BioNyt - Videnskabens Verden nr. 143 handler om BIOMIMETIK - kan vi inspireres af naturen? Blandt andet fra biulven og andre insekter.

KORT NYT OM ASTRONOMI
Turister bliver stadig mere almindelige i rummet. Amerikaneren Richard Garriott, hvis far er astronaut, blev f.eks. for nylig sendt af sted ud i rummet ombord på et russisk rumskib, der har kurs mod den internationale rumstation ISS [link]. Rumrejser går jo ikke altid godt. Nu kan man på et museum se en astronaut-dagbog, som overlevede et langt fald fra rummet. Det er 37 sider fra en israelsk astronauts dagbog fra den eksploderende rumfærge “Columbia", som dalede ned fra 60 kilometers højde under ekstreme vilkår, men dagbogen klarede altså turen, og nu er dele af dagbogen restaureret og kommet på museum [link].

Det hænder også, at der tabes noget undervejs på en rumvandring. En astronaut tabte således for nylig sin værkstøjstaske i rummet. Den kvindelige astronaut mistede værkstøjskassen, da hun skulle reparere den internationale rumstation. Værktøjskassen er nu gået i kredsløb, eller ender nede på Jorden [link].

Men der er større ting, som vi risikerer at få i hovedet. Europas rumfartøj brækkede således i stykker for nylig. Det var fyldt med affald, da det brændte op over Stillehavet Det var Europas første ubemandede rumfartøj. [link].

Endnu mere voldsomt var det, da en asteroide kolliderede med Jorden over Afrika for nylig. Asteroider af samme størrelse kolliderer med Jorden cirka en gang om måneden, men dette skulle efter sigende være den første af sin vægtklasse, der er blevet spottet før den ramte [link].

Rummet lugter af stegt bøf, beretter astronauter. Nu vil en kemiker forsøge at genskabe lugten for NASA [link].

Dansk forskning skal hjælpe astronauter med at holde sig i form på kommende missioner til Mars. Muskel- og knoglemassen svinder hurtigt ind i den vægtløse tilstand [link].

Indien har landet på månen. Det var det første ubemandede indiske rumfartøj, som er landet på månen [link].

Strømhvirvler i orkanstørrelse er blevet set på solen. Det har været forudset, at der kan opstå sådanne store strømhvirvler på solen, når varmt plasma køler af og synker tilbage i solen, men det er første gang, at sådanne strømhvirvler på solen er blevet set [link].

Det er planen, at et rumskib skal fotografere en hidtil ubeset side af Merkur. Det er Nasa’s rumskib Messenger, som skal forbi Merkur for at fotografere dele af planetens overflade. [link].

Det sner på Mars, har man konstateret. Et laserinstrument på rumsonden Phoenix Mars Lander har således kunnet registrere sne, der falder fra skyer på planeten [link].

Ved Saturn har man fundet et mystisk nyt polarlys (aurora-lys). Det opfører sig helt anderledes, end hvad man ellers er stødt på i Solsystemet [link]. Man har også opdaget en kæmpecyklon ved Saturns nordpol. Billeder fra Nasa’s Cassini-rumsonde afsløre den kæmpestore hvirvel, der har dobbelt så hurtig rotationshastighed som cykloner har på Jorden [link].

Saturn er mest kendt for sine ringe. De er måske rester af en gammel måne. Tidligt i Saturns historie betød planetens hurtige omdrejningshastighed, at den kunne holde fast på en måne i længere tid end de andre planeter kunne holde på deres måner. Da så månen til sidst ikke kunne holde sammen mere dannedes Saturns ringe, mener man [link].

Rejsen til Saturn kan give vigtige svar om solsystemet. Rumsonden Cassini kan således finde oplysninger med vidtrækkende betydning for vores forståelse af solsystemets dannelse og udvikling [link].

Nasa’s IBEX rumfartøj er blevet sendt af sted for at kortlægge vores solsystems ydre grænser. Sonden skal samle atomer fra udkanten af solsystemet [link].

Rumteleskopet Hubble er stadig i funktion, og det vagte opsigt, da Hubble for nylig tog et billede af en planet uden for vort eget solsystem fra sit kamera om bord [link].

Planetforskningen er på fremmarch. Man har således opdaget den varmeste planet nogensinde. Den kaldes WASP-12b og er 2200 grader varm. Den kredser hurtigere om og tættere på sin stjerne end nogen anden kendt planet [link].

Astronomer har også opdaget, at to Jordlignende planeter må være stødt sammen i et bestemt, fjerntliggende stjernesystem. Kun støv er tilbage efter sammenstødet [link].

