BioNyt nr.153: Antioxidanter - frugt&grønt - resveratrol i røde druer - hormesis
Køb dette blad

ANTIOXIDANTER


Her er nogle er de spørgsmål, som besvares:

FÅ ADGANG TIL DE UDDYBENDE SVAR VED AT KØBE BLADET
ELLER TEGNE ABONNEMENT PÅ BLADET.

SPØRGSMÅL OG SVAR OM ANTIOXIDANTER

Supplement til BioNyt Videnskabens Verden nr. 153

Hvad går kampagnen "6 om dagen" ud på?

600 g frugt&grønt dagligt (Læs mere; for abon.)

Hvordan blev kampagnen "6 om dagen" modtaget af befolkningen i Danmark?

Godt: 35% stigning på 4 år. (Læs mere; for abon.)

Hvad er begrundelsen for kampagnen "6 om dagen"?

Nedsat kræftrisiko (ikke bevist) (Læs mere; for abon.)

Hvad er sammenhængen mellem indtagelse af frugt & grønt og risikoen for fedme?

Dårlige spisevaner kan medføre fedme (Læs mere; for abon.)

Hvordan måler man om frugt & grønt virker mod sygdom?

Bedst ved fremadrettede befolkningsundersøgelser (Læs mere; for abon.)

Hvad er prospektive undersøgelser?

Opfølgningsundersøgelser, som altså er fremadrettede , f.eks. 8-10 år (Læs mere; for abon.)

Hvordan påvirker frugt & grønt vores celler?

0 (Læs mere; for abon.)

Er antioxidant-tilskud i form af C-vitamin og E-vitamin gavnligt?

Ikke nødvendigvis (Læs mere; for abon.)

Har celler et antioxidationssystem?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvorfor har celler brug for et antioxidationssystem?

Cellen udsættes hele tiden for reaktive iltforbindelser ("ROS") og frie radikaler. (Læs mere; for abon.)

Hvilken fordel har celler i at bruge ilt?

Langt mere effektiv energiudnyttelse end hvis ilt ikke bruges. (Læs mere; for abon.)

Hvad er bivirkningen ved at celler bruger ilt?

Dannelse af reaktive iltforbindelser (Læs mere; for abon.)

Hvad er "reaktive iltforbindelser" (ROS)?

F.eks. superoxid-anion" "hydroxyl-radikal" og "hydrogen-peroxid (Læs mere; for abon.)

Hvilke reaktioner i cellen kan de "reaktive iltforbindelser" (ROS) medføre?

F.eks. skade på membraner og gener (Læs mere; for abon.)

Hvilke sygdomme kan de "reaktive iltforbindelser" (ROS) medføre?

F.eks. kræft (Læs mere; for abon.)

Hvor i cellen dannes de "reaktive iltforbindelser" (ROS)?

Bl.a. i mitokondrierne (Læs mere; for abon.)

Har de "reaktive iltforbindelser" (ROS) positive virkninger for cellen?

Bl.a. i ædecelle-forsvaret. (Læs mere; for abon.)

Hvilke forsvarsmetoder har cellen mod de "reaktive iltforbindelser" (ROS)?

Antioxidantenzymer og afgiftningsenzymer. (Læs mere; for abon.)

Hvad er de vigtigste naturlige antioxidanter i kroppen?

Bl.a. superoxiddismutase og katalase (Læs mere; for abon.)

Hvor i cellen findes cellens antioxidant-forsvar?

I forskellige dele af cellen. (Læs mere; for abon.)

Hvad er cellens redox-niveau?

Balancen mellem oxiderende og reducerende reaktioner. (Læs mere; for abon.)

Hvordan regulerer cellen sit redox-niveau?

Især med svovlholdige grupper (Læs mere; for abon.)

Hvad kan slå cellens redox-miljø ud af kurs?

Hvis cellen ikke har evne til at opretholde en balance. (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan cellen øge sit antioxidant-forsvar?

Ved at aktivere visse forsvarsgener (Læs mere; for abon.)

Hvordan øger cellen aflæsningen af gener til sit antioxidant-forsvar?

Med transskriptionsfaktorer, især Nrf2 (Læs mere; for abon.)

Hvad er Nrf2?

Et protein, der kan aktivere forsvarsgener - gener til cellens antioxidant-forsvar (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan Nrf2 medføre at cellens antioxidantforsvarsgener aktiveres?

