ONLINE

2015

Nyheder samlet af Ole Terney.

Nyfødte føl har undertiden autisme-lignende mangel på evne til at kende deres mor og opsøge kontakt. Årsagen kan skyldes fejl i steroider, der påvirker hjernen, og som sikrer at føllet ikke begynder at galopere, medens det er i livmoderen. Måske afkobles denne funktion ikke korrekt i nogle tilfælde.

Nyfødte føl viser undertiden nogle af de samme symptomer som børn med autisme, herunder manglende anerkendelse af deres mødre, og manglende interesse for at blive plejet.

Unormale niveauer af naturligt forekommende neurosteroider kan være årsagen.

De adfærdsmæssige abnormiteter hos disse føl synes at ligne nogle af de symptomer, som ses hos børn med autisme.

(Billedet ovenfor forklares nedenfor)

Der er tusindvis af mulige årsager til autisme, men alle autistiske børn har til fælles, at de holder sig for sig selv, og ikke danner gode, mentale bånd til andre mennesker.

Hos nyfødte føl forekommer "neonatal maladjustment syndrome" eller "dummy foal syndrome" hos 3 til 5 procent af de levendefødte føl. 80% af føllene kommer sig, hvis de døgnet rundt får flaskemælk og intensiv pleje i en dyrlægeklinik i op til en uge eller 10 dage.

I årevis har det man ment, at det skyldtes hypoxi-iltmangel under fødslen, men iltmangel forårsager normalt alvorlige, permanente skader og de fleste føl med disse tilpasningsproblemer overlever uden sådanne helbredsproblemer.

En af de primære mistænkte årsager er en gruppe af naturligt forekommende neurosteroider, som er nøglen til at opretholde graviditeten hos heste, især for at holde føllet "stille" før fødslen. Føl begynder ikke at galopere inde i hestens livmoder. Det ville være meget farligt for hoppen, hvis et firbenet, klovbærende foster pludselig blev aktiv i livmoderen. Denne prænatale ro sikres ved hjælp af neurosteroider, der virker beroligende på det ufødte føl.

Men umiddelbart efter fødslen skal den nyfødte hest hurtigt komme til bevidsthed. I naturen vil et nyfødt føl være et let bytte for mange naturlige fjender, så føllet skal være klar til at løbe af sted i løbet af blot et par timer efter fødslen.

På et tidspunkt mellem at føllet kommer ned i fødselskanalen og det øjeblik, hvor den kommer ud af livmoderen, tændes for en biokemisk kontakt, som gør føllet i stand til at anerkende hoppen som sin mor, lade sig pleje og blive mobil.

Forskerne mener, at presset fra fødselskanalen i anden fase af fødselsprocessen, som formodes at vare 20 til 40 minutter, er et vigtigt signal, der fortæller føllet at dets krop skal stoppe med at producere de beroligende neurosteroider og i stedet vågne op.

Teorien understøttes af det faktum, at sådanne adfærdsvanskelige føl forekommer hyppigere hos heste, der fødes ved kejsersnit eller hvor fødslen er sket usædvanlig hurtigt. Måske oplever disse føl ikke et tilstrækkeligt kraftigt fysisk pres for at udløse ændringen i dannelse af neurosteroider.

Desuden har forskerne for første gang påvist, at produktionen af de beroligende neurosteroider fortsætter og deres niveauer endog ofte stiger i blodbanen hos føl, der er født med symptomer på dette tilpasningssyndrom. Disse neurosteroider er kendt for at være i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren og påvirke centralnervesystemet på steder, der virker på de samme receptorer, som beroligende stoffer og bedøvende stoffer virker på.

Forskerne har også vist, at tilpasningsproblem-syndromet kan frembringes midlertidigt i normale, raske føl ved indgivelse af infusioner i kort tid af et neurosteroid, der kaldes allopregnanolon. Når neurosteroid-niveauet falder igen vender føllene tilbage til deres normale tilstand.

