FATTIGE UNDGÅR HODGKINSYGE

Hodgkins sygdom er en ofte fatal cancer i lymfekirtlerne. Sygdommen viser sig at være mest almindelig hos personer, der kommer fra relativt velstillede hjem, særligt fra små familier, som bor l enkeltfamiliehjem og som kun havde omgang med relativt få 'kammerater som børn. En undersøgelse foretaget af Nancy Gutensohn og Philip Cole sammenlignede 225 patienter, der led af Hodgkins sygdom med 447 raske personer af samme alder. Resultaterne tyder på, at børn, der er opvokset i store familier under mindre beskyttede forhold, har større sandsynlighed for at udvikle immunitet mod sygdommen, end børn, der har været mere isoleret under opvæksten. Forskerne foreslår, at Epstein-Barr virus, som forårsager mononucleose, kan have forbindelse med Hodgkins sygdom. Således har patienter med Hodgkins sygdom dobbelt så ofte haft mononucleose som raske personer. New Scientist 29/1-81 s.278 (ref. fra New England Journal of Medicine bd.304, s.135).

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 3




Du kan tegne abonnement på
BioNyt: Videnskabens verden
her!


Forsiden af BioNyt nr. 128