Via transport til cellekernen (Læs mere; for abon.)

Kan man ud fra styrken af Nrf2-niveauet i cellen forudsige cellens afgiftningspotentiale?

Styringsmekanismerne er komplicerede. (Læs mere; for abon.)

Hvordan reguleres cellens redox-potentiale?

Bl.a. via feedback (Læs mere; for abon.)

Hvilke stoffer kan cellen afgifte?

Utallige forskellige stoffer. (Læs mere; for abon.)

Hvad er Keap1-redoxsensoren?

Et protein, der ændres af ændret redoxpotentiale (Læs mere; for abon.)

Hvordan er Keap1 opbygget?

Rigt på cysteiner (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker Keap1 når cellen ikke skal aktivere sit antioxidantforsvar?

Det nedbryder Nrf2 ret hurtigt (Læs mere; for abon.)

Hvordan nedbrydes Nrf2 - og hvor længe overlever dette protein normalt i cellen?

Efter 13-21 min.påsættes et dødsmærke (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker ubiquitin-proteinnedbrydningssystemet i cellen?

Gør det muligt at nedbryde proteinet (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan Keap1 sanse cellens redox-tilstand?

Bl.a. ved svovl-svovl brodannelse i molekylet (Læs mere; for abon.)

Hvordan dannes frit Nrf2 i cellen?

Ved at Keap1-proteinet forhindres i at nedbryde Nrf2 (Læs mere; for abon.)

Påvirkes Nrf2 selv af redox-miljøet i cellen?

Ja (Læs mere; for abon.)

Ligner cellens styresystemer de menneskeskabte styresystemer?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvordan styres aflæsningen af gener?

Ved aktivering af genets promoter (Læs mere; for abon.)

Hvad er en promoter?

Et DNA-stykke (Læs mere; for abon.)

Hvad er ARE?

Et stykke af en promoter for et gen, der laver antioxidant-forsvarsenzymer (Læs mere; for abon.)

Hvad er Bach1?

Hæmmer af transskription med Nrf2 (Læs mere; for abon.)

Har cellen andre måder at aktivere antioxidantforsvarsenzymernes gener på end ved at bruge Nrf2?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvad sker der, når antioxidantforsvarsenzymernes gener aktiveres?

En række enzymreaktioner (Læs mere; for abon.)

Findes der antioxidanter, som selv virker som redox-sensorer?

Ja (Læs mere; for abon.)

Findes der særlig hurtige redox-sensorer i cellen?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker cellens afgiftningssystem?

Via Fase-I og Fase-II (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker cellens Fase-I afgiftningssystem?

Ved at gøre stoffet reaktivt (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker cellens Fase-II afgiftningssystem?

Ved at gøre stoffet vandopløseligt (Læs mere; for abon.)

Kan man risikere, at afgiftninger i cellen stopper på halvvejen?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvad er monofunktionelle stoffer? (i cellens samspil med skadelige stoffer fra det ydre miljø)

Stoffer der kun aktiverer Fase-I (Læs mere; for abon.)

Hvad er multifunktionelle stoffer? (i cellens samspil med skadelige stoffer fra det ydre miljø)

Stoffer der både aktiverer Fase-I og Fase-II (Læs mere; for abon.)

Hvilke enzymer består Fase-I systemet af?

10 enzymfamilier, bl.a. cytokrom-P450 (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker cytokrom-P450 enzymer?

Påsætter en reaktiv gruppe til molekylet (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan der ske hæmning af afgiftningssystemet i cellen?

Ved konkurrence (Læs mere; for abon.)

Hvad er genetisk polymorfisme?

Variation i gener og dermed i enzymerne (Læs mere; for abon.)

Hvilken betydning har nedsat Cyp2D6-aktivitet?

Langsom afgiftningshastighed (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan sygdom påvirke kroppens afgiftningssystem?

Langsom afgiftningshastighed (Læs mere; for abon.)

Hvor i kroppen foregår afgiftningssystemer?

På cellemembraner og i cellecytoplasma (Læs mere; for abon.)

Hvad er forudsigende farmakologi?

At man ud fra stoffets form kan forudsige noget om dets omsætning i leveren mv. (Læs mere; for abon.)

Sker der afgiftning i mavetarmkanalen?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvad er frie radikaler?

Med ledig plads til en elektron (Læs mere; for abon.)

Hvad er en oxidation?

