SVAR på spørgsmål om hundes sygdomme:

Aflivning. Ifølge dansk lovgivning må aflivning kun foretages af personer, der har modtaget uddannelse heri. En hund eller specialhund aflives hurtigst og bedst ved skydning. Skyd i krydset mellem øjne og øre (se tegning DEL 1). Punkt 11 i DEL 1 forklarer også, hvordan man kan aflive ved indsprøjtning af en gift i en vene. Det virker uetisk at skyde en hund. Overvej alle alternativer før denne løsning vælges.

Alkoholforgiftning. Den almindeligste årsag til alkoholforgiftning bortset fra i de tilfælde hvor ejeren synes at hunden skulle have det lidt sjovt er når hunden ved uheld har spist ugæret dej. Dejen kan da gære videre i hundens mave og herved danne alkohol der så påvirker den eller ligefrem forgifter den. Behandlingen er symptomatisk. Er dejen lige indtaget så giv brækmiddel. Se dette.

Aggressivitet. Mere disciplin. Mere skoledressur. Ved slædehunde ny plads. Tænk også på om hunden er understimuleret i det daglige. Er det et svært tilfælde behandl med inj. Promonx®, og injicer 5 ml under huden i nakken. Behandlingen kan gentages hver 3. Uge, indtil hunden er acceptabel i sit væsen. NB! Husk Promon® er et hormon.

Albueledsdysplasi. Se dysplasi. Samtlige hunde, der skal anvendes i tjeneste øjemed, bliver radiologisk undersøgt (røntgenundersøgt), før de bliver godkendt til tjenestebrug. En del racer bliver også undersøgt radiologisk for albueledsdysplasi før de indsættes i avl. Der findes fire grader (0, 1, 2 og 3. 0 er bedst)) Lidelsen er medfødt. Hunden halter tiltagende. Evt. ses hævelse ud for det syge albueled. Hævelsen føles blød og med “vandigt” indhold. Skyldes en manglende udvikling og korrekt forbening i albueleddet under opvæksten (ununited processus anconeus). Lidelsen er uhelbredelig. Medicin eller operation kan overvejes. Se tegning i DEL 1.

Algeforgiftning. En speciel forgiftning, der opstår når hunden drikker af vand, der er “forurenet” med giftige alger. Det er især rødalger, som er de farligste. Forgiftning med grønne alger er også beskrevet. Symptomerne er uspecifikke såsom nedstemthed, brækninger, ingen feber og diarré. Symptomerne opstår indenfor et døgn efter optagelsen. Behandles efter symptomerne. Se under forgiftning. Sekundært kan hunden ved optagelse af for eksempel muslinger, der indeholder giftalger ligeledes blive forgiftet. Et eksempel på en giftalge er furealgen, Dinophysis acuminata, som producerer algegiften DSP. En anden alge er hen på sommeren kan forgifte hunden hvis den drikker af badevandet er blågrønalgen, Nodularia spumigena. Symptomerne er opkastninger og senere diarre. Der kan komme nyre- og leverskader. Maveslimhinde- og tarmbetændelse med blødninger og slimhindesår. Det er især i juli og august og hvis vandet se ”grønt” ud. En lidt snigende ”forgiftning” er den hvor hunden over længere tid indtager mindre mængder ”giftige” alger for så langsomt udvikler kroniske lever- og nyreskader. Har du et fuglebad stående den drikker af?! Behandlingen er i alle tilfælde symptomatisk. Det vil sige støttende behandling og symptomlindrende. Væsketerapi og skånekost. Et ”skud” kortison og penicillinbehandling. Se under de enkelte behandlinger.

Vi starter for oven. Først kommer:

Række. 1. Række er sækdyr. 2. Række er trevlemunde. 3. Række er hvirveldyr. Sådan fortsætter Række indtil 14. Række. Under 3. Række hvirveldyrene kommer så:

Klasse. 1. Klasse er bruskfisk. 2. Klasse er finnefisk. 3. Klasse er fugle. 4. Klasse er pattedyr (mammalia). Under 4. Klasse hvirveldyr kommer så:

Orden. 1. Orden, 2 Orden …. Indtil vi kommer til 10. Orden rovdyr (Carnivora). Her begynder det at blive interessant!! Hvis du vil videre med din kone (eller dig selv) så skal du fortsætte ude på 18. Orden primater. Under 10. orden kommer så:

Underorden (nu var du lige så glad og havde overblikket ikke sandt?). Under denne underorden hører 1. Underorden katterovdyr (Feloidea) og 2. underorden hunderovdyr (Canoidea). Træk bare vejret lidt, nu bliver det lidt lettere for nu kommer så:

Familie. 1. familie er hundefamilien (Canidea). 2. familie er bjørnefamilien (Ursidae). Kan du se hvad 4. familie er? Under familie kommer så:

Slægt. For at gøre det en tand lettere ser vi nu bort fra numrene og nævner bare de forskellige: Sjakal (Canis Aureus), Ræv (Vulpes vulpes), Tamhund (Canis familaris) og Ulv (Canis lupus). Så kig selv videre ned af stigen og se at det næste er:

Art. Læs selv om de forskellige arter. Efter arterne kommer så:

Racer. Der findes ca. 258 forskellige hunderacer. Langt de fleste fugle er arter. Det er ganske sjældent at finde racer indenfor fuglene. I hvert fald for os almindelige. Jeg kender kun nogle få mågeracer. Når der er forskelle på dyr helt hernede i denne del af skemaet er det som regel underarter. Det vi kender mest er menneskeracer og racer af dyr som vi har domesticerede. Grænsen for at man kan formere sig ligger mellem art og race. Der findes kun få undtagelser (for eksempel hest og æsel). Nederst kommer så:

Det enkelte individ. For eksempel min elskede hund: Soffy.

I bogen "HUND KEND DIN KROP" er der grafik som lettere forklarer dette.

Ataxi. Slingerhed. Stammer i langt de fleste tilfælde fra hjernen eller rygmarven. Årsagerne er rigtig mange. Er den pludselig opstået? Har den altid været der? Er den kommet snigende mere og mere? Tænk også på forgiftning!! Tænk også på meningitis!

Atropinbehandling. Er din hund forgiftet og er nervesystemet påvirket, eller er der risiko for at det er en ”nervegift” kan du forsøge med en atropin-behandling. Atropin findes hos alle læger og dyrlæger. Giv gentagne injektioner indtil pupillerne bliver store. Start med o,5 til 2 mg. Sprøjt dyb ind i en muskel eller endnu bedre ind i en vene.

Babesia/Babesiose/Piroplasmose. Kaldes populært for blodpis. Skyldes en parasit ved navn Babesia canis. Parasitten er en blodparasit, der overføres med flåter. Flåten, der overfører sygdommen, er husflåten (rhipicephalus sanguineus). Den findes ikke i DK, men hunde på arbejde i udlandet, især subtroperne, er disponerede for at få sygdommen. Parasitten vandrer ind i de røde blodlegemer og sprænger dem. De ødelagte blodceller og deres hæmoglobin udskilles med nyrerne og urinen bliver derved “portvinsfarvet”. Hunden bliver syg og får feber. Slimhinderne bliver hvide og senere ikteriske (gule/gulsot). Der kommer appetitløshed og lever og milt hæver op. I en blodprøve kan man, i et såkaldt udstrygningspræparat, se to komma lignende legemer i de røde blodlegemer. Giv blod, jern og/eller væske terapi. Behandl med inj. Acaprin® Bayer. Dosis er 0.25 mg/kg sub cutant. Forebyggende kan der vaccineres mod lidelsen. Vaccinen hedder Pirodog® og er fra firmaet Rhone Merieux. Sufficient immunitet opnås bedst ved en basisvaccination to gange med 1 måneds mellemrum.

Bedøvelse af hund. Se bogen: Hund Kend Din Krop

Bekæmpelsesmidler, Forgiftninger. Planteukrudtsgifte de såkaldte herbicider er som regel i det akutte stade ikke så giftige. Værre er det hvis hunden over lang tid og i små mængder hele tiden optager plantegiften. Her kan både lever og nyre tage skade. Akut gives væsketerapi og evt. en portion medicinsk kul ned i maven. Insektgifte/insekticider er værre. De indeholder ofte de såkaldte cholinesterasehæmmere. Dette giver usikker gang, brækninger og diarre. Man kan tydelig se at hunden forgiftet. Den slingrer og får evt. kramper. Væsketerapi. Og atropinbehandling. Se dette. Rottegift og musegift er beskrevet separat. Se disse. Kemiske stoffer. Glykolforgiftning. Stoffet glykol(ætylglykol) er en alkohol der bruges som antifrostmiddel i blandt andet kølervæske på biler. Det er ikke så sjældent en forgiftning som man skulle tro. Selv små mængder kan være dødelige. Kroppen bliver ”sur”. Ikke psykisk men kemisk set. Væsketerapi med en smule alkohol. Den almindelige alkohol udkonkurrerer nedbrydningen af glykolen hvorfor den udskilles før den er nedbrudt til farligere stoffer. Giv endvidere natriumbikarbonat tabletter. Tabletterne fås med 500 mg pr tablet. Giv 1 til to tabletter flere gange i løbet af dagen. Natriumbikarbonat, der skal neutralisere den ”sure” krop kan også gives som drop/infusion. Alkoholforgiftining. Se dette.

Benbrud. Støtte på benet er umuligt. Store smerteytringer. Den brækkede knogle har ofte en forkert stilling eller retning. Behandling: Bedøv først og reponér (sætte på plads) derefter benet, hvis det har en forkert stilling. Læg en skinnebandage eller endnu bedre en gipsbandage. Ingen eller let arbejde i 4 uger. For slædehunde op på slæden i 2-4 uger. Aflivning kun i nødstilfælde. Åbent benbrud skal samtidig behandles og der gives penicillin (se dette). Se gipsbandage.

Beroligelse af hund. Se bogen: Hund Kend Din Krop


Betændelse. Henfald af organismens væv som følge af en infektion, ætsning, forbrænding, forfrysning eller anden påvirkning af vævet, hvorved vævet dør og henfalder (nekrotiserer). Er betændelsen udvendig på organismen, renses stedet dagligt med klorhexidin eller 3 % brintoverilte og giv samtidig en penicillinbehandling (se dette). Der ses rødme, varme, hævelse, ømhed/smerte og pus/flåd fra stedet. Er betændelsen indvendig i organismen, så giv en penicillinbehandling. En særlig form for betændelse hvor betændelsen ikke skyldes en infektion (for eksempel med en bakterie) kaldes en aseptisk betændelsae, mens en betændelse der skyldes en infektion kaldes en septisk betændelse.


Bidsår. Vurdér såret. Overfladiske sår og skrammer heler af sig selv. Rens med klorhexidin, brintoverilte 3 % eller varmt sæbevand. Større bidsår skal penicillin behandles eller sys. Bidsår (mindre end 1 cm). Behøver ikke nødvendigvis at blive syet. Hvis det ikke sys skal såret holdes åbent ved daglig rengøring i klorhexidin, brintoverilte 3 % eller varmt sæbevand. Penicillinbehandling (se dette). Bidsår (større end 1 cm). Disse bidsår er som regel kombineret med udrivninger (delacerationer). Blodstandsning. Rensning af såret. Revidering (renskæring eller renklipning af sårrandene). Syning. Penicillin (se dette). Blodstandsning. Se dette. Rensning. Rens kun det mest nødvendige. Det drejer sig om løse hår, hudrester og skidt. Gør det så godt du kan, lidt skidt skader ikke. Revidering. Betyder at man klipper eller skærer såret pænt, så der ikke hænger trevler, skæve hud- og vævsrester tilbage. Endvidere fjerner man det mest mørkerøde kød (debridment). Det er nemlig allerede dødt eller har i hvert fald allerede kredsløbsproblemer og vil efterfølgende dø, hvorved heling besværliggøres. Jo bedre man reviderer, jo hurtigere heler såret. Kan såret ikke renses helt indlægges et stykke gaze i såret, og der sys rundt om gazen (meche). Mechen kontrolleres daglig og skiftes eventuelt. Penicillin (se dette). Syning. Kaldes også suturering. Se dette. Penicillin. Se dette.

Bistik. Se insektstik.

Bjørneklo. Se ulveklo og vildtklo.

Blefaritis. Betændelse i øjenlåget. Kan skyldes bakterier (oftest) (især stafylokokkus aureus), parasitter og allergi. Undersøg øjelåget. Er det på begge øjenlåg for oven og forneden? Er det på begge sider. Behandl med penicillin (Fucidin® salve) ved mistanke om en bakterieinfektion. Behandl med dixanthogen olie ved mistanke om parasitter (vær forsigtig med olien på grund af øjet, idet olien ikke må komme ind i øjet). Behandl for allergi universelt, hvis der er mistanke om allergi.

Blodforgiftning. En infektion hvor bakterier går over i blodbanerne. Store doser penicillin. Væskebehandling. Ro. Konstant overvågning.

Blod i urinen. Se under prostata, blærebetændelse og blæresten.

Blodansamling. Går væk af sig selv i langt de fleste tilfælde. Må ikke skæres op. Kun i tilfælde, hvor blodansamlingen har en sådan størrelse eller sæde, at det er en lidelse eller belastning for hunden. Hvis blodansamlingen skæres op, skal der gives penicillin (se dette), idet der så kan gå betændelse i såret. Blødningen kan endvidere fortsætte, hvis man skærer blodansamlingen op, mens den tvært imod standser, hvis man ikke skærer hul og tømmer blodet ud.

Blodhoste. Hæmoptyse. Fremkommer hvis der opstår blødninger i halsen, luftrøret, bronkierne eller lungerne. Det kan være svært at opdage, idet hunden synker blodet. Ro, evt. væsketerapi og penicillinbehandling.

Blodmangel. Er et symptom mere end en diagnose. Find grundårsagen. Tænk på voldelig overlast, mave tarm lidelser, parasitter (indre - såvel som ydre), blødersygdom, forgiftninger (muse-, rottegift, kemiske gifte), nyrelidelser og mangelsygdomme. Slimhinderne bliver blege. Til sidst porcelænshvide, nedsat ædelyst, svaghed, åndedrætsbesvær, kollaps og død. Hvile, behandl grundlidelsen, jerntabletter for eksempel Ferrofumarat® tabletter 66 mg, dosis 1 tablet dagligt i 28 dage. Proteinrigt foder for eksempel rå kvielever. Tilskud af B vitaminer og E vitaminer. I alvorlige tilfælde blodtransfusion. Se også shock. Jerntabletter må ikke gives i akutte tilfælde af blodtab.

Blodprop. Kaldes også embolus eller tromboembolus. Trombe betyder en fastkilet masse, der stammer fra blodets ejendele. Embolus betyder et fremmedlegeme, der føres fra et kar til et andet, og der sætter sig fast. Et embolus kan både være fast, flydende eller luftformig. Symptomerne er mangeartede afhængig af sædet for proppen. Det “bagvedliggende” væv lammes eller dør. Evt. optræder stærke smerter, især hvis en muskelgruppe er ramt. Forsøg med store doser acetylsalicylsyre (for eksempel albyl) hver tredje dag til bedring og store doser B-vitaminer. Ved større lammelser er prognosen slet. Mindre lammelser kommer sig. Vent og se tiden lidt an. De såkaldte antikoagulantia kan også anvendes. Her gives for eksempel inj. Heparin® 5000 i.e. s.c. (under huden) hver 8. til hver 12. time.

Blodprøve. Udtages bedst i en vene i forbenet (Vena Cephalica). Den findes ved at stase (standse/bremse) venen med et tryk på, eller pålægning af gummislange i hundens albue. Venen vil da fremkomme på overfladen af hundens underarm. Udtagning er bedst med en 19 G kanyle. Rasering er ikke nødvendig. En anden god vene er Vena Saphena, der ligger på ydersiden af hundens bagben under hasen og skråt hen over archillessenen. Disse to vener er ligeledes gode til intra venøst indgift.

Blodstandsning/Blødninger. Småblødninger (veneblødninger) standser af sig selv. En let forbinding med evt. kold vand eller is fremmer blodstandsningen. De lidt større blødninger standser efter 20 min.. Hold en forbinding fast presset på stedet. Læg en forbinding og skift den dagligt. Giv penicillin (se dette). Arterieblødninger (pulserende blødninger) standses med trykpålægning, trykbandage eller knebelpres. Knebelpres må kun ligge i 20 min. Hvis der skal arbejdes med såret, for eksempel sys, kan det være en fordel at sætte en tang (korntang eller pean) på det/de af blodkarrene, som bløder mest. Når tangen er sat på blodkarret, lægges der en tråd (sutur) rundt om karret. Hvis blodkarret er svært at finde, sys der på kryds og tværs ned i dybden, indtil blødningerne er holdt op. Se også indre blødninger og ydre blødninger. Små blødninger (kappilærblødninger) for eksempel efter afklipning af vorter, kan standses ved kauterisation. Se kauterisation. Pensling med Ferriklorid 50% kan også stoppe småblødninger for eksempel efter negleklipning.

Blodtransfusion. I tilfælde hvor hunden har tabt store mængder blod, er stærkt forkommen eller på anden måde er dehydreret kan man foretage en blodtransfusion. Dette kan også foretages, hvis det er umuligt at give væsketerapi eller plasmaekspandere. Tænk ikke så meget på blodtyper. Bland evt. donorblod i en skål sammen med recipientblod. Giver dette hæmolyse i skålen (blodet går i opløsning og det hele farves diffust rødt på grund af sprængte røde blodlegemer), er der ikke forligelighed mellem donor og recipient. Til tider skal en blodtransfusion dog gå stærkt og man kan da tappe ca. 60 - 90 ml liter blod fra donor (i blodpak® pose) og herefter give recipienten blodet umiddelbart derefter ind i en vene. De første ml gives meget langsomt. Begynder hunden at puste og får ubehag eller åndedrætsbesvær, standses infusionen straks, og der findes en anden donor. Optræder der ingen synderlige symptomer fortsættes blodtransfusionen. En trettendedel af kroppen er blod. Heraf kan der tappes ca. 2-3 % afhængig af donors kondition. Generelt kan man maksimum tappe donor indtil symptomer på slaphed opstår. Stiger donors respiration pludselig standses tapningen straks.

Blodøre. Othæmatom. Er en ansamling af blod mellem øreflappens hudlag. Kan blive stor. Der er tre behandlingsmetoder afhængig af blodansamlingens størrelse: Ingen, tømning og operation. I de to sidst nævnte behandlinger gives penicillin (se dette). Se også under blodansamling. Et blodøre er ofte smertefuldt og kommer på grund af en voldelig overlast af øreflappen. Oftest på grund af voldsom rysten på hovedet. Undersøg derfor det ydre øre (betændelse, fremmedlegeme, insektstik). Mindre blodører går væk af sig selv. Giv smertestillende. Er hunden hæmmet af øret overvej tømning eller operation. Tømning kan mest simpelt foregå med en skalpel at skære et ca. 1½ cm. langt hul midt på blodansamlingen på indersiden af øret. Giv evt. bedøvelse eller beroligende først (se dette).

Blærebetændelse. Cystitis. Hunden går og “sjattisser”. Evt. ses der blod i urinen. Der ses trængninger. Det “svider”, når den holder op med at urinere. Slikker sig. Sjældent feber. Kun hvis lidelsen vandrer opad. Temperaturen er ofte under normal. Tænk også på urinsten. Forsøg at trykke op i bughulen foran bækkenet. Føles skuren af sten, se under urinsten. Røntgen sikrer diagnosen. Giv en sulfakur (se dette) i 14 dage. Afkogt koldt vand eller tynd te.

Blæresten. Urolithiasis. Helt eller delvis blokering af urinafsætning. Hunden slikker sig og har trængninger. Den sparsomme urin, der kommer, er evt. blodtilblandet. Ved dyb palpation (trykning/gennemføling) af bughulen findes blæren udspilet, og hunden viser smertereaktion. Almenbefindendet er forstyrret. Hunden virker depressiv. Store doser acetylsalicylsyre (albyl), ammoniumklorid 1 gram daglig i foderet eller Urical® (dosis står på flasken) i drikkevandet. Ved svære tilfælde helbedøvelse, indlægning af kateter eller udklemning. Efterbehandl med en sulfakur i 14 dage (se dette).

Blødersygdom. En arvelig (kønsbunden til x-kromosomet, recessiv) sygdom, der især ses hos schæferhunde. Blødninger har svært ved at standse. Der kan komme blødninger over alt i kroppen, for eksempel i led eller i mundhule. Lidelsens grad er forskellig fra dyr til dyr. Er lidelsen alvorlig anbefales aflivning af hunden. Mildere grader kan holdes i ave ved at tænke på, at al blødning skal undgås. Kødben, gnaven i hårde ting og lignende. Der findes en del medicin, som forværrer tilstanden, herunder hører acetylsalicylsyre, promaziner, fenylbutazon, nitrofuraner, sulfonamider, penicilliner, fenotraziner, antihistaminer, lokale bedøvelsesmidler, østrogener, de såkaldte antiflamatoriske midler og plasmaekspandere. Vær forsigtig med injektioner. De kan give blødninger.

Blødning/blødninger. Se under blodstandsning.

Blå pas/EU-pas/Pas til selskabsdyr/Pet passport. Fra 01. oktober 2004 indførte EU de ”blå” pas til kæledyr. Det betyder at hunde, katte og fritter der ønskes transporteret over internationale grænser skal være forsynet med et Pet Passport. Passet indeholder oplysninger om dyret, dets signalement, mærkning (chips eller tatovering) og dyrets vaccinationsstatus. Afhængig af hvilket land man vil rejse ind i skal dyret være vaccineret mod rabies eller mere. Visse lande kræver tillige en blodprøve af dyret for at se om rabiesvaccinen ”har slået” tilstrækkelig an. Samme lande ønsker tillige at dyret får en ormekur lige før indrejsen. I det blå pas er der plads til at føre alle disse ting ind.

Borrelia/Borreliose. Infektion i blodbanerne med en spirokæt bakterie ved navn Borrelia burgdorferi. Infektionsvejen er oftest gennem smitte via skovflåten Ixodes ricinus. Overførselen sker gennem flåtens munddele under blodsugningen. Da der er en latenstid for smitten fra det øjeblik, flåten begynder at suge blod, og indtil smitten indtræder på 24 timer, kan smitte undgås, hvis flåten fjernes inden, 24 timer efter den har bidt sig fast på hunden. Ca. 16 % af alle hundene i Danmark er seropositive i blodet. Det vil sige, at de på et eller andet tidspunkt har været smittet uden absolut at være blevet syge af den grund. Sygdommen har i det akutte stadie følgende symptomer: Feber, nedstemthed, træthed, hævede lymfekirtler, halthed og muskelsmerter. Leddene kan endvidere, især på forbenene, hæve. Hos mennesker kaldes sygdommen også Lymes disease og er mere alvorlig med tre faser, angreb på nervesystemet og senreaktioner. Behandles med almindeligt penicillin. Se penicillinbehandling. Visse forskere angiver at myg kan være smittebærere af Borrelia.

Botulisme. Pølsesyge. Ses meget sjældent hos hunde. Skyldes forgiftning med et giftstof fra en bakterie, der hedder Clostridium botulinum. Det er den kraftigste gift, som kendes. Ses især, hvis en hund fortærer et dødt dyr der har ligget en rum tid så bakterien har kunnet vokse frem og dannet giftstoffet. Hunden lammes tiltagende, startende bagfra. Med den tiltagende lammelse ses også nedsat styrke i hovedmuskulaturen. Herved besværliggøres foderindtagelsen og øjenreflekserne. Sekundær betændelse i øjnene optræder (keratitis). Pupillerne i øjnene bliver store (mydriasis). Chancerne for helbredelse er minimale.

