GRØNLÆNDERE OG BLODPROPPER

Åreforkalkningens følgesymptomer, f.eks. blodprop i hjertet, er i den vestlige verden skyld i op mod halvdelen af alle dødsfald. Men denne sygdom er nærmest ukendt i Grønland, hvor kun 3, 5% af alle dødsfald skyldes blodprop i hjertet. I det nordvestlige Grønland, hvor befolkningen i højere grad lever på traditionel vis, er sygdommen praktisk talt ukendt. J. Dyerberg og H.O.Bang har ved undersøgelser gennem de seneste år fundet frem til forklaringen herpå. En medvirkende årsag er, at grønlændene har betydeligt mindre fedt i blodet. Deres kost er ganske vist rig på fedtstof og proteiner, men den er fattig på kulhydrater. Det lave blodfedt hos grønlænderne nedsætter åreforkalkningen. Den vigtigste årsag til den ringe blodpropdannelse skyldes dog et andet forhold.

Når der sker en indre læsion af en blodåre, vil blodpladerne danne et stof (prostaglandin A2 eller "TXA2"), der fremmer sammenklumpningen af blodpladerne omkring læsionen af blodkarret. Dette stof dannes ud fra et forstadie: arachidonsyre. Processen modvirkes af, at det sunde blodkarvæv danner et anti-klumpningsmiddel, prostacyclin eller "PGI2", der i øvrigt også hører til stofgruppen prostaglandiner. Også' dette anti-klumpningsmiddel dannes ud fra forstadiet arachidonsyre. Danskere har højt indhold af arachidonsyre i blodet, mens grønlændere har meget lidt arachidonsyre i blodet. Denne forskel skyldes alene en forskel i spisevaner, idet grønlændere, der lever i Danmark, ligner danskerne med hensyn til koncentrationen af arachidonsyre i blodet. Medens grønlænderne således kun har ringe mængde arachidonsyre i blodet, har de til gengæld meget af stoffet eicosapentaensyre "EPA" (udtales: eicosa-penta-en-syre). Dette stof kommer fra hval, sæl og fisk, som kun indgår med ringe vægt i den danske kost. Stoffet EPA fungerer som et forstadie til det antiklumpningsmiddel, som det sunde blodkarvæv danner. Derimod kan EPA ikke fungere som forstadie til sammenklumpningsmidlet, som dannes af blodpladerne. Herved adskiller EPA sig fra arachidonsyre.

Ud fra denne viden er det forståeligt, at blodpropper er sjældne hos grønlændere. Det skyldes, at blodpladerne har sværere ved at klumpe sig sammen. Allerede Hans Egede omtalte (1741) eskimoernes tendens til næseblod. J.Dyerberg og H. O. Bang kunne påvise, at blødningstiden var dobbelt så lang for grønlændere som for danskere.

Det vides ikke, om EPA-tilskud i kosten hos danskere kan udkonkurrere arachidonsyren i vores blod. Levertran indeholder 10% EPA, men levertran er ildesmagende og har et for højt indhold af A- og D-vitamin, som er skadeligt i store mængder. Derimod ville en Industriel produktion af et EPA-præparat være værd at forsøge. I øvrigt bør man forsøge at bevare grønlændernes nuværende kostvaner. Naturens Verden nr.1, 1981 s.24.

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 3




Du kan tegne abonnement på
BioNyt: Videnskabens verden
her!


Forsiden af BioNyt nr. 128