At der hives en elektron bort fra et molekyle (Læs mere; for abon.)

Mangler man viden om cellens eget antioxidative forsvarssystem?

I de senere år har man fået vigtig viden (Læs mere; for abon.)

Hvad er en median-værdi?

Den midterste værdi i en talrække (Læs mere; for abon.)

Hvilke befolkningsgrupper indtager mest frugt & grønt?

Bl.a.højtuddannede, fysisk aktive, ikke-rygende kvinder (Læs mere; for abon.)

Hvad er sammenhængen mellem indtagelse af frugt & grønt og kræftrisikoen?

Ikke bevist (Læs mere; for abon.)

Hvad er er "confounding" faktorer? (forstyrrende faktorer)"

F.eks. at rygning i sig selv påvirker hvor meget frugt&grønt man spiser (Læs mere; for abon.)

Hvad er problemerne ved tolkning af epidemiologiske befolkningsundersøgelser?

Bl.a. data-pålidelighed (Læs mere; for abon.)

Kan man på objektiv måde måle, hvor meget frugt & grønt folk har spist?

Ja i visse tilfælde (Læs mere; for abon.)

Har indtagelse af frugt & grønt indflydelse på kræft i mundhule og svælg?

Ikke bevist (Læs mere; for abon.)

Har indtagelse af frugt & grønt indflydelse på spiserør-kræft?

Ikke bevist (Læs mere; for abon.)

Har indtagelse af frugt & grønt indflydelse på kræft i mavesækken?

Ikke bevist (Læs mere; for abon.)

Har indtagelse af frugt & grønt indflydelse på kræft i tyktarm/endetarm?

Ikke bevist, men fibre i frugt&grønt er godt (Læs mere; for abon.)

Har indtagelse af frugt & grønt indflydelse på lungekræft?

Ikke bevist, men rygningens skadelighed overdøver en eventuel virkning fra frugt&grønt (Læs mere; for abon.)

Har indtagelse af frugt & grønt indflydelse på brystkræft?

Ikke bevist, men rygningens skadelighed overdøver en eventuel virkning fra frugt&grønt. Isofavon-rige grøntsager såsom sojabønner kan dog nedsætte østrogen-stimuleringen. (Læs mere; for abon.)

Har indtagelse af frugt & grønt indflydelse på prostatakræft?

Ikke bevist (Læs mere; for abon.)

Hvad er sammenhængen mellem indtagelse af frugt & grønt og risikoen for hjertesygdomme?

4% mindre risiko pr. dagsportion á 80 g. (Læs mere; for abon.)

Hvad er iskæmisk hjertesygdom?

Skader på kranspulsåren (Læs mere; for abon.)

Hvad er fytokemikalier?

Plante-stoffer af betydning for vores helbred (Læs mere; for abon.)

Hvor findes lignan?

Bl.a. hørfrø (Læs mere; for abon.)

Hvor findes curmin?

Bl.a. gurkemeje (Læs mere; for abon.)

Hvad er rosmarinsyre?

En slags kaffeinsyre (Læs mere; for abon.)

Hvor findes ellaginsyre?

Bl.a. i jordbær (Læs mere; for abon.)

Er der ændret på anbefalingen om at spise 600 gram frugt & grønt om dagen?

Tørret frugt og nødder anbefales ikke mere medtaget i de 600 gram. (Læs mere; for abon.)

Hvilken virkning har resveratrol?

Påvirker helbredet (Læs mere; for abon.)

Hvor findes resveratrol?

Røde vindruer mv. (Læs mere; for abon.)

Hvilken virkning har resveratrol?

Bl.a. på fedme og sukkersyge (Læs mere; for abon.)

Bruges resveratrol som kosttilskud?

Det kan købes som kosttilskud (Læs mere; for abon.)

Vil man kunne forbedre resveratrol-udnyttelsen?

Teoretisk ja (Læs mere; for abon.)

Hvad ved man om resveratrols optagelse, stabilitet og biologiske aktivitet?

Det omsættes hurtigt i kroppen (Læs mere; for abon.)

Hvordan tolereres resveratrol i mennesker - Er der bivirkninger af resveratrol?

Kun få bivirkninger (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker resveratrol?

Kan både fremme og hæmme kræft afhængig af situationen. (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker resveratrol ved lav dosis?

Antagelig med gavnlig virkning (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker resveratrol ved høj dosis?

Som en prooxidant (Læs mere; for abon.)