Brok. Definition: En unormal fremtrængen af et organ eller dele deraf gennem væggen af en legemshule. Årsag: Medfødt eller erhvervet. Den medfødte kan skyldes en medfødt vid lyskekanal eller for eksempel navleåbning. Den erhvervede kan skyldes betændelse, forøget tryk i bugen, forøget træk (i for eksempel navlen), voldelig overlast eller en arvelig medfødt svaghed i det pågældende væv. Typer: Navlebrok, Lyskebrok/pungbrok, mellemkødsbrok, bugbrok og den lidt sjældnere mellemgulvsbrok. Behandling: Lige fra ingen over opbinding til operation. Alt afhængig af brokkets sæde og størrelse. Observation er her en vigtig ting, idet et brok kan blive indeklemt. Det betyder, at det omkringliggende væv langsomt lukker sig sammen, uden at organet inde i brokken når at trække sig tilbage. Det indeklemte organ vil så langsomt dø af, under store smerter. Navlebrok. Ses hyppigt hos hunde, især ungdyr, og volder sjældent problemer. De fleste går væk af sig selv. Observation og evt. optrykning eller opbinding er dog vigtig. Størrelsen kan variere meget. De helt store navlebrok bliver oftest opereret, især hvis de opstår hos de lidt ældre dyr. Lyskebrok. Forekommer både hos han- og hunhunde. Årsagerne kan være forskellige mest alderdoms betingede, idet vævet i lysken med alderen svækkes. Brokket kommer når trykket fra bughuleorganerne bliver for stort. Tarmene presses langsomt ned i lyskekanalen og trænger så langsomt mere og mere frem under huden. Denne tilstand forværres og skal derfor nøje følges. Det ender som regel med operation, med mindre hunden er meget gammel, eller lidelsen kun skrider meget langsomt frem. Hvis lyskebrokket trænger helt ned i pungen kaldes lidelsen nu pungbrok. Pungbrok kan forekomme enten i den ene side eller i begge sider. Ved tæver kan det være svært at opdage et lille lyskebrok idet lidelsen ofte skjules af yveret. Mellemkødsbrok. Mellemkødsbrok ses så godt som kun hos hanhunde over 6 år. Det er en fremtrængen af tarme med eller uden tilbehør (tarmnet) i kødet omkring anus. Oftest ved siden af endetarmen. Årsagen kan være for eksempel arvelig disposition, hormonel uligevægt, kronisk forstoppelse eller voldsomt hævet prostata gennem lang tid. Altså med andre ord faktorer, som giver store trængninger (afføringsfornemmelser) gennem længere tid. Denne lidelse er noget skidt. Det ender næsten altid med operation. Desværre vender lidelsen ofte tilbage, hvilket man skal holde sig for øje før man eventuelt indleder en større behandling af ens bedste eje, uden at der er reelle chancer for komplet helbredelse. Bugbrok. En fremtrængen af organer eller dele heraf på usædvanlige steder på bugen. Dette skyldes næsten altid en voldelig overlast, hvor det under huden liggende væv er beskadiget eller svækket. Kan forveksles med en byld, en tumor eller en blodansamling. Forskellen er dog at en byld gør meget ondt og er varm. En blodansamling gør ikke nær så ondt og er ikke varmere end huden på resten af kroppen. En tumor er hårdere end en byld og en blodansamling. En brok kan til forskel fra de andre lidelser ofte skubbes mere eller mindre ind på plads for så langsomt at vende tilbage. Hold øje med brokket, bliver det mindre og går væk så er alt OK, men bliver det større eller ikke vil gå væk, så skal det opereres. Mellemgulvsbrok. Ikke at forveksle med mellemkødsbrok, der jo sidder i skridtet. Mellemgulvet er den muskel-sene-plade, der adskiller brysthulen fra bughulen. Altså lunger og hjerte fra resten af organerne. Mellemgulvet sidder inde under ribbenene. Her kan der opstå en revne i mellemgulvet, hvor så efterfølgende dele af bughulens organer kan trænge ind i hundens brysthule. Hunden får besværet åndedræt og smerter. Operation er helt nødvendig, når først brokket er indtrådt. Indtil operation så hold forparten højt, således at mest muligt kan glide tilbage i bughulen, og i hvert fald ikke yderligere glider ind i brysthulen. Årsagen er næsten altid voldelig overlast (spark, påkørsel).

Bronkitis. Hoste og flåd fra begge næsebor. Almenbefindende er som regel forstyrret. Let til ingen feber. Penicillin 8 dage (se penicillin behandling).

Brunst. Hanhunde er avlsdygtige hele året rundt. Tæver kommer i løbetid to gange årligt. Tæver bløder gennemsnitlig 9 dage, derefter kommer 9 dage slim. Bedste parringspunkt er på overgangen mellem blod og slim. Tæven “står”, hvilket betyder, at den er villig og løfter halen op og til siden. Avl. Planlægges i samarbejde med erfaren opdrætter. Tæven har ægløsning, lige når blødningen holder op. Skeden vil da have maksimum størrelse og være blød og fugtig. Der vil være en kraftig lugt fra skeden.

Brækket knogle. Se benbrud.

Brækket negl. Flækket eller brækket negl. Hvis den yderste tredjedel er brækket eller flækket så ingen behandling. Er halvdelen eller mere beskadiget, så træk eller riv neglen helt af, idet der ellers kan opstå komplikationer (klumpnegl, betændelse, halthed, smerter m.m.). Se evt. under bedøvelse eller beroligelse af hund. Giv efterfølgende penicillin.

Brækket tand. Gammelt brud (sort eller gul plet i midten) ingen behandling. Frisk brækket tand (rød prik i midten af tanden). Flere muligheder: Rodbehandling, fyldning og penicillin. Fyldning og penicillin. Penicillin (se dette). Tandudtrækning (tandekstraktion) og penicillin. Denne behandling frarådes. Prøv at redde, hvad reddes kan. Se under tandfyldning.

Brækmiddel. Det bedste middel er Apomorfin. Apomorfin (specialfremstilling) indeholder 10 mg apomorfin/ml = 1 ampul. Dosis er 1 ampul til en hund (20 til 50kg). Hunden skal sidde ned og ikke gå rundt. Så virker det bedst. Når det ønskede fremmedlegeme er brækket op så kan der gives modgift. For eksempel en ampul Narcanti®. Men da alle jo ikke lige har adgang til apomorfin så kan man fugte en god klat køkkensalt og lægge den helt bagest på tungeroden.. Dette er effektivt og godt men udebliver brækningen så pas på ikke at forgifte hunden med salt!

Brækninger. Er mere et symptom end en diagnose. Forsøg at finde årsagen. Ved mistanke om for megen mavesyre (hunden æder græs og brækker sig efterfølgende), så giv syreneutraliserende tabletter. Her kan for eksempel Alkasid®, Balancid®, Link® og Magnesia® tabletter anvendes. Tænk på om foderet er for “stærkt” (kødandelen er måske for stor). Dåsemad kan ofte give for stærk mavesyre. Start med 1 til 2 syreneutraliserende tabletter daglig. Faste et døgn. Giv sparsomt med vand, det vedligeholder brækningerne. Kog evt. vandet. Forsøg at klarlægge årsagen. Kan skyldes fremmedlegemer, forgiftninger og infektionssygdomme. Infektionssygdomme giver feber. Fremmedlegemer giver ingen feber. Forgiftninger giver lav temperatur..

Bugspytkirtelbetændelse. Se under pancreasinsufficiens.

Bursitis. Betændelse i en bursa. En bursa er en slimsæk i kroppen som nedsætter friktionen (gnidningen) mellem sener og knogler. Betændelsen er ofte aseptisk hvilket betyder at den er er uden tilstedeværelse af bakterier. Viser sig ved blød hævelse der ikke er øm og ikke varm og ikke er rød. Hævelsen skyldes forøget indhold i slimsækken. Ro og støtteforbinding. I sjældnere tilfælde tømning. Dette gøres lettest med en stor kanyle. Husk en efterfølgende penicillinbehandling. (se penicillinbehandling).

Bygkorn. Hedder også Hordeolum. Er en akut infektion i en hårsæk eller i en Meibomsk kirtel i øjet. Ses som en hård meget øm knude. Penicillinbehandling eller operativ fjernelse af det betændte område. Husk penicillin.

Byld. Absces. Varme, smerte, rødme, hævelse. Når bylden er moden (blød og med “flydende” indhold), så skær den op og rens byldhulen ud med klorhexidin eller brintoverilte 3 %. Giv penicillin (se dette). Er bylden ikke moden (hård) giv penicillin og evt. varme sæbebade to gange daglig indtil den bliver moden.

Bændelorm. Små led der kommer ud af endetarmen. Ligner riskorn, der kan bevæge sig. Giv bændelormekur og gentag den efter 6 uger. Brug Lopatol® eller Droncit®. NB! Lopper er mellemvært for hundens bændelorm. I DEL 1 er der et billede af en hund set bagfra hvor et bændelormled kravler ud.

Caries. Ses sjældent hos hund. Skyldes syreangreb af emaljen som følge af syredannende bakterier. Tyggebesvær, mundlugt, evt. skæv hovedholdning og evt. senere tandfistel. Plombering eller tandekstraktion.

Cauda Equina Syndrom. (Ofte kun kaldet Cauda equina). Er latin og betyder hestehale. (Cauda: Bagerst/bagtil og equina: Hestens). Medicinsk set, er det der, hvor selve rygraden i lænderegionen fra at være en samlet stor rygmarvsnerve går over til at blive en masse tynde nervetråde, der af udseende ligner hårene på en hestehale. Cauda equina er altså et anatomisk udtryk eller navn om du vil på den bagerste del af rygmarven. Sygdomme, der hører til disse nervetråde hedder cauda equina syndrom, men bliver i daglig tale ofte kun kaldt cauda equina. Sygdommen ses til tider også skrevet som CES. Lad mig lige slå fast at det ikke er en sygdom, men mere en fælles betegnelse for de lidelser, der har sæde i og eller omkring disse nervetråde. Fælles for lidelserne er at de kan give lammelser, slingerhed, besvær ved at at rejse sig, haltheder (enten på det ene eller begge bagben), smerter eller paræstesi (abnorm følsomhed eller kløe). Årsagerne er forskellige. Her kan for eksempel nævnes spondylose, diskusprolaps, forsnævringer af kanalen hvori nervetrådene ligger, forkalkninger og ustabilitet af sidste lændehvirvel og første sacralhvirvel. Det er især de stor hunderacer, der er disponerede for at få CES og sygdommen kan allerede optræde fra 4 års alderen, men kommer ofte først når hunden bliver ældre. Behandlingerne er ligeså forskelligartede som årsagerne. Primært skal behandlingen rette sig mod grundlidelsen. Det kan være lige fra ro over smertestillende medicin til store dyre operationer. Generelt gælder at CES er en fremadskridende uhelbredelig sygdom, hvor behandlingen mere eller mindre går ud på at fjerne symptomerne. I langt de fleste til fælde er en konservativ dvs. medicinsk behandling at foretrække og det vil jeg altid anbefale i hvert fald i starten. Operation er sidste udvej.


Cherry eye. Kaldes også Hardersk adenom. Ses især hos hvalpe og ungdyr. Rød hævelse der stikker ud af øjet i den inderste øjenkrog. Den hævede kirtel fjernes operativt (trækkes ud og klippes af). Penicillin i 8 dage. Se bedøvelse. Se smertestillende. Se penicillinbehandling.

Chok. Betyder (sjælelig) forskrækkelse. Kredsløbskolaps hedder: SHOCK (se dette).

Chokoladeforgiftning. Lad det være sagt straks: Jeg har i 25 år som dyrlæge aldrig set en hund forgiftet med chokolade, men jeg har set hunde spise meget chokolade. Men alligevel: Hunde kan forgiftes af chokolade idet chokolade indeholder stoffet teobromid. Her er en lille liste hvor ”giftigst” står øverst og mindst ”giftig” står nederst.:
Kakaobønner
Kakaopulver
Mørk chokolade
Mælkechokolade
Pulver til drikkechokolade
Hvid chokolade
Hvis en forgiftning skulle indtræde så er symptomerne der optræder indenfor 24 timer efter indtagelsen opkastning, mavesmerter, forøget spytproduktion, forøget tørst uro, rastløshed, øget aktivitet, forøget vandladning, ukoordinerede bevægelse og hjertebanken. Det skal lige nævnes at alle symptomer ikke behøver at optræde. Behandlingen er symptomatisk. I helt ekstreme tilfælde kan der kommer muskelstivhed, cyanose (se dette), feber, kramper og død.

Coccidiose. En tarmbetændelse der skyldes små parasitter (coccidier) ved navn Isospora (oftest Isospora rivolta). Findes mest hos unghunde. Diagnosen sikres ved, at man mikroskoperer fæces (afføringen), hvor parasitterne kan ses som små dobbeltvæggede ovale parasitter (oocyster). Behandles med en sulfakur. Se dette. Det bedste “sulfa” hertil er et sulfa, der indeholder sulfadimidin eller sulfadimethoxin.


Colitis. Tyktarmsbetændelse. En kronisk diarre, der enten optræder konstant eller intermitterende (svingende, ikke konstant). Giver ofte trængninger. Årsagen er ukendt. Kan forveksles med alm. tarmbetændelse (se dette). Til tider er diarreen blodtilblandet. Dette kaldes så hæmorrhagisk diarre. Blødninger i øverste del af mave-tarmkanalen farver afføringen sort. Blødninger fra bageste del af tarmkanalen giver afføringen alm. afføringsfarve med blodtilblanding. Behandles som tarmbetændelse (se dette). En særlig form findes hos boxere. Årsagen er ukendt. Behandling som alm. tyktarmsbetændelse. Endvidere findes en speciel form for tyktarmskatar, der skyldes en psykisk tilstand (“stress-mave”). Det korrekte navn herfor hedder: Irritabel colon syndrom/spastisk colon/mukøs colitis/psykisk induceret colitis. Årsagen kan være forskellige psykiske tilstande. Forøget arbejdspres, nyfødt i familien, tab af fører. Symptomerne er blød, slimet afføring (“lakeret afføring”), til tider afsættes rent tykt gennemsigtigt slim. Hunden piber til tider og klager sig. Behandles med beroligende midler (se beroligelse af hund) og som alm. tarmbetændelse (se dette).

Collienose. En tilstand hvor snudeoverfladen på collier bliver hævet skorpet og senere betændt. Kan have flere årsager men sollyset spiller her en væsentlig rolle. Sekundært kan både bakterie- og svampeinfektioner optræde. Behandl grundlidelsen. I svære tilfælde strækker eksemen sig langs læberne og op til øjenlågskanterne. God prognose når den rigtige behandling iværksættes. I Del 1 kan du se et billede af en typisk collienose.

Conjunctivitis. Øjenkatar. Se dette.

Cyanose. Se iltmangel.

Cystitis. Blærebetændelse. Se dette.

Demodex./Demodicose. Hårsækmider (demodicose er sygdommen, der skyldes angreb af demodex). Findes normalt hos alle hunde. Særlig disponerede racer eller svage individer kan udvikle sygdommen demodicose. Ses især hos unge hunde og Dobermann og Engelsk Bulldog. Der findes to former, en lokal form og en generaliseret form. Symptomerne er fra hårfattige partier (som træer på en savanne) over skorper og bare pletter til betændte steder og væskende, betændt eksem. I det sidste tilfælde er der gået bakterie infektion i de smittede hårsække. Sebacil® vask, indsprøjtning med inj. Ivomec® 50 mg/ml dosis 1 ml pr 33 kg hund (pas på med collie, de kan ikke tåle Ivomec®). Alternativt kan inj. Dectomax ® Vet anvendes. Dosis som Ivomec ® Vet. Er der betændt eksem, så giv endvidere en penicillinbehandling (se dette). Er du avanceret, så tag et hudskrab og se miderne i mikroskop.

Dermatitis. Se hudbetændelse.

Diarre. Er mere et symptom end en diagnose. Forsøg at finde årsagen. Er dette umuligt, så fast hunden i et døgn. Pod med godartet tarmbakterie det næste døgn i form af surmælksprodukter (yoghurt, ymer o.l.). De følgende døgn, indtil afføringen er fast eller formet, gives skånekost (lyst og blødt). Vær sparsom med drikkevandet (kogt koldt vand). Giv evt. the at drikke. Ved langvarig diarre mister hunden for megen kropsvæske og dehydrerer (“tørrer ud”). Giv væsketerapi (se dette). Er diarreen kronisk, så prøv at lave en systematisk undersøgelse. Er der feber? Stammer diarreen fra tyndtarmen eller fra tyktarmen (se nedenstående skema)?

Skemaet kan du finde i bogen: Hund Kend Din Krop


Diskusprolaps. For at ryghvirvlerne kan bevæge sig i forhold til hinanden, ligger der en bruskskive imellem dem. Denne skive hedder en disk, jf. ordet diskotek (en samling af skiver), en diskoskaster (en der kaster en skive). Denne bruskskive kan forskyde sig (prolabere), således at den trykker på rygsmarvsnerven. Lidelsen er ofte meget smertefuld. I starten ses ømhed, henholdsvis smerter i ryggen. Besværlig gang, vægring ved at rejse og lægge sig. Røntgen kan sikre diagnosen. Operation anbefaler jeg ikke. Konservativ behandling som ro, minimal bevægelse, kortisonbehandling og store doser B-vitaminer anbefales. Smertestillende kun i svære tilfælde (hunden vil da belaste sig yderligere).

Diæt/skånekost. Bedste diæt for en hund er et døgns faste og sparsomt med drikkevand (kogt koldt vand). Det følgende døgn surmælksprodukter. De følgende 6 til 10 døgn lyst og blødt foder. Se også under mavekatar. Se under diarre. Se også under foder, her står en lille ”kogebog”.

Drægtighed. En tæve er drægtig i 63 dage. Fødslen indtræder et døgn efter, at legemstemperaturen har været faldet til et minimum (mellem 36 grader og 37grader celsius). Mål temperaturen de sidste dage op til fødsel. Ca. 1½ time før fødslen indtræder “går vandet”. Fødslen varer fra ½ til 1 døgn. Der skal komme en hvalp fra hvert kvarter til hver 3. time. Varer det længere end tre timer, bør undersøgelse af tæven indledes. Lad tæven klare sig selv, men hold et stille øje med den. Det kan den normalt sagtens. Hvalpe kan sagtens klare kulde. Træk er farligt. Læ er vigtigt. Det er vigtigt, at hvalpene det første døgn får råmælk fra tæven. Se også fødsel.

Dysplasi. Dys betyder under/for lidt og plasi betyder udvikling. Dysplasi betyder derfor underudvikling. Som navnet siger er det kun noget, som kan opstå mens, der sker en udvikling eller med andre ord, mens man vokser. De mest kendte former for dysplasi er hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi. Begge er arvelige, uhelbredelige sygdomme/lidelser. Medicin eller operation kan, afhængig af det enkelte tilfælde, lindre eller hjælpe. Operativ indlæggelse af guld i leddene har ikke nogen videnskabelig dokumenteret effekt.

Døvhed. Nedsat hørelse. Undersøg ørerne. Findes ingen hindring i øregangene så ingen behandling. Findes fremmedlegeme, snavs eller lignende, så fjern det eller skyl det ud med Ørerens® fra MEKU eller Canosept®. Masser af hår i ørerne ikke forstyrrende på hørelsen, men beskytter mod kulde og træk. Hos mindre racer kan øregangene dog blive så tætte af hår at de bør fjernes. Træk dem ud!! Se også øregangsbetændelse. Farve på øjne og pels har i folkemunde været forbundet med udsagn om at dyret havde større risiko for døvhed eller blindhed. Noget om snakken er der.
Høresansen
Mangen døv hund har klaret sig fortrinligt igennem livet uden at være synderligt generet af sin døvhed. Den skal jo ikke høre radio og høre/se TV ligesom os. Det er adfærdsmæssig rigtigt svært at se på en hvalp om den er døv. Og her skal vi jo også i vores betragtning medtage døvhed på et eller begge øre og tilstande hvor hvalpen ikke er helt døv. men kun har nedsat hørelse. Hvalpen ved jo ikke at den er helt eller delvis døv så den lærer hurtigt at opføre sig som de andre i kuldet ved at bruge de andre sanser desto mere. Men små tegn kan der dog være. En helt døv hvalp sover ”tungere” og bliver som regel sidst vågen. Den vil gerne sidde med ryggen op mod kassen eller muren for at kunne følge med i hvad de andre laver. Pludselig larm fanger ikke dens opmærksomhed som hos de normalt hørende hvalpe. Hårdt trampen i gulvet eller jorden fanger mere den døve hvalps opmærksomhed end de normalt hørende hvalpe. Det er fordi den mere er vant til at være opmærksom på vibrationer end de normale hvalpe.
Der findes tre typer for døvhed hos hunde: Den arvelige form, den erhvervede form og ledningsdøvheden. Disse døvheder kan så igen være på et øre eller på begge ører.
Den arvelige døvhed og her kommer så ammestuesnakken ikke til kort hænger ofte sammen med nogle få gener der giver lys/hvid pelsfarve og gener der giver blå øjne. Racer der er særligt disponerede foruden hvide og blåøjede hunde er racer såsom Engelsk Cocker Spaniel, Dalmatiner, Australian Cattledog, Engelsk Setter, Jack Russel Terrier og Dogo Argentino. De celler (de såkaldte melanocytter) der er ansvarlige for opretholdelse af et vist afsnit indeni øret (stria vascularis) er også ansvarlige for farve i blandt andet hud, pels og øjne. Når man mangler disse melanocytter så mangler der et forbindelsesled i øret og man er døv.
Den erhvervede form kan for eksempel opstå i fosterstadiet hvis tæven igennem livmoderen videregiver et stof der er ødelæggende for hvalpens hørelse. Det kan for eksempel være forkert medicin eller et eller andet giftstof, sygdom eller lignende.
Ledningsdøvheden kan opstå hele livet igennem og er typisk den tilstand hvor man siger min hund er blevet døv. Det kan for eksempel skyldes sygdom i øret (kræft, infektion og lignende), forstoppelse af øregangen på grund af ørevoks, fremmedlegemer og voldelig overlast som bid i øret eller ulykker.
Hunde med blå øjne er oftere døve end andre hunde. Det har igen noget med et farve pigment gen at gøre. Hvalpe der mistænkes at være døve kan man i 5-7 ugers alderen teste. Dette kan gøres med den såkaldte Baer test. Det er en test hvor det bedøvede dyr påsættes elektroder på hovedet hvorefter der fra computergenereret lyd sendes lyd til ørene. Computeren opfanger så igennem de påsatte elektroder de elektriske impulser der sendes til hjernes som følge af at øret har opfanget lyd. Andre gode metoder findes også såsom at gå om bag hunden/hvalpen og slå sagte på et grydelåg. Denne lyd gøres gradvis højere i styrken. Man kan så få et groft indtryk af om hvalpen er tunghørig eller er totalt døv. Selv om det er utrolig vigtig af få avlet sig væk fra problemet med døve hunde så kan det godt lade sig gøre at to døve forældrehunde får hvalpe der hører helt normalt.
Min erfaring igennem mange år i praksis er at hvide boxere og dalmatinere oftere end andre racer er døve. De vise forskere skriver at ca. 80 hunderacer og ca. 14 katteracer har forhøjet risiko for døvhed.


Dårligt hjerte. Se under hjertefejl.

EDTA-behandling. Bruges ved tungmetalforgiftning især blyforgiftning. Findes som infusionskoncentrat 100 mg/ml. Dette koncentrat tilsættes almindelige infusionsvæsker. Se væsketerapi. Og der gives så vækseinfusion over flere dage (tre dage væske, tre dage pause, tre dage væske). Styrken af EDTA i infusionsvæsken må ikke overstige 30 gram pr liter. Døgndosis for en hund ligger omkring 20 til 50 mg pr kg lgv.

Eklampsi. Akut kalkmangel hos tæve, der lige har født eller er et stykke henne i dieperioden. Hunden begynder at halse kraftigt. Bliver svimmel. Temperaturen stiger voldsomt og der kan opstå krampe lignende trækninger i muskulaturen. I ekstreme tilfælde går tæven til. Giv straks tilskud af kalk. Enten igennem munden eller ved kalkinjektioner. Gennem munden kan Calcium Sandoz® brusetabletter med fordel anvendes. Der gives en brusetablet hver ½ time, indtil tilstanden har forbedret sig. Er tilstanden alvorlig injiceres kalk. Her kan Calcium Sandoz® 9 mg/ml injektionsvæske anvendes. Det findes i ampuller med 10 ml i hver ampul. Giv en ampul hver ½ time under huden, indtil tilstanden har forbedret sig. I.v. injektion (hedder i dette tilfælde infusion) er risikabelt, men kan i yderste nødstilfælde anvendes. Kalken kan da evt. fortyndes i en liter Ringer laktat® eller anden infusionsvæske. Se under intra venøst.

Eksem. Er mere et symptom end en diagnose. Find og fjern årsagen til eksemet, så går eksemet væk af sig selv. I håbløse tilfælde gives prednison. Tabletter på 5 mg prednison kan anvendes. Start med 1 tablet dagligt indtil eksemet er væk. Trap derefter behandlingen ned over 14 dage. Er eksemet helt lokalt, kan der smøres med en kortison salve (hydrokortison- eller Locoid® salve/creme).

Ektropion. Udaddrejet, hængende øjenlåg. Opereres hvis det generer hunden. Det generer hunden, hvis øjet kronisk er betændt. Mange racer har lidt hængende øjenlåg. Her ingen behandling.

Elektrisk stød/elektrisk shock. Besværet vejrtrækning (akut dyspnoe) med rallelyde. Koma, hjerteflimmer og død. Evt. ses der forbrændinger på selve stedet hvor strømmen gik ind i kroppen. De første 12 timer er de mest kritiske, idet der kan udvikle sig et ødem i lungerne (se under ødem). Afbryd strømmen. Giv ilt. Shockbehandling (se under shock). Kortisonbehandling og væskedrivende medicin (se kortisonbehandling og væskedrivende behandling).

Elektrolytbehandling. Behandling med væske, der indeholder forskellige salte og sukker, i det for kroppen korrekte forhold. Bruges til at oprette en skæv eller forkert væske- eller saltbalance i kroppen. Det er især natrium (Na) kalium (K) og chlorid (Cl) det drejer sig om. Elektrolytter kan gives igennem munden eller intra venøst. Se også væsketerapi. Se under del 1. Her er der et billede af hvordan en væsketerapi sættes op i praksis på en simpel men rigtig måde.

Emfysem. Luft under huden. Opstår ved at der ved en voldelig overlast siver luft ud fra luftrøret til det omkringliggende væv og ud under huden. Starter i nakken og kan i svære tilfælde sprede sig over hele kroppen. Ro. Forsvinder oftest af sig selv (2 til 3 uger). Alvorlige tilfælde: Aflivning eller operation for at lukke hullet/hullerne i luftrøret.

Energi. Hunde bør overvejende få deres energi fra fedt. Hundefoder med højt fedt indhold er derfor at foretrække. En fedtprocent omkring de 15 er optimalt for alm. let arbejdende hunde. Jo mere arbejde og jo koldere det er, jo højere skal fedtprocenten op. Et kort “pift” i hundens energi kan opnås med følgende lille opskrift: 2 spiseskefulde alm. sukker (aldrig druesukker) rørt op i en æggeblomme. Virker efter 1 time og holder 2 - 5 timer. Er det tvingende nødvendigt at fortsætte uden mulighed for pause kan Koffein® Tabletter 100 mg gives. Dosis er 1 tablet 2 til 3 gange dagligt. I absolut krisetilfælde og yderste nødvendighed for at fortsætte kan Amfetamin® tabletter 5 mg med en dosis på 2 til 6 tabletter dagligt, eller Ritalin® tabletter 10 mg med en dosis på 1 tablet 2 til 3 gange dagligt gives.