En anden nyhed er opdagelsen af, at solen vandrer meget mere rundt i universet end hidtil antaget. Computersimuleringer af Mælkevejens dannelse viser, at galaksens stjerner kan have vandret tusinder af lysår [link].

Man har fundet tre nye galakse-klynger [link] og man har opdaget et kraftigt magnetfelt omkring en fjern nyfødt galakse. [link].

Noget usynligt synes at trække i tusindvis af galakser. Forskere har opdaget, at 700 fjerne galakser bliver trukket i samme retning, angiveligt mod noget usynligt, men sandsynligvis noget meget stort [link].

I det tidlige univers var gigantiske sorte huller almindelige, er astromerne nu nået frem til [link].

Endelig er Copernicus jordiske rester blevet identificeret. Det er blevet bevist, at de jordiske rester, som forskere fandt i en katedral i Polen for tre år siden, virkelig tilhører den verdensberømte astronom Nicolaus Copernicus [link].

KORT NYT OM NY FORSKNING
Biologi biodiversitet rovdyr ulve
Rovdyrs "frygt-påvirkning" gavner biodiversiteten
Udsætning af ulve i Yellowstone gavner miljøet, fordi hjorte undgår visse områder af frygt for ulvene.

Biologi dna
Danske forskere opdager vigtig cellefunktion
Detaljer i cellens forsvar mod muterede budbringer-molekyler (af betydning for arvelige sygdomme) påvist.

Biologi dna aflæsning
DNA-strengen med arveanlæggene aflæses undertiden i baglæns retning
Torben Jensen fra Århus Universitet og andre har opdaget, at DNA-aflæsning ikke altid sker i den samme retning, hvorved der dannes usædvanlige RNA-molekyler med ukendt funktion.

Biologi dna alderdom
Protein modvirker ældning
Forskere har fundet et protein, som modvirker aldringssymptomer ved at styre reparationen af DNA.

Biologi dna kunstigt liv
Dansk opfindelse: kunstigt dna
En dansk opdagelse af, at man kunne fremstille et slags kunstigt DNA åbner for muligheden af at lave kunstigt liv.

Biologi evolution planter gener
Blomst skaber nyt look med lånte gener.
En blomst har vendt sin egen evolution om ved at låne gener fra en slægtning. Det er altså ikke altid, at en art må nøjes med sine egne gener for at udvikle sig. Historien starter for 300 år siden, da botanikere introducerede en blomst fra den vulkanske ø.

Biologi hjernen mælkesyre
Hjernen kan bruge mælkesyre
Når muskler arbejder hårdt, danner de mælkesyre som et biprodukt. Musklerne ophober mælkesyren og det giver smerte. Men musklerne kan også genbruge mælkesyren som energikilde. En ny undersøgelse, som bl.a. er udført i Danmark, viser, at også hjernen kan udnytte mælkesyren, som udskilles af musklernes arbejde.

Biologi hjernesygdom alderdom
Ældre bliver let distraheret
Ældre har sværere ved at ignorere uvedkommende informationer - og har bl.a. derfor sværere ved at indlære og huske.

Biologi hjernesygdom alzheimer
Forskere: Alzheimer-demens skyldes virus
Forkølelsesvirus HSV1 findes i 90% af Alzheimer-plak i hjernen, og virusset danner i forsøg det beta-amyloid, som kendetegner Alzheimer. Virusmidlet acyclovir reducerer sygdomstrækkene.

Biologi hjernesygdom parkinson
Elektrisk behandling af hjernen mod Parkinson, smerte og depression
Dybtplaceret stimulering med hjerne-pacemaker giver overraskende forbedringer hos patienterne.

Biologi truede dyr kunstig befrugtning
Det første næsehorn er blevet skabt med frossen sæd.
Metoden med kunstig befrugtning med frossen, optøet sæd er velkendt i dyreavl, men enestående for næsehorn, som ofte har problemer med at blive drægtige. Her kan brugen af frossen sæd hjælpe. Næsehornet (arten Hvidt næsehorn) i Budapest modtog nedfrosset sæd fra en næsehorn-han, som aldrig har set hunnen.

Energi bioteknologi gener
Modificeret gær giver bedre biobrændstof
Forskere flytter rundt på generne i industrigær for at øge produktionen af biobrændsel. Bioaffald omdannes til butanol, som er endnu mere velegnet til biler end ethanol.

Klima energi biobrændsel gener
Gensplejset gær giver bedre biobrændstof
Forskere flytter rundt på generne i industrigær for at øge produktionen af biobrændsel: Bioaffald omdannes til butanol, som er endnu mere velegnet til biler end ethanol.