Forskerne har konstateret, at de kan reducere symptomet hos føl ved simpelthen at slynge flere sløjfer af et blødt reb om føllet og forsigtigt klemme føllets overkrop og derved efterligne det trykket, som føllet normalt ville opleve i fødselskanalen. Når trykket påføres ved hjælp af rebet, ligger føllet stille ned og synes at sove.

Efter 20 minutter, dvs. omkring samme tid, som føllet ville tilbringe i fødselskanalen, løsnes rebet. I de udførte forsøg har føllene reageret godt på proceduren og nogle er på få minutter kommet på benene og har derefter sluttet sig til moderen.

Forskerne formoder, at trykket udløser biokemiske forandringer i centralnervesystemet, som er kritiske for overgang fra den søvnligende tilstand i livmoderen til den vågne tilstand efter fødslen.

Disse forsøgsresultater har konsekvenser for sundheden hos nyfødte føl, men forskerne er også begyndt at overveje, om der kunne være forbindelser til den autisme, som ses hos mennesker, og som omfatter en gruppe af komplekse unormale forhold ved hjerneudviklingen. Symptomerne varierer hos forskellige autister, men de er generelt præget af vanskeligheder med social interaktion, verbal og nonverbal kommunikation, og fremviser ofte en gentagende adfærd.

Den tanke, at der kan være en fejl i overgangen mellem fosterets bevidsthed og bevidstheden efter fødslen, hos børn med autisme er en spændende tanke, fordi der faktisk er nogle træk hos føllene, som virkelig minder om dem, der ses hos nogle autistiske børn.

Nogle børn med autisme vokser faktisk fra deres autistiske adfærd, når de når deres teenage-år. Kunne dette være en parallel til, at føllene med tilpasningsproblem-syndrom ofte kan vokse fra det?

Forskerne vil undersøge, om unormal regulering af neurosteroider i tiden omkring fødslen kunne være en af mange faktorer, der kan bidrage til autisme og beslægtede forstyrrelser i nervesystemets udvikling. En nylig undersøgelse har faktisk vist forhøjede niveauer af neurosteroider hos børn med autisme.

Forskere vil også se på, om der er ændringer i blodniveauer af visse neurosteroider, der kan tjene som en markør for sygdommen. De advarer dog om, at disse overvejelser endnu blot er hypoteser, der mangler at blive valideret eller modbevist.

Læs mere

På bionyt.dk kan du læse andre artikler om heste, som tidligere har været bragt i det trykte blad BioNyt Videnskabens Verden. (Adgang kræver at du er abonnent):

http://www.bionyt.dk/heste/

På denne side besvares følgende spørgsmål:

Hvor længe har der været heste i Danmark?

Hvor mange tæer har en hest?

Hvordan spiser en hest?

Hvornår udvikledes hesten i forhold til dinosaurerne?

Hvilke vildheste har der været?

Har der levet vildheste i Danmark?

Hvornår uddøde tarpanen?

Hvornår uddøde den store vildhest?

Har man sekvensbestemt uddøde heste?

Hvordan fik zebraen sine striber?

Hvornår udvikledes hesten?

Hvornår kom hesten til Eurasien?

Hvor mange vilde hestearter lever i verden?

Hvad er Przewalskii-hesten?

Hvordan er hestens evolutionshistorie?

Ville man kunne genføde en uddød heste-art?

Hvornår blev hesten første gang genombestemt?

Hvornår blev hesten tæmmet?

Hvor stammer hesten fra, geografisk set?

Hvor stort er hestens genom?

Du kan tilmelde dig på email-listen til at modtage disse nyhedsmails eller ændre din email samt tilmelde endnu 2 emails ved at udfylde felterne i "Tilmeld dig til at modtage gratis emails om ny forskning fra BioNyt Videnskabens Verden ONLINE.")

Du opfordres til at fortælle andre om BioNyt's gratis mail-service (på Facebook, blogs, twitter osv. ). Disse mails er gratis, og laves fordi det er interessant at følge forskningens resultater, samt for at gøre opmærksom på abonnementstidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden, som er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift om international naturvidenskabelig forskning. Mange aktuelle emner behandles grundigt i bladet, men samtidig så let skrevet som emnet tillader.