s.24
Q-feber (som biologisk våben) s.28
Q-feber : s.43
Racer, biovåben mod : s.9
Ricin : s.46,
Ricin: Irak : s.39,
Ricin: lovlig anvendelse : s.47
Rickettsia : s.47
Ris, biovåben mod : s.7
RNAi lukning af gener : s.4
Rotavirus, Irak : s.39
Rusland, : s.41-,
Rusland: produktion af biologiske våben? s.37-38
Rustsvampe : s.7
Sandhedsserum : s.9
Sarin : s.43,44,49
Saxitoxin : s.46,
Scenario ved bioterror : s.48
Sennepsgas : Irak, : s.40
Sennepsgas : s.45,49,
Sergeyev Posad : s.34
SLE-lupussygdom : s.21
Snive mod heste i Sovjet : s.35
Sovjet : s.31
Spedalskhed, DNA : s.11
Spredning : s.6,8
Sprøjtefly : s.8
Stepnagorsk : s.36,37
Stivkrampe : s.61
Strizi : s.34
Strygejernteori : s.51
Sudan : s.41
Sukkerrørsrust : s.41
Suman, : s.49
SV1417-Nilvirus : s.41
Svampe : s.47
Sverdlovsk : s.34,36,38
Svineepidemi : s.41
Svinefeber, Sovjet : s.35
Sydafrika : s.9
Syrien : s.41
Sårbarhed : s.13
T.bet : s.20
T-2 mycotoxin : s.46
Tabun : s.49
Terror : s.42
Tetradotoxin : s.46
Thrips : s.41
Tjekkiet : s.39
Toll-lign.receptorer : s.27
Transplantationssygdom : s.20
Transposon-mutagenese : s.27
Trichothecen, Irak : s.39
Triethanolamin : s.44
Trilon (i nazi-Tyskland) : s.11
Trækfugle : s.41
Tuberkulose, DNA : s.11
Tumornekrosefaktor : s.19
Tyfus (som biologisk våben) s.28
Tyfus, Nordkorea : s.39,
Type-1 immunforsvar : s.18
Type-2 immunforsvar : s.18
Tyskland, forsvar : s.13
Tåregas : s.44
Udvikling af biovåben : s.5
USA : biovåbenprogram, stop : s
USA : s.42,
Uzbekistan, biovåbenanlæg : s.3
Vaccination,: s.55,
Valley Feber : s.10
VEEkopper : s.12,35
VEEpox : s.12,35
Vektor : s.31,36
Vietnamkrigen : s.44
Virkning af biovåben : s.13
Virulent (orddef.) : s.4
Virus : fremstilling af nye: s.
Virus : s.47
Virusforsvaret : s.17
Viruskimærer : s.12,35
Vladimir Pasechnik : s.31
Vozrozhdeniye : s.45
VX-gift, forholdsregler : s.49
VX-gift, Irak : s.40
West Nile virus : s.41
World Trade Center : s.45
Yekaterinburg : s.34
Yersinia pestis, DNA : s.11
Zagorsk : s.34,38
Økonomisk virkning : s.5