BioNyt - Videnskabens Verden
Emne: Mobiltelefoner / kræftrisiko ved fejl i DNA-repara.
Mobiltelefoners sikkerhed er igen i skudlinien. Denne gang paradoksalt ved at deres stråling ifølge en undersøgelse får svulster til at vokse mere aggressivt ved i begyndelsen at dræbe kræftceller. En tidligere undersøgelse har antydet, at leukæmi er mere almindeligt blandt mobiltelefonbrugere. Derfor ville cellebiologen Fiorenzo Marinelli og medarbejdere fra Bologna i Italien måle mobiltelefonstråling på leukæmiceller. De kikkede på et gen, som igangsætter celleselvmord. Efter 24 timers kontinuerlig udsættelse for radiobølgerne blev selvmordsgenerne aktive i langt flere leukæmiceller end det var tilfældet i tilsvarende celler, som ikke blev udsat for radiobølgerne. Desuden døde 20% flere af cellerne end i gruppen af celler, som ikke blev bestrålet. Men efter 48 timers udsættelse for bestråling blev den dødelige virkning af strålerne det omvendte. En overlevelsesmekanisme satte ind. Tre gener, som får celler til at dele sig, blev aktive i en stor del af de overlevende celler, hvilket fik dem til at formere sig voldsomt. Kræften, som i kort tid havde været på retur, blev nu mere aggressiv end oprindelig. I leukæmicellerne er virkningen hver gang den samme. Muligvis medfører strålingen i første omgang skade på DNA'et, hvorefter en forsvarsmekanisme igangsættes.--
Det er tidligere blevet vist, at skade på grund af mobiltelefonstråling ikke altid skyldes varmeudvikling, eftersom nematodeorme blev mere frugtbare, og hvis påvirkningen havde været opvarmning, ville ormene tværtimod være blevet mindre frugtbare.
--
Det er blevet anbefalet, at børn ikke bør bruge mobiltelefoner meget, eftersom deres hjerne er under udvikling. Netop børn bruger mobiltelefoner ustandseligt, og børn der ikke har mobiltelefoner, kommer hurtigt uden for gruppefællesskaberne.
--
Der er ved at være enighed blandt forskerne om, at stråling fra mobiltelefoner kan skade DNA indirekte, nemlig ved at påvirke reparationsmekanismer. Det kan få mutationer til at ophobes i cellerne, og celler med DNA, som ikke kan repareres, er sandsynligvis mere mere aggressive i forbindelse med kræftudvikling. New Scientist 26.okt. 2002 s.9.