Klima Europa
Oversvømmelser og tigermyg på vej.
Klimaforandringerne betyder flere oversvømmelser, større skovbrande, vandmangel og tørke i Europa, viser ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Klima insekter
Dræber-biller spreder skovdød.
Nordamerika er ramt af det største insektangreb i historien, hvilket skaber store problemer.

Klima methan tundra
Polarforskere i Grønland: Tundra-metanudslip dobbelt så stort som vi troede
Metan - en kraftig drivhusgas - er særlig almindelig i atmosfæren om efteråret, fordi tundra-områderne afleverer en methan-kæmpeprut lige før frosten binder tundraens våde marskområder.

Landbrug kvæg avl gener
Tyres avlsværdi kan allerede vurderes ved fødslen
Den nye avlsteknik, som muliggør dette, vil snart blive taget i brug. Det kan spare kvægavlen for millioner af kroner. Teknikken bygger på, at man nu har kortlagt kvægets arvemasse ned til mindste detalje. Umiddelbart skulle man tro, at det er svært at vu.

Medicin AIDS transplantation
Tvivlsom helbredelse for Aids.
Knoglemarvstransplantationer skulle angiveligt have helbredt en amerikansk mand for Aids. Men kuren er tvivlsom.

Medicin alder antioxidanter
Antioxidanter forlænger ikke livet
Hvis antioxidanter virkelig forlængede livet, ville en organisme uden egne antioxidanter leve kortere tid, men det gør den ikke.

Medicin allergi peanut
Nøddeallergi kan forebygges med nødder
Et studie blandt 10.000 britiske børn fandt, at tidlig udsættelse for jordnødder (peanut) mindsker risikoen for at få jordnøddeallergi.

Medicin diabetes melatonin
Døgnrytmehormon har måske betydning for udvikling af sukkersyge
Der er tegn på, at melatonin - hormonet, der styrer den biologiske døgnrytme - kan fremme type 2 diabetes.

Medicin diabetes plaster
Plaster forhindrer sukkersyge-sår
Et plaster, som frigiver kvælstofoxid (NO), forbedrer blodgennemstrømningen i sukkersyges fødder, og kan måske forhindre amputationer.

Medicin diabetes sår
Plaster forhindrer sukkersyge-sår
Et plaster, som frigiver kvælstofoxid (NO), forbedrer blodgennemstrømningen i sukkersyges fødder, og kan måske forhindre amputationer.

Medicin diagnose ulande
Sygdomstest i marken
I udviklingslande vil diagnoser kunne udføres i marken med specialtape med indlejrede reagenser. Blod- eller urinprøven opsuges ved kapillarvirkning i tapen.

Medicin hjerne alzheimer virus
Forskere: Alzheimer-demens skyldes virus
Forkølelsesvirus HSV1 findes i 90% af Alzheimer-plak i hjernen, og virusset danner i forsøg det beta-amyloid, som kendetegner Alzheimer. Virusmidlet acyclovir reducerer sygdomstrækkene.

Medicin hjerne parkinson
Elektrisk behandling af hjernen mod Parkinson, smerte og depression
Dybtplaceret stimulering med hjerrnepacemaker giver overraskende forbedringer hos patienterne.

Medicin hjerne skizofreni
Skitzofreni er specielt for mennesket
Generne, som er aktive ved skitzofreni hos mennesket, har udviklet sig efter vores abeforfader-stadie. De pågældende gener har betydning for energistofskiftet.

Medicin hjerne skizofreni
Skitzofreni er specielt for mennesket
Generne, som er aktive ved skitzofreni hos mennesket, har udviklet sig efter vores abeforfader-stadie. De pågældende gener har betydning for energistofskiftet.

medicin hjerne huske motion
Motion stimulerer hukommelsen.
Forsøg med mus har vist, at motion fremmer dannelsen af stamceller i hjernens hippocampus. Hippocampus spiller en afgørende rolle for hukommelse og indlæring. Disse hjernefunktioner bliver ringere, når stamcelleproduktionen falder.

Medicin infektion malaria vaccine
Malaria-vaccineforsøg giver 50% beskyttelse
Vaccinen afbryder parasittens livscyklus i patienten. Hvis resultatet bekræftes, har vi den første malariavaccine.

Medicin infektion vaccine
Danskere opfinder ny vaccineteknologi
En vaccinemetode, som aktiverer særlige immunceller, rummer potentiale mod både virus, bakterier og andre infektionssygdomme, måske tilmed mod kræft.

Medicin kræft antibiotika
Antibiotika kan stoppe kræft
En form af griseofulvin, der er fundet i en dansk antibiotika-bank, forhindrer kræftcellers deling uden at skade normale celler (som modsat kræftcellerne har normalt antal centrosom-delepunkter).

