BioNyt - Videnskabens Verden
Emne: Kræftceller/autoimmunreaktion.
Uheldig autoimmun-reaktion kan vendes imod kræftceller.En ud af 200 mennesker har den tilstand, som betegnes vitiligo, i større eller mindre grad. Det er en almindelig hudsygdom, der medfører manglende pigmentering. Huden bliver hvid i afgrænsede områder. Det skyldes, at huden har et nedsat antal pigmentceller, melanocytter. Disse celler fungerer desuden ikke normalt. De hvide hudområder er hyppigst på ansigtet og hænderne, men også i armhuler og lysken. Da huden ikke er beskyttet af pigment er disse områder særlig følsomme for sollys.
Man har ment, at der er tale om en sygdom, som skyldes at immunsystemet angriber kroppens egne pigmentceller. Altså en autoimmun sygdom. Sygdommen kan udvikles i alle aldre, dog hyppigst i tidlig voksenalder. Hvor hver tredie genvinder huden senere sin pigmentering. De hvide plamager på huden er især skæmmende på mørklødede mennesker. Det kan mindskes kosmetisk med hudfarvet creme. Man har undertiden haft gunstige resultater med creme med binyrebarkhormon. Ved langvarig behandling med fototerapi ("PUVA-behandling") kan fremme pigmenteringen hos halvdelen.
Man har opdaget, at en vaccine mod vitiligo også har kræfthæmmende virkning på mus (ref.1). Det er velkendt, at visse dele af immunsystemet kan angribe kræftceller. Man har i celler fra mennesker og mus påvist målmolekyler for immunceller, som specifikt angriber kræftceller. En gruppe af disse molekyler dannes både af raske pigmentceller og af kræft-pigmentceller (maligne melanocytter). Vitiligo skyldes som sagt ødelæggelse af melanocytterne, og denne pigmentmangel i huden forekommer også hos patienter med metastaser af melanom-kræft. Disse patienter har kunnet behandles med interleukin-2, som virker stimulerende på immunsystemet.
Forskerne smittede mus med 5 forskellige molekyler, svarende til de molekyler, som i mennesket havde vist sig at være målområde for de kræftcelle-angribende immunceller. Et af disse molekyler, TRP-1, viste sig også at medføre pigmentmangel i huden hos de vaccinerede mus. Det viste sig, at vaccination med virus, som indeholde molekylet TRP-1 forhindrede kræftudvikling hos mus, som havde fået indsprøjtet melanoma-celler.
Det synes at være T-celler af typen CD4, som reagerer på TRP-1 molekylet med dels ødelæggelse af pigmentcellerne, dels ødelæggelse af kræft-pigmentceller. Disse celler har ellers ikke været i fokus når det drejer sig om at angribe kræftceller.
Opdagelsen kan betyde, at vaccine mod autoimmune sygdomme undertiden vil kunne bruges til at behandle kræftudvikling i de samme organer. Metoden kan derfor måske udnyttes til behandling af nogle kræftformer i bugspytkirtlen, brystvæv, skjoldbruskkirtlen, testiklerne og æggestokkene.
Kroppens uheldige autoimmun-reaktion kan vendes imod kræft-pigmentceller.
Ref.1: Proceedings of the National Academy of Sciences, March 16, s.2982-. 1999 (Nicholas Restifo at the National Cancer Institute in Bethesda, Md.; tel. (301) 496-4904, fax (301) 496-0011, e-mail: restifo@nih.gov."" ".
