ANTISTOF MOD KRÆFT

En ny metode til antistofdannelse kan måske erstatte kemoterapi mod brystkræft. Ca. 25.000 af de mere end 90.000 brystkræfttilfælde, som forekommer i USA hvert år, er afhængig af hormonet østrogen dvs. at de for at vokse kræver hormoner, som kommer fra ovarierne hos unge kvinder eller fra binyrekirtlerne hos ældre. Hvis disse østrogenafhængige brystkræfttilfælde er blevet spredt i kroppen, kan de behandles, enten ved at fjerne de hormonproducerende kirtler, eller ved at give patienten stoffer, som modvirker hormonernes virkning. De kræfttilfælde, der ikke er hormon-afhængige behandles med kemoterapi, dvs. med celleødelæggende stoffer. En ny teknik udviklet af Cesar Milstein og George Kohler ved Laboratory of Molecular Biology, Cambridge, England og videreført af Geoffrey Greene og Elwood Jensen, University of Chicago, har til formål at danne antistoffer mod brystkræft. Teknikken går ud på at dyrke kolonier af fusionerede celler ("hybridomas"), som udskiller en enkelt type antistof.

De fusionerede hybridomas-celler består af miltceller fra rotter, hvor rotten er immuniseret med et fremmed molekyle - i dette tilfælde et hormonmodtagende protein (hormonreceptorprotein) - og miltcellerne fusioneres derefter med cancerogene museblodceller. Hybriden indeholder forældrecellernes egenskaber og fabrikerer mængder af ren antistof i en uendelighed. Chicago-forskerne har fundet frem til en metode til at rense de hormonmodtagende proteiner fra andre proteiner i det syge brystvæv. Metoden består af en kromatografisøjle, der er pakket med kugler, som er dækket med et hormon, østridiol. Kuglerne fanger det hormonmodtagende protein fra blandingen af celler i brystkræftpræparationen, som hældes over søjlen. De tilbageholdte proteiner bruges derefter til at immunisere rotterne. Jensen og Greene samarbejder nu med Abbott Laboratories, som har sat penge i projektet. New Scientist, 20.nov.1980, s.505.

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 1




Du kan tegne abonnement på
BioNyt: Videnskabens verden
her!


Forsiden af BioNyt nr. 128