Denne side er et supplement til BioNyt - Videnskabens Verden (Denne side er under opbygning) Hvad er PISA-undersøgelserne? De internationale PISA-undersøgelser, som er udført i over 40 lande, vurderer især kompetencerne i læsning, matematik og naturfag for de 15-årige, som står på tærskelen til ungdomsuddannelserne. PISA står for Programme for International Student Assessment. I Danmark har man desuden gennemført undersøgelser af 16-17 årige i tre ungdomsuddannelsestyper (efterskoler, gymnasier og erhvervsfaglige uddannelser). Ref.5648 Hvilken betydning har ro i klassen? Arbejdsro samvarierer med højere testscore i PISA-undersøgelsen for 16½-årige. Dette gælder også når der tages hensyn til den socioøkonomiske baggrund og uddannelsestype. Ref.5648 s.9 Hvad betyder de sociale relationer? På efterskolerne er eleverne på skolen 24 timer i døgnet. Det er et helt særligt kendetegn, at efterskoleeleverne i ganske særlig grad er glade for de sociale relationer. Ref.5648 s.10 Synes eleverne, at skolen har forberedt dem på voksenlivet? Omkring en trediedel af eleverne synes ikke, at skolen har gjort meget for at forberede dem på voksenlivet efter skolen. Især eleverne på de erhvervsfaglige dannelser er utilfredse. Ref.5648 s.36 Hvad betyder konkurrence? Konkurrence betyder mindre for de 16½-årige end for de 15½-årige danske elever; dette gælder især på de erhvervsfaglige uddannelser (og i efterskolerne). Ref.5648 s.9 Hvornår begynder eleverne på skolen? Eleverne i de fleste andre lande begynder et år før end i Danmark og de andre skandinaviske lande. Hvor er danske elever gode i matematik? Den eneste kategori i matematik, hvor danske elever præsterede markant bedre set i forhold til deres generelle præstationer i matematik, var i datarepræsentation, analyse og sandsynlighed, som bl.a. skal demonstrere forståelse af tilfældigheder og sandsynligheder (ref.5647 s.74). Hvad betyder medindflydelse? Særlig for piger kan medindflydelse betyde, at indholdet i undervisningen føles relevant og vedkommende for dem (ref.5647 s.100). Hvad betyder fornemmelsen af at have lært noget? Hvis eleverne ved afslutningen af en undervisning har en fornemmelse af, at de har lært noget, får de større selvtillid i forhold til faget (ref.5647 s.100). Hvad betyder kønnet? På 6., 7. og 8. klassetrin var der i naturvidenskab store forskelle på drenge og piger (henholdsvis 4%, 6% og 6% for disse tre klassetrin). I Danmark var kønsforskellen her større end i de andre nordiske lande (ref.5647 s.97). Denne kønsforskel står i kontrast til situationen i matematik: I langt de fleste lande var der ikke de store forskelle i pigernes og drengenes præstationer i matematik ifølge undersøgelser i 1990'erne. Hvor der var forskelle, præsterede drengene bedst (Danmark, Spanien, Portugal, Sydkorea) ref.5647 s.56. De største kønsforskelle var i fysik/kemi (6-9%), medens der i biologi kun var 1-2% kønsforskel (ref.5647 s.100). Hvor meget tid bruger elever på hjemmearbejde? Af alle de deltagende lande i undersøgelsen brugte de danske elever mindst tid på hjemmearbejde. Dette gjaldt både for matematik, naturvidenskabelige fag og andre fag. I Danmark brugte eleverne ½ time dagligt på hjemmearbejde i matematik. Eleverne i Tyskland, Holland og Skotland brugte det samme. Norge og Sverige brugte 0,7 time dagligt. Island 0,9 time/dag. I Iran og Rumænien brugte de ca. 2 timer/dag. (ref.5647 s.142) Også i naturvidenskabelige fag brugte danske elever mindst tid til hjemmearbejde (ca. 0,3 time/dag; Sverige og Norge det dobbelte, og Singapore 4 gange mere og Iran 6 gange mere). ref.5647 s.142 Hvilket betydning har hjemmearbejde? Hvis man ser