Engelsk syge. Se under rakitis.

Enteritis. Se tarmbetændelse.

Entropion. Indaddrejet øjenlåg. Opereres i de grelle tilfælde. Det er, når hunden er generet heraf. Øjenhår og øjenlåg gnider på øjets hornhinde. Operation. Penicillin.

Epilepsi. Kramper. Et problem i hundens hoved. Kan have mange årsager. Hvis kramperne optræder ofte dvs. mere end én gang månedlig, eller er til gene for hunden og dens omgivelser, bør hunden behandles. Epilepsibehandling er specialistopgave. Der kan forsøges med én enkelt injektion af inj. Promon®. Dosis 10 ml s.c. (s.c. betyder under huden). Har dette ingen eller en begrænset effekt kan der gives Mysoline® tabletter styrke 25o mg. Start med laveste dosis (1 tablet daglig) og hæv med én tablet hver gang, der har været et krampeanfald.

Epistaxis. Næseblod. Se dette.

Epulis. Godartede tandkøds tumorer. Se især ved boxere. Er de til gene bør de fjernes. Fjernes i helbedøvelse ved bortskæring og anlæggelse af brandskorpe for at stoppe blødninger.

Fading Puppy Syndrom. FPS. Se under: Tidlig hvalpedød

Fibersprængning. Ses hos hunde oftest i de større muskelgrupper. Lidelsen er relativt sjælden. Hunden halter. Ømhed ved tryk på den pågældende muskelgruppe. Diagnosen er svær. Undersøg det pågældende ben grundigt for evt. anden lidelse. Ro. Helingen varer længe (3 til 6 uger). Hunden har tendens til at belaste benet for tidligt, hvorfor der ofte ses tilbagefald. I starten gives smertestillende medicin og kortisonbehandling. Vær forsigtig med den smertestillende medicin, idet hunden så vil belaste et ben, der burde have ro.

Fiskemundssnit. Ovalt kirurgisk snit igennem huden. Udseendet ligner en fiskemund set forfra. Derfra navnet. Fiskemundsnit har den fordel at sutureringsarbejdet (syningen) bliver pænere i forhold til et rundt snit.

Fissur. Se flækket knogle.

Fistler. En “rørforbindelse” mellem overfladen og et fokus i dybden. Dette fokus kan for eksempel være en byld, en analkirtel, et fremmedlegeme eller et tarmafsnit. Tilstanden er mere eller mindre permanent og som regel til gene for dyret. Udskylning med Hibitane® eller en Nelex® opløsning kan forsøges. Operation er dog ofte eneste udvej. De hos hunde oftest forekommende fistler er analfistler.

Flækket knogle. Undersøg benet. Evt. røntgen hvis det er muligt. Se under beroligelse/bedøvelse af hund. Støtte-/skinnebandage. Diagnosen kan være svær. Stor smerteytring. Minus støtte. Benet sidder normalt. Smertestillende de første dage. Gror sammen uden problemer.

Flækket negl. Se under brækket negl.

Foder/Fodring. (Se også under vægt). Et godt moderne fuldfoder uden de alt for mange ”dikkedarer” er at foretrække i langt de fleste tilfælde. Lav for alt i verden ikke den store videnskab ud af din hunds fodring for så begynder det først at gå galt. Vejledende gælder at den mængde en hund dagligt skal spise er 25 gr. gange med dens vægt. Hvalpe skal spise 30 gr. gange deres vægt. Dette gælder vådt foder eller opblødt foder. For voksne hunde gælder, at ca. 2o-22 % heraf skal være proteiner, 15 % fedt og resten mere eller mindre fordøjelige kulhydrater. For hvalpe gælder at ca.25- 30 % skal være proteiner, 15 % fedt og resten mere eller mindre fordøjelige kulhydrater. En grov opstilling og kun vejledende, idet foderets sammensætning kan variere meget. Det er dog bedst, at hunde får deres energi overvejende fra fedt. Sagt i kalorier skal en alm. hund med normalt arbejde have 2400 til 3000 kalorier dagligt. Tilvækstkurven for en schæferhvalp er vejledende 1 kg for hver uge den er gammel, indtil den er 6 måneder. Lidt mindre for en labradorhvalp. Små hunderacer gror som de selv vil. Proteiner fra æg, fisk og fjerkræ er bedst. Mange fabriksfremstillede fodre er tilpasset hundens behov for mineraler og vitaminer. Hvis der fodres med hjemme fremstillet foder, kan der med fordel gives tilskud af calc/fosfor/vitamin-blandinger med et mineral/ vitamintilskud i den rette sammensætning. Der står på emballagen, hvordan doseringen er. Findes der ingen mulighed for tilskud til eget fremstillet foder, kan en vitamintablet eller mineral vitamintablet til mennesker gives 1 gang daglig. Et tilskud af kødben vil ligeledes afhjælpe underskud af de store mineraler. Æggeskaller er ligeledes et godt tilskud af fosfor og kalk. Vær opmærksom på, at et større knoglefoder kan give forstoppelse. Endvidere skal hunden være vant til at blive fodret med kødben.
Fodring af vore firbenede venner har altid været et stort diskussionsemne og vil sikkert fortsat være det. Der findes mange forslag og gode råd. Et forhold der gør, at de fleste af os nu fodrer med et allround færdigfoder. Det er nu heller ikke at foragte, men til tider har man måske lyst eller behov for at lave en speciel kost til sin hund.

Har du lyst til selv at lave mad?

Forbrænding. Masser af iskoldt vand, sne eller is indtil huden føles kold. Pelsen gemmer ofte forbrændinger, hvis de sker med varme væsker. Dette forværrer skaden. Tænk på shock og på røgforgiftning. Observer hunden de næste 24 timer. Ved røgforgiftning gives ilt. Kan ilt ikke skaffes så giv masser af frisk luft. Behandl med smertestillende medicin (se dette). Se under røgforgiftning. Der må ikke påsmøres salve eller lignende. Der findes tre grader af forbrænding.
1. grad: Styrke som en stærk solskoldning. Kun overhuden er berørt. Området er lokalt smertefuldt og rødt. 2.grad: Der dannes vandige blærer i huden. Området er meget smertefuldt. Væsken i hudcellerne (cytoplasmaet) koagulerer. Tilstøder der ikke yderligere komplikationer, som for eksempel infektioner, er fuldstændig heling mulig. 3. grad: Dybereliggende væv er medinddraget evt. er overfladen forkullet. Blodkar og væv er brændt væk. Der er risiko for shock. Heling kun med arvævsdannelse.

Forfrysninger. Ses oftest som lokale forfrysninger i de yderste dele af krop og lemmer (for eksempel ører og hale), og der hvor hårvæksten er sparsomst. Behandling: Hurtig opvarmning, gerne med varme omslag med en temperatur på ca. 29 til 30 grader. Tilsvarende varmt bad kan endvidere anvendes. Smertestillende medicin (se dette) og forebyggende penicillinbehandling. Efter badning tørres området og beskyttes mod yderligere overlast. Husk der må ikke gives kortison hverken som salve eller som universel behandling. Vent med en evt. amputation idet en del væv, der ved første øjekast virker dødt, ofte kommer sig. På slæderejse: Ingen behandling. Væk fra kulden, ind i teltet. Evt. penicillin, hvis dele af kroppen er frosset af.

Forgiftning. Faste et døgn. Blødfoder nogle dage. Ved visse forgiftninger kan gives modgift. Uspecifikt kan atropin gives. Dosis som til mennesker. Endvidere symptomatisk behandling. Se dette. Akut forgiftning. Har man for eksempel set indtagelsen kan man forsøge at få hunden til at brække sig. Hånd ned i halsen eller injicer et brækmiddel (apomorfin 5 mg under huden i nakken). Sprængstof- og narkohunde specialbehandling. Se under narkopåvirkning af hunde. Se også musegift og rottegift. Se under insektstik. Se under Bekæmpelsesmidler. Se under Tungmetaller. Se under Kemiske stoffer. Se under Nikotin. Se under Lægemidler. Se under planteforgiftninger. Se under Brækmiddel. Husk at alt er relativt. En lille smule gift er ofte uskadelig. En lille smule gift af et særdeles giftigt stof kan være dødeligt. En kæmpe stor portion af et ellers kun lidt farligt stof kan være dødeligt.

Forhudskatar. Ses ofte hos hanhunde. Hos nogle mere end hos andre. I svære tilfælde skylning med 3 % brintoverilte eller Forhudsrens® fra MEKU. Generelt dog ingen behandling. Se også DEL 1 (billeder).

Forkølelse. En let forkølelse skader ikke. Generelt ingen behandling. Se endvidere hoste. Bemærk om det smitter. Er du selv forkølet?

Formering. Tæven kommer i brunst to gange årligt. Bedste tidspunkt for bedækning er når blodet går over i slim. Tæven er drægtig i 63 dage planlæg herefter. Se også under brunst, drægtighed og fødsel.

Forstoppelse. Hunden går rundt og har trængninger (trang til afføring), men der kommer ikke ingen afføring. Evt. er der kolik smerter. Hunden går besværet og evt. med krum ryg. Forsøg i starten med lige dele spiseolie og leverpostej som eneste foder i et døgn. Er der stadig ikke kommet afføring eller begynder hunden at blive besværet, så giv et lavement. Dette kan bestå af indhældning af varmt sæbevand (brun sæbe) i endetarmen for at skylle evt. fastsiddende afføring. Hjælper dette ikke kan der indsprøjtes et klysma for eksempel Fosfat klysma® 100 ml hver kvarter, indtil der er kommet gang i afføringen. Magnesia® tabletter 500 mg giver en lind afføring. Start med 1 til 2 tabletter 2 gange dagligt. Magnesia® tabletter i mindre doser (1 tablet 2 gange dagligt) virker syreneutraliserende i mavesækken. Hjælper dette ikke så overvej operation eller aflivning.

Forstuvning/forvridning. En unormal overbelastning af et leds sener og ledkapsel. Er voldsomt smertefuldt. Se evt. beroligelse. Se smertestillende. Hunden kan tage støtte på benet, hvis det er tvingende nødvendigt, for eksempel under flugt. Dette til forskel fra brud, hvor dyret aldrig kan tage støtte. Støtte- eller skinnebandage i 14 til 21 dage afhængig af lidelsen.

Fremmedlegemer. Kan sidde alle steder. Fjern dem hvis det er muligt. Ved fremmedlegemer, der absolut ikke kan fjernes, kan man få kroppen til at acceptere fremmedlegemet ved at give store doser prednison. Tabletter på 5mg anvendes. Giv 20 mg daglig til hunden er symptomfri. Giv samtidig penicillin. Se dette. Giv samtidig evt. smertestillende. Se dette. På kroppen og i poterne kan de give bylder. I mund, hals og mavetarmkanalen kan de give fordøjelsesforstyrrelser. Fremmedlegemer i mund og hals giver forøget savlen og spiseforstyrrelse evt. spisevægring. Undersøg munden og halsen så langt ned, som det er muligt. Pres evt. forsigtig under bedøvelse (se dette) en slange (det kaldes en sonde) ned gennem spiserøret. Fremmedlegemer i maven giver inkonstante brækninger. Fremmedlegemer i tarmkanalen giver evt. brækninger. Nedsat til ophørt ædelyst og afmagring. Evt. diarre. Evt. total ophør af afsætning af fæces (afføring). Lad hunden faste et døgn. Forsøg med olie og leverpostej halv/halv. En blanding af leverpostej og asparges kan til tider trække et fremmedlegeme med ud. Giv skånekost. Evt. operation.

Fremmedlegemer i halsen. En særlig form for fremmedlegemer hos hunden udgør de fremmedlegemer, der sidder i struben eller i luftrøret. Reager straks. Begynder hunden at blive svimmel eller besvimer den ligefrem, så lav straks en nødtracheostomi!! Ellers dør hunden imellem fingrene på dig. Se under nødtracheostomi.

Furunkulose. En kronisk forløbende betændelse i hud, hårsæk og talgkirtel med bylddannelse. Ses især mellem tæerne og omkring munden. Skyldes infektion med en stafylokok. Svær at helbrede og vender, trods øjensynlig helbredelse, ofte tilbage (recidiverer). Forsøg med en penicillinbehandling. Her kan specielt Rovamycin® tabletter 1.5 mio. i.e. anbefales. Dosis er 1 tablet 2 gange dagligt til bedring. Ofte er en samtidig kortisonbehandling også en god idé (se dette). Lidelsen har en dybereliggende årsag, ofte en immunsvækkelse hos hunden. Bliver lidelsen alt for alvorlig så overvej aflivning.

Fældning. Hunde fælder generelt meget. Indendørs hunde mere end udendørs hunde. For meget protein eller forkert protein i foderet disponerer for forøget fældning. For lidt eller forkert fedtindhold i foderet disponerer for forøget fældning. Skyldes sjældent vitaminmangel. Husk pelspleje og hygiejne. En god svovlshampoo vask hjælper i en periode.

Fødsel. Fødslen indtræder 63 dage efter parring på ægløsningstidspunktet. Fødslen går som regel af sig selv. Fødslen indtræder et døgn efter at legemstemperaturen har været faldet til et minimum (mellem 36? og 37? celsius). Mål temperaturen de sidste dage op til fødsel. Hunden bliver urolig. Der kan komme plukveer ind imellem. Ca. 1½ time før fødslen indtræder “går vandet”. Fødslen varer fra ½ til 1 døgn. Der skal komme en hvalp fra hvert kvarter til hver 3. time. Varer det længere end tre timer bør undersøgelse af tæven indledes. Det er bedst at lade tæven klare sig selv. Det kan den normalt sagtens. Hvalpe kan sagtens klare kulde. Træk er farligt. Læ er vigtigt. Det er vigtigt at hvalpene det første døgn får råmælk fra tæve. Som vefremmende middel kan der bruges Oxytocin® 10 i.e. og inj. Calcium Sandoz®. Standardmæssig gives til en hund på 30 til 45 kg 1 til 2 ml Oxytocin® og 5 til 10 ml Calcium Sandoz®. Oxytocin ® kan også bruges efter fødslen for at tømme tæven og for at stimulere mælkeproduktionen. Det er vigtigt at man ikke indleder Oxytocin® behandling, før tæven er grundigt undersøgt. Oxytocin® indsprøjtes bedst i lårmuskulaturen. Der skal være passage ud for hvalpene ellers risikerer man at tæven lider, og der kan komme en livmodersprængning. Er fødslen gået helt i stå eller kommer der ingen hvalpe på trods af gode presseveer, så undersøg tæven. Indsmør fingeren i et glidemiddel, olie eller en mild sæbe og gå ind gennem skeden og undersøg om der kan føles en hvalp. Hvalpen kan evt. trækkes ud. Er alt håbløst så overvej kejsersnit eller aflivning. NB! Hunden må ikke lide.

Ganespalte. Medfødt spaltning af den hårde gane (i overmunden). En arvelig (?) sygdom. Opdages ofte når der løber mælk ud af hvalpens næse, når den sutter mælk hos sin mor. Undersøg hvalpen om der virkelig foreligger en spalte i mundhulens øverste halvdel (ganen). Ligger diagnosen fast så afliv hvalpen!

Gastritis. Mavekatar. Se dette.

Giardia. Giardia canis. Et lille ”dyr” kaldet en flagellat, der træffes i tarmkanalen hos mennesker og dyr. Den giver diarre (kataralske infektioner) hos hunde og mennesker og kan være lidt svær at få bugt med. Infektionerne optræder i mavetarmkanalen og i galdevejene. Der kommer dårlig foder/madoptagelse og afmagring. Jeg vil anbefale at man giver dobbelt dosis metrondazol tabletter i 7 dage. Jeg har i flere tilfælde prøvet med dobbelt dosis panacur® i 14 dage, men har ikke kunnet få parasitten væk med denne behandling.

Gingivitis. Tandkødsbetændelse. Se dette.

Gips/Gipsbandage. Gipsbandage eller gipsforbinding er et fælles udtryk for en stiv og ubevægelig forbinding i tilfælde, hvor man ønsker totalt at immobilisere (gøre ubevægelig) dele af en hund. Der findes en del materialer, som kan opfylde disse krav. For eksempel Gazofix® (gammeldags gips i gaze), Hexelite®, (det opvarmes til det er blødt, påføres og efter afkøling bliver det atter hårdt), og Deltacast® (lægges i vand, påføres og hærder derefter af under varmeudvikling). Før man lægger en gipsforbinding, skal man sikre sig, at det man ønsker at forbinde bliver tilstrækkeligt polstret således, at der ikke senere kan opstå trykskader eller kredsløbsforstyrrelser. Er poten medinddraget, skal der ligeledes polstres mellem tæerne. Brug vat eller vandskyende vat. Når forbindingen er lagt, er det vigtigt at observere hunden. Begynder den pludselig at interessere sig mere for benet end normalt, holder den op med at æde, får den feber eller begynder det at lugte fra benet, så skal gipsbandagen straks tilses og evt. lægges om.

Gigt. Hunden bevæger sig tiltagende dårligere, den halter, virker stiv og sløver af. Kulde og fugtigt vejr giver oftere kraftigere symptomer. Gigt er et symptom på leddegenerationer, hvis årsag kan være forskellig. Røntgen kan bestyrke en mistanke om gigt, idet der ses knogleaflejringer (kaldes osteofytdannelse) i og omkring leddene. Ledspalten er forsnævret, og der ses forøget røntgentæthed omkring leddene. Er lidelsen fremskreden, kan der ses og føles hævelser omkring leddene. Behandl grundlidelsen, hvis den kan findes. Er hunden overvægtig, så skal den på slankekur. Giv smertestillende tabletter (se dette). Der er kun henholdende behandlinger ingen helbredelse. Er hunden belastet af lidelsen så bør du overveje at give den fred før den begynder at lide..

Glaukom. Se grøn stær.

Glykolforgiftning. Stoffet glykol(ætylglykol) er en alkohol der bruges som antifrostmiddel i blandt andet kølervæske på biler. Det er ikke så sjældent en forgiftning som man skulle tro. Selv små mængder kan være dødelige. Kroppen bliver ”sur”. Ikke psykisk men kemisk set. Væsketerapi med en smule alkohol. Den alminde lige alkohol udkonkurrerer nedbrydningen af glykolen hvorfor denudskilles før den er nedbrudt til farligere stoffer. Giv endvidere natriumbikarbonat tabletter. Tabletterne fås med 500 mg pr tablet. Giv 1 til to tabletter flere gange i løbet af dagen. Natriumbikarbonat, der skal neutralisere den ”sure” krop kan også gives som drop/infusion. Alkoholforgiftining. Se dette

Grøn stær/grå stær. Grøn stær et unormalt forøget tryk i øjet (forøget tryk af kammervæsken). Det ser på de senere stadier ud, som om øjnene bliver større og er ved at falde ud af hovedet. Ofte tilstøder der en betændelse. Der kan endvidere være brækninger. Evt. behandling med op til flere gange dagligt at inddryppe Pilokarpin® øjendråber. Findes som 1 %, 2 % og 4 %. Dryp indtil øjet ser normalt ud og ikke er rødt (karinjiceret) i sclera (det hvide omkring øjet). Evt. operation. Grå stær er en forkalkning af øjets linse. Der ses en grå-blålig farvning af linsen. Ingen behandling. Evt. operation. Der findes en medfødt form og en alderdomsbetinget form. Kaldes også katarakt. Overvej at sende hunden på pension, især hvis den begynder at blive besværet af sin sygdom for eksempel ved meget nedsat syn.

Gulsot/Ikterus. Ses ved leverbetændelse. Tænk på at der findes en virusbetinget smitsom form! Er hunden regelret vaccineret? Oftest skyldes leverbetændelsen dog en bakterieinfektion eller en forgiftning. Det er især små konstante doser “gift”, der til sidst påvirker leveren så meget, at den “bukker under”. Giv dobbeltdosis penicillin i 14 dage. Inj. Hepsan® kan med fordel anvendes som lever stimulans. Dosis er afhængig af lidelsens alvorlighed, men start med 4 ml. Gives dagligt i en uge. Tænk på væsketerapi (se dette). Se også under leverbetændelse.

Hageorm. Uncinaria. En spolorm. Se også spolorm. Smitte kan ske gennem huden (poterne især), gennem munden og for hvalpes vedkommende gennem råmælken via yveret! Behandling er beskrevet under orm.

Halekupering. Halekupering af hvalpe er kun tilladt for visse racer. Skal foretages før hvalpen er 8 dage gammel. Kan foretages uden bedøvelse. Evt. anlægges der en brandskorpe på den blødende halestump (loddekolbe). Kupering af en hale hos en voksen hund skal foregå under helbedøvelse. Foretages for eksempel efter tilskadekomst, hvor halen ikke kan reddes. Ovenfor det sted, hvor man ønsker at afskære halen lægges der en stram gummislange eller lignende. Rens og rengør operationsstedet. Der skæres derefter et fiskemundsnit (se dette) og knoglen afklippes midt på en hvirvel. Sy de største kar sammen så de ikke kan bløde. Hudlapperne syes ud over knogler og kar. Der lægges en tryk forbinding som skiftes efter behov. Penicillin behandling. Se dette. Se også smerte behandling.

Halsbetændelse/Pharyngitis/Laryngitis. Savlen, synkebesvær, let feber. Evt. hævede mandler (se tonsilitis). Varm suppe. Evt. penicillinbehandling. Tænk også på fremmedlegeme i munden. Tænk på mundbetændelse. Tænk på brækket eller flækket tand. Undersøg mundhulen grundigt. Eventuelt kan en kronisk, irritativ halskatar kureres med pensling med en Nelex® opløsning. Dette kan ofte gøres uden bedøvelse hvis det ikke er forbundet med smerte.

Halthed. Er et symptom på, at der er noget galt med det pågældende ben. Se under betændelse, brækket knogle, flækket knogle, forstuvning og fremmedlegeme. Et lille fif til at undersøge hvor alvorlig en halthed er for hunden er at give et mildt smertestillende middel (se under smertestillende). Vente to timer og så se om smerten/haltheden har forbedret eller fortaget sig. Er lidelsen af alvorligere karakter så vil hunden stadig halte lige meget og må så bestemt ikke få mere smertestillende før en diagnose er stillet og årsagen behandlet. Ellers risikerer du at forværre skaden,

Hareskår/Labium Leporinum. Mangelfuld sammenvoksning af overkæben. Inddrager for det meste overlæben og næseborene. Generel aflivning af hvalpen. Ved ganske milde tilfælde kan man dog lade hvalpen leve. Vurder om den kan indtage føde! Det er lykkedes mig nogel gange med stor succes at operere hvalpen.

Hedeslag. Kaldes også hypertermi. Overophedning af hundens hjerne. Kan føre til koma og død. Kan opstå ved direkte opvarmning i solen eller ved sekundær opvarmning i lukket varmt rum. Tænk på hunden i bilen ved bagende solskin! Temperaturen ligger mellem 41 og 43 grader celsius. Forhøjet hjerteslag (puls). Savlen. Brækninger og diarre. Begyndende nyresvigt (protein i urinen). Til sidst shock og død. Så hurtigt som muligt overbrusning med koldt vand på nakken og poter. Hvis der er tilstrækkeligt vand forhånde, overhældes og gennemvædes hele hunden. Der injiceres evt. et kortison for at forebygge kredsløbskolaps. Observer hunden de næste timer (se under shockbehandling).

Herpes virus. Kan hunde herpes? Ja, det kan de skam. Udbredelsen af canint herpes virus (HCV) kan der kun gisnes om. Og er for det første sikkert ikke så slemt og for det andet nok mere koncentreret om bestemte regioner eller avlssteder.
Hundeherpesviruset hører til de såkaldte DNA virus. Både voksne hunde og hvalpe kan blive smittede og ligesom med alle andre virus infektioner er det ofte de helt unge dyr som får de værste symptomer. Hos voksne hunde optræder sygdom forsaget af herpesvirus ofte periodisk, præcis lige som hos os. Nedsat modstandskraft, stress løbetid og lignende er med til at ”vække” virus. Symptomerne kan være lidt af hvert. Det mest generelle er uspecifikke luftvejsinfektioner eller influenza lignende symptomer, der efter en sygdomsperiode går væk igen. Andre kan være øjenkatar og små blæredannelser i skeden og under forhuden. Er sygdommen så slem at dyret dør af det så vil sektionsfundene være udtværede blødninger og gråfarvning af mange organer især lever, nyre og lunge. Milten kan være forstørret, der kan ses væske i lungerne og lymfekirtlerne kan være godt betændte. Diagnosen er mest sikker ved en laboratorieundersøgelse af en blodprøve. Der findes mig bekendt ingen vaccine, desværre, men det jo måske komme. Behandling af syge dyr retter sig efter symptomerne og lindring af hundens tilstand og smerter. Dette vil i sagens natur kunne være lige fra ingen ting og over til hospitalisering.
Voksne hunde smittes oftest ved parring og så er løbet kørt. Er hunden først smittet er det for evigt. Og endnu værre er at hunden kan smitte videre ved næste parring( ikke absolut kun en risiko). Inkubationstiden er 3-6 dage, så det går hurtigt.
Hos hvalpe er det en mere alvorlig sag. Hvalpene smittes oftest under fødslen ved passage igennem fødselskanalen. De begynder et klynke/hyle mere eller mindre uafbrudt. Sutter ikke eller kun ganske svagt. Deres varmeregulation går ”i stykker” og de bliver kolde. Afføringen bliver tyndere og af og til gulgrøn. Hvis man er dygtig kan man evt. se små punktformige blødninger i slimhinderne og rødme på maveskindet. De første dage er de værste og her dør også de fleste. De få der overlever er stadig smittede. Lige før hvalpen dør strækker den sig og kan få kramper.
Det er forfærdeligt at se og høre. Der findes ingen specifik behandling, så den retter sig efter symptomerne ligesom hos de voksne hunde. Evt. kan aflivning være det bedste. I udlandet behandler dyrlægerne tæven mellen 1 måned og 8 dage før fødsel med imunstimulerende stoffer (paraimmuninducer) (Dupharmun® og Baypamun®). Når hvalpene så er født behandles disse ligeledes. Om det hjælper ved jeg ikke men de kolleger jeg har talt med fra udlandet og som bruger det, siger de har reddet mange hvalpe på denne måde. En anden måde at være ret sikker på at hvalpene smittes kan være at lave et kejsersnit på tæven for at undgå smitten under hvalpens passage igennem fødselskanalen.
Forebyggende er det bedst at undgå at lade smittede hunde indgå i avl. Men dette kan jo være svært for hvornår er man smittet?