Hvad er den relevante dosis af resveratrol?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker resveratrol på kemoterapi?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker resveratrol på hjerte-kar-sygdomme?

0 (Læs mere; for abon.)

Kan resveratrol påvirke hjernen? - Kan resveratrol bruges mod hjernesygdomme?

0 (Læs mere; for abon.)

Kan resveratrol påvirke glutamat?

0 (Læs mere; for abon.)

Kan reveratrol bruges mod Alzheimers demens?

0 (Læs mere; for abon.)

Kan resveratrol påvirke glutathion-niveauet?

0 (Læs mere; for abon.)

Samvirker resveratrol med D-vitamin ? - Er der vekselvirkning mellem resveratrol og D-vitamin?

0 (Læs mere; for abon.)

Opfører D-vitamin sig hormetisk?

0 (Læs mere; for abon.)

Påvirker Resveratrol og D-vitamin påvirker de samme sygdomme?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker D-vitamin på glutathion-niveauet?

0 (Læs mere; for abon.)

Kan Resveratrol komme ind i hjernen?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvilke virkninger kan Resveratrol have i kroppens biokemi?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvilken virkning har Resveratrol på hjerne-kar-sygdomme?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvilken virkning har Resveratrol på kræft?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvilke faktorer påvirkes af både Resveratrol og D-vitamin?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan studier med resveratrol sammenlignes?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvilke kliniske undersøgelser med resveratrol er der udført på mennesker?

0 (Læs mere; for abon.)

Studerer man resveratrol i Danmark?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvad bruger cellen Nrf2 til?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvornår blev Nrf2 fundet?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvor udbredt er Nrf2?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvordan reguleres Nrf2 i cellen?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvordan bliver Nrf2 nedbrudt i cellen?

0 (Læs mere; for abon.)

Hvordan påvirker det Nrf2-status, hvis cellen har et reducerende miljø?

Hurtigere nedbrydning af Nrf2 (Læs mere; for abon.)

Er det godt at tage antioxidant-piller?

Måske ikke (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker Nrf2 i cellekernen?

Aktiverer ARE-området på forsvarsgeners promotere (Læs mere; for abon.)

Virker resveratrol via Nrf2-systemet?

Formentlig ja, bl.a. (Læs mere; for abon.)

Kan resveratrol virke uden om Nrf2-systemet?

Formentlig ja, bl.a. (Læs mere; for abon.)

Har resveratrol betydning for diabetes?

Måske karbeskyttende (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker broccoli-effekten? Hvordan frigøres Nrf2 fra Keap1? Hvordan virker sulforafan?

Aktiverer Nrf2 (Læs mere; for abon.)

Hvad er Kaffeinsyre-phen-ethylester?

Et fytokemikalie (Læs mere; for abon.)

Hvad er Curcumin?

Et fytokemikalie (Læs mere; for abon.)

Hvad er forskellen på indirekte antioxidanter og direkte antioxidanter?

Direkte antioxidanter virker ikke via Nrf2-systemet (Læs mere; for abon.)

Hvilken virkning har fytokemikalier på cellen?

Opruster cellen til forsvar mod oxidativt stress (Læs mere; for abon.)

Kan fytokemikalier tænkes at virke mod kræft?

Ikke bevist (Læs mere; for abon.)

Hvad er C-vitamin godt for?

En vandopløselig antioxidant med flere virkninger (Læs mere; for abon.)

Hvilken vekselvirkning er der mellem resveratrol og C-vitamin?

Ifølge et studie kan resveratrol modvirkes af C-vitamin (Læs mere; for abon.)

Hvor kan man læse oversigtsartikler om Nrf2?

Toxicology Applied Pharmacology (Læs mere; for abon.)

Hvilken virkning har Nrf2 på inflammatoriske sygdomme?

Hæmmer inflammation (Læs mere; for abon.)

Hvilken virkning har Nrf2 i kræftceller?

Kan være opreguleret i kræftceller (Læs mere; for abon.)

Hvilke biokemiske reaktionsveje påvirkes af Nrf2?

Flere steder, bl.a. ved væv-reetablering og ved nedbrydning af cellebestanddele (Læs mere; for abon.)

Kan Nrf2 bruges som lægemiddel?

Måske, et middel opgivet p.g.a. bivirkninger, et andet er stadig lovende (Læs mere; for abon.)

