BioNyt - Videnskabens Verden


Kilde nr. 11876

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-11-09-region-freder-sig-selv-delvist-i-rapport-om-forgiftet-familie

Vedr. at forældrene menes at kunne fransk og swahili


26. okt 2018 Berlingske 1. sekt. s.23 (juli@berlingske.dk)
Middagsmaden var en arabisk ret - købt i en arabisk butik i København - med majsbrød. Alle søskende var hjemme både lørdag og søndag og legede eller så TV.
De ni i familien var ramt i forskelligt omfang. Enkelte havde svære symptomer, medens andre i familien kun havde tegn på forgiftning i blodprøver, som blev undersøgt.
Ekstra Bladet 28. okt. 2017
Om at der er mindst 50 ting som kan give akut leversvigt.

En pensioneret kirurg, Christopher Szczepanski, spørger [8. dec. 2017 Dagens Medicin] "Hvordan spørger man en patient, der henvender sig med maveproblemer på et sprog, som lægen ikke forstår, om hvad patienten har spist i de seneste dage og om andre i familien har de samme symptomer?"

Allan Rasmussen, der er kirurg og professor på Rigshospitalet, besidder den største ekspertise på levertransplantationsområdet i Danmark. Han blev uddannet i Cambridge, England, hvor den første levertransplantation i Europa blev udført i 1968 [https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2016/Januar/levertransplantation.aspx].

Immunsystemet er dæmpet i starten og man skal være opmærksom på infektionssygdomme og være omhyggelig med hygiejne i starten. Man kan som regel leve resten af livet med en ny lever. Den første levertransplantation skete i 1968 i Cambridge, England, og folk har levet i 50 år med en ny lever. Ved transplantation af nyrerne eller hjertet skal man i gennemsnit have et nyt efter 15-20 år, men leveren holder sig bedre end andre organer. Det fællesskandinaviske transplantationssamarbejde Scandiatransplant gjorde det muligt at skaffe to levere til de syge børn. Medens patienterne ventede på transplantationerrne, rensede lægerne deres blod for at afgifte dem ved at udskifte blodplasmaet i blodet. Men den behandling kan kun holde patienten i live i relativ kort tid, fordi der ophobes en række giftstoffer, som påvirker kredsløbet, indtil man får kredsløbskollaps. Vitale organer bliver ikke forsynet med det blod, de skal have og giftstofferne øger trykket i hjernen, og det er normalt det, som man dør af. En levertransplantation tager 4-5 timer. Det er ikke nødvendigt at skaffe børnelevere, idet man kan splitte en lever op i to dele, så den lille del går til et barn og den store del går til en voksen. Man er ikke afhængig af leverens størrelse, men kan skræddersy en lever. Det er en fordel, at organets blodtype passer sammen med modtageren, men lægerne kan godt komme uden om det problem. Efter en levertransplantation sørger man ved hjælp af medicin for at undgå afstødning af organet ved at justere på immunsystemet så der ikke opstår såkaldt "immunologisk ubalance". Levertransplanterede patienter er normalt indlagt i 2 uger efter operationen, men nogle børn er på hospital i kortere tid. Andre i længere tid, hvis det tager længere tid at styre behandlingen af immunsystemet. (Artikel af Christina Ehrenskjöld, Ekstrabladet 1 nov 2017)

Hvis linket er ændret kan den oprindelige tekst fås ved at sende en mail: bionyt@gmail.com