Hikke/Singultus. Forekommer hos alle aldre men oftest hos yngre dyr. Kan skyldes: Koldt foder, for hurtig foderindtagelse og oftest indvoldsorm. Se om der er andre tegn på indvoldsorm (stor ”vom”, lyse/blege slimhinder, evt. orm i afføringen).

Hjernehindebetændelse. Se meningitis.

Hjertefejl/Dårligt hjerte/Morbus cordis. Findes som medfødt og erhvervet. Nedsat kondition. Besværet vejrtrækning. Evt. væske i lungerne og bughulen. Hoste. Evt. cyanose (se dette). First choice af hjertemedicin er Digoxin® 62,5 mikrogram tabletter og vanddrivende medicin for eksempel Lasix® 40 mg tabletter. Start med to Digoxin® tabletter dagligt og 5 Lasix® tabletter dagligt. Mest korrekt er det, først at digitalisere (hæve dosis indtil den forgiftes og derefter sænke dosis ganske let) hunden for at finde den rigtige dosis. Ældre hunde udvikler ofte til slut en morbus cordis (et dårligt hjerte). De såkaldte ACE-hæmmere kan med fordel anvendes, hvis effekten af digoxin og diuretika (Lassix®) ikke er tilstrækkelig. Et eksempel på en ACE-hæmmer er enalapril (Renitec® tabletter). Behandling er specialist opgave.

Hjerteflimmer. Næsten ufølelig hjertepuls. Hjertemuskulaturen har ultrahurtige, svage sammentrækninger. Cyanose. Øget kapillærfylningstid (se dette). Næsten håbløs at behandle. Er der uregelmæssig hjerterytme forsøg med intra venøs injektion af inj. Lidokain 2o mg/ml. Dosis 6 mg pr kg legemsvægt. Endvidere kan der forsøges med injektion af Inj. Niketamid® 0.25 g/ml. dosis 1 ml pr 8 kg hund. Det kan gives s.c., i.m. eller i.v.

Hjerteorm. Dirofilaria immitis. Forårsager sygdommen ”hjerteormssygdom”. Lidelsen findes spredt over hele landet i mere eller mindre grad. Sygdommen er en alvorlig sag, hvor de små orm lever i hjertets hulrum og de tilstødende kar. Blodets cirkulation besværliggøres og dyret bliver sygt. En smittet hund kan have flere hundrede voksne orm. De største af dem (hunnerne) kan blive op til 20 cm lange. De kan blive op til 5 år gamle og i dette tidsrum kan en hun producere flere milioner ”børn”, de såkaldte mikrofilarier. Disse mikrofilarier lever i de mindre blodkar, hvor de ligger og venter på at en myg/moskito stikker og suger blod med disse mikrofilarier. Det tager så ca. 30 dage før disse små banditter er blevet til smitsomme larver, der ved fornyet stikning kan smitte et nyt dyr eller menneske med hjerteorm. I hunden tager det ca. 180 dage for en larve at udvikle sig til en voksen orm. I mennesker når larven aldrig at udvikle sig fuldt ud men dør væk. Der ses som regel ingen symptomer hos mennesker men tilfældige fund som mønt store læsioner i lungerne som følge af døde og nekrotiserede (nekrose betyder vævsdød) larver kan evt. ses på røntgenbilleder. Husk lige dette: Det er altså blodsugende insekter som for eksempel myg, måske også lopper, som er mellemvært!! Symptomerne er først og fremmest nedsat kondition. Dernæst alle de skader der kan opstå når små blodkar ødelægges. De indre organer kan tage skade, der kan opstå lungebetændelse og så videre. Altså mange forskellige muligheder der også kan ligne alt andet. Diagnosen sikres ved en blodprøve. Det er ikke altid let at finde disse mikrofilarier i en blodprøve. Om muligt skal der tages flere prøver. Det er lettest at finde mikrofilarier i en blodprøve om aftenen og om sommeren.
Behandles som spoleorm. Se dette

Hjertestop. Er ofte en håbløs tilstand at helbrede, men forsøg alligevel. Giv såkaldt ekstern manuel hjertemassage. Der gives ca. 60 tryk pr minut ud for hjertet. Husk at lade dyret trække vejret ind i mellem. Fortsæt i to minutter. Er der stadig intet hjerteslag opgiv. Evt. kan der forsøges med indsprøjtning af Adrenalin 1 mg/ml direkte i hjertet. Dosis er 0,3 til 2,5 ml. Der er risiko for hjerteflimmer ved indsprøjtning af adrenalin. Samtidig etableres væsketerapi. I stedet for adrenalin kan der indsprøjtes Calciumklorid 10 % ind i hjertet. Dosis er 0,3 til 0,5 ml. Natriumbikarbonat kan ligeledes anvendes. (2 mEq/kg). Ønsker man ikke at injicere direkte i hjertet p.g.a. risiko for at ødelægge hjertemuskulaturen kan der indgives medicin i en evne, direkte ned i luftrøret (i.t.) eller i nødstilfælde bagest på tungeroden. Som retningslinie kan tages at store doser væske skal gives ind i en vene (i.v.), mens små mængder medicin som adrenalin, lidocain og atropin kan gives ned i luftrøret (via en trachealtubus) eller på tungeroden. Ved indgift i luftrøret gives dobbelt dosis, idet en del af medicinen forbliver i trachealtuben. Adrenalins effekt er kortvarig og der må derfor suppleres hver 5. minut. Atropins anvendelse begrænses til tilfælde med meget lav pulsfrekvens idet det kan medføre fibrillation.

HJERTESTOP behandling: Se bogen Hund Kend Din Krop

Hornhindebetændelse. Keratitis. En betændelsestilstand i det yderste gennemsigtige lag af øjet. Øjet bliver mælkehvidt eller gråt. Synet forringes. Samme tilstand som svejseøjne og sneblindhed. Giv penicillin og dryp øjnene med penicillin øjendråber. For eksempel kloramfenicol øjendråber 0,5 % eller Fucithalmic® øjendråber. Der inddryppes 4 til 6 gange dagligt i 6 dage. Klarer øjet ikke rimelig hurtigt op (den mælkegrå hinde skal forsvinde) giv en hård og kort kortison behandling (se dette). Se også keratitis.

Hofteledsdysplasi. En arvelig uhelbredelig sygdom, der skyldes manglende og ukorrekt udvikling af et eller begge hofteled. Hofteledsplasi inddeles i graderne A, B, C, D og E. Hunde med hofteledsdysplasi dårligere end C2 bør ikke anvendes til avl, tjeneste- eller specialhunde. Graderne A, B og C vil ikke give kliniske tegn livet langt, med mindre der tilstøder sekundære leddegenerationer (arthrose). Den rene hofteledsdysplasi giver ingen smerte, men kun funktionsforstyrrelse. Bedste radiologiske metode til undersøgelse for hofteledsdysplasi er den såkaldt Pen-Hip metode. Den giver allerede fra 16 ugers alderen en særdeles sikker prognose for hofteleddets udvikling. Pen-Hip metoden baserer sin undersøgelse på hofteleddets vakuum. Jo større vakuum i leddet, jo bedre prognose for korrekt udvikling af hofteleddet.

Hofteledsluksation. Mærkelig bule på ydersiden af hoften ud for leddet. Hunden tager ingen eller næsten ingen støtte på benet. Abnorm bevægelighed af hofteleddet. Store smerter. Ved at bøje benet, i helbedøvelse, helt sammen, fremad og opad glider de fleste hofteledsluksationer på plads. Benet bindes op i denne stilling i 3 uger. Evt. operation. Specialist opgave. Dårlig prognose for at kunne blive helt super igen.

Hoste. Er et symptom mere end en diagnose. Kan skyldes alt lige fra fremmedlegeme over forkølelse, halsbetændelse, bronkitis til lungebetændelse. Prøv at lokalisere grundlidelsen. Bemærk om hosten kun optræder hos den enkelte hund eller om der er flere, der hoster. Hvis der er flere så kan det være smitsomt. Bemærk om der er grønt og eller gult flåd fra næsen og øjnene. Forkølelse hos hunde giver ingen eller kun sparsomt flåd. Bronkitis og lungebetændelse giver flåd. Jo værre lidelsen er, jo mere flåd og feber!

Hot spot. En akut, hurtigt forløbende form for hudbetændelse (se dette). Kan komme inden for timer eller såkaldt “nat over”. Giver kløende smerter og hunden forsøger at blide/slikke sig hele tiden. Behandl som hudbetændelse og giv samtidig smertestillende (se dette).

Hudbetændelse. Rens stedet med 3 % brintoverilte eller klorhexidin eller Hibitane®. Dette gøres dagligt 1 til 2 gange indtil betændelsen er væk. Giv samtidig en penicillinbehandling. Irriteres hunden på stedet af betændelsen giv evt. 1 til 3 kodimagnyl®. Er betændelsen forbundet med stærk irritation eller smerte, så bedøv evt. hunden (se dette). Større betændelsestilstande renses eller man lader hunden slikke sig på stedet. Der gives samtidig penicillin fra lægetasken. Irriteres hunden så smør lidt Locoid® på. Kroniske hudbetændelser som der er svære at få bugt med kan forsøges behandlet med special antibiotica. Eksempel kunne være: Cefa-cure Vet®. Dosis 10-20 mg/kg lgv. 2 gange dagligt.

Hugormebid. Hunde kan oftest tåle hugormebid. De bliver fra let til meget syge. Symptomerne er i starten slingerhed og ukoordinerede bevægelser. Senere hæver stedet, hvor biddet sidder. Der indtræder feber og hunden bliver syg. Behandl med serum. Er sjældent til at få fat i. Giv store doser penicillin (se dette) og giv en kortisonbehandling (se dette).

Hundesyge. De fleste hunde er vaccinerede mod hundesyge. Hundesygen er en meget smitsom lungebetændelse, som udvikler sig til kramper og død. Starter med flåd og betændelse fra øjne og næse. Senere kan der kommer kramper og CNS forstyrrelser (CNS betyder central nerve system). Temperaturen stiger og hunden holder op med at æde. Er diagnosen sikker så afliv hunden! SMITTER.

Hundegalskab. Kaldes også rabies. Ethvert dyr, der er væsenforandret, savlende eller har et mærkeligt “smil”, bør mistænkes for at være rabiat (angrebet af rabies). Isolér dyret eller dræb det. Ansigtsmuskulaturen trækker sig sammen, og hunden/dyret får et farligt og uhyggeligt udseende. Der opstår hydrofobi (angst for vand). Al frygt for mennesker forsvinder. Man skal især være opmærksom på vilde dyr, der opfører sig mærkeligt og har været oppe at slås med en af vore hunde. Alle hunde, der kommer uden for Danmark er blevet vaccineret mod hundegalskab (mere præcist så skal hunde for at krydse over landegrænser i EU være rabiesvaccineret). Hundegalskab er en hjernebetændelse og er, 100 % dødelig for dyr og mennesker. Er man så heldig at iværksætte behandling (vaccination) straks efter smitten er sket (dvs. før de første symptomer viser sig), kan udviklingen af sygdommen undgås. Se også Blå pas/EU-pas.

Hundehus. Ønsker du af en eller anden grund at have din hund udendørs så bør du indrette dens hundehus således at der ikke kan komme træk. Dette gøres bedst ved at der i midten af huset er bygget et vindfang. Eller populært sagt at den har en entre og et værelse.. Bunden skal være isoleret og taget skal kunne tages af eller vippes op. (du skal kunne se til hunden og du skal kunne gøre ordentligt rent). Jeg synes det er en dårlig ide med halm eller hø! (giver hudproblemer). Brug tæpperester og skift ofte.

Hvalpe. Hundehvalpe, der er under 8 uger gamle, må ikke overdrages, med mindre moderen følger med kuldet. Ormekur gives mindst to gange med 14 dages mellemrum. Et godt forslag er i uge 5 og uge 7. Den nye ejer så igen ormekur i uge 9. Hvalpe kan ofte begynde at spise selv fra tre ugers alderen. Lad dem ”lege” i en stor bradepande med opblødt hvalpemad så skal de nok hurtigt lære at spise selv.

Hvepsestik. Se insektstik.

Hæmorroider. Udvidelse (ligesom åreknuder) af endetarmens vener (egentlig veneplexus). Kan sidde udenfor, udfor eller indenfor endetarmens ring-lukke-muskulatur. Er der ingen gene for hunden lad dem sidde. Nogle kan klemmes af med efterfølgende anlæggelse af brandskorpe for at stoppe en eventuel blødning. Husk efterfølgende penicillinbehandling. Se dette.

Hævede mandler. Se tonsilitis.

Høresansen. En hund har en veludviklet høresans. Den kan tillige retnings bestemme lyden ligesom mennesker. Hunden har et bredere frekvensområde end mennesker, hvilket betyder, at den kan høre lyde, et menneskeøre ikke kan opfange. En hund har fra 3 til 5 gange bedre hørelse end mennesker. Se også lige under døvhed.

Hårsækmider. Se under demodex.

Iltmangel. Giver blåfarvning af slimhinderne. Kaldes for cyanose. Kan skyldes mange ting. Tænk på nedsat lungefunktion, fremmedlegemer i halsen, forgiftninger. Undersøg hunden grundigt og se om du kan finde årsagen. Giv hunden ro indtil vejrtrækning og slimhindefarve atter er normal. Hæv evt. bagparten. Bliver slimhinderne tiltagende blå, og går hunden i koma overvej aflivning. Er der adgang til ilt så indled iltbehandling. Dette gøres mest simpelt ved at lade hunden indånde ilt fra en iltflaske, hvor slangen er lagt/holdt hen foran næsen. Mere avanceret kan et rigtigt ilttelt opbygges.

Indre blødninger. Stor voldelig overlast kan give indre blødninger. For eksempel påkørsler. Hunden bliver tiltagende svag. Puster mere og mere. Åndedrættet bliver tiltagende overfladisk (kortere og hurtigere). Læg hunden forsigtigt på siden. Hæv bagparten. Tal beroligende til den. Giv væske eller blod, hvis det er muligt. Er det umuligt at skaffe væske eller blod, så lad den ligge helt stille. De fleste blødninger standser efter 20 minutter. Kommer den sig, så tænk på at dens kondition nu er helt nede. Der skal først dannes en del blod igen. Giv jerntabletter eller rå okselever. Jerntabletter, dosis som til mennesker.

Inkontinens. Se ufrivillig vandladning.

Insektstik. Bistik. Hvepsestik. Generelt ikke farligt for hunde med normalt udviklet modstandskraft. Ved massive angreb skal man dog observere hunden. Hunde snapper efter bier og hvepse. Vær påpasselig, hvis hunden bliver stukket i halsen. Hævelser i halsen kan blive livstruende. Behandl straks med store doser antihistamin enten ved indsprøjtning eller som tabletter. Dosis som til mennesker. Der kan for eksempel anvendes Tacryl® tabletter, Teldanex® tabletter og alle andre former for allergitabletter til mennesker. Ser det ud som om hunden ”glider væk” (shocktilstand) så giv straks væsketerapi og en kortisonbehandling.

Intra muskulært/i.m. Indsprøjtning af et stof i en muskel. Lårmuskulaturen er det bedste sted for indsprøjtning i en muskel. Til nød kan nakkemuskulaturen også benyttes. Intra muskulær injektion er mere smertefuldt end sub cutan injektion (se dette). I.m. giver højere og hurtigere koncentration af et stof i blodet end s.c. injektion.

Intra venøst/i.v. Indgift af et stof i en vene. Hedder infusion. Vena Cephalica og Vena Saphena er gode vener hertil. Se under blodprøve hvor dette er beskrevet. I.v. giver hurtigst og højest koncentration af et pågældende stof i blodet.

Jerntabletter. Se under blodmangel.

Jordbærøjne. Se øjenkatar (sidste del).

Juvenil pyodermi. En speciel form for pyodermatitis (se pyodermi), som rammer hvalpe yngre end 4 mdr. Det en voldsom betændelse omkring øjne, ører og læber. Senere kan poterne og albuerne medinddrages. Giv en penicillin behandling (se dette) og en kortison behandling (se dette). Rens sårene forsigtigt med Klorhexidin (se sår rensning).

Kakeksi. Dårlig ernæringstilstand og kraftesløshed. Er et symptom ikke en diagnose. Ses især ved længerevarende og kroniske sygdomme.

Kapillærfylningstid. Et mål for blodtrykket og dermed et mål for kredsløbets momentane tilstand. Måles ved at man med en tommelfinger presser blodet væk fra mundslimhinden. Giv et fast tryk på slimhinden lige over tandrækken og hold presset i ca. 10 sekunder. Når fingeren fjernes, tælles det antal sekunder det tager, før den fremkomne hvide plet på slimhinden atter er fyldt med blod. Ved et normalt blodtryk tager det ca. tre sekunder.

Kastration. Operativ fjernelse af kønskirtlerne. Både handyr og hundyr kan kastreres. Ved en kastration fjernes kirtlerne helt, hvorved der fremkommer bortfaldssymptomer såsom væsensforandring, dovenhed og tendens til fedme. Se også under sterilisation. Se også kemisk kastration.

Katar. Slimhindebetændelse. Se under navnet på den pågældende slimhinde for eksempel øjenkatar eller tarmkatar.

Katarakt. Se grå stær.

Kauterisation. Brænding ved hjælp af elektricitet eller ætsning for at destruere væv. Bruges i det daglige om anlæggelse af brandskorpe med for eksempel et glødende jern (loddekolbe) for at standse en mindre blødning.

Kejsersnit. Er fødslen gået helt i stå eller kommer der ingen hvalpe på trods af gode veer, sammenholdt med at der ved en undersøgelse af tæven ikke er fundet hvalpe i fødselsvejene, må man stærkt overveje at foretage et kejsersnit. Det kræver virkelig tilstedeværelse af en specialist. Findes en sådan ikke så afliv hunden. NB! Den må ikke ligge og lide.

Kemiske stoffer. Glykolforgiftning. Se dette. Alkoholforgiftning se dette. Petroleumforgiftning. Se dette. Nikotinforgiftning. Se dette.

Kemisk kastration. Hvis du ikke er helt på det rene med om du vil lade din hund kastrere (enten det er en hanhund eller en hunhund), så er det en god ide først at lade dette foretage medicinsk. Det jeg kalder en kemisk kastration. Du vil så opleve din hund som den vil være (tilnærmelsesvis) når den er blevet opereret og så kan du jo afgøre om det er lige det du havde forventet eller om hunden er blevet ”dum”. En kemisk kastration damper af, af sig selv. Hos tæver tager det ca. 5 til 6 måneder og hos hanhunde ca. 3 til 4 måneder. Brug inj. Promon ® Vet. Dosis hanhund 1 ml pr 10 kg. Tæver det halve.

Kennelhoste/kighoste. Smitsom hoste, der angriber hunde i alle aldre. Inkubationstiden er 5 til 10 dage og ubehandlet varer sygdommen fra 8 til 21 dage afhængig af hundens modstandskraft. Det er især hunde, der er i belastede miljøer som udvikler kennelhoste. Hundeskole, udstilling eller kenneler. Lidelsen viser sig fra at være en let halsirritation til en kraftig voldsom tør kighoste, hvor hunden hoster så voldsomt at den ender med at brække sig. Forveksles ofte med at man tror hunden har noget siddende i halsen. I de alvorlige tilfælde er hundens almenbefindende tillige påvirket og der kan ses let temperatur forhøjelse. Kan både skyldes virus, bakterier, kulde, træk og kemiske irritationer af luftvejene. Den virusbetingede kennelhoste er den mest belastende for hunden. De alm. kombivacciner for eksempel Canlan 6® beskytter mod den virusbetingede kennelhoste. Behandlingen er symptomatisk og understøttende. Giv Paradryl med efedrin® hostesaft 300 ml. Dosis er 1 spiseskefuld 3 x daglig. Giv endvidere tabl. Rovamysin® 750.000 i.e.. Dosis er 1 tablet 3 x daglig

Keratitis. Hornhindebetændelse. Sneblindhed. Svejseøjne. Betændelse i øjets hornhinde. Se hornhindebetændelse.

Kløestillende medicin. Der skelnes mellem medicin der anvendes på hudoverfladen og stoffer der gives ind i kroppen for at have en generel virkning overalt. Til den første gruppe hører antihistaminer, lokalbedøvendestoffer og kølende midler. Antihistaminer: Brug mepyramin creme 2%. Bruges ved kløende insektstik. Virker bedst hvis det gives umiddlbart efter insektstikket. Lokalbedøvende midler: Brug Xylocain ® creme 5 %. Bruges ved skoldninger, overfladiske forbrændninger, insektstik og hvor kraftig lokal kløestillende virkning ønskes. Kan også bruges til at let bedøve en overflade hvor der for eksempel skal stikkes i. Virkningen er ikke så langvarig og skal derfor gentages efter behøv. Kølende midler m.m. Brug: Zink-Calmotol liniment. Stoffer der skal virke generelt: Brug: Kortisonbehandling. Se dette.

Knust sår. Behandles som revet sår. Se dette. Se også vævsknusning.

Knæskalluksation/Patellaluksation. Ses sjældent. Ses især i tilknytning til hofteledsdysplasi disponerede racer, for eksempel puddelhunde. Knæskallen er “smuttet” ud til den ene side. Hos de små racer er knæskallen overvejende “smuttet” ind på indersiden af knæleddet (i de 80 % af alle tilfælde). Hos de store racer er knæskallen “smuttet” ud på ydersiden af knæleddet. Hunden halter og har evt. skæv holdning af nederste del af benet. Ved at føle på knæskallen findes denne ikke at sidde ud for midten af knæleddet. Operation tilrådes. Der “laves “ en ny sene til knæskallen. Specialistopgave.

Korsbåndsruptur/korsbåndsforrækkelse/Ligamentum cruciatum ruptur. Helt eller delvis overrivning af et eller begge korsbånd i knæet. Hunden er springhalt (holder benet i favn). I det akutte stadie ses store smerter og hævet led. Ved undersøgelse af leddet ses abnorm bevægelighed af knæleddet (skuffebevægelse). I det kroniske stadie ses halthed og tilbagedannelse af muskulaturen. Det akutte stadie kan enten opereres (nyt ledbånd) eller behandles konservativt afhængig af lidelsens alvorlighed. Det kroniske stadie behandles konservativt. Denne går ud på ro og/eller indsprøjtning af kortison i leddet. Her kan for eksempel inj. Depomedrol® 1 ml indsprøjtes.

Kortisonbehandling. Gives ved kroniske lidelser, der delvis eller helt er opgivet. For eksempel kroniske allergier, kroniske uhelbredelige haltheder, uudholdelig kløe og voldsom irritation af kroppen. Kan endvidere gives som kredsløbsstimulans og forebyggende mod en eller anden reaktion fra kroppens side, som man absolut ikke ønsker. Eksempelvis kan nævnes forebyggelse af udvikling af et ødem (ansamling af kropsvæske på et unaturligt sted) eller hævelser (bistik i halsen, hvor hævelse under ingen omstændigheder må indtræffe). Hævelse efter slag. Hævelser i led. Kortisonbehandling kan også gives i/eller omkring led, der er skadede. Dosis af en kortisonbehandling er afhængig af den pågældende lidelse og dens alvorlighed. Der kan gives “hårdt og kort” eller “lidt og længe”. Kortisonbehandling er en specialist opgave. Der kan anvendes alle til mennesker gængse kortisoner. Dosis som til mennesker. Af gode kortisoner kan følgende nævnes: Inj. Kenalog® 40 mg/ml. Dosis 1 ml (1 ampul). Har langtidsvirkning. Inj. Depo-Medrol® 40 mg/ml. Dosis 1 til 2 ml. Har ligeledes langstidsvirkning. Kenalog® er stærkere end Depo-Medrol®. Solu-Medrol® 40 mg/ml. Dosis 2 til 4 ml. Har ikke langtidsvirkning. Depo-Medrol er stærkere end Solu-Medrol®. Celeston® tabletter 0,5 mg. Dosis 1 tablet dagligt. Medrol® tabletter 4 mg. Dosis er 1 til 2 tabletter dagligt. Prednison tabletter 5 mg. Dosis er 1 til 5 tabletter dagligt. Først nævnte er stærkest. Sidst nævnte er svagest. De efterfølgende præparater kan ofte fås både som salve, creme og liniment eller gel, derfor er kun navnet nævnt. “Dosis” er påføring/indsmøring 2 gange dagligt på det syge område. Førstnævnte er stærkest, sidst nævnte er svagest. Synalar®, Elocon®, Diproderm®, Triamcinolon®, Locoid® og Hydrokortison®. Det er en god ide når man har givet en kortisonbehandling langsomt at nedtrappe dosis.

