BioNyt - Videnskabens Verden
Emne: Biodiversitet/marker.
Måske er der bedre biodiversitet på marker, hvor der bruges herbicidtolerante GM-afgrøder end på marker med traditionelle afgrøder. Et 3-4 årigt forsøgsprogram, kaldet "Farm Scale Evaluations" fra sommeren 2000 til 2003(2004) skal snart levere svaret på, om GM-afgrøder er godt for markens fugle og landbrugsjordenes biodiversitet, eller medfører forringelser af den allerede belastede natur.I forsøgsprogrammet er 60-75 marker, typisk på 2-10 hektar, eller 20-25 forsøgsmarker pr. afgrøde pr. sæson, tilplantet med hver af afgrøderne fodermajs, forårs-raps, efterårs-raps, sukkerroe og foderroe [der er en anden varietet af Beta vulgaris ssp. vulgaris]. Man har dels brugt traditionelle planter, dels planter, der er gjort herbicidtolerante ved gensplejsning, så ukrudtet let kan sprøjtes væk. En styringsgruppe (Scientific Steering Committee) er udpeget for at følge resultaterne, som ventes publiceret i sep. 2003 og frem.
Hver mark opdeles i to dele, den ene halvdel dyrkes med GM-planter, den anden halvdel dyrkes traditionelt. Markerne sprøjtes som det kræves for hver afgrødetype. Forekomsten af ukrudt, regnorme, sommerfugle, insekter og plantefrø i og på jorden registreres.
Kritikere peger på, at forsøgene har mangler, f.eks. ikke registrerer geners spredning med pollen, gen-overførsel til andre mikroorganismer, og de anvendte herbiciders virkning i dyrefoder på dyrenes fordøjelsessystem. Da hver mark kun bruges 1 år vil problemer, som opstår efter 2-3 år, ikke bliver registreret. Virkningerne på bl.a. svampe og bakterier registreres ikke. Desuden kan der på forhånd være biodiversitetsforskelle på de to halvdele af en mark, og dette undersøges ikke ved forstudier. Forsøgene er ikke designet til at vurdere forskellige GM-frie dyrkningsmetoder overfor hinanden.
Den britiske regerings rådgivende udvalg om GMO, Agriculture and Environment Biotechnology Commission, har advaret om, at forsøgsprogrammet har begrænsninger og at godkendelse af kommerciel GM-dyrkning ikke alene vil kunne bygge på disse undersøgelser.
Et litteraturstudie udført af National Pollen Research Unit (NPRU) har vist, at pollen kan spredes over meget store arealer. F.eks. kan pollen fra raps spredes 4 km med insekter, og NPRU foreslår derfor en 6 km grænse for raps. I Frankrig bruges 800 m afstand, og i Canada, hvor man mindst brugte 800 m afstand, var der alligevel pollenforurening i maj 2000, nemlig GM-forureningen fra firmaet Advanta, hvor en portion af firmaets produkter ""Hyola 38"", ""Hyola 330"" og ""Hyola 401"" ved et uheld krydsbestøvedes med Monsanto's Roundup-tolerante RT73. Det skete i Alberta, Canada, over en afstand på mellem 0,8 og 1,4 km. Firmaet Advanta hævdede, at rapsplanterne blev dyrket på marker, som mindst var 4 km fra GM-rapsmarkerne. I forsøgsmarker i bl.a. England har man kun stillet krav om 200 meters adskillelse mellem GM-mark og traditionelt dyrket rapsmark. Firmaet Adventa, der ejes af det svensk-engelske AstraZeneca og det hollandske Cosun, importerede rapsfrøet fra Canada og solgte det videre til landmænd i England, Tyskland, Sverige og Luxembourg, mest til England, hvor 4700 hektar blev tilsået med "GM-forurenet" raps. I Europa blev tidspunktet for såning af rapsfrø i år 2000 udsat til 31. maj, så landmænd, der havde fået GM-raps, havde tid til at pløje og starte forfra. I flere lande fik landmænd kompensation, hvis de pløjede GM-planterne ned. EU gav landmændene normal støtte selv om planterne var væk fra jorden.
Monsanto's RT73 havde begrænset godkendelse, og måtte kun bruges på udvalgte testmarker under overvågning.
Der er sket andre uheld, og i aug. 2002 opdagede man, at der på 14 marker i England og Skotland dyrkedes GM-raps i forsøg, som ikke var godkendt.
The Soil Association er en britisk organisation, som arbejder for organisk landbrug. De ønsker, at der skal være en videnskabeligt begrundet sikkerhedsafstand mellem de organiske marker og GM-markerne. Det kan f.eks. være 1 km for sukkerroe; 3 km for majs og 6 km for raps. De kritiserer de officielle forsøg, som de mener kun beskriver en del af den påvirkning, som GM-afgrøder kan have.