Medicin kræft tobak gener
Forklaring på, hvorfor tobak medfører lungekræft
Fundet af et gen giver en mulig forklaring på lungekræft ved tobakrygning: Genet hæmmer kræftudvikling, men genet inaktiveres af tobak.

Medicin placebo frygt serotonin
Placebo: For første gang er placebo sat i forbindelse med et bestemt gen.
Et gen for en særlig kopi af serotonin-gene giver større placebovirkning. Virkning kan også ses ved, at der er mindre aktivitet i hjernens frygtcenter (amygdala) efter placebobehandlingen.

Medicin skaldethed
Forskere afslører de skaldedes hemmelighed.
Skaldethed er nemlig arvelig, og ny forskning har fundet to genområder, som tilsammen garanterer skaldethed. 14% af alle mænd har begge gen-varianter, som derved gør det syv gange mere sandsynligt, at de mister deres hår, dvs. med næsten sikkerhed for skaldethed.

Medicin stamceller transplantation
Kvinde får nyt luftrør opbygget af egne stamceller.
En colombiansk kvinde er som den første nogensinde blevet udstyret med et nyt stykke luftrør, der er lavet af donor-væv dækket med hendes egne celler.

Medicin søvn jetlag
Middel mod jetlag
Et nyt lægemiddel fjerner jetlag og træthed efter skifteholdsarbejde ved at få melatonin-receptorerne (søvnhormonets kontakter) til at opføre sig, som om man har fået en dosis søvnhormon.

Psykologi køn mænd leder
Chefer opfører sig som aber.
Ny forskning viser, at mandlige chefer ofte viser deres autoritet på samme måde som alfa-hannen i en abestamme.

Psykologi angsi
Mennesker kan lugte menneske-frygtsved
Sved fra 40 frivillige lige før deres første faldskærmudspring fremkaldte aktivitet i frygtcenteret i hjernen hos andre frivillige, når de lugtede til faldskærmudspringernes opsamlede sved med frygt-feromoner.

Psykologi angst politik
Højreorienterede er mest bange.
Ny undersøgelse viser, at højreorienterede bliver tre gange så nemt bange som resten af befolkningen.

Psykologi hypnose
Hypnose påvirker hjernens aktivitet.
En ny undersøgelse peger på, at specifikke områder af hjernen, bliver berørt af hypnose. Det kan måske forklare, hvad der sker i hjernen, når vi pludselig glemmer.

Psykologi kedsomhed
Når hjernen bliver uopmærksom
Forbindelserne mellem hjernecentre for selvkontrol, syn og tale dør ud, når vi keder os.

Psykologi køn tale
Abe-sladder peger på sprogets sociale oprindelse.
Forskere har opdaget, at makak-aber af hunkøn er meget mere snakkesalige end deres artsfæller af hankøn. Det styrker den teori, at menneskets sprog udviklede sig for at skabe sociale bånd.

Psykologi social hjernen
Sociale signaler får os til at mistolke
Sociale signaler fra andre mennesker kan narre vores hjerne så vores opfattelse af vertikale højder forvrænges. Undersøgelser viser, at når mennesker skal vurdere en stigning, overvurderer de dens vinkel mere, hvis de var alene, end hvis de er sammen med andre.

Psykologi social tale
Sladder har en social funktion.
Sladder gav os fremgang i forhistorisk tid, og i den moderne verden hjælper sladder os til at føle at vi har kontakt med hinanden.

Psykologi vold TV spil
TV og spil avler vold
Vold i tv, film og computerspil øger risikoen for, at børn bliver mere voldelige, når de vokser op.

teknik nanoteknologi miljø
Miljøproblemer påvist ved nanoteknologi, når nanopartikler spredes til jord
Kulstofbaserede nanopartikler (C60 fullerener) kan hæmme væksten af hurtigtvoksende bakterier i jord og carbon-nanorør hæmmer forplantningsevnen hos regnorme.

teknik mobiltelefon sikkerhed
Forskere: Antimobiltelefon-creme er rent fup
Når et stort kosmetikfirma i reklamer lader kittelklædte "eksperter" afprøve en creme mod elektromagnetisk stråling er det rent fup, og folk skræmmes unødigt mod strålingen, viser forsøg.

teknik mobiltelefon sikkerhed
Mobiltelefoner skader hukommelsen
Rotter bliver dårligere til at koncentrere sig og huske, hvis de udsættes for to timers mobiltelefoni om ugen.

teknik mobiltelefon trafik
Mobiltelefonen distraherer i trafikken
Fire gange flere kørte fordi en frakørsel, når de talte i mobiltelefon end når de talte med en passager i bilen.

Gå til hovedsiden for BioNyt - Videnskabens Verden