Denne side er et supplement til BioNyt - Videnskabens Verden nr.148
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!

Kunstigt liv

Dele af artiklerne kræver, at du tegner abonnement på BioNyt Videnskabens Verden eller er abonnent.

Hvor studerer man kunstigt liv ?

"Kunstigt liv studeres bl.a. på Center for Living Technology på Syddansk Universitet (FLinT-laboratoriet åbnet januar 2008).Center for Fundamental Living Technology (FLinT) at University of Southern Denmark (SDU) afholder d. 12 Internationale konference om ""Artificial Life"", 19-23. august, 2010. Email: lol@ifk.sdu.dk. Se konferencens Internetside. Centerleder Professor Steen Rasmussen står i spidsen for en gruppe forskere (bl.a. Martin Hanczyc og Pierre-Alain M. Monnard), der har etableret de højteknologiske faciliteter i Odense på baggrund af de lignende funktioner, som gruppens oprindelige laboratorium på Los Alamos National Laboratory i New Mexico havde. Steen Rasmussen har arbejdet som forsker på Los Alamos National Laboratory siden 1988 og har her forsøgt at udvikle en simpel kunstig livsform siden 2003, som hurtigt blev døbt 'The Los Alamos Bug'. Siden har han og hans ansatte forsøgt at udvikle denne skabning i laboratoriet, og det er dette arbejde, som forskerne vil fortsætte i Danmark. Også mange andre steder i verden arbejder man på at skabe kunstigt liv, og de senere år er der sket en sand eksplosion i antallet af forskningsprojekter overalt i verden, hvor man kunstigt forsøger at lave den simpleste form for liv, man kan forestille sig.[8582]. "


Hvad er kunstigt liv ?




Hvad er arvematerialet i kunstigt liv ?




Har kunstigt liv en cellemembran ?




Har man lavet kunstigt liv ?




Hvad forventer man sig at levende liv ?




Vil man kunne lave kunstig evolution ?




Kan man lave kunstigt liv ud fra naturligt liv ?




Er den lettere at bygge kunstigt liv fra bunden ?




Kan kunstigt liv fortælle os, hvordan livet opstod ?




Hvad er The Los Alamos Bug ?




Fungerer The Los Alamos Bug ?




Hvordan forestiller man sig en kunstig celledeling ?




Hvordan forestiller man sig et kunstigt stofskifte ?




Hvordan forestiller man sig en kunstig celledeling ?




Hvordan forestiller man sig kunstig arvemasse ?




Hvad kan kunstigt liv bruges til ?




Hvad består stofskiftemolekylerne af ?




Hvad består arvematerialet af ?




Hvor stor er protocellen ?




Hvad menes med betegnelsen "kunstigt liv" ?




Hvad er liv ?

En bredt accepteret definition på liv er 1) en celle, der kan bruge energi til at omdanne føde til byggestenene til cellen, 2) og som kan vokse i omfang og dele sig og 3) som kan udvikle nye egenskaber (via et arvemateriale). Men det er vanskeligt at definere, hvad liv er, selv om vi jo godt ved, hvad liv er. Man har næppe en altomfavnende definition, der medtager alt liv, og afskærer alt ikke-liv. Problemet skyldes, at liv er en proces og intet stof kan i sig selv siges at være liv. DNA er f.eks. ikke liv, når det findes i isoleret form i et reagensglas. Man har f.eks. foreslået følgende definitioner: "Liv er systemer, som reagerer på ændringer (ydre eller indre), på en sådan måde, at de fremmer deres egen fortsatte eksistens". "Selvorganiserende og selvproducerende". "Selv-vedligeholdende system, der gennemgår en Darwin-evolution". "System med stofskifte og bevægelse". Man kan sige, at liv er et system, som kan opretholde sin egen eksistens. Liv har stofskifte, kan opretholde en stofskiftebalance (homeostase), kan vokse, kan reagere på stimuli, kan formere sig, og kan via naturlig selektion i løbet af flere generationer tilpasse sig ændrede vilkår (evolution). Komplekse livsformer kan kommunikere. Der er en række fællestræk ved alle livsformer, bl.a. at deres biokemi er en carbon-biokemi og at opløsningsmidlet i cellerne er vand, og at arvematerialet er DNA-lignende. [11], [12], [13]. Omvendt er organiske stoffer ikke lig med liv (det troede man engang, indtil en kemiker Wöhler i 1828 lavede det organiske stof urinstof i laboratoriet ud fra uorganiske stoffer. Man troede også engang, at liv indeholdt en særlig fysisk kraft, som man kaldte vitalkraften, indtil Helmholtz fandt ud af, at der ikke tabes energi under muskelarbejde, og at der altså ikke krævedes nogen "vitalkraft" for at bevæge en muskel. (Tanken om, at der findes en særlig vitalkraft, er nu helt afvist af videnskaben - og overlever kun inden for homeopatiens ikke-videnskabeligt baserede univers som gammelt tankegods). Læs mere her.


Er reproduktionsevne et krav for, at noget er liv ?




Er virus liv ?




Kan man lave virus i laboratoriet ?




Kan computerbaseret kunstigt liv bevæge sig ?




Hvilke emner diskuterer man på konferencer om kunstigt liv ?




link1link2

Gå til hjemmesiden for BioNyt - Videnskabens Verden