på sammenhængen mellem den tid, som eleverne bruger på hjemmearbejde og deres præstationer ved besvarelse af opgaverne, er det i de fleste lande sådan, at de elever, der bruger mindst eller mest tid, præsterer dårligst. Dette forhold ses dog ikke i Danmark. ref.5647 s.142. Hvilket holdning har eleverne til, hvordan man kan lære matematik og de naturvidenskabelige fag? Hvis man spørger eleverne om det i matematik er vigtigt at kunne lære udenad, og om det er vigtigt at have særlige evner, svarer de meget forskelligt i de forskellige nordiske lande: I Danmark, Sverige, Norge og Island svarede henholdsvis 61%, 33%, 74% og 94%, at det er vigtigt at kunne lære udenad, og henholdsvis 90%, 37%, 48% og 86% svarede, at det er vigtigt at have særlige evner. ref.5647 s.144 Hvilken holdning har eleverne til matematik og de naturvidenskabelige fag? Hovedparten af de danske elever på folkeskolens afsluttende trin har en positiv holdning over for matematik, medens kun godt halvdelen er positiv over for de naturvidenskabelige fag. Hvis man spurgte eleverne om de kan lide matematik, og om de kan lide de naturvidenskabelige fag, svarede eleverne i Danmark, Sverige, Norge og Island for matematikkens vedkommende henholdsvis 78%, 61%, 63% og 79% af eleverne ja, og for biologis fags vedkommende henholdsvis 52%, 72%, 67%* og 61% af eleverne svarede ja, - og for fysik/kemis vedkommende svarede henholdsvis 56%, 63%, 67%* og 59% af eleverne ja. (*Tallene for Norge er for de integrerede fag biologi/fysik/kemi) ref.5647 s.146 Hvorfor skal eleverne lære matematik og de naturvidenskabelige fag? Man har spurgt danske elever, om hvorfor de skal lære matematik og naturvidenskab. 71% af de danske elever mente, at de skulle være gode til matematik for at få det job, som interesserede dem, men kun 33% mente det samme om de naturvidenskabelige fag. Hele 85% af de danske elever mente, at de skulle være gode til matematik for at komme i gymnasiet og på universitetet, medens kun ca. halvdelen mente dette om de naturvidenskabelige fag. ref.5647 s.145. Hvilket køn har lærerne i matematik og de naturvidenskabelige fag? I Israel og Ungarn er over 70% af lærerne i matematik kvinder, medens over 70% af matematiklærerne i Holland og Schweiz er mænd (ref.5647 s.150). I Danmark og de øvrige nordiske lande er der ca. en kvindelig matematiklærer for hver gang der er to mandlige matematiklærere. (ref.5647 s.150) I Danmark er der ca. en kvindelig lærer i de naturvidenskabelige fag for hver gang der er tre mandlige lærere i disse fag. (ref.5647 s.150). Hvilke holdninger er anderledes hos danske lærere? Der er visse markante forskellige i holdningen hos danske lærere i forhold til holdningen hos lærerne i andre lande: Danske matematiklærere mener i højere grad, at det er vigtigt at forstå, hvordan matematik anvendes i hverdagen - og at det ikke er vigtigt, at eleverne kan huske formler og definitioner, og danske lærere i de naturvidenskabelige fag mener i mindre grad end lærerne i andre lande, at det er nødvendigt at give eleverne instruktion trin for trin, når der skal udføres forsøg. ref.5647 s.151 Hvilken betydning har klassekvotienten? Klassekvotienten - hvor mange elever, der er i klasserne - har betydning, men hvilken betydning er svær at generalisere, hvis man sammenligner på tværs af forskellige lande. Der er lande med høje klassekvotienter, som præsterer meget højt, og omvendt lande med små klassekvotienter, som præsterer dårligt. ref.5647 Kilder: Ref.5647: Peter Weng: Matematik og naturvidenskab i folkeskolen: En international undersøgelse. Danmarks Pædagogiske Institut, 1996. (Findes på bibliotekerne under nr. 37.145).