Hvor central er Nrf2-molekylet for cellens reguleringer?

Meget centralt (Læs mere; for abon.)

Holdes der konferencer om Nrf2?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvad er hormesis?

Konstateringen af, at visse stoffer har modsat virkning afhængig af koncentrationen (Læs mere; for abon.)

Hvad er hormetisk virkning

Stoffer kan have en særlig virkning ved forholdsvis lav koncentration (Læs mere; for abon.)

Hvem foreslog betegnelsen "hormesis"?

Southam og Ehrlich 1943 (Læs mere; for abon.)

Hvad kan det betyde, hvis hormesisk overses?

At virkningen af et stof kan være modsat den forventede ved visse koncentrationer (Læs mere; for abon.)

Hvilke eksempler på hormesis kender man?

Midler mod kræft og infektioner (Læs mere; for abon.)

Findes der et selskab for hormesis?

Ja (Læs mere; for abon.)

I hvilke organismer har man påvist hormesis?

Mange forskellige (Læs mere; for abon.)

Hvad er mekanismerne bag hormesis?

Ofte ukendte (Læs mere; for abon.)

Har radioaktivitet hormetiske træk?

Ikke bevist (Læs mere; for abon.)

Bliver hormesis overset?

Formentlig ofte (Læs mere; for abon.)

Er der ligheder mellem forskellige organismers reaktion på stressfaktorer?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvorcan er dosis-respons-kurven for hormetiske stoffer?

U-formet eller lignende (Læs mere; for abon.)

Er hormesis en naturlov?

Næppe generelt (Læs mere; for abon.)

Har resveratrol en hormetisk virkning?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker taxol?

Fastholder mikrotubuli i centrosomet (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker aspirin?

Forskelligt afhængig af koncentrationen (Læs mere; for abon.)

Hvilken betydning har hormesis på effekten af ændringer?

Begrænser den maximalt mulige biologiske virkning (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker colchicin?

Forhindrer mikrotubuli-samling (Læs mere; for abon.)

Bliver lægemidler undersøgt for eventuel hormetisk virkning?

Næppe ofte (Læs mere; for abon.)

Er fytokemikalier hormetiske?

Ja (Læs mere; for abon.)

Hvad er apoptose?

Programmeret celleselvmord (Læs mere; for abon.)

Hvad kan sætte apoptose-funktionen ud af kraft?

Kræft og virus (Læs mere; for abon.)

Hvilken betydning har apoptose for individets tidlige udvikling?

Afgørende betydning (Læs mere; for abon.)

Hvad sker der med cellen under en apoptose?

En styret proces, såsom f.eks. cellekernemembran-opløsning. (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan man påvise apoptose?

Ved at påvise bestemte ændringer. (Læs mere; for abon.)

Hvilke celler fjernes ved apoptose?

Overflødige celler (Læs mere; for abon.)

Hvordan startes apoptose i cellen?

Bl.a. ved mangel på en vækstfaktor (Læs mere; for abon.)

Hvad er autofagi?

Fjernelse af skadede dele inde i cellen. (Læs mere; for abon.)

Hvad betyder ordet "Hormesis/hormetisk"?

At stimulere (Læs mere; for abon.)

Hvad er homøopati"?

En pseudovidenskab, der benytter sig af urimelige påstande om fortyndinger, hvor stoffet er udvasket (Læs mere; for abon.)

Kan man styre dannelsen af hjernesignalstof på en levende mus?

Ja - i en bestemt musestamme (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan man gøre malariamyg sterile?

Ved at bruge gensplejsede han-malariamyg, der er sterile (Læs mere; for abon.)

Kan bakterier danne bioethanol?

Ja, i en Clostridium-bakterie (Læs mere; for abon.)

Kan man styre kroppens T-celleforsvar mod kræft?

Ved tilbageføring af gensplejsede T-celler (Læs mere; for abon.)

Kan man påvirke impulskontrollen hos mænd?

Næppe, men det kan have noget af gøre med GABA i hjernen (Læs mere; for abon.)

Har man en test, der kan skelne mellem aggressiv og ikke-aggressiv prostatakræft?

Teoretisk muligt, efter at et samspil mellem tre gener er blevet påvist (Læs mere; for abon.)

Kan brystscreening gøres tredimensionel?

Ja, og et sådant 3D-screeningsapparat er markedsført (Læs mere; for abon.)