Kramper. Se også epilepsi. Visse former for forgiftninger kan give kramper. Bliv på afstand fra hunden og lad den ligge. Hunde i kramper ved ikke hvad de gør. Er den til skade for sig selv, kan det dog blive nødvendigt at støtte og hjælpe den. Kramper holder op af sig selv. Ved store kramper eller længerevarende kramper giv Stesolid®. Start med injektion af 5 til 10 mg. Vent og se virkningen og giv evt. endnu 5 mg. Er kramperne til stor skade for hunden eller er de uudholdelige at overvære så bedøv hunden. Kun i nødstilfælde aflives hunden.

Kredsløbsstimulans. Hæv bagparten, det favoriserer blodtilstrømningen til hjernen. Varme. Ro. Injektion af koffein. Injektion af adrenalin. Injektion af kortison. Dosis er afhængig af det enkelte individs tilstand og lidelsens art. Begynd med det førstnævnte slut med det sidstnævnte. Koffein kan også fås som tabletter 100 mg pr tablet. Giv som mild stimulans 1 til 2 tabletter (mild doping). Se også shock.

Kryptorchisme. Mangel på tilstedeværelse af en eller begge sten (testikler) i pungen. Den eller de manglende sten ligger som regel i lysken eller i bughulen. Har ingen betydning. Ganske sjældent kan lidelsen give problemer i form af forandring af hundens væsen, eller der kan gå kræft i den pågældende kryptorchide testikkel. Den eller de kryptorchide sten kan blive siddende, opereres ned i pungen eller fjernes. Rent pengemæssigt siger Dansk Kennel Klub, at en kryptorchid hund ca. er det halve værd i kroner og øre end en ikke kryptorchid hund. Det være sig både, hvis den kun mangler den ene sten eller begge sten.

Kræft. Unormal vækst af normalt eller unormalt væv på unormale steder. Vurder hvert enkelt tilfælde for sig. Hvor hurtigt vokser knuden? Sidder den fast tilvokset til underlaget? Har den glat overflade? Har den er ujævn overflade? Vokser den så stærkt, at den rådner? Sidder den et sted, der generer hunden? Godartet kræft er som regel langsomt voksende og sidder ikke fast til underlaget. Overvej operation. Ondartet kræft vokser hurtigt og vokser fast til underlaget. Endvidere har ondartet kræft tilbøjelighed til at sprede sig i kroppen. Overvej aflivning. Medicinsk behandling er som regel håbløs. Går der hul på en kræftknude og er den ellers acceptabel så giv en penicillinbehandling (se dette).

Kulilteforgiftning. Nedsat optagelse af ilt i blodet, idet kulilten udkonkurrerer ilten i lungerne. Slingerhed, misfarvning af slimhinder (blodet bliver kirsebærrødt), kolaps og død. Ilt så hurtigt som muligt. Ro.

Kunstgødning. Forgiftning. Se nitrat/nitritforgiftning.

Kvælning. Forsøg genoplivning i ca. 10 minutter. Lykkes dette ikke så opgiv. Genoplivning kan foregå ved mund til næsemetoden og/eller hjerte- og brystmassage. En kvalt hund kan kendes på tilstedeværelse af punktformige blødninger i øjenslimhinden.

Køresyge. Se transportsyge.

Lammelser. Er mere et symptom end en diagnose. Tænk på blodpropper, diskusprolaps, forgiftninger, infektioner, hundegalskab, pølseforgiftning og spondylose. Se disse. Læg mærke til om lammelserne er delvise eller totale. Er lammelsen kommet pludselig eller langsomt. Startede den forfra og breder sig bagud, eller starter den bagtil og breder sig fremad.

Ledbetændelse./Arthritis. Relativt sjældent hos hund. Hold andre lidelser i tankerne. Rammer især de større led. Hævet, varmt ømt evt. misfarvet (hvis det kan ses) led. Leddet virker fast. Hunden tager ikke støtte på benet eller halter voldsomt. Ingen til let feber. Hunden virker egentlig ikke syg. Rammer ofte led, der i forvejen fejler noget (for eksempel osteochondrose). En speciel form for ledbetændelse ses ved sygdommen Borreliose, som skyldes smitte af en bakterie (Borrelia burgdorferi) via en inficeret skovflåt. Giv store doser penicillin. Se penicillinbehandling.

Ledskred. Luksation. Tager ikke støtte. Store smerter. Abnorm holdning af benet. Ved undersøgelse abnorm bevægelighed af leddet. Findes især i de større led. Hofteledsluksation (se dette) og knæskalluksation (se dette). Er der kun tale om et delvist ledskred, så kaldes lidelsen subluksation. Helbedøvelse (se dette). Reponering (sæt leddet på plads) og forbinding i 2 til 3 uger. Smertestillende medicin i starten (se dette).

Leverbetændelse. Kaldes også hepatitis. Giver gulsot, hvilket er en gulfarvning af slimhinderne. Årsagen er ofte en infektion med et virus eller en bakterie. Vore hunde bliver rutinemæssigt vaccineret imod den virusbetingede, smitsomme leverbetændelse. Giv dobbelt penicillindosis i 14 dage. Giv endvidere væsketerapi (se dette). Hvis behandlingen ikke hjælper så afliv dyret.

Livmoderbetændelse. Forøget tørst. Feber. Flåd fra skeden (ikke altid). Hævet underliv (ikke altid). Hævet skede (ikke altid). Forstyrret almenbefindende. Slikker sig meget i skeden. Der findes en lukket form for livmoderbetændelse (pyometra). Her kommer der ikke flåd fra skeden, idet det forbliver inde i hunden. Hanhundene viser stor interesse for den syge skede. Tæven har oftest sygelig trang til vand, så meget at den ofte brækker sig af al det vand den drikker. Giv penicillin i 10 dage. Giv livmodersammentrækkende medicin (ikke ved pyometra, da det kan sprænge livmoderen). Dette hedder Methergin® tabletter. Styrken er 0,125 mg og der gives tre tabletter daglig i 8 dage (standarddosis til almindelig hund på 20 til 40 kg). Ofte ender en pyometra med operation, hvor livmoderen fjernes.

Livmoderfremfald. Livmoderprolaps. Hel eller delvis fremfald af livmoderen ud igennem skeden. Ses sjældent men kan forekomme efter en svær fødsel. Hunden bedøves og livmoderen rengøres og smøres ind i en penicillinsalve for eksempel Fucidin® salve. Efter indsmøring skubbes livmoderen forsigtigt ind. Evt. ved hjælp af instrumenter. Skeden sys til så kun urin kan passere. Skeden holdes tilsyet i 10 dage. Der gives en penicillinkur (se dette).

Lokalbedøvelse. Anvendes hvis kun et mindre parti på hunden ønskes gjort smertefrit. Der anvendes for eksempel Xylokain® 2 %. Der indsprøjtes ca. 1ml under huden for hver kvadratcentimeter hud, som ønskes bedøvet. Efter ca. 10 minutter er den bedøvende effekt indtrådt. Virkningen varer ca. 1 ½ time. Xylokain med noradrenalin® kan også anvendes. Lokalbedøvelse af et hudområde kan også opnås ved indgnidning eller påføring af lokalbedøvende salver, cremer eller linimenter. Eksempler er Lidokain® salve eller liniment på 5 %, Xylokain® salve eller creme på 5 % og Benzokain-salol® liniment.

Lopper. Hos hunden forekommer både hunde- og kattelopper. Forskel ses under mikroskop. Hundeloppen har firkantet hoved uden “ skæg”. Katteloppen har affladet hoved (“fladpandet”) og “skæg”. Anvend en lille forstørrelse (10x). Hundeloppen laver sjældent problemer. Kattelopper forårsager oftere allergiske reaktioner med voldsom kløe og eksem. Vask hunden i en loppeshampoo og indpudr den derefter to gange ugentlig grundigt i et loppepudder. Et rigtigt godt forslag er Absolut® pudder. Ved loppeallergi giv antihistamintabletter (for eksempel høfeber eller allergitabletter til mennesker) eller giv en kortisonbehandling. Husk også at afloppe hjemmet eller der hvor hunden ellers opholder sig (sover). Der findes et hav af andre præparater. De er alle rigtig gode og det afhænger ligeså meget af dit temperament og forhold til giftstoffer som er afgørende for dit valg af præparat. Eksempler kunne være: Frontline Vet®, Expot Vet®, Advantage Vet®, Bayvantic Vet®, Cyclio Vet ® og Sebacil Vet® (især ved skab).

Luft under huden. Se emfysem.

Lugtesans. En hund har en særdeles veludviklet lugtesans. Dens lugteevne er fra 800.000 gange (når den er mæt) til 2.4 millioner (når den er sulten) gange bedre end menneskets. Lugtesansen fungerer bedst ved en relativ fugtighed mellem 45 til 65 %. En sulten hund har en lugtesans der er tre gange bedre end en mæt hund. Hunden kan skelne mere end 2000 lugte fra hinanden på én gang. Husk lugteevne er forskellig fra lokalisationsevne. En hund kan opfange utænkelige små duftkoncentrationer, men den kan have svært ved at lokalisere store koncentrationer af samme duftstof! Årsagen forklares af “asketeorien”, der fortæller at en hund normalt søger mod stigende koncentration. Er der en lige kraftig duft af et pågældende stof omkring hunden kan asketeorien ikke opfyldes. Hunden kan lugte stoffet men ikke lokalisere (finde) det. En hund kan skelne færte/dufte fra hinanden, dvs. den kan følge et individuelt spor. En hund der kan lugte en duft/fært behøver ikke absolut at vise dette. Den søger nemlig videre til den finder den stærkeste kilde til lugten. Det er derfor den følger et spor og ikke begynder at spise jorden bare fordi der har ligget et ”fødeemne” på stedet. Forsøg jeg har været med til, viste at hunden let kan finde duftkoncentrationer på 1:175.000. Dufte/fært kan let holde sig i årevis på stedet afhængig af hvilket underlag duften afsættes på/i. Hunde kan let lugte igennem vand. Duftmolekyler (molekylevægte omkring 300) er nemlig lettere end vand og stiger derfor op til overfalden. Dette muliggør at ”lære” (den kan det i forvejen) en hund op i at følge et spor igennem vand.

Lumbo-sacral-syndrom/L7-S1-syndrom. En forsnævring af ryggens hvirvelkanal, så der opstår et tryk på bagerste del af rygmarven. Egentlig er det en sammenklemning af rygmarvens forlængelse, som består af et bundt nervetråde. Disse kaldes Cauda Equina (betyder hestehale). Lidelsen kan have flere årsager. Den hyppigste er dog en forskubning/drejning af den eller de sidste to ryghvirvler. Sikrest stilles diagnosen med røntgen og endnu bedre ved en røntgenkontrast undersøgelse (myelografi). Hunden får tiltagende rygsmerter, vil ikke springe op i bilen eller piber når den gør det. Hunden trækker måske på det ene ben. Senere indtræder slingerhed af hele bagparten. I slut stadiet kan hunden være helt lam i bagparten. Behandlingen kan deles i tre afhængig af hundens alder og lidelsens alvorlighed. 1. Ingen, henholdsvis smertestillende medicin. 2. Steroidbehandling eller 3. Operation. Er hunden først så langt ude, at den skal opereres bør det stærkt overvejes, om den det vil hjælpe hunden.

Lungeorm. Angiostrongylus vasorum. Også kaldet den franske hjerteorm. Det er misvisende synes jeg, idet det egentlig primært er en lungeorm. Ormen eller parasitten gennemgår forskellige stadier fra æg gennem et antal af larvestadier for til sidst at ende som en voksen orm. For at opnå dette skal ormen leve i to forskellige dyr eller værter. Den ene skal være en hund (eller ræv) og den anden skal være en snegl. Både snegle med hus og snegle uden hus duer. Det er ligegyldigt i hvilken rækkefølge dette sker. Det dyr eller snegl der huser den voksne orm eller den æglæggende del af ormen kaldes slutværten, mens det dyr eller snegl der huser de umodne larver kaldes mellemværter. Det vil sige at smitten ”render frem og tilbage” mellem for eksempel hund og snegl. Ikke imellem hund og hund eller snegl og snegl. For at blive smittet skal en hund (eller ræv) spise en snegl (Gør din hund det??). Under fordøjelsen frigøres ormen fra sneglen i hundens tarmkanal og går igennem mavesækkens eller tarmens væg. Herfra går det videre til hjertet. Det tager ca. 10 dage. I hjertet og de tilstødende blodkar lægger hunnen æg. Disse æg kommer så op i lungerne hvor de klækkes. Hunden hoster nu de umodne larver op og sluger dem igen. Larverne passerer nu igennem tarmkanalen og ud i afføringen, der så skal spise af en snegl. Her udvikles larven videre og venter så på at sneglen skal spises af en hund (eller ræv). Set lidt på afstand er det hele lidt af et hygiejne problem. Er der mange hunde der skider tæt? Er der mange snegle? Er der mange hunde der æder snegle? Får du ikke fjernet hundelort hos dine hunde, men lader dem ligge så sneglene kan æde dem? Ja, så har du måske lidt selv skylden.
Sygdom er kun betinget farlig for hunde (og ræve). Mange dyr går rundt med lungeorm i måneder eller år uden at have symptomer. Dyrets modstandskraft, racevariationer(!), alder og andre sygdomme er medvirkende faktorer til at det kan gå galt. Når symptomerne kommer, kan de variere fra let hoste til træthed, manglende appetit og vægttab. Retfærdighedsvis skal det lige nævnes at visse forfattere skriver at hunde indbyrdes kan smitte hinanden, hvis de altså spiser hinandens lorte.
Sygdommen bekræftes ved at undersøge en afføringsprøve. Tre på hinanden følgende dage opsamles en lille portion afføring og denne undersøges så af et laboratorium. Syge hunde skal foruden at få en grundig ormekur også behandles mod følgesygdommene. For eksempel hoste, bronchitis eller lungebetændelse.

Lungebetændelse. Hoste. Feber (se under normalværdier). Forstyrret almenbefindende. Flåd fra begge næsebor. Måske betændte øjne. Puster mere end normalt (se under normalværdier - respiration). Evt. cyanose. Penicillin i 15 dage (se dette). Tænk på hundesyge (se dette).

Lungehindebetændelse. Se under pleuritis.

Lus. Ses meget sjældent! Findes kun under meget dårlige hygiejniske forhold. Der ses lus og luseæg i hundens pels. Smitter meget. Hunden klør sig kraftigt og har mange kraftige skæl. Resulterer som regel i hudbetændelse og eksem, idet hunden ved den voldsomme kløen og kradsen ødelægger sig selv. Vask hunden i Sebacil® én gang ugentligt i tre uger. Sørg for grundig rengøring der, hvor hunden færdes. Der findes to former for lus hos hunden, en skælædende lus og en blodsugende lus. Kan skelnes på hovedformen under en 10x forstørrelse. Den skælædende har et “rundt” snudeparti, mens den blodsugende har et mere spidst snudeparti.

Lyskebrok. Se under brok.

Læbesvamp. Tørre, skorpede, sprukne, hævede læberande især i mundvigene. Smør med blødgørende midler. Endnu bedre Dixanthogen olie 5% eller Brentan® creme 2%. Sejlivede tilfælde brug da Brentacort® creme. Er der mistanke om en bakterieinfektion oveni så brug øredråber. De indeholder både svampedræbende, bakterieræbende ofte også let smertestillende medicin.

Løbetidsregulering. Løbetiden (brunsten) kan reguleres hos hunhunden. Den kan udsættes eller fremskyndes. Medroxyprogesteronacetat 50 mg s.c. (under huden) en måned før forventet løbetid udsætter løbetiden én periode. Medroxyprogesteronacetat forhandles blandt andet som præparatet Promon® 50 mg/ml. Fremskyndelse (igangsættelse) af brunst kan for eksempel ske med østradiol og choriongonadotropin. Dette anbefales ikke, da det ofte giver en dårlig brunst og en dårlig befrugtningsprocent. Vent hellere til den normale brunst kommer. Se sterilisation. Se kastration.

Løgforgiftning. Indtagelse af store mængder almindelige spiseløg kan give brækninger og diarre. Senere kan det give blodmangel. Både rå og tilberedte løg kan forgifte. Behandlingen er symptomatisk.

Lårbensbrud. Se benbrud.

Malabsorption/Maldigestion. Nedsat optagelse af næringsstoffer, vitaminer og mineraler som følge af funktionsforstyrrelse og utilstrækkelig fordøjelse i tyndtarmen. Er mere et symptom end en diagnose. Find årsagen til malabsorptionen. Tænk for eksempel på forkert mavesyre, bugspytkirtel funktionsforstyrrelse, sukkersyge, leverlidelser, kræft og kroniske forgiftninger.

Mastitis. Se yverbetændelse.

Mavedrejning. Akut ofte dødeligt forløbende sygdom især hos de større racer. Hunden spiler kraftig op bag ribbenene og har store smerter. Den forsøger at brække sig, savler og stønner evt. besværet åndedræt evt. med åben mund. Senere i stadiet shock og død. Hurtig behandling er nødvendig. Forsøg at føre en slange ned gennem spiserøret og ned i maven for at tage trykket. Bedøv evt. hunden. Lykkes dette ikke overvej operation eller aflivning. NB! Hunden må ikke lide. Operation kræver absolut tilstedeværelse af en specialist. Forebygges ved mindre portioner foder, der så til gengæld gives oftere.

Mavekatar. Sejt slim og skum brækkes op eventuelt blandet med galde (gulligt). Appetitløshed. Forøget tørst. Kan skyldes mange ting. Lige fra fremmedlegemer og stress over forgiftninger til infektioner. Faste i et døgn. Derefter blødt foder i nogle dage. Evt. en “penicillin” behandling. For eksempel Amoxicillin 375 mg tabletter. To tabletter daglig i 4 til 10 dage. Ved fremmedlegemer er hundens almenbefindende som regel ikke forstyrret. Det er det til gengæld ved forgiftninger og infektioner.

Malabsorption/Maldigestion. Nedsat optagelse af næringsstoffer, vitaminer og mineraler som følge af funktionsforstyrrelse og utilstrækkelig fordøjelse i tyndtarmen. Er mere et symptom end en diagnose. Find årsagen til malabsorptionen. Tænk for eksempel på forkert mavesyre, bugspytkirtel funktionsforstyrrelse, sukkersyge, leverlidelser, kræft og kroniske forgiftninger.

Mastitis. Se yverbetændelse.

Mavedrejning. Akut ofte dødeligt forløbende sygdom især hos de større racer. Hunden spiler kraftig op bag ribbenene og har store smerter. Den forsøger at brække sig, savler og stønner evt. besværet åndedræt evt. med åben mund. Senere i stadiet shock og død. Hurtig behandling er nødvendig. Forsøg at føre en slange ned gennem spiserøret og ned i maven for at tage trykket. Bedøv evt. hunden. Lykkes dette ikke overvej operation eller aflivning. NB! Hunden må ikke lide. Operation kræver absolut tilstedeværelse af en specialist. Forebygges ved mindre portioner foder, der så til gengæld gives oftere.

Mavekatar. Sejt slim og skum brækkes op eventuelt blandet med galde (gulligt). Appetitløshed. Forøget tørst. Kan skyldes mange ting. Lige fra fremmedlegemer og stress over forgiftninger til infektioner. Faste i et døgn. Derefter blødt foder i nogle dage. Evt. en “penicillin” behandling. For eksempel Amoxicillin 375 mg tabletter. To tabletter daglig i 4 til 10 dage. Ved fremmedlegemer er hundens almenbefindende som regel ikke forstyrret. Det er det til gengæld ved forgiftninger og infektioner.

Maveudvidelse. Begyndende bugfylde lige bag ribbenene. Hunden går og brækker sig. Er tilstanden alvorlig er brækning umulig. Se under mavedrejning. Hunden savler, stønner og har tiltagende åndenød. Før en slange (sonde) ned i mavesækken og tøm overskud af luftproduktionen ud. Det er især CO2 der dannes.

Medicin. Medicin fås både som håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin. Medicin til eget og din hunds brug kan oftest uden problemer tages over diverse landegrænser. Men hvad skal jeg have med. Først skal du gøre dig dine overvejelser om hvad du/din hund kan komme ud for. Det kan være ganske forskelligt. Diarre medicin og medicin mod betændelse er dog altid godt at have med. Du skal også overveje om der er mulighed for dyrlægehjælp der hvor du agter at tage hen. Jeg har lavet et lille forslag til en medicin kasse. Den har været brugt af mange forskellige myndigheder og deres tjenestehunde. Det er jo ofte lang fra alt dette der skal bruges men det er godt at have som oversigt.

Medicinæsken kan du se i bogen: Hund Kend Din Krop

Meningitis. Diagnosen er svær. Forandret væsen. Tænk på rabies (se hundegalskab). Behandling er en specialist opgave. Overvej aflivning. Vær meget forsigtig og samvittighedsfuld i omgangen med hunden, idet der er risiko for at lidelsen SMITTER!

Metritis. Se livmoderbetændelse.

Mider. Små parasitter, der ikke eller kun svagt kan ses med det blotte øje. Farven er som regel transparent (gennemsigtig) eller let gullig. De mest gængse former er pelsmider, hårsækmider og skabmider. Endvidere findes der hos hunde, som er yngre end 1½ år, øremider. Miderne ligner alle hinanden mere eller mindre bortset fra hårsækmiderne, der ser specielle ud. De ligner nærmest små cigarer. De andre mider ligner rigtige små dyr og kan ses med et lille mikroskop (10 x forstørrelse) eller en lup. Der er i DEL 1 en tegning af både alm. mider (pelsmiden) og hårsækmider. Øremider behandles med Dixanthogen® olie 5 %. Dette indhældes grundigt i den unge hunds øre 1 gang dagligt i 5 dage. Ved øremideangreb ses voldsom kløe i ørerne og masser af brune og sorte skorper. Pelsmider, hårsækmider og skabmider giver alle kløe og eksem. Pelsmider mindste symptomer, skabmider de værste symptomer. NB! Pelsmiderne (Cheyletiella sp.) kan gå på mennesker og kan give en voldsom kløe og ubehag i huden. Behandlingen af miderne er generelt den samme, lige meget hvilken mide det drejer sig om. Vask i Sebacil® 1 gang ugentlig i for eksempel 3 uger og giv en injektion af inj. Ivomec®. Dosis er 1 ml pr 33 kg hund. NB! Ikke alle hunderacer tåler Ivomec®. Alternativt kan inj. Dectomax ® Vet anvendes. Dosis som Ivomec ® Vet.

Morbus cordis/ Dårligt hjerte. Se under hjertefejl.

Mundbetændelse. Nedsat til ophørt ædelyst. Savlen. Ækel lugt fra munden. Ved inspektion af mundhulen ses evt. tandsten, rådne tænder, betændelse, tandkødsbetændelse (mørkerødt tandkød) eller belægninger i munden eller på tungen. Blødt foder, surmælksprodukter og penicillin. Giv en kombination af penicillin og Metronidazol®. Et forslag er almindelig penicillin (se dette) og Metronidazol® tabletter styrke 500 mg og der gives ½ tablet 2 gange dagligt i 15 til 30 dage.

Muskelrheuma. Kaldes også idiopatisk myositis. Idiopatisk betyder ukendt årsag. Optræder oftest hos de store racer om end sjældent. Uspecifikke muskelsmerter. Stiv gang evt. halthed. Feber. Tiltagende muskelsvind. Afmagring. En blodprøve viser forhøjet ASAT og CPK værdier. Behandles med kortison over længere tid, uger til måneder (se kortisonbehandling), smertestillende og en penicillinbehandling. Penicillinbehandlingen gives fordi årsagen er ukendt og muligvis infektiøs.

Musegift. Se under rottegift.

Narkopåvirkning/Narkoforgiftning. Narko påvirker hunde på en lidt anden måde end den påvirker mennesker. Der henvises til kursus for narkohundeførere. Indtagelse er ofte accidentel! Husk også at du ikke altid ved, hvilket stof din hund lige har fundet og måske indtaget, så er det med at reagere hurtigt ... og gøre hvad??
Vi kalder det at indtage ukendt stof i ukendt mængde.

Indtagelsesveje

Næseslimhinden: “snifning”
Reager straks!
Vurder mængden!

Mundslimhinden: Reager straks
Skyl munden med rigelige mængder
vand/mælk
Vurder mængden

Mund til mave-tarm-kanalen
1. Ukendt mængde og stof.
a. fast stof eller indpakket: BRÆKMIDDEL
b. pulver eller flydende: Observer og behandl efter skemaet

2. Kendt mængde og stof.
Vurder mængden og behandl efter skemaet.
Observation og efterbehandling.

Der er en teoretisk mulighed for indtagelse gennem poterne. Endvidere en teoretisk mulighed ved injektion. En sekundær indtagelse kan ske ved indtagelse gennem føde og drikkevand, hvis stedet er “inficeret” med narko.
Tænk over det, hvis din hund drikker eller æder noget af en skål under ransagning og bagefter bliver anderledes.

Behandling af egen narkohund. Se bogen: Hund Kend Din Krop

NARKOFORGIFTNING

Ved indtagelse af ukendt narko i ukendt mængde gives straks: BRÆKMIDDEL
1 ampul
apomorfin

denne ampul rækker til en narkohund fra 25 til 40 kg.
(Er der sket indtagelse af flydende narko eller narko i let opløseligt pulver, vil der under brækninger ikke komme andet end slim og skum op)

Ved forgiftning med:

cannabis
kokain
amfetamin
LSD gives straks: BRÆKMIDDEL
1 ampul apomorfin

Ved forgiftning med:

opium
morfin
heroin
kodein
petidin
metadon gives straks: MODGIFT
1 ampul
Narcanti® (gentages om nødvendigt hver 20. minut)

Ved kramper: gives straks:

KRAMPEDÆMPENDE
1 ampul
Stesolid® (gentages om nødvendigt hver 10. minut)

Modgift til Apomorfin er Narcanti.

