LOSSEPLADSER

Inden december 1981 skal lossepladserne i Danmark undersøges for indhold af giftstoffer. Undersøgelsen skal give Miljøstyrelsen overblik over giftdepoter i Danmark. I de seneste år har man nemlig konstateret ubehagelige virkninger fra flere giftdepoter, f.eks. fra Cheminovas depot ved Harboøre Tange, i Kjærgård Plantage ved Henne Strand, hvor der for 6 år siden blev udstedt forbud til Grindstedværket mod at bruge denne depotplads. Folketinget har bevilliget 25 millioner til at fjerne giften ved Harboøre tange. For over 2 år siden blev der i Nr.Åby på Fyn fundet nedgravede gifttromler ved siden af en cykelfabrik. Tromlerne ligger stadig i jorden. 11978 måtte Frederikssund kommune lukke 5 vandboringer, fordi grundvandet var forurenet af gift fra et nedgravet lager, og også her ligger giften i jorden endnu. I Ballerup er der fundet endnu et giftlager fra Cheminova. På Toftegårds Plads, midt i København, er der fundet rester af et større giftlager. Endelig er der i Holbæk i årevis blevet læsset giftstoffer af ved fjorden. Man vil tidligst til maj 1981 påbegynde prøveboringer på dette sted. (TV-avisen marts 1981).

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 4




Du kan tegne abonnement på
BioNyt: Videnskabens verden
her!


Forsiden af BioNyt nr. 128