Roundup-tolerant afgrøde
Et eksempel på en GM-afgrøde er afgrødeplanter, som har fået indført et syntetisk bakteriegen, som danner et enzym, som er modstandsdygtigt overfor virkningerne af Roundup (glyphosat). Roundup er et bredspektret herbicid, idet det kan dræbe de fleste planter fordi stoffet indvirker på et vigtigt enzymsystem i planter. Ved gensplejsningen indføres genet, men også andre gener, som styrer hvor i planten genet skal virke, og som aktiverer genet. Eftersom planten bliver ufølsom for ukrudtsmidlet kan man sprøjte med dette, således at afgrødeplanten overlever, mens i princippet alt andet plantevækst forsvinder. I praksis kan man imidlertid indrette sprøjtningen sådan, at ukrudtet netop får lov at vokse så meget frem som muligt uden at skade afgrødeplanterne, hvorefter man så først sprøjter.
Sukkerroers pollen spredes med vinden. Planten er toårig, dvs. den blomstrer kun efter 2. år. Der vil dog være nogle planter, som allerede blomstrer første år (på engelsk kaldes disse for "bolters" [en "bolter" er en hest, som løber løbsk]). Disse frøbærende ""løbske"" planter kan danne roeplanter, som vil være ukrudt på marken næste år, og som altså vil være herbicidresistente. De pollendannende planter kan også sprede pollen til vilde planter (dvs. til Strandkål (Beta vulgaris ssp. maritima)). Det vil dog næppe vil give problemer i praksis. I GM-forsøgene bliver disse løbske førsteårs-blomstrende planter fjernet manuelt, men det vil ikke ske ved kommerciel dyrkning, og i virkeligheden får man derfor et urealistisk forsøgsresultat.
De gensplejsede roerne indeholder et syntetisk gen, som giver glyphosat-tolerance (CP4-EPSPS genet). Dette gør planten resistent overfor Roundup. Der er også et promotor-gen fra Brunrodplantens mosaikvirus - dette gen aktiverer herbicidtolerance-genet. Der er desuden indsat et gen fra Gåsemadplanten, som retter produktionen af herbicidtoleranceproteinet mod grønkornene. Et ærteplantegen (kaldet E9 3'), øger aktiveringen af herbicidtolerancegenet. Et gen fra blomkålens mosaikvirus (p-E35S genet) aktiverer et markørgen GUS (således at man i sukkerroeceller kan se, om de er GM-aktive). Et GUS-gen fra kolibakterier er et markørgen for vellykket genmodifikation (dette gen koder for et enzym, som nedbryder visse stoffer, som medfører farveændring). Endelig er der også noget af et bakteriegen (GOXsyn-genet), som er et inaktivt markørgen.
Blandt kritikere er det frygtet, at brugen af bredspekterede herbicider i forbindelse med dyrkning af GM-afgrøder, vil skade vilde organismer, som lever på markernel, og altså medføre forringet biodiversitet. Forsøgene blev designet, så de med 80% chance skulle kunne påvise 1,5 ganges forskel mellem GM-marker og traditionelt dyrkede marker med hensyn til færre eller flere insekter og ukrudtsplanter. Vigtige indikatorarter som biller og bredbladede planter varierer med mere end 50% i forhold til, hvad forsøgsdesignet tillader, dvs. at en 50% forskel mellem en GM-mark og en traditionel mark ikke ville kunne påvises statistisk. Selv meget mindre udsving kan have betydning, - i en undersøgelse var blot 13% mindre ukrudt økologisk vigtigt for agerhøns. Lederen af GM-forsøgene, Les Firbank fra Institute of Terrestrial Ecology i Cumbria, afviser dog helt kritikken. Han henviser til, at selv om statistikken kan være svag for de enkelte arter, kan det samlede billede være sigende nok. Beate Strandberg fra DMU, som har udført lignende forsøg i Danmark, erklærer sig enig med Les Firbank, og hun ser nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved de engelske forsøg. Forsøgene er de hidtil mest omfattende - de berømte landbrugsforsøg i Rothamsted er små i sammenligning. Hun afviser med andre ord helt forhåndskritikken fra Friends of the Earth. Den endelige rapport kan få stor betydning, fordi den måske vil danne grundlag for en godkendelse af kommerciel GM-dyrkning. Forsøgene forventes publiceret i Philosophical Transactions (Biological Sciences) of the Royal Society i 2003-4. Forsøgsprojektet blev beskrevet i Nature 23. aug. 2001 s.760-63.
