BioNyt - Videnskabens Verden

Emne: Prioner/kunstige.

Forskere har fundet ud at bygge kunstige prioner.
Forskere har fundet ud at bygge deres egne kunstige prioner. Prioner er de dødelige fejlformede proteiner, som ødelægger hjernen ved kogalskab og Creutzfeldt-Jakobs sygdom, som er menneskets form for kogalskab.

Måske vil nogen spørge: "Hvorfor dog bygge så farlige proteiner?" Svaret er, at forskerne derved kan lære, hvorfor prioner er så farlige - og om de har en gavnlig virkning også. Viden om, hvorfor prionproteiner er farlige er det første skridt mod at kunne bekæmpe deres virkning.

Det er forskere ved University of California i San Francisco, som ved at anvende gærceller har bygget kunstige prioner. Man går ud fra, at pattedyrs prioner vil opføre sig ligesom de prioner, som gærceller laver.

Hvis det viser sig at være tilfældet, vil prionproteinerne fra gærcellerne kunne bruges til at afprøve deres behandlinger mod kogalskab og Creutzfeldt-Jakob sygdom.

Man kan behandle den "inficerede" gærcelle med forskellige kemiske stoffer for at se, om den kunstige prion bliver ødelagt eller helbredt" siger Chih-Yen King, der er prionforsker ved Florida State University. Det er muligt, at dette engang kan føre til behandling af prionsygdomme hos mennesket.

Forskningen er blevet publiceret i april nummeret fra Public Library of Science Biology journal.

Det var Stanley Prusiner, der i 1982 opdagede prion-proteiner. Siden har forskere ikke lært meget om, hvordan de virker.

Man ved, at prioner kan overføre deres hjerneskadende virkninger til andre proteiner på en måde, som man tidligere troede kun kunne gøres af DNA, cellernes arvestof.

Når et prionprotein ændrer form får det andre lignende prionproteiner i sin nærhed til at ændre form på samme måde. Når disse prionproteiner samles til en gruppe bliver resultatet, at celler dør og der opstår mikroskopiske huller i hjernen. Dette forløb fortsætter indtil individet til sidst dør, og undervejs opstår skræmmende hjerneskader.

To videnskabelige undersøgelser af Chih-Yen King og medarbejdere, publiceret 18. marts 2004 i Nature har vist, at proteinerne ikke virker via DNA, men på egen hånd. Den forskning, som nu er udført i San Fransisco og publiceret i Public Library of Science Biology journal bekræfter dette.

Man har vist hvordan prionerne kan begynde at fremkalde fejlfoldninger af proteinkæden, men mere vigtigt har de vist, hvordan denne egenskab kan overføres til døtreceller," siger Philip Bernstein, der er redaktør af tidsskriftet Public Library of Science Biology journal.

Mennesker, som spiser kød fra køer med kogalskab kan få en variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, og indtil dato er 153 mennesker døde heraf, næsten alle i England. Sygdommen blev første gang opdaget i 1995. Det tager ekstremt lang tid før sygdommen viser sig klinisk, dvs. at inkubationstiden er meget lang. Under kogalskab-epidemien blev ca. 36 millioner køer inficeret og sygdommen blandt køerne udvikledes i England i slutningen af 1980'erne, men det var først midst i 1990'erne, at man så de første tilfælde af CJD blandt mennesker.

På New Guinea har man set en tilsvarende sygdom blandt kannibaler, som blev inficeret da de rituelt spiste hjerne fra afdøde og blev syge af "kuru", også en prionsygdom. Desuden kendes en sygdom, som kaldes sporadisk Creutzfeldt-Jakob sygdom, og som synes at kunne opstå uden påviselig smittekilde. Denne sygdom opstår hos ca. 200 amerikanere hvert år, og er ligesom de andre prionsygdomme altid dødelig. "" http://www.wired.com/news/medtech/0,1286,62781,00.html?tw=wn_tophead_4".


Søg artikel