BioNyt - Videnskabens Verden

Kilde 204:
VACCINER FRA GENSPLEJSEDE BANANER OG TOMATER

Man har for en del år siden fremstillet en bønneplante, som kunne producere vaccine mod mund- og klovsygevirus (se Bio-Nyt nr.81 s.9). Et enkelt blad fra bønneplanten skulle kunne indeholde vaccine til 200 doser. Nu har forskere i et selvejende forskningsinstitut, Boyce Thompson Institute for Plant Research ved Cornell universitetet nær New York, fremstillet en gensplejset bananplante, som kan bruges til hepatitisvaccine. Bananplanten er ved gensplejsning gjort i stand til at producere et antigen, som findes i den ydre kappe af et hepatitis B virus (ref.1).
Når man har valgt bananplanter, skyldes det, at bananplanter vil muliggøre vaccineproduktion i u-landene. Charles Arntzen, der er leder af institutet siger, at vaccineproduktion i bananer vil koste måske 1000 gange mindre end anden vaccineproduktion.
Hepatitis B antigenerne er tidligere blevet overført til kartofler, og på instituttet har man kunnet vise, at en rotte, der blev vaccineret med vaccine lavet ud fra kartoflen, virkelig udviklede en immunreaktion mod hepatitis B.
Man kan forestille sig, at mennesker kan blive immune overfor hepatitis B ved blot at spise bananerne (det kan man ikke med kartoflerne, fordi de skal koges først, hvorved vaccinen ødelægges).
Der behøves kun få bananer til vaccineproduktion. Blot 10 hektar bananplantage ville give bananer nok til at vaccinere alle børn under 5 år i Mexico mod hepatitis B. Det er tanken, at vaccinen leveres i form af bananmos på dåse, så man sikrer sig, at barnet får en tilstrækkelig dosis af vaccinen.
På længere sigt håber man at kunne tilbyde bananer, som indeholder vaccine mod en række forskellige sygdomme, f.eks. mæslinger, gul feber, difteri og polio.
Man har også planer om at bruge bananer til en vaccine mod diarré, - en sygdom som dræber mange børn i ulandene.
Foreløbig har man fået kartofler til at producere et antigen fra kolibakterier, som ofte medfører diarré i ulandene. Mus, der æder disse kartofler i rå tilstand, opnår en immunreaktion.
Man har iøvrigt også fremstillet transgene tomatplanter, som danner et glycoprotein (G-protein) fra overfladen af rabiesvirus (ref.2).
Undersøgelser viste, at planten dannede proteinet i blade og frugt. Man har tidligere vist, at det pågældende G-protein i dyr aktiverer immunforsvaret og virker beskyttende mod rabies.
Man håber derfor, at tomatplanten med rabiesvaccinen vil lede frem til en metode til udvikling af en vaccine, som virker, selv når den blot indtages via munden (ref.2).
Ref.1: New Scientist 21/9-1996 s.67.
Ref.2: Biotechnology 13/13, 1995, s.1484-87 (R.B.McGarvey m.fl.; Biotechnology Foundation Laboratories, Microbiol./immunol. Department, Thomas Jefferson Univ., 1020 Locust st., Philadelphia, PA 19107, USA).