Nænsom sprøjtning
Meget afhænger af, hvordan sprøjtningen tilrettelægges. Roundup-producenten Monsanto hævder, at man kan vente med at sprøjte til ukrudtet er 15 cm højt. Desuden kan man ved sprøjtningen af GM-planter undgå senere pløjning, dvs. at vende jorden, hvilket gøres for at dræbe ukrudt. Pløjning medfører skade på jordens fugtindhold, næringsstofindhold og modstandsdygtighed overfor erosion og forstyrrer jordens liv. Ved traditionel dyrkning af sukkerroer sprøjtes med herbicider få dage efter spiringen, for at de unge planter ikke skal overskygges af ukrudt. Det betyder, at markerne sprøjtes mange gange i dyrkningssæsonen. I et forsøg anvendte man en strategi, hvor ukrudtet fik lov til at vokse i et 50 cm bredt bælte mellem afgrøderne. 4-6 uger efter såningen dræbtes ukrudtet nær de unge roeplanter, mens det øvrige ukrudt fik lov til at vokse videre. Ved en ny sprøjtning 4-6 uger senere sprøjtedes også ukrudtet i midterbæltet, men da det tog op til 3 uger, inden ukrudtsplanterne var døde, var der fortsat føde og beskyttelse for markens fugle og insekter. 6-15 uger efter såningen var der stadig ukrudt på marken, hvorimod der på de traditionelt dyrkede marker ikke var meget ukrudt. GM-markerne kunne være op til 5 gange rigere på biller. Sanglærker, der er helt ukendte i traditionelt dyrkede roemarker, forekom faktisk i GM-markerne, siger John Pidgeon, der leder Broom's Barn Research Station i Suffolk. Hans gruppe har publiceret en undersøgelse (Proceedings of Royal Society, Series B, Jan 15 2003), der konkluderer, at GM-marker kan vende tendensen med tilbagegang af sanglærker og viber.
Undertiden bliver traditionelt landbrug ekstreme mængder af pesticider. Der er eksempler på, at majsmarker i Florida sprøjtes 40 gange! GM-teknologien kan måske gøre det bedre, uanset den negative forhåndsindstilling hos mange.
Men på trods af forsøgsresultater kan man ikke forudsige, hvordan GM-planter vil blive brugt i praksis. Hvad vil landmanden gøre? En undersøgelse i maj 2001 af en GM-majstype, der danner et protein, som virker som insektgift, viste, at landmændene i midtvest-USA brugte samme mængde herbicider, som de var vant til, selv om de dyrkede GM-majs. Landmænd vil nemlig helst se en ren mark, uanset det ikke er nødvendigt for udbyttet!
Kritikerne af GM har dæmoniseret GM-teknologien så meget, at offentligheden formentlig vil reagere refleksagtigt, når forskningsresultaterne kommer, uanset hvor klare resultaterne måtte være, og uanset hvor godt forskningen er udført. Reflekser er et primitivt forsvarssystem, og refleksmæssig tankegang er vanskelig at ændre på - både når forbrugere og hos landmænd. Men 95% af de engelske landmænd, som deltog i det 3-årige engelske GM-markforsøg erklærer, at de gerne vil bruge GM-afgrøder, hvis det bliver tilladt. Deres argumenter er nedsat sprøjtning, nedsat behov for pløjning og mindre sprøjterester i jorden efter dyrkningen. To udvalg under Royal Society har desuden erklæret, at intet tyder på, at det er usundt at spise DNA fra GM-afgrøder, og at risikoen for udvikling af allergiske reaktioner eller nedsat næringskvalitet ikke er anderledes end ved traditionel forædling af afgrøder. I Canada er 89% af rapsmarkerne nu med GM-afgrøder. I 1998 brugte 12000 canadiske landmænd GM-raps fra Monsanto. I 2003 var antallet steget til 18000. (Andre tal, også fra USA, er: sojabønner: 75% er GM; bomuld: 71% er GM, majs: 40% er GM). Globalt er 19% af soja, majs, bomuld og raps nu gensplejsede afgrøder og der forventes ca. 10% årlig stigning i anvendelsen af GM-afgrøder. Af den globale anvendelse dyrkes 68% af GM-afgrøderne i USA, 7% i Canada, 1% i Kina.
GM-afgrøderne giver ikke øget udbytte (fordi de ikke er designet til at gøre det), men forenkler sprøjtningen - i Canada med 40% mindre udgifter til sprøjtning ved dyrkning af GM-raps. I mindre udviklede lande, hvor sprøjtning er mindre styret, har man set en markant udbyttestigning.
Blandt øvrige kritikpunkter mod anvendelse af GM-afgrøder er: Fokus på de få gensplejsede typer betyder, at genpuljen af dyrkede afgrødetyper indskrænkes. Samtidig får enkelte firmaer usædvanlig stor indflydelse. Så længe der er modstand blandt forbrugerne vil det kunne være risikabelt for et land, f.eks. et u-land, at deres afgrøder er delvis GM-afgrøder, fordi nogle lande/indkøbscentre da måske ikke vil købe landets afgrøde. Indførsel af gener for antibiotika (som markører) kan øge risikoen for resistens mod denne antibiotika. Måske er der risiko for spredning af nye virus, hvis GM-indførte virusgener kan blive optaget i andre virus. GM-teknik kan medføre at andre gener aktiveres, så nogle stoffer måske dannes i usædvanlige mængder. Kilde: (2826). "" ".
