BioNyt - Videnskabens Verden

Emne: Brystkræft/arvelig.

Arvelig form for brystkræft
Fem procent af brystkræfttilfælde er arvelige. I Danmark får 3.000 kvinder brystkræft hvert år, og man kan således regne med, at 150 af disse tilfælde skyldes en arvelig faktor. I 1990 forudsagde Mary-Claire King fra Berkeley universitetet i Californien, at et gen for brystkræft skulle findes på et stykke af den lange arm af kromosom 17. Det har nu vist sig at være korrekt, idet et gen, der kaldes BRCA1, og som er ansvarligt for mellem 1/3 og 1/2 af de arvelige former for brystkræft, er blevet påvist ved et samarbejde mellem amerikanske forskere i Utah og i North Carolina. Opdagelsen af BRCA1-genet for brystkræft blev offentliggjort i Science (ref.1).

Genet menes desuden at være ansvarlig for måske næsten samtlige tilfælde af kræft i æggestokkene (ovariecancer). Genet er meget stort og kompliceret, og man har fundet flere mutationer i genet, som medfører kræftudvikling.

BRCA1-genet er et kræfthæmmende gen, som virker som en biokemisk bremse ved at forhindre celler i at dele sig ukontrolleret. Hvis genet er ødelagt af mutationer, fungerer det ikke korrekt, og cellen kan begynde at dele sig ukontrolleret og dermed blive en kræftcelle. Kvinder, der arver en tilbøjelighed til at udvikle brystkræft, har fra en af deres forældre fået en muteret og dermed ødelagt form af genet og et rask gen fra den anden af forældrene. Hvis det raske gen bliver ødelagt i en enkelt brystcelle, vil der altså ikke være nogen korrekt form af genet i cellen, og bremsen vil være ødelagt. Det betyder, at cellen kan udvikle sig til en kræftcelle.

Nu da genet er blevet opdaget, vil det være muligt at udvikle en teknik til screening af kvinder, som har arvet en defekt kopi af dette gen. Man antager, at 600.000 kvinder i U.S.A. har arvet en defekt kopi af genet, BRCA1. Imidlertid vil nytten af en sådan screening være begrænset. Den eneste måde man kan behandle forebyggende mod brystkræft er ved hjælp af anti-østrogenet Tamoxifen eller ved direkte fjernelse af brystet.

I december 1995 fandt man så også det andet gen, som er ansvarligt for ca. 40% af de arvelige brystkræfttilfælde. Dette gen, BRCA2, er placeret inden for et kort stykke af kromosom 13. Det blev fundet af en britisk forskergruppe under ledelse af Michael Stratton, Institute of Cancer Research i Sutton, Surrey. Denne gruppe samarbejdede tidligere med den amerikanske gruppe, men brød med den amerikanske gruppe med den begrundelse, at Mark Skolnick, der har etableret et firma, Myriad Genetics, Salt Lake City, Utah, USA, ansøgte om patent på BRCA1-genet. De britiske forskere var utilfredse med denne patentering. Mark Skolnick mener derimod, at hvis genet ikke blev patenteret, vil ingen forskergruppe bruge penge på at udvikle det til en diagnostisk test (ref.2). Da den britiske gruppe senere var de første til at indsende en artikel med genet BRCA2, var det derfor overraskende at de søgte patent på genet. Patentansøgningen, som det britiske selskab CRC Technology står for, begrundes med, at det er for at sikre, at fremtidig udnyttelse sker til en rimelig pris. Uden patentering ville man ikke have indflydelse på prisen for den diagnostiske test, som ventes at blive et resultat af opdagelsen. Amerikanerne har også ansøgt om patent på BRCA2-genet, men vil ikke oplyse om datoen for ansøgningens indlevering (ref.5). Mens britterne har valgt at udlevere kopier af deres BRCA2-gen, har amerikanerne været mindre samarbejdsorienterede angående udlevering af deres BRCA1-gen til andre forskergrupper.

Den arvelige form for ovariekræft viser sig hos op til 85% af afkommet af en kvinde, der har en defekt i BRCA-1 genet. Man anbefaler, at en kvinde med dette arveanlæg tidligt får de børn, hun ønsker, og derefter får fjernet livmoder, æggestokke og æggeledere. Det skal ske før hun bliver 35 år, og hun må så resten af livet have hormonbehandling. På trods af denne forebyggende behandling vil 5% af disse patienter udvikle kræft i bækkenet, som skyldes væv, der ikke kan fjernes ved en operation. Med påvisningen af BRCA-1 genet vil man om få år kunne lave en test, som kan bruges til at identificere de kvinder, der har en arvelig defekt i genet, og som derfor kan tilbydes denne forebyggende operation. Mandlige bærere af et defekt BRCA-1 gen har tendens til ondartet kræft i forskellige organer, som ikke behøver at være brystvæv. 50% af det kvindelige afkom af sådanne mænd vil have arvet genet. I den almindelige befolkning er der 1,4% forekomst af det defekte gen. Hyppigheden er dog 5% for kvinder, der har en slægtning med ovariecancer, men 60-85%, hvis slægtningen har den arvelige form (ref.3).

Eftersom man har fundet ca. 50 mutationer af BRCA1-genet, som fører til kræftudvikling, har man betragtet screening af en større befolkning som praktisk umulig. Nu har man imidlertid fundet, at en bestemt mutation af genet findes hos en stor del af en bestemt befolkning, nemlig 1% af Ashkenazi-jøder, der har østeuropæiske eller tyske forfædre. Det gør det praktisk muligt at screene denne befolkningsgruppe. Man kunne i givet fald finde op til ca. 70.000 amerikanske jøder med sygdomsgenet. I en undersøgelse af 80 af disse udviklede 80% brystkræft og 20% ovariekræft (ref.4).
Ref.1: Science bd.265, s.1796-99, 1994
Ref.2: New Scientist, 24. september 1994, s. 4
Ref.3: Israel Journal of Medical Sciences bd.31 nr.2-3, s.172-175 A.Neri m.fl. 1995.
Ref.4: New Scientist 7/10-1995 s.6 og Nature Genetics, oktober 1995.
Ref.5: New Scientist 13/1-1996 s.8 (Peter Aldhous).

New Scientist 1995, 1996.


Søg artikel