Kan man bruge en universal-vaccine mod forskellige typer af influenza?

Ja, påvist i et studie af A-influenza (Læs mere; for abon.)

Er umættede fedtsyrer altid godt

De kan danne peroxider, men de er bedst mod hjertekarsygdomme, og det er derfor bedst at indtage forholdsvis flere polyumættede fedtsyrer end mættede fedtsyrer i kosten (Læs mere; for abon.)

Hvor meget E-vitamin bør man spise

Anbefalet dagsdosis er 10 milligram (Læs mere; for abon.)

Hvad er C-vitamin godt for

Opbygning af kollagen. Skørbug skyldes C-vitaminmangel. (Læs mere; for abon.)

Hvor meget C-vitamin bør man spise

Anbefalet dagsdosis er 70 milligram (Læs mere; for abon.)

Hvad er haskning (forharskning)

Bl.a. når stoffer skades ved at reagere med ilt (Læs mere; for abon.)

Hvorfor er der forskel på dyrs levealder

Forskellig evne til at modstå forharskning (Læs mere; for abon.)

Hvad er EDTA

Et kunstigt antioxidant (Læs mere; for abon.)

Hvad er de nutritive antioxidanter

C-vitamin, E-vitamin, B6-vitamin, Q10, beta-caroten, zink, selen (Læs mere; for abon.)

Hvad er reperfusionsskade

Forharskning (Læs mere; for abon.)

Hvad er prooxidanter

Fremmer iltningsprocessen. (Læs mere; for abon.)

Har vi et forsvar mod hydroxylradikalet

Det er blevet påstået at kroppen mangler et sådant forsvar (Læs mere; for abon.)

Hvor hurtigt kan der optræde vitaminmangel

Det afhænger af vitaminet, fra uger til måneder (Læs mere; for abon.)

Hvor findes E-vitamin

Flerumættede vegetabilske olier, grøntsager mv. samt lever. (Læs mere; for abon.)

Hvad er bioflavonoider godt for

Plantefarvestoffer af vitaminlignende virkning. Modvirker en række sygdomme. (Læs mere; for abon.)

Hvad er carotenoider godt for

Farvestoffer (i planter og dyr) af vitaminlignende virkning. Modvirker en række sygdomme under visse forhold. (Læs mere; for abon.)

Hvad er Q10 godt for

Energi til hjertet mv. (Læs mere; for abon.)

Hvad er dilateret kardiomyopati

Slap og sløv hjertemuskel. (Læs mere; for abon.)

Hvad er cystein

En svovlholdig aminosyre, dannet ud fra methionin. Kan omdannes til cystin. (Læs mere; for abon.)

Hvad er glutamin

En aminosyre, som deltager i produktionen af glutation (Læs mere; for abon.)

Hvad er glutation

En svovlholdig aminosyre, dannet ud fra methionin. Kan omdannes til cystin. (Læs mere; for abon.)

Hvad er methionin

En svovlholdig aminosyre (Læs mere; for abon.)

Hvad er zink godt for

Livsvigtigt spormineral, af betydning for vækst og over hundrede enzymer (Læs mere; for abon.)

Hvad er selen godt for

Livsvigtigt spormineral, der beskytter mod forharskning (Læs mere; for abon.)

Hvad er B6-vitamin godt for

Vigtig for omsætningen af proteiner, mv. (Læs mere; for abon.)

Er det vigtigt at tage flere vitaminer samtidigt

Visse vitaminer skal tages samtidigt (Læs mere; for abon.)

Hvad er A-vitamin godt for

Styrker slimhinder mv. (Læs mere; for abon.)

Hvordan kan man undgå de frie radikaler

Spis mindre (Læs mere; for abon.)

Kan eksem behandles med tilskud

Ja, læs om den finske læges erfaring (Læs mere; for abon.)

Kan stivhed behandles med tilskud

Ja, læs om den finske læges erfaring (Læs mere; for abon.)

Hvordan skal en tablet indtages

Med vand og tag en slurk vand før, skyl efter med et stort glas vand (Læs mere; for abon.)

Er flerumættet fedt sundt eller usundt

I visse sammenhænge sundt, men danner lettere frie radikaler (Læs mere; for abon.)

Hvordan virker vitaminer

Som coenzymer (Læs mere; for abon.)

Hvad er antioxidanter

Stoffer med løstsiddende hydrogen-atomer (Læs mere; for abon.)
bionyt@gmail.com