INSULIN FINDES I BAKTERIER

Coli-bakterien Escherichia coli K12 bruges 1 forsøgene på at lave insulin ved indsættelse of insulingenet i bakterien. Nu har forskere parakdoksalt nok fundet, at den selv samme bakterie producerer et stof, som er meget lig det menneskelige insulinhormon. Et tilsvarende "insulin" er blevet isoleret fra den en-cellede protozo Tetrahymena og fra svampene Aspergillus og Neurospora. Stoffet ligner insulin ved dets virkning på omdannelsen of glucose til fedt, og det reagerer med antistof mod svineinsulin. Opdagelsen kan dels få betydning for de firmaer, der har satset formuer på at producere syntetisk insulin, men opdagelsen er også interessant ud fra et udviklingsteoretisk synspunkt. Man har tidligere troet, at insulinhormonet kun optrådte hos højtudviklede dyr. Nu må man antage, at insulin allerede har haft en vigtig betydning i primitive encellede organismer, f.eks. som et kemisk meddelerstof. Dette stof kan derefter have fået udvidet sit funktionsområde hos senere udviklede organismer. Dette kan samtidig betyde, at insulin i primitive organismer fungerer som et simpelt nervesystem, og at hormonsystemet og nervesystemet har udviklet sig fra det samme udgangspunkt. New Scientist 5.feb.1981 s.339 (ref. fra Proc. of the National Acad. of Sci. bd.77, s.6184).

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 4




Du kan tegne abonnement på
BioNyt: Videnskabens verden
her!


Forsiden af BioNyt nr. 128