Note:
Apomorfin er en specialfremstilling til narkohunde-anvendelse. Narcanti® og Stesolid® er registrerede varemærker og altså gængs handelsvare.
Har hunden indtaget amfetamin og er påvirket af dette stof, kan der med fordel også anvendes Stesolid® til at dæmpe hunden med.
Apomorfin (specialfremstilling) indeholder 10 mg apomorfin/ml = 1 ampul. Narcanti indeholder 0,4 mg aktivt stof/ml = 1 ampul. Stesolid indeholder 5 mg aktivt stof/ml = 1 ampul.

Nefritis. Se nyrebetændelse.

Nikotinforgiftning. Ses oftest når hunden har spist tobak (for eksempel cigaretter) eller snus. Snus er farligere end alm. tobak idet det optages hurtigere. Nikotin tyggegummi og plaster kan også forgifte. Symptomerne er opkastninger, sløvhed og hjertepåvirkning. Behandlingen er symptomatisk. Se dette. Har hunden lige indtaget en større mængde så giv så hurtigt som muligt et brækmiddel. Se dette.

Nitrat/nitritforgiftning. Kilder til forgiftninger med nitrat kan være: Kunstgødning, valle, pektinaffald, nitratholdigt vand, nitratholdige planter, grøn havre og roetop. Kilder til forgiftning med nitrit kan være: Konserveringsmiddel og kondensvand. Akutte symptomer: Vejrtrækningsbesvær, cyanose (se dette), hurtig puls, slingerhed (ataksi), skælven, kramper koma og død. Døden indtræder 12 til 24 timer efter indtagelse af dødelig dosis. Kroniske snigende forgiftningssymptomer: anoreksi, vægttab og svaghed. Drægtige tæve kan evt. abortere. Behandling symptomatisk eller metylenblåt. Metylenblåt findes i injektionsvæske indeholdende 10 mg/ml. Der gives1,0 – 1,5 mg pr kg lgv i.v (intra venøst se dette) over 5 til 10 minutter. Dette kan evt. gentages efter behov.

Nyrebetændelse. Almenbefindendet forstyrret. Hunden virker syg. Feber. Tisser evt. blod eller pus. Sticks (urinsticks) er positive for blod og protein. Ømhed ved tryk i bughulen (ikke altid). Behandling: Afkogt vand og en “Sulfabehandling” (se dette).

Nyresvigt. Der findes to former for nyresvigt. En kronisk og en akut. Den kroniske kommer langsomt. Nyrerne bliver tiltagende dårlige og ligeledes gør hunden. Den drikker tiltagende, tisser tilsvarende mere, magrer af, mister ædelysten og begynder at lugte mere og mere af urin ud af munden. Senere kommer depression, koma og død. Ligger diagnosen fast, så afliv hunden før den begynder at lide. I begyndelsesfasen kan der forsøges med foder med lavt protein indhold (proteinkilde: Fisk eller fjerkræ) og med højt indhold af letfordøjelige kulhydrater. Injektion af anaboliske steroider kan endvidere hjælpe. Den akutte form opstår ved kredsløbskolaps, shock, voldsom dehydrering (sygelig mangel på væske), infektioner, for eksempel leptospirose, og forgiftninger, for eksempel tungmetaller. Endvidere kan den ses når urinvejene er blokerede enten som følge af trauma (se dette) eller anden sygdom. Væsketerapi og væskedrivende medicin! Varme, B vitaminer og en penicillinbehandling. Se væsketerapi, væskedrivende medicin og penicillinbehandling.

Nysen. Tænk på fremmedlegemer, polypper, infektioner (forkølet) og allergi. Kan også skyldes irritationer af
slimhinden i luftvejene, stærke stoffer, kemiske stoffer. Behandl efter grundlidelsen. Tag evt. temperaturen.

Nældefeber. Kaldes også urtikaria. Er en allergisk reaktion som viser sig ved hævelser i hovedet, kroppen
eller begge steder. Tilstanden kan opstå over timer og kan blive livstruende. De fleste typer nældefeber går dog
væk af sig selv. OBSERVER! Giv et antihistamin (allergi tabletter). Dosis som til mennesker) eller giv en kortison
injektion. Lidelsen kan opstå ved insektstik, berøring/indtagelse af visse planter og ved indtagelse af dårligt
foder.

Næsearbejde. Når en hund er sulten, har den en lugtesans, der er tre gange så skarp, som når den er mæt. Det er derfor en fordel at hunden først spiser, når den kommer hjem fra evt. arbejde. Ved længere arbejde, der går ud over det sædvanlige kan hunden “gå tør”, dvs. blive træt på grund af næringsmangel. Et kort energipift kan her hjælpe. Se under energi. Se også lugtesans.

Næseblod. Ro. Ingen ophidselse. Evt. Efedrin® næsespray. Evt. sløvemedicin, se under beroligelse af hund.

Næseflåd. Bemærk om der kommer flåd fra begge næsebor eller kun fra det ene. Er der besværet vejrtrækning? Er der forsnævringer? Har hunden feber. Se også den generelle del under næsen. Giv en penicillinbehandling (se dette). Tænk også på tandbyld henholdsvis tandfistel (se dette).

Nødtracheostomi. Blotlæggelse af luftrøret med efterfølgende åbning ind i luftrøret så dyret kan ånde. Kan foretages i helbedøvelse, lokalbedøvelse, beroligelse, men foretages oftest på grund af tilstandens akuthed uden nogen form for bedøvelse eller lignende. Metoden er beskrevet i nedenstående tabel. Efter at hunden er blevet nødtracheostomeret findes årsagen til den kompromitterede (umuliggjorte) vejrtrækning. Tænk især på fremmedlegemer i strube eller øverste del af luftrøret. Er hunden reddet og atter istand til spontan (alene) at trække vejret bedøves den. Er årsagen fundet og fjernet således at luftvejene atter er frie fjernes den isatte slange fra luftrøret og hudsnittet syes sammen med det underliggende muskellag. Hullet i luftrøret sys ikke. Se under suturering. Se under penicillinbehandling. Der kan i en periode (8 til 14 dage) under anstrengelse ske udtrædning af luft under huden i halsen. Dette kaldes et emfysem og forsvinder ofte af sig selv når luftrøret er groet sammen. Lad evt. være med at belaste hunde de næste 14 dage.









NØDTRACHEOSTOMI

1. LÆG HUNDEN I RYGLEJE.

2. FIND ADAMSÆBLET MED FINGERNE

3. SKÆR MED ET MIDTLINIESNIT CM 5 CM MED EN SKARP KNIV INDTIL LUFTRØRET

4. SKÆR ET HUL I LUFTRØRET CA. 2 CM BAG ADAMSÆBLET

5. HOLD HULLET ÅBENT, SÅ HUNDEN KAN ÅNDE FRIT

6. INDSÆT EVT. EN LILLE SLANGE I HULLET

7. UNDERSØG, HVORFOR HUNDEN IKKE HAVDE FRIE LUFTVEJE OG DERFOR MÅTTE NØDTRACHEOSTOMERES. TÆNK PÅ FREMMEDLEGMER I HALSEN

8. SØG FOR FRIE LUFTVEJE

Orm/Parasitter/Ormebehandling. Kaldes også indvoldsorme eller endoparasitter. Der findes fladorme og rundorme. Spolorm tilhører rundormene. Bændelorm tilhører fladormene. De fleste ormemidler tager kun rundorme. Der skal specialmedicin til fladorme. Der findes dog kombinationsmidler, som tager alle gængse flad- og rundorme. Lopatol® tabletter er et sådant ormemiddel. Der står på pakken, hvordan behandling gives. Gentag altid en behandling efter 14 dage, selv om der står noget andet på pakningerne. Symptomerne er langsom afmagring, nedsat ædelyst (spolorm) eller det helt modsatte (bændelorm), anæmi (blodmangel), dehydrering (væske underbalance), hikke, hoste (især hos hvalpe), oppustet bagliv, diarre, der kan blive blodig, og forøget drikkelyst. Er lidelsen alvorlig, kan der ses muskelsitren, savlen, kramper og død. Undertiden ses opkast med indhold af orm. Endvidere kan levende orm kvitteres sammen med afføringen. Det er sjældent at se symptomer hos voksne hunde. Andre gode ormemidler er Banminth® pasta, Milbemax®. Af injektionsvæske kan jeg for eksempel nævne inj. Ivomec® og inj Dectomax®. Husk alt med collier kan ikke tåle Ivomec®. Se også under Parasitter her står en mere udførlig forklaring.

Osteochondritis. Se osteochondrose.

Osteochondrose. En forkert udvikling i knogle- og bruskdannelsen i et led, som endnu vokser. Egentlig en manglende eller for langsom omdannelse af bruskvæv til knoglevæv. Brusken bliver fortykket og kan senere blive betændt (osteochondritis) (aseptisk betændelse). Dette er meget smertefuldt for hunden. Kan principielt forekomme i alle led, men er dog hyppigst i albue- og skulderled. Medicinsk behandling kan lindre lidelsen. I visse tilfælde kan kirurgisk fjernelse af sygt bruskvæv eller afsprængt bruskvæv (osteochondritis dissecans) også lindre.

Osteoporose. Knoglevævet bliver diffust (spredt over det hele) svækket/reduceret/porøst. Årsagen kan være mange for eksempel kraftig mangel på vitamin A, overdosering af vitamin D3, hormonforstyrrelser i thyreoidea, (det er en halskirtel, som hedder skjoldbruskkirtlen), langvarig behandling med kortisoner, efter kastration, langvarig afmagring og forstyrrelser i kalkstofskiftet. Behandlingen går ud på at rette grundlidelsen. Optimal fodring og vitamintilskud.

Overbid. Har som regel ingen betydning. Behandling som underbid (se dette).

P- sprøjte. Se løbetidsregulering.

Pancreasinsufficiens. Nedsat bugspytkirtel funktion. Skyldes som regel en betændelse i kirtlen. Forekommer hyppigst hos schæferhunde, idet racen er disponeret for at få den. Hunden magrer af. Afføringen er meget lys, næsten hvid og der er kronisk diarre. En prøve med afføring på et stykke røntgenfilm kan fastslå diagnosen. Læg en klat afføring på en fremkaldt (sort) røntgenfilm natten over. Hvis enzymerne i afføringen er normale, så vil der fremkomme en “fordøjet” plet (filmen bliver gennemsigtig) på røntgenfilmen, der hvor afføringen har ligget. Er enzymaktiviteten derimod nedsat i afføringen, vil der ingen fordøjet plet fremkomme og røntgenfilmen vil forblive sort der, hvor afføringen har ligget. Endvidere kan en blodprøve afsløre en begyndende nedsat funktion af bugspytkirtelen. Behandl med fedt fattigt foder og frysetørrede bugspytkirtelenzymer for eksempel Pancreatin® granulat 1 spiseskefuld i hvert foder. Dosis skal muligvis hæves, indtil afføringen ser normal ud. Denne behandling er meget dyr og skal i de fleste tilfælde fortsætte resten af hundens liv. Overvej derfor dens brugsværdi.

Panofthalmitis. Udbredt betændelsestilstand (suppurativ) i øjet. Det kaldes suppurativ når betændelsen er med flåd/pus dannelse.

Paracetamolforgiftning. Ved misforstået overdosering af smertemidlet paracetamol (Panodil®, Pamol®, Pinex®, Setamol® m.fl.) kan der opstå forgiftninger der i sidste instans kan have døden til følge. Akut ses kvalme og opkastning derefter symptomfrihed!!!! Efter 2 til 3 døgn ses leverbetændelse, forøget blødningstendens og død. Farlig dosis er lidt varierende afhængig af hundens størrelse men ligger generelt på 10 til 20 gram aktivt stof.

Parasitter. Parasit betyder medspiser. Som navnet antyder, ønsker parasitten ikke at dræbe værtsdyret men at leve og spise sammen med værtsdyret. Der findes indre parasitter (endoparasitter) og ydre parasitter (ektoparasitter). Til de indre parasitter hører ormene. Her findes hovedsagelig fladorme og rundorme. Af de ydre parasitter findes lopper, flåter, lus og mider. Se under de nævnte parasitter hver for sig. Parasitter lever i mange tilfælde i bedste velgående med deres værter. Det er kun når uheldige omstændigheder såsom anden sygdom eller lignende hvor værtsdyret (eller mennesket) får en dårligere modstandskraft at parasitterne bliver så mange at der ikke er mad nok til alle.

Rundorme og fladorme.
Langt de fleste parasitter sidder i fordøjelsessystemet. Dog vil jeg lige nævne et par uden for fordøjelsessystemet først. Mest kendt er:
Franske hjerteorm hos hunde. Hedder egentlig mest korrekt lungeorm eller hjerte-lungeorm (Angiostrongylus vasorum). Smittevejen går igennem snegle. Ses jævnligt.
Hjerteormen (dirofilaria immitis) er en mere alvorlig sag og smittevejen er her blodsugende insekter som for eksempel myg og lopper. Er relativt sjælden under vore himmelstrøg.
Mavetarmparasitterne deles i runde orme og flade orme. Til de runde orme hører spoleormene og til de flade orme hører bændelormene.
Toxacarea canis, hundes spoleorm. Den mest almindelige af rundormene (spoleormene). Angriber hunde.
• Toxacara leonina, Også en spoleorm. Angriber hunde og katte.
• Toxacara cati. Sandelig også en spoleorm. Det gætter du aldrig vel, jo du har ret det er ? kattens spoleorm, som i sjældne tilfælde også angriber hunde.

For de ovenfor nævnte spoleorm gælder at hvalpen smittes som foster, hvor larver fra parasitten via blodbanerne i moderkagen inficerer (inficerer betyder: smitter) hvalpene. Efter fødslen smittes hvalpene igennem modermælken.
• Ancylostoma caninum. Hører til hageormene. Angriber hund ræv, ulv og kat.
• Uncinaria stenocephala. Også en hageorm. Angriber hund og ræv.

Hageormene smitter ligesom toxacara ormene, men kan også smitte din hund hvis den æder inficeret afføring. (for eksempel katteafføring). En meget mere uhyggelig smittevej er hvis du ikke holder din hundegård ren så kan larverne fra afføringen gnave sig igennem poterne og derefter finde vejen op gennem benene til tarmen og hermed smitte hunden!! Hageorm suger blod i tarmen!
• Trichuris vulpis. Kaldes også piskeorm. Det er en rundorm som har fået sit navn fordi den ligner en piskesnert. Piskeormen giver kraftig diarre og tarmforstyrrelser.

Fladorme. Så kommer bændelormene. Det er flade orme som er leddelte. Leddene vokser ud fra hoveddelen og selve leddene (proglottiderne) indeholder tarmsystem og en ”æggefabrik”. Dvs. når et led udskilles med afføringen så spredes æggene som så kan optages af mellemværten.
• Diphyllbotrium latum (ph udtales som f). Kaldes også den brede bændelorm og angriber mennesker, hunde, katte og ræve. Den skal igennem flere mellemværter før den når sin slutvært. Smittes især hvis der spises inficeret fisk. De infektionsdygtige larver hedder tinter. Fisk skal fryses ned til under minus 20 grader før tinterne dør. Alm. mad tilberedning er som regel desværre ikke nok til at dræbe tinterne. Denne bændelorm kan blive flere meter lang.
• Dipylidium Caninum. Også en bændelorm der angriber hunde, katte og ulve. Er også set hos andre dyr og mennesker. Den bliver ikke så lang kun mellem 10 og 50 cm. Mellemværter er lopper.
• Tænia pisiformis. Også en bændelorm. Den angriber hunde, katte, ræv, ulv og andre dyr der æder kaniner, mus og rotter idet disse er mellemværter. Den bliver fra 60 cm til 1 meter lang.
• Tænia tæniaformis. Også en bændelorm, Den angriber først og fremmest katte, men også hunde, ræve, ulve og andre dyr der æder mus og rotter. Den er ikke så stor og bliver ca. 15 cm.
• Tænia hydatigena. En bændelorm der angriber hunde, ulve, væsel og mår. Jeg har aldrig mødt den hos katte. Mellemværter er kvæg, ged, hjorte, rådyr, svin, rotter og mus. Den bliver fra 1,5 meter til 3 meter lang!
• Echinococcus granulosus. Også en bændelorm. Den kalder vi i folkemunde for rævens bændelorm og vi er lidt bange for den. Det er også den man primært tager sigte på når der skal orme behandles før indrejse til de nordiske lande. Den angriber hunde, ræve ulve og andre rovdyr, men det er mellemværterne det går værst udover. Mellemværter er for eksempel mennesker, planteædere og rovdyr. Bændelormens larver, tinterne danner i mellemværten parasitblærer i mange organer og de kan blive ret så store, næsten ligesom kræftknuder. Dette kan medføre alvorlige vævsskader. Denne bændelorm kan også bruge sin slutvært som mellemvært. Så klækkes æggene i tarmen og tinterne breder sig så i kroppen. Det er en lille bændelorm. Den er kun 2,5 til 5 mm lang.
• Mesocestoides lineatus. Også en bændelorm hos hund og kat. Mellemværter er mider, pattedyr, fugle og krybdyr. Den bliver mellem 40 og 80 cm lang.

Det var så ormene. Jeg vil lige nævne et par andre parasitter i tarmen som til tider driller lidt. Den første er en såkaldt flagelat ved navn Giardia canis. Den giver diarre hos hunde og mennesker og kan være lidt svær at få bugt med. Jeg vil anbefale at man giver dobbelt dosis metrondazol i 7 dage. Jeg har i flere tilfælde prøvet med dobbelt dosis panacur® i 14 dage, men har ikke kunnet få parasitten væk med denne behandling. Endvidere vil jeg også lige nævne coccidier. Det er ikke orme men encellede organismer som især hos hvalpe giver problemer i form af diarre. Almindelige ormekure virker ikke. Sygdommen hedder coccodiose og jeg har rigtig god effekt ved behandling med: Sulfadimidin-natrium pulver. Det skal specialbestilles på apoteket. Jeg giver et gram pulver pr liter drikkevand i syv dage. Her efter syv dages pause og behandler så igen i syv dage. Altså 7-7-7.

At søge efter parasitter i afføringen er ligesom at tage ud at fiske. Når jeg kommer hjem uden fisk og ellers har fisket i søen en hel dag så betyder det jo ikke at der ingen fisk er i søen vel?! Dette gælder også ved laboratorieundersøgelser for parasitter.

Se også ormebehandling.


Parvovirus. Hedder parvovirusdiarre eller smitsom tarmbetændelse hos hund. En akut forløbende, hos unge og gamle dyr ofte dødelig tarmbetændelse. Døden skyldes som regel udtørring af kroppen. Afføringen farves mørkebrun til sort på grund af blødninger fra tarmkanalen. Afføringen får en karakteristisk lugt af råddenskab og død. Væsketerapi er meget vigtig (se dette). Endvidere understøttende sulfabehandling. Intet foder. Kun drikke. Bedst er Revolyt® drikkevand. Råt vand forværrer tilstanden. Giv evt. afkogt vand med salt og sukker eller tynd te med salt og sukker.

Penicillinbehandling. Ved mistanke om en infektion (smitte) med en patogen (sygdomsfremkaldende) bakterie eller som forebyggelse mod en bakteriel infektion (betændelse), gives der en penicillinbehandling. Penicillin er en fællesbetegnelse for en række antibiotika, som kan dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. Der kan anvendes samme penicillin til hunde, som der anvendes til mennesker. Dosis er den samme som til et voksent menneske. Standardmæssigt behandles fra 6 til 15 dage afhængig af den pågældende lidelse. Det er bedre at behandle for længe end for kort. Et eksempel på et godt bredspektret penicillin er Vepicombin® tabletter med en styrke på 500.000 i.e.. Dosis vil da være 4 tabletter daglig i 15 dage. Bruges ved alle former for overfladesår (bid, revet), bylder og betændelser overalt. Ampicillin® 500 mg eller Primcillin® 800 mg anvendes for eksempel ved luftvejslidelser (forkølelse, halsbetændelse, bronkitis, lungebetændelse). Dosis er fra 2 til 4 tabletter dagligt i 6 til 15 dage afhængig af lidelsen. Amoxicillin 375 mg tabletter kan for eksempel anvendes ved mavetarmlidelser (mave- og eller tarmkatar). Ligeledes kan Amoxicillin 375 mg tabletter anvendes ved urinvejsinfektioner. Dosis er fra to til fire tabletter dagligt i 10 dage. Anses det for nødvendigt at indsprøjte et penicillin kan ligeledes al menneskepenicillin anvendes. Som initial dagsdosis gives 2 mio. i.e. Efterfølgende dage injiceres 1 til 1,5 mio. i.e. dagligt. Regn lidt på størrelsen af hunden. For meget er bedre end for lidt. Der injiceres s.c. (under huden) eller i.m. (i muskulatur).

Petroleumforgiftning. Og lignende væsker som terpentin og tændvæske går hurtigt igennem slimhinden i mavesækken og tarmen og irriterer herved slimhinden meget kraftigt. Der kommer brækninger og senere diarre. Indånding af petroleum kan give en efterfølgende lungebetændelse, så søg for at rengøre hunden så den ikke indånder væsken. Behandlingen er symptomatisk.

Piskeorm. Hedder også trichuris. Findes i tyktarmen hos hund, men findes sjældent i DK. Er en rundorm (se under orm).

Planteforgiftninger. Taks. Løg. Kakao. Rododendrum. Skærmplanten gifttyde. Hundepersille. Skarntyde. Stormhat. Liljekonval. Pebertræ og diverse svampe. Kan alle give varierende grad af forgiftninger. Er der lige indtaget en større portion så giv brækmiddel. Se dette. Forgiftningerne er alle yderst sjældne. Men vær alligevel opmærksom på hvad din hund går og spiser så du kan reagere. Jeg har i over 25 år aldrig set en hund blive syg af chokolade. Se chokolade forgiftning. Se også algeforgiftninger. Behandlingerne er at fjerne yderligere mulighed for forgiftning og så behandle symptomatisk. Se dette. Er der kramper så dæmp disse. Se under Kramper.

Pleuritis. Lungehindebetændelse. Symptomerne er ofte en tør hoste, mens lungebetændelse giver en fugtig og rallende hoste. En speciel form for lungehindebetændelse, hvor også lungerne er betændt, hedder pleuropneumoni. Behandling i alle tre tilfælde som lungebetændelse (se dette og se penicillinbehandling).

Pneumoni. Lungebetændelse. (Se dette og se penicillinbehandling). Se også Pleuritis.

Polyp. Udposning af en slimhinde. Kan komme alle steder hvor der er slimhinder. De mest kendte er polypper i næsen (ses sjældent hos hund). Oftere ses polypper i skeden. De kan blive ret store især under brunsten. Fjernes operativt. Læg en slynge af suturmateriale (sytråd) og fjern polyppen. Bedst er det hvis du kan anlægge en brandskorpe. Giv en penicillinbehandling. Se dette.

Prolaps. Betyder unaturligt fremfald af et organ eller dele deraf. Livmoderen kan prolabere (krænges ud af skeden). Brok er ligeledes en prolaps. Øjne kan prolabere ud af øjenhulen. Se under livmoderprolaps. Se under øjenprolaps.

Prostata. Egentlig prostatahypertrofi. Betyder forstørret prostata. Kan skyldes betændelse eller en hormonel forstyrrelse. Hunden tisser urin med let blod tilblandet.. Senere kommer besvær med afsætning af afføring. Skyldes at prostata nu er så stor, at den trykker op i endetarmen og derved besværliggør afsætningen af afføringen. Behandles med en sulfakur (se sulfabehandling) og en hormonbehandling. Giv Inj. Promon® 2 til 5 ml. Efterbehandl med tabl. Østradiol 2 mg 1 tablet daglig i 3 måneder.

Pseudograviditet. Kaldes også falsk gravid. Forekommer relativt ofte. Kommer typisk 1 til 1½ måned efter løbetid. Tæven er urolig og “kradser til rede” eller går og gemmer sig. Der ses ofte mælk i yveret. Faste og nedsat væske hjælper. Medicinsk behandling frarådes, med mindre lidelsen er meget belastende. Start med beroligende medicin. Senere kan der gives hormoner. For eksempel inj. Perlutex® 1 til 2 ml s.c. (under huden) afhængig af lidelsens alvorlighed (ved en tæve på ca. 30 til 45 kg.). En god ide er det også at rationere (nedsætte) foder og vand, det fremmer at tæven ikke “har råd” til at have “hvalpe”.

Psykostimulantia. Se energi.

Pulsåreblødning. En pulsåreblødning er blødning fra en arterie (pulsåre), som fører blodet væk fra hjertet. Kan kendes på, at blodet er lyserødt skummende, og det “pulser”. Læg en trykforbinding eller knebelpres afhængig af alvorlighed og stedet. Kontrol af forbinding og blødning hver halve time. Evt. syning. Husk penicillinbehandling (se dette).

Pyodermi/Pyodermatitis. Kaldes også “hot spot”. Er en akut, ofte hurtigt forløbende, voldsom betændelse i huden. Der ses ofte smerter og gult og grønt flåd. Giv beroligende medicin eller påsæt en krave, idet slikning forværrer tilstanden. Rensning med 3 % brintoverilte eller klorhexidin. Store doser penicillin. Evt. en kortisonbehandling (kun i forbindelse med penicillin) for at dæmpe udbredelsen af pyodermien. Se også “hot spot”. Evt. er det nødvendigt at bedøve hunden, før det er muligt at behandle den (se bedøvelse af hund).

Pyometra. Se livmoderbetændelse.

Pølseforgiftning. Se Botulisme.

Q-feber. Er en infektionssygdom der skyldes en bakterie der hedder Coxiella burnetti.

Jeg har aldrig mødt den hos hunde i Danmark. Symptomerne er, hvis de overhivedet kommer Influenza lignende med feber, hovedpine, træthed og evt. muskelsmerter.

Mange hunde udvikler formentlig antistoffer mod bakterien uden nogensinde at vise symptomer.

Symptomatisk behandling. Penicillinbehandling. Pas på det smitter til mennesker.

Rabies. Hundegalskab. Uheldbredelig for både mennesker og dyr. Findes ikke i DK. Hunde der skal til udlandet er vaccinerede mod hundegalskab. Se også hundegalskab. Savlen, vandskræk, al angst forsvinder, ansigtsmuskulaturen trækkes sammen til et uhyggeligt smil, løber til sidst hovedet imod og gnider panden. Skyd/afliv dyret. Kom ikke i berøring med dyret. Brænd kadaveret.

Rakitis. Engelsk syge. Kan skyldes to forhold. Enten for lidt calcium og/eller fosfor i foderet eller for lidt indhold af vitamin D3 i foderet. Vækstzonerne omkring de større knogler hæver op. Senere buer de lange rørknogler. Overgangen mellem knogle og bruskvæv på ribbenene kan føles som hævelser i en række (rosenkrans). Kost og vitamin korrektur.

Rengøringsmidler. Forgiftninger. Rengøringsmidler er mest farlige hvis de er meget sure eller meget basiske. De forsager ætsninger i mavetarmslimhinden. De sure midler er især toiletrens og afkalkningsmidler. De basiske er kaustisk soda, natronlud, blegemidler og visse opvaskemaskinemidler. Andre rengøringsmidler indeholder petroleum (se dette), benzin eller terpentin. Andre rengøringsmidler kan indeholde klorerede kulbrinter. De kan påvirke nervesystemet og hjertet. Her er brækninger farlige da væsken så kan indåndes. Fedtstoffer forværrer ligeledes tilstanden idet de fremmer optagelsen af stofferne i organismen. Behandlingen er i alle tilfælde symptomatisk.

Retinitis. Fællesbetegnelse for sygelige tilstande i øjets nethinde (retina). Kan skyldes alt lige fra voldelig overlast, degenerationer, gift påvirkninger/forgiftninger, infektioner, kredsløbsforstyrrelser til allergiske årsager. Behandlingen retter sig efter grundårsagen. Kan til tider medføre blindhed.

Reproduktion. Avl. Husk, at den hurtigste fremavl af ønskværdige hunde fås ved “tæt indavl”, og så tage de forældredyr som ligger tættest på det man ønsker. Eksempel: Hvis du har en lidt for lille tæve og gerne vil have større hunde så skal du ikke tage en stor hanhund, men tage en hanhund med den mest perfekte størrelse. Indavl giver hurtig noget godt, men også mere skidt, så vælger du denne metode, så skal du også kunne kassere det dårlige avl, du har fået frem!

Respirationsstop. Bemærk om hjertet stadig slår! Forsøg at give et lille, men kraftigt, slag på snuden. Starter vejrtrækningen ikke så stik en tynd nål eller en kanyle (størrelse 25 G) ind midt i snuden. Det vil som regel få vejrtrækningen til at starte igen. Har hunden ikke trukket vejret i mere end et minut, skal den kunstig respireres. Tryk med en flad hånd på brystkassens væg hver 15. sekund. Fortsæt i 20 til 30 minutter. Kommer der ingen reaktion eller går hunden i hjertestop så opgiv. Se også hjertestop. Tænk også på fremmedlegemer i halsen. Se også nødtracheostomi.

Revet sår. Vurder såret. Stands blødningerne. Et revet sår bløder som regel ikke særlig meget med mindre et eller flere større blodkar er ødelagte. Bedøv hunden. Bortskær eller bortklip al iturevet væv og sy dernæst såret sammen. Giv forebyggende penicillinbehandling. Er syning umuligt så rengør såret dagligt og hold såret åbent så det kan hele indefra. Se også knust sår. Se også skåret sår. Se også sårbehandling og sårrensning.

Rhinitis. Forkølelse. Se dette.

Ringorm. Ringorm er en hudsvamp. Der findes tre former for ringorm hos hunde. De hedder Trichophyton mentagrophytes, Microsporum gypseum og Microsporum canis. De 70 % ringorm hos hunden skyldes den sidst nævnte. Symptomerne kan være en hårløs, tør, skællende plet, der langsomt bliver større. Evt. ses flere steder på kroppen. Et andet symptom kan være en fugtig, glinsende, hævet plet med sparsom hårvækst på. Det ligner en fugtig, hastigt voksende vorte. Behandlingen kan være lokal med for eksempel jodspiritus 2,5 % eller dixanthogen® olie 5 %. Dette skal gøres 2 gange dagligt i 10 til 14 dage. Er lidelsen alvorlig eller udbredt over store dele af kroppen, eller er det ikke muligt at smøre hunden, kan en universel tablet kur gives. Brug Lamoryl® tabletter 500 mg. Dosis er 1 tablet dagligt i 6 uger. Ses der ingen bedring i løbet af tre uger så hæv dosis til det dobbelte. Er hunden rask efter 3 uger så seponér (stop) behandlingen. Husk at rengøre og desinficere hundens omgivelser. Husk ringorm SMITTER!

Rottegift. Musegift og rottegift udlægges ofte som røde eller blå korn. Virkningsmekanismen er generelt, at giften får det forgiftede dyr til at bløde ihjel. Rettere sagt, så forlænges blodets størkningstid. Symptomerne er halthed (på grund af blødninger i leddene), blodig diarre, blege slimhinder, åndedrætsbesvær, tiltagende svaghed og død. Der skal meget til, før det går galt, men da man ofte ikke ved, hvor meget hunden har indtaget, så reagér straks. Skyl munden ud hvis den stadig har det i munden. Har den slugt det inden for to timer, så giv brækmiddel (1 ampul apomorfin). Dette sprøjtes ind under huden i nakken. Efterfølgende har brækmidlet bedst og hurtigst virkning, hvis hunden får lov at sidde. Er det uvist, hvornår hunden har indtaget giften, så giv den for en sikkerhedsskyld et brækmiddel. Efterfølgende behandles forebyggende med K1 vitamin (Fytomenadion). Dosis er 5 mg/kg hund ind i en vene, hver dag i 4 til 6 dage. Er hunden allerede blevet syg behandles ligeledes med K1 vitamin og der gives evt. en blodtransfusion. Der gives 20 ml blod pr kg legemsvægt. Generelt gælder at de røde musekorn ikke er så farlige som de blå rottekorn. Vær alligevel på vagt!

Røgforgiftning. Depression, slingerhed, åndedrætsbesvær, hoste, cyanose, flåd fra snude og øjne, kramper, koma og død. Masser af frisk luft eller ilt. Observer dyret i et døgn, idet der kan udvikle sig ødem i lungerne (ødem er væskeansamling). For at hindre at der udvikles lungeødem, eller for at begrænse lungeødemet kan der gives Prednison® tabletter 5mg daglig (1 tablet) i 8 dage samtidig med en penicillinbehandling (se dette).

Salmonellose. Tarmbetændelse, som skyldes infektion med salmonella bakterier. Ubehandlet er det ofte en dødelig sygdom. Salmonella kan findes overalt i naturen. Tilbereder man selv sit foder til hunden, så vær omhyggelig med fremstillingen. Adskil grønsager og råt kød fra hinanden under tilberedningen. Gennemsteg og gennemkog maden grundigt, især fjerkræ og produkter herfra. Salmonellabehandling er specialistopgave. Giv rigelig væske for eksempel Revolyt® og en sulfabehandling over lang tid. Dyberegående undersøgelse med dyrkning af afføring o.l. anbefales.

Sammenvokset endetarm. Ses ved nyfødte. Hvalpen bliver svagere og svagere. Piber og er urolig. Kan ikke få afføring. Bugen virker opspilet. Har kolik (kolik betyder smerter i bughulen). Afliv hvalpen!

Savlen. Se under mundhulen i DEL 1. Del 1 findes kun i bogen: Hund Kend Din Krop

Seborrhea. Er en speciel form for eksem, der er kendetegnet ved en defekt i forhorningen af hudens overflade. Overfladen forhorner ca. 5 gange hurtigere end normalt. Der skelnes mellem tre forskellige former for seborrhea. S. sicca, tør skællende hud med lokalt hårløse partier. Evt. hudbetændelse på lokale steder. S. oleosa, let skællende og meget fedtet hud. Forstærket hundelugt. S. dermatitis, betændt og fedtet hud. Stærk hundelugt. Find grundårsagen, hvis det er muligt. Hæv fedtindholdet i foderet. Vask med svovlshampoo. Giv en penicillinbehandling og evt. en kortisonbehandling (se under penicillinbehandling og se under kortisonbehandling).

Sepsis. Blodforgiftning. Store doser penicillin. Fred og ro. Væsketerapi. Evt. en kredsstimulansbehandling.

Shock. Kredsløbskolaps. (NB. Et chok er en forskrækkelse, et shock er en kollaps af kredsløbet.) Hunden bliver svagere og svagere. Åndedrættet bliver kortere og kortere, hurtigere og hurtigere og tiltagende overfladisk. Slimhinderne bliver tiltagende hvide. Til sidst kaldes det, at de er porcelænshvide. Total ro. Varme (tildæk hunden). Hvis det er mulig så brug det såkaldte “Falckfolie”. Giv væsketerapi (se dette). Forsøg at klarlægge årsagen. Er der ydre blødninger, så stands dem straks (se under blodstandsning). Indre blødninger kan være svære at fastslå. Hæv bagparten over hjertehøjde.

Sjattisseri. Under hunde gå ofte og sjattisser. Især unge tæver. Læg ikke for meget i det. Er den stueren? Tænk på konsekvens når du opdrager din hund. Voksne hunde både tæver og hanhunde kan gå og sjattisse når der er sex i luften. Tænk på medicin. Bliver det et problem så tænk på operation (kastration). Se lige under kemisk kastration. Ældre hunde kan blive inkontinente. Tænk på urinsten. Se dette. Tænk på aftagende hormoner, især tæver og her især tæver der har fået livmoderen (og æggestokkene) fjernet. I sidste tilfælde kan der gives Propaline® Vet, som populært kaldes en dypstopper. Dosis 1 dråber pr 2 kg lgv. 3 x daglig. Fås i 30 og 100 ml flasker.

Skab. En hudlidelse, der skyldes tilstedeværelse af nogle rovmider ved navn Sarcoptes scabiei. Miderne lever i hudens overfladelag og forårsager kløe og betændelse. Ubehandlet fører lidelsen hos svage individer til døden. Behandl med inj. Ivomec® 1ml pr 35 kg hund. Hunderacen Collie kan ikke tåle Ivomec®. I stedet kan du evt. sprøjte hunden med Dectomax® Vet. Vask endvidere hunden i Sebacil®. Dette gøres hver 7. dag i alt 3 gange. Giv en penicillin og en kortisonbehandling (se dette).

Skedekatar. Betændelse i skeden. Katar betyder betændelse i en slimhinde. Se under også under kroppen i DEL 1. Der ses flåd fra skeden. Der er ingen temperaturforhøjelse. Er temperaturen forhøjet så tænk på livmoderbetændelse. Skyl skeden i for eksempel klorhexidin eller 3 % brintoverilte. Giv en efterfølgende sulfabehandling (se dette). HUSK. Unge tæve har ofte før 1. løbetid en let skedekatar. Dette har som regel INTET at sige. Mange gode tævehvalpe er dog i misforstået godhed blevet behandlet med masser af penicillin uden at det har hjulpet noget som helst. Denne lette skedekatar går ofte væk af sig selv når første løbetid indtræder. Så slå lige koldt vand i blodet før du starter det helt store apparatur op.

Skelen/strabismus. Findes som strabismus convergens og strabismus divergens, der er henholdsvis indad skelen og udad skelen. Er intet handicap for hunden. Ingen behandling.

Skinnebandage. En forbinding af et ben, hvor benet er gjort ubevægeligt med en skinne. Skinnen er typisk en pind eller lignende. Sørg for at skinnen er godt polstret på de steder, hvor den berører kroppen. Se også gipsbandage, støttebandage og benbrud. I DEL 1 er der et billede af en skinnebandage.

Skovflåt. Kaldes fejlagtigt ofte skovtæger. Flåter deles i skjoldflåter og læderflåter. Den i Danmark fundne skovflåt tilhører læderflåterne og hedder Ixodes ricinus.. Den har en toårig cyklus (kan variere fra 1 til seks år). Her gennemgår den en udvikling fra æg, gennem larve og nymfe til voksenstadie. Larverne parasiterer både på fugle og pattedyr, mens den voksne flåt kun parasiterer på pattedyr. Der findes en række infektionssygdomme som kan overføres med denne flåt. Det er tre mikroorganismeinfektioner og en virus infektion:
1. Borrelia burgdorferi. En ekstracellulær bakterie (spirochæt). Den mest kendte der giver borreliose. Se dette.
2. Anaplasma phagocytophilum. En såkaldt intracellulær gram negativ bakterie (rickettsia).
3. Bartonella henselae. En erytrocytær gram negativ bakterie
4. TBE. Et virus


Skudsikkervest. Fragmentationsvest. Skudsikkervest er egentlig et helt forkert ord. Der er ikke rigtigt noget som er skudsikkert og som samtidigt er muligt at bære på kroppen. Alt er afhængig af hvad der skydes med. Mere korrekt hedder det fragmentationsveste. Der findes rigtig gode fragmentationsveste til hunde. Er du i et risikofyldt område vil jeg stærk anbefale at hunden bærer en fragmentationsvest. Jo flere lag Kevlar® vesten har jo bedre er den.

Skudsår. Skudsår med ”kugle”(projektiler) er farlige men ofte langt fra så farlige som mange tror. De giver tillige ofte ringe til svag smerte. Skudsår fra spidsskarpe projektiler laver mindst ravage (lille indskudshul og relativ lille udskudshul, afhængig om der er truffet en knogle eller ej.). Skudsår fra blødnæsede projektiler laver mest ravage (lille indskudshul, voldsom stort udskudshul). Vigtigst er det at sørge for blodstandsning (se dette), hvis det overhovedet bløder! Dernæst er det vigtigt at forhindre infektioner (sårhygiejne, forbinding, og penicillin behandling). Aflivning ved skydning er svært med spidsskarp ammunition!! Se under aflivning. Vælger du at renskære et skudsår skal du generelt fjerne alt hvad der er mørkerød og ikke bløder (debridement). Mange spidsskarpe projektiler slår en kolbøtte eller flere inde i vævet så skaden ofte misfortolkes når udskudshullet er lille. Hollowpoint og dum-dum kugler er forbudt. Ses dog illegalt rundt omkring og der kan derfor forventes at ses skudsår med disse projektiler. Haglgeværskud kan have to forskellige virkninger. En direkte drabsvirkning (når der affyres skud ganske tæt på) og en drabsvirkning på grund af shockvirkning. Husk at haglstørrelsen der angives på patronen er omvendt af selve størrelsen af haglkuglerne inde i patronen. Haglstørrelse 7 har altså mindre haglkugler end haglstørrelse 3. De største skader opstår hvis projektiler splintres før de når dyret eller hvis de i kroppen rammer en eller flere knogler. Hvis det er dig der skyder så husk altid på at have ”kuglefang” bag dyret!!


Skåret sår. Ses især i trædepuderne. Bløder ofte særdeles kraftigt på grund af det rene snit til forskel fra revne og knuste sår. I de sidstnævnte tilfælde er blodkarene tillige ødelagte så blødningerne kompromitteres (“besværliggøres”). Det er ofte en håbløs opgave at sy skårede trædepuder. Af mange betegnes det at sy en trædepude for en kunstfejl. De til tider voldsomme blødninger fra poten stopper som regel let efter pålægning af en relativ stram forbinding. Skift den hver anden dag og giv en penicillinbehandling. Læg forbindingen således at sårrandene så vidt muligt rammer hinanden så gror det hurtigst og pænest sammen. Et skåret sår igennem huden skal sys. Et skåret sår, der ikke penetrerer (går igennem) huden behandles med almindelig sårpleje. Se under sårbehandling og sårrensning. Se syning. Se penicillinbehandling. Er det ikke muligt at få syet et sår så hold såret åbent ved daglig rengøring så det kan hele indefra. Sår igennem huden der er mindre en 1 cm. Sys ikke absolut men kan sys afhængig af omstændighederne. Sår gennem huden større end 1 cm. sys. Forebyggende penicillinbehandling mod betændelse er dog en god ide i begge tilfælde, hvis det er muligt at udføre.

Slikkeeksem. En hudbetændelse der er forårsaget af, at hunden slikker sig på et irriteret sted. Find årsagen. Se også under eksem og pyodermi. Behandl efter grundlidelsen. Det er vigtigt at få hunden til at holde op med at slikke sig, (skærm eller lignende), idet der ellers kan udvikle sig en forhærdet knude, som er vanskelig at få helbredt.

Slimhinder. Synlige slimhinder er i normal tilstand lyserøde og glinsende. Misfarvede og betændte slimhinder er tegn på sygdom. Sammenlign slimhinderne på de forskellige steder på kroppen (mund, øjne, skede og forhud). På slimhinderne kan blodtrykket og kredsløbets tilstand også vurderes. Kapillærfyldningstiden (se under normalværdier lige før DEL 1) skal være ca. 3 sekunder. Slimhindefarven må ikke være: Mørkerød, hvid eller blå. Er den mørkerød kan det være tegn på for højt blodtryk eller betændelse. Er den for lys/hvid kan det være blodmangel eller indre eller ydre blødninger. Er den blå er det tegn på manglende iltning af blodet (se også under betændelse og iltmangel).

Slingerhed. Påvirkning af nervesystemet så koordinationen af forparten, bagparten eller benene ikke passer mere. Mere et symptom end en diagnose. Er lidelsen opstået pludseligt, eller er den kommet langsomt. Tag temperaturen. Infektioner giver feber. Forgiftninger giver normal til for lav temperatur. Klemning af nerver giver ingen temperaturstigning. Er det en gammel hund. Se under diskusprolaps, forgiftninger, fremmedlegeme, og spondylose.

Smagssans. Hunden har en veludviklet smagssans. Lugtesansen bestemmer over smagssansen hos hunden. Der henvises endvidere til undervisning i hundens sanser. Se også lugtesansen. Se også synssansen.

Smerte/Smertebehandling. Smerte er vor ven. Den fortæller at der noget galt et sted. Find årsagen. Behandl derefter. Kan årsagen ikke findes, kan smerten lindres med Albyl® tabletter, Kodimagnyl® tabletter, Panodil tabletter, Treo brusetabletter eller lignende. Samme eller større dosis som til mennesker. Til dyr findes der specielle smertestillende præparater.Her kan for eksempel Romefen® tabletter nævnes.. Det er stærkt smertestillende. Dosis er 2 til 4 tabletter dagligt. Andre kunne Rimadyl ® Vet tabletter være. De findes i 20 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. Dosis er 4 mg pr kg lgv. Er du ked af at give tabletter findes der også dråber. Her kan du for eksempel bruge Metacam® Vet dråber. Dosis er to delt en start dosis og en vedligeholdelses dosis. Start: 0,2 mg/kg lgv. Vedligeholdelse: 0,1 mg/kg lgv. Alt sammen 1 gang daglig. Husk det kan være dumt at behandle en smerte hvis du ikke ved hvad den skyldes!!

Sneblindhed. Betændelse i øjets hornhinde (den gennemsigtige forreste del af øjet). Jævnfør svejseøjne hos mennesker. Behandling: Så meget mørke som muligt. Evt. Øjensalve. Et forslag kan være: Fucithalmic® øjensalve, Kloramfenicol 1 % øjensalve eller en anden øjensalve. Salven indsmøres 2 til 4 gange dagligt i 4 til 6 dage.

Sneglegift. Forgiftning med sneglegift (Metaldehyd) er den forgiftning jeg oftest er truffet på.Dødelig dosis for en hund er 0,5 til1 gram pr kg lgv. Symptomerne er brækninger, spytflåd, kolik, muskelstivhed, kramper næsten som epilepsi, cyanose (se dette), kollaps og død. Få hunden til at brække sig så hurtigt som muligt. Behandl symptomerne symptomatisk (se dette).

Spiserørsudvidelse/Forstørret spiserør. Ofte en medfødt lidelse, der langsomt forværres. Hunden brækker ufordøjet mad op fra ½ til 1 time efter foderindtagelsen. Hunden magrer af. Ingen feber. Virker ellers kvik. Til tider går hunden og gylper. En sikker diagnose foreligger først efter en røntgenundersøgelse med kontraststof. Behandles hunden så tidligt i stadiet som mulig, er der rimelige chancer for at kunne leve et alm. liv. Hæv hundens fodertrug, så det står i højde med øverste del af brystkassen. Lad evt. hunden stå på en lille skammel med forbenene, når den æder. Giv godt opblødt foder og giv mange små portioner dagligt.

Spolorm. Hører til rundormene. Se under Orm/Parasitter. Husk at en ormekur er to behandlinger med 14 dages mellemrum.

Spondylose. En langsom fremadskridende sammenvoksning af rygradens hvirvler. Ses ofte ved hårdt arbejdende hunde. Spondylose er egentlig en fordanskning af den noget længere latinske diagnose. Helbredelse er umulig. Henholdende behandling efter en røntgenundersøgelse kan forlænge hundens liv. Når lidelsen er “komplet” ses ofte en bedring i tilstanden, idet hele ryggen da er mere eller mindre stiv. Se tegning under ryggen i DEL 1.

Spytcyste. En ophobning af spyt i en spytkirtel. Ofte på grund af en blokering af udførselsgangen. Årsagerne kan være forskellige for eksempel betændelse, forstoppelse af udførselsgangen efter blødning eller voldelig overlast. Cysten ses oftest bag ved kæbegrenen. Indholdet her er slimet og sejt. Behandlingen går ud på udtømning af cysten. Oftest med en mindre operation. Husk efterfølgende penicillin.

Sterilisation. Operativ fjernelse af evnen til videreforplantning. Alle hormonproducerende kirtler (kønskirtlerne) lades uberørte. Der ses ingen ændring i dyrets karakter. Både handyr og hundyr kan steriliseres. Hanhunde steriliseres sjældent. Ved hunhunde kan der foretages en speciel form for sterilisation, hvor hele livmoderen fjernes (hysterectomi).

Stimulans. Se energi.

Stinker. Ikke en egentlig diagnose men af og til et stort problem. Til tider kan hunde lugte ganske forfærdelig, nærmest som sure sokker. Jeg har især bemærket det hos hanhunde, men tæve kan også stinke. Selv grundige vaske i en dejlig shampoo kan ikke løse problemet. Få timer efter stinker den gevaldigt igen. Er du ved at fortvivle så giv inj. Promon ® vet 50 mg pr 10 kg lgv. Det plejer at hjælpe og holder 3 til 12 måneder.

Stivkrampe/Tetanus. Lidelsen forekommer meget sjældent hos hunde. Skyldes et giftstof (et toksin) fra bakterien (Clostridium tetani) som kun kan leve i iltfrit miljø. Bakterien findes overalt i jord, men især der hvor der spredes hestegødning. Det er derfor vigtigt at rense og holde dybe sår åbne, så der til stadighed er lufttilgang til såret, med mindre man har syet stedet. Husk at give penicillin (se dette). Den stivkrampefremkaldende bakterie dør let ved en almindelig penicillinbehandling. Helbredelse er svær, men tager man sygdommen i opløbet, kan det lade sig gøre. Afliv dyret hvis det begynder at lide. Se længere nede her stor noget om behandling.
Smitteveje og symptomer. Smitten kommer gennem huden i jordforurenede sår. I såret lever og formerer bakterierne sig og deres affaldsstoffer (toksinet/giften) spredes op i kroppen med nervebanerne indtil giften til sidst når hjernen. Giften blokerer de nerveimpulser der skal dæmpe overdreven muskelaktivitet. Herved opstår en forfærdelig muskeltilstand hvor musklerne trækker sig sammen og bliver bræt hårde. Hunden får en karakteristisk savbukkestilling og er helt stiv. Ørerne rækkes sammen og mundvigene trækkes tilbage, dette kaldes det ”sardoniske smil”. Hunden får store rynker i panden idet musklerne trækker sig sammen. Det ser ganske forfærdeligt ud og ejeren i det aktuelle tilfælde troede da også at hans hund havde fået rabies (hundegalskab). Det bliver umuligt for hunden at indtage mad og væske og hunden bliver ekstra følsom for lys og lyde, der kan udløse krampeanfald. Uden behandling vil dyret lide en kummerlig død.
Forebyggelse
Vil du mindske risikoen for at din hund skal få stivkrampe, er det vigtigt at du, når den er kommet til skade med hul igennem huden især de nedre dele som poter og ben, renser såret grundigt med stoffer som frigør ilt. Bakterien kan nemlig ikke leve i miljøer hvor der er ilt, altså luft. Det er derfor især dybe sår som er farlige. Hernede i bunden af de dybe sår er der nemlig så lidt luft/ilt at bakterien trives i bedste velgående. Hvad er så iltfrigivende ”rensevæsker”? Ja, det er egentlig for at drille dig lidt og for at det skal lyde flot og farligt. Det er såmænd bare helt almindelig 3 % brintoverilte fra apoteket. Skyl såret grundig rent og gør dette dagligt så såret kan hele op indefra. Katastrofe vil være hvis såret lukker en skal oven på en hule nedenunder. Så kan der ske sager. Skorpen skal vaskes af hver dag. Dette gøres eventuelt med en brun sæbeopløsning og efterfølgende udskylning med brintoverilte 3 %. Endnu bedre er det hvis du kan få givet hunden en penicillinbehandling så hurtigt som muligt før bakterien kan nå at få fodfæste.
Behandling
Behandlingen (det der også kaldes terapien) kan inddeles i to stadier. Første stadie er at dræbe bakterien så hurtigt som muligt. Dette gøres med penicillin. Samt at give hunden en modgift (et såkaldt anti-toksin eller stivkrampeserum), som kan forhindre at giften når hjernen. Jeg bruger det antitoksin (serum) som der findes på markedet til heste. Det er gået godt indtil nu. Anden stadie er at behandle de symptomer der kommer når hunden først er blevet syg. Behandlingen retter sig efter hvilken grad af sygdommen hunden udvikler. Den skal have masser af penicillin, smertestillende medicin og muskelafslappende medicin. Endvidere skal den fodres kunstigt og evt. have drop.
Epikrise
Når hunden så begynder at komme sig skal den have en god lang rekonvalescens. Og selv om det hele lyder barsk så er alle de hunde jeg har set og behandlet kommet sig og lever i bedste velgående i dag. Husk på et det er en ret sjælden sygdom og det ser ud til at hunde har en særlig modstandskraft speciel overfor bakterien. Man skal med andre ord være disponeret, svag eller svækket før det går galt.

Strabismus. Se skelen.

Strongylider/strongyloides. En indvoldsorm hos hund, der tilhører spolormene. Findes ikke særlig hyppigt i Danmark. Se under orm.

Støttebandage. En blød forbinding, der støtter og nedsætter et leds bevægelighed. Kan også anvendes som støtte til overbelastede sener og seneskeder. Lægges som en krydsforbinding. Denne holder og støtter bedre end en forbinding, der “bare” er viklet rundt om det pågældende ben. I DEL 1 er der et billede af en støtteforbinding. Se også skinnebandage og gipsbandage. Den bedste støtteforbinding opnås med en elastisk forbinding. Et godt forslag til forbindsmateriale er Gazofix® bandage 5 cm bredt. Et godt forslag til en forbinding, der tillige klæber er Tensoplast® 5 cm.

Sub cutan/s.c. Indsprøjtning af et stof under huden. Bedste sted er under huden i nakken. S.c. injektion giver den langsomst virkende og laveste koncentration af et stof i blodet i forhold til i.m. og i.v. injektioner.

Sukkersyge. Manglende evne hos hunden til at nedbryde sukkeret i blodet, hvorfor det udskilles med urinen. Hunden magrer af og drikker tiltagende. Urinsticks er positiv for glukose (sukker) i urinen. Ligger diagnosen fast så anbefales aflivning af hunden. Behandling af sukkersyge kan foregå enten med kostregulering, tabletter (for eksempel tolbutamid tabletter) eller insulin afhængig af lidelsens alvorlighed og hvilken sukkersyge, det drejer sig om. Dosis er ligeledes afhængig af lidelsens alvorlighed. Sukkersyge behandling med medikamenter er en specialistopgave, og man bør overveje, om det er foreneligt med god etik at behandle hunden. Det kan dog gå godt i mange år, hvis medicinen indstilles rigtigt.

Sulfabehandling. Sulfabehandling er et slangudtryk for en behandling med sulfapræparater. “Sulfa” findes både som det enkelte stof eller som kombinationspræparater. Sulfo-trim® tabletter er et eksempel på et kombinationspræparat. Kan bruges overalt i organismen, hvor sulfa-følsomme bakterier forårsager sygdom. Bruges især ved mavetarmlidelser og urinvejslidelser. Til en hund på 30 til 40 kg er dosis af Sulfo-trim® tabletter 1 tablet 2 gange dagligt i mindst 10 dage. Mindre hunde 1 tabl. Dagligt i mindst 10 dage.Se også penicillinbehandling. I udlandet hedder Sulfo-trim® tabletter for eksempel Co-trim forte®. Kan sulfo-trim eller analoge stoffer ikke skaffes kan der med fordel anvendes Amoxicillin tabletter med en styrke på 375 mg. Store hunde 2 tabletter dagligt i 10 dage. Små hunde 1 tablet dagligt i 10 dage.

Suturering. Se syning.

Svage knogler. Se osteoporose.

Svømmere/Swimmer puppy syndrom. Kaldes af nogle for skildpadder. Årsagen er egentlig ukendt, men angives af flere forfattere højst sandsynligt at være en arvelig lidelse. Med et fint ord en arvelig retarderet neuromuskulær udvikling. Hvalpen kan ikke stå eller gå, men ligger flat på brystet henholdsvis bugen. Varer tilstanden længere tid kan der komme en sammentrykning af brystet, som får et fladtrykt udseende. De fleste hvalpe “vokser sig fra” lidelsen. Ingen behandling. Forebyggende avlsarbejde!

Symptomatisk behandling. Findes der ike en speciel terapi (behandling) til en pågældende sygdom eller ønsker man at dæmpe visse symptomer for at lindre sygdommen indtil den er væk gives der en symptomatisk behandling. Behandlingen går som sagt ud på at behandle symptomerne. Det der er forkert ”rettes op”. Væske underskud: Giv væske terapi. Kløe: Giv kløestillende. Smerter: Giv smertestillende. Feber: Giv en penicillinbehandling. Og således fremdeles.

Syning. Hedder mere korrekt suturering. Hermed menes sammensyning af væv. Alle større skader i huden bør sys. Før der sys foretages blodstandsning (se dette), og rensning af såret (se sårrensning). Når dette er gjort vælges nål og tråd. Generelt anbefales en skærende nål med en 2-0 tråd. Der sys i afbrudte sting. Start i midten af såret og sy så videre således at såret hele tiden deles i midten af det resterende åbne sår. Knuderne, der bindes, skal være kirurgiske knuder (en dobbelt og dernæst to enkelte knuder). Husk penicillinbehandling. Hunden må ikke slikke i såret, idet den så hurtigt kan slikke det op. Brug evt. selvopløsende (resorberbar) tråd. Et eksempel på en god tråd er: Dexon ® 2-0 med skærende (atraumatisk) nål. En anden fortrinlig nål og tråd til at sy hunde med er: Vicryl® 2-0 med skærende (atraumatisk) nål. Begge de nævnte er tråde som “forsvinder” af sig selv. Hav tålmodighed det kan tage uger. Anvendelige trådstørrelser er: 2-0, 3-0, 4-0 og 5-0. 2-0 er tykkest. 5-0 er tyndest. Der sys enten i lokalbedøvelse eller i helbedøvelse. (Se dette).

Synssansen. Hunden har en veludviklet synssans. Den har endvidere farvesyn. Hunden “genlader” hurtigere øjets nerveceller end mennesket. Det bevirker, at “efterbrændingen” på hundens nethinde bliver mindre end hos mennesker. Vi ser et lyn, fordi vi har en forsinkning på nethinden. Derfor kan vi se fjernsyn og film. Denne forsinkning har hunde ikke. En hund ser derfor ikke så godt lyn, fjernsyn og film som mennesker. Når vi ser en hest løbe udviskes hestens ben så vi ikke ser dem skarpt. Det gør de ikke for en hund. En hund har sværere ved at se stillestående objekter end mennesker. Menneskers nattesyn tager ca. 30 minutter om at nå fuld styrke. En hund har fuldt nattesyn efter ca. 10 minutter.

Søsyge. Se transportsyge.

Sårbehandling. Se under punkt 2. Hud og hårlag i DEL 1. Alle sårsalver til mennesker kan anvendes til hunde. Både med og uden antibiotika (penicillin). En god sårsalve uden antibiotika er Helosan® salve. En god sårsalve med antibiotika er Fucidin® salve 2 %. Fås også som creme. En anden god er Lucosil® creme 2,5 %. Det aktive stof i Lucosil® creme er et sulfa, hvorfor det er særligt anvendeligt ved penicillin allergiske hunde.

Sårrensning. Vurder såret. Behøver det overhovedet en rensning. Er det for eksempel et helt friskt rent snitsår, og ser det rent og “pænt” ud, så giv den passende bedøvelse dertil og sy såret sammen. Husk efterfølgende penicillinbehandling (se dette). Ser såret ud til at være forurenet, så skal det renses eller vaskes ud. Sårrensning kan foretages med 3 % brintoverilte eller en klorhexidin-opløsning. Brun sæbe i en håndvarm opløsning er en god ide til betændte sår, der dagligt skal bades for at holdes åbne. Varmt sæbevand har endvidere den fordel, at det giver varme til stedet. Varme fremmer heling. Det er en dårlig ide at forbinde betændte sår, med mindre det er strengt nødvendigt. Forbinding af et betændt sår kræver, at der dagligt skiftes forbinding. Ved hvert forbindsskifte skal såret rengøres/renses. Dybe sår, der ikke kan sys, bør hver dag gerne 2 gange dagligt bades og rengøres for at begrænse betændelsesprocessen og for at holde såret åbent, så det kan lukke sig fra bunden (indefra). Et sår, der lukker sig for tidligt, kan danne en byld under overfladen. Det kan føre til mangfoldige konsekvenser for eksempel blodforgiftning, stivkrampe eller senere opbrud med masser af betændelse. Skaden bliver herved meget større end oprindelig. Husk altid ved betændelse at give en penicillinbehandling (se dette).

Taksforgiftning. Indeholder to former for ”gifte”. En kemiske gifte kaldet taxinalkaloider og en irriterende olie. Straks efter indtagelsen opstår der opkastninger, vejrtrækningsproblemer, svaghed og kredsløbsproblemer. I svære tilfælde død. Behandlingen er symtomatisk.

Talgknuder. Hudfarvede eller mørke, oftest ikke ømme, ikke væskende, men med indhold, hævelser overalt på kroppen. Sjældent på lemmerne. Relativt sjældent på hovedet. Fjernes kun hvis de er til gene for hund eller fører. Der lægges et snit midt i knuden og indholdet trykkes ud. Penicillinbehandling. Evt. fjernes hele fedtkirtlen i lokalbedøvelse. Større talgkirtler fjernes totalt under helbedøvelse og efterfølgende syning af huden.

Tandbørstning. Føler du for det, er det ikke forkert at børste tænder på din hund. Både du, og især hunden, skal dog vænne sig til det. Det kan give sved på panden! Tandbørstning fremmer mundhygiejnen og er en god ide, især ved hunde, der har problemer med mundhulen for eksempel mundbetændelse, tandkødsbetændelse eller dårlig lugt fra munden.

Tandfistel. Opbrud af betændelse lige under øjet. Skyldes opbrud fra en byld, der har sit sæde på rodspidsen af rovtanden (hedder P4). Der kan også komme en tandfistel i underkæben. Her er det ligeledes opbrud fra en byld på rodspidsen af rovtanden (hedder M1). I begge tilfælde skal tanden ud. Den trækkes ud i helnarkose og der skylles ud med Hibitane® eller en 3 % brintoverilte opløsning. Efterfølgende gives en penicillinbehandling i 14 dage.

Tandfyldning. Brækkede tænder kan få en fyldning med eller uden rodbehandling. Behandlingen overlades til specialist. Dog skal det bemærkes, at der for at få fyldningen til at kunne holde til det til tider enorme tryk en hund udsætter sine tænder for anbefales en fyldning med en såkaldt rosenunderskæring. En rosen underskæring er forklaret i DEL 1 under tænder.

Tandkødsbetændelse. Rødme af mundslimhinden. Ses især omkring tandhalsen, hvor tandkødet fremtræder mørkere og bløder ved berøring. Ofte kombineret med tandsten. Sørg for at få evt. tandsten fjernet og behandl så som beskrevet under mundbetændelse. Overvej foderskifte. Overvej dagligt at give en portion surmælksprodukter for at ændre mundfloraen. Dette tager også en evt. dårlig lugt fra munden. Overvej regelmæssig tandbørstning. Inddrypning af Kloramfenicol® øjendråber 0,5 % har vist at have en god effekt. Inddryp/indhæld et par gange dagligt i 8 dage. Stomorgyl® forte tabletter kan anvendes i svære tilfælde. Dosis 4 tabletter dagligt i 14 dage.

Tandsten. Gul til brunlig belægning på tænderne. Ses især på de bagerste tænder og især på ydersiden af tænderne. Tandsten er som regel temmelig hårde. I følgeskab med tandsten ses ofte dårlig lugt fra munden og tandkødsbetændelse. Ved alvorlige angreb af tandsten med betændelse løsnes tænderne og falder ud. Fjern tandsten med en hård genstand. Giv efterfølgende en penicillinbehandling (se under mundbetændelse).

Tarmbetændelse. Tarmkatar. Betændelse i tarmens slimhinde. Viser sig ved diarre, nedsat ædelyst og evt. feber. Diareen kan være blodtilblandet (kaldes hæmorrhagisk). Virker hunden rimelig frisk forsøg med faste i 1 døgn, næste døgn surmælksprodukter og de følgende 6 til 8 dage skånekost. Skånekost er blødt foder, helst “kogt og lyst”. Giv sparsomt vand at drikke og giv det afkogt. Endnu bedre er Revolyt® pulver opløst i kogt vand. Virker hunden syg giv væsketerapi (se dette) og en sulfabehandling (se dette). Årsagen til tarmbetændelse kan være mangfoldige. Oftest skyldes det enten en infektion (virus, bakterier eller parasitter), en forgiftning eller et fremmedlegeme.

TBE. En virus sygdom der fortrinsvis overføres med skovflåten Ixodes ricinus. Ofte dødelig forløbende virus infektion med et såkaldt flavovirus. Giver encephalitis (hjernebetændelse) med feber, ataxi, ukoordinerede bevægelser, nedsat reklekser m.m.

Tidlig hvalpedød/Fading puppy syndrom. Skyldes en herpes virus infektion af tæven. Smitter hvalpene under passagen i fødselsvejen. Tæven er smittet af en hanhund under kønsakten. Hvalpene ligger umiddelbart efter fødslen og giver karakteristiske klagelyde fra sig. Det lyder ikke som rigtig hvalpepiben. I løbet af de første døgn efter fødslen dør hovedparten eller alle hvalpene. Sutterefleksen er nedsat. De dehydreres og bliver kolde. Behandling i DK er næsten håbløs. I udlandet findes medicin, som kan gives til inficerede tæver ca. otte til fjorten dage før fødslen. Ligeledes findes i udlandet medicin, der kan gives til hvalpene umiddelbart efter fødslen. Medicinen er de såkaldte paraimmuninducere. Af præparater kan for eksempel inj. Dupharmun® og inj. Baypamun® nævnes. Dosis er en ampul til tæven og en ampul til hver af hvalpene. Fødsel ved hjælp af kejsersnit kan redde hvalpene fra at blive smittede. Se også under herpes virus.

Tilbageholdt efterbyrd. Vedvarende flåd efter fødslen. Hvalpene er urolige (dårlig mælk). Evt. feber. Tæven slikker sig mere end normalt. Senere forstyrret almenbefindende. Under fødslen bemærkede man evt. at en efterbyrd (fosterhinde m.m.) ikke kom med ud. Giv Inj. Methergin® 2,o ml og en penicillinbehandling (se dette). Efterfølgende gives tabl. Methergin® 0,125 mg 1 tablet tre gange dagligt i 8 dage (standarddosis til tæve på 30 til 45 kg). Hvis mælken er for dårlig og hvalpene begynder at pibe eller dø, så tag dem væk fra moderen og find en amme eller flask dem op med hvalpemælkeerstatning (Welpi®). Dårlig mælk fra tæven hedder toksino-galakti og skyldes affaldsstoffer fra livmoderen, som udskilles i mælken.

Tonsilitis. Betyder betændelse i mandlerne. Hunden savler. Har evt. spisevægring. Ved palpation (gennemføling) af halsen bag kæben føles på hver side en øm hævelse. Varm mad evt. varm suppe samt penicillinbehandling. Evt. operativ fjernelse af mandlerne.

Toxocara canis og Toxascaris leonina. Spolorm hos hund. Den først nævnte findes kun hos hunden, mens den sidst nævnte både findes hos hund og kat. Behandles med alle gængse ormemidler. Se under orm. Symptomerne er afmagring, diarre, der evt. kan være blodig, dårlig kondition, dehydrering (væskeunderbalance i kroppen), anæmi (blodmangel) og evt. eksem.

Toxoplasmose. Toxoplasma gondii. Ca. 40 % af alle hunde er smittede, men har ingen symptomer. Der ses geografiske variationer. Toxoplasma er en blodparasit, hvis hovedvært er katte. Alle andre varmblodede dyr og mennesker er mellemværter. Smitten kan opstå ved at man spiser inficeret (smittet) kød for eksempel hare, eller ved at hunden indtager foder eller drikkevand, som er forurenet med katte afføring. I hunden udvikles de såkaldte cystozoiter, der er et udviklingstrin i parasittens livscyklus. De sætter sig i hundens muskulatur. Der ses kun ukarakteristiske symptomer på denne sygdom, og kun hvis hunden bliver syg af en anden årsag, og derved får en nedsat modstandskraft. Symptomerne kan være nedsat ædelyst, feber, tør hoste og evt. nervøse forstyrrelser. Der er ingen generel behandling, kun symptomatisk (behandling af de symptomer der optræder).

Tracheostomi. Se nødtracheostomi.

Trafikulykker.

1. BEVAR ROEN. FÅ KLARHED OVER SITUATIONEN

2. UNDGÅ YDERLIGERE SKADER/ULYKKER

3. TILKALD HJÆLP /FÅ ANDRE TIL AT TILKALDE HJÆLP (DREJ 112)

4. NÆRM DIG HUNDEN FORSIGTIGT, BESTEMT, ROLIGT OG TALENDE I EN JÆVN STRØM

5. YD FØRSTEHJÆLP. FRIE LUFTVEJE, BLODSTANDSNING, SHOCK BEHANDLING. TILDÆK HUNDEN. HÆV EVT. BAGPARTEN

6. ER HUNDEN STABIL, FÅ DEN TRANSPORTERET HEN, HVOR DEN KAN BLIVE FÆRDIGBEHANDLET ELLER INDLAGT OG BEHANDLET

Henvisninger: Beroligelse/bedøvelse af hund, blodstandsning, blødninger (indre og ydre), penicillinbehandling, shock, væsketerapi. Nødtracheostomi.

Transportsyge/køresyge/søsyge. Savlen, uro, ophidselse og brækninger under en eller anden form for transport.
Symptomerne optræder i forskellig grad og ikke nødvendigvis alle forekommer. Er ofte et spørgsmål om tilvænning. Svære tilfælde behandles med antihistamin (se dette). Behandlingen bør iværksættes 1 til 2 timer før transporten indledes.

Trauma. Betyder voldelig overlast og bruges når der medicinsk vil udtrykkes, at dyret har lidt voldelig overlast.

Trichuris. Piskeorm. En rundorm i hundens tyktarm. Se under piskeorm.

Trombe. Se under blodprop.

Tungmetaler/forgiftning. Blyforgiftning ses ved for eksempel indtagelse af blymaling (mønje) eller blygenstande som for eksempel fiskelodder, gardin lodder og lignende. Husk fiskelodder godt kan lugte godt af fisk og derfor have en særlig interesse for hunden. Symptomerne er egentlig lidt uspecifikke: Brækninger og diarre, uro og kramper. Behandl med Natrium-EDTA eller Calcium-EDTA. Se EDTA behandling.

Tumor. Se kræft.

Tyktarmskatar. Betændelse i tyktarmens slimhinde. Se colitis.

.

Udsættelse af løbetid. Se løbetidsregulering. Se sterilisation. Se kastration.

Ufrivillig vandladning. Kan skyldes blærebetændelse, blæresten, prostata (egentlig forstørret prostata) og hos hunhunde en hormonel forstyrrelse. Se blærebetændelse. Se blæresten. Se prostata. Den hos hunhunde hormonelle inkontinens skyldes bortfald af kønshormoner. Dette kan skyldes alder eller kastration (se under kastration). Lidelsen er uhelbredelig, men kan holdes i ave med tabl. Renexin®. Dosis er individ afhængig, men start med 1 tablet 2 gange dagligt. Se også sjattisseri. Er det en tæve behandl med Propaline® Vet der er en såkaldt drypstopper. Dosis er 0,1 ml pr 5 kg lgv. eller 1 dråbe pr 2 kg hund 3 x daglig. På klinikken har jeg en god medicin fra en hjemmelavet opskrift. Den virker rigtig godt. Det er dråber der skal gives i foderet.i foderet

Ulveklo. “Ekstra” klo der sidder på indersiden af bagbenene lidt oppe fra underlaget. Den tilsvarende klo på forbenene hedder vildtklo. Bjørneklo bruges i flæng om begge kløer. Svarer til menneskets tommelfinger. Kan i svære tilfælde bestå af flere kløer. Læg mærke til om der skal klippes negl på denne klo idet der ikke er et naturligt slid på denne negl. Efter dansk lovgivning er det ikke tilladt at fjerne/bortoperere hverken ulveklo eller vildtklo. Er kloen til stor gene for hunden eller kommer den ofte til skade med kloen, er det tilladt at fjerne kloen (dyrlægevurdering!).

Underbid. Mindre underbid har ingen betydning. Hold øje med hunden, hvis den stadig vokser. Visse underbid kan rettes. Generer tænderne for eksempel ved at trykke ind på tandkødet eller andre steder så få dem rettet, slib dem ned eller fjern dem.

Underbinding. En speciel metode til at standse et blødende blodkar. Blodkaret fastholdes med en tang så blodet standses. Dernæst lægges en resorberbar tråd (se under syning) rundt om blodkarret, og der bindes med en kirurgisk knude. Gentages denne fremgangsmåde kaldes det for en dobbelt underbinding.

Underlivsbetændelse. Se livmoderbetændelse og skedekatar.

Urinsten. Se blæresten.

Vildtklo. “Ekstra” klo, der sidder på indersiden af forbenene lidt oppe fra underlaget. Den tilsvarende klo på bagbenene hedder ulvekloen. Svarer til menneskets tommelfinger. Har altid knogleforbindelse. I følge dansk lovgivning er det ulovligt at fjerne vildtkloen. Se også under ulveklo. Læg mærke om der skal klippes negl på kloen idet der ikke er et naturligt slid på neglen. Mange hunde bidder denne negl kort.

Vokseværk. Panostitis. Knoglemarvsbetændelse i de lange rørknogler uden tilstedeværelse af bakterier. Årsagen er ukendt. Angriber hyppigst hanhunde i alderen fra 6 til 18 mdr. Oftest schæferhunde. Ved røntgenundersøgelse af de lange rørknogler ses fortætninger i knoglemarven (runde til ovale, store hvide skygger). Halthed. Kommer skiftende på alle fire ben. Halter hunden på det samme ben hele tiden tænk på andre lidelser. Behandling: Ro, optimal fodring (vitaminer og mineraler). I svære tilfælde smertestillende (se smerte) eller en mild kortisonbehandling (se dette).

Vorter. Hudfarvede hårde, ikke ømme, og ikke væskende hævelser uden indhold på krop, hoved eller lemmer. Har normalt ingen betydning. Generer de hunden eller føreren, kan de afklippes og stedet brændes til blodstandsning. Se kauterisation.

Vægt. Hvad skal min hund veje? Vægten er ofte et problem for mange hunde. Det er næsten et større problem for ejeren! Man ser ikke sin hund "vokse". På klinikken er det faktisk rigtigt svært at forklare folk, at hans/hendes hund er for tyk. "Jamen, den får jo ikke noget!". I den følgende tabel findes de mest gængse racer og deres normalvægte. Det skal lige nævnes, at det er den vægt jeg anbefaler. Det er svært at finde noget officielt om gennemsnitsvægte hos hunde. (Vægttabeller er lige til at få uvenner af!)

Her finder du vægttabellen

Væskedrivende medicin. Gives i tilfælde hvor kroppen ønskes afvandet for eksempel for at forhindre udvikling af et ødem (se under ødem). Inj. Lasix 10 mg/ml eller tabl. Lasix 40 mg. Dosis er afhængig af lidelsen. Start foreksempel ved injektioner med 5 ml og se virkningen. Af tabletter gives standardmæssigt 5 tabletter 2 til 3 gange dagligt.

Væsketerapi. Gives i alle tilfælde, hvor det anses, at hunden er i underbalance med væske (blødninger, brækninger, diarré, shock, vævsknusninger) og alle former for svækkelser, hvor hunden trænger til stimulans. Blot på mistanke om en lidelse, hvor væsketerapi vil være på sin plads, er det en god ide at give en væsketerapi. Ved blodtab gives standardmæssigt 3 gange mere væske end der er mistet blod. Væsketerapi kan gives enten gennem munden (per oralt) eller uden om fordøjelsessystemet (parenteralt). Gennem munden gives bedst Revolyt® pulver. Et pulver til 1 liter kogt vand. Heraf må der generelt drikkes lige så meget hunden har lyst til. Er det umuligt at få fat på et pulver, så kan der koges 1 liter vand, hvor der tilsættes tre spiseskefulde alm. sukker og en teskefuld køkkensalt. Er det kun muligt at få fat i vand og ikke i hverken sukker eller salt, så giv afkogt koldt vand. Giv da små portioner ofte. En bedre væsketerapi er den parenterale (uden om mavetarmsystemet). Der kan anvendes alle gængse former for væske, som der anvendes til mennesker. En god allround væske til væsketerapi er infundibile Ringerlaktat®. Den kan gives både ind under huden (sub cutant (s.c.)) eller ind i en vene (intra venøst (i.v.)). I nødstilfælde kan den også gives direkte ind i bughulen. En god vene på hunden er Vena Cephalica, den ligger skråt hen over forbenets overflade. En anden god er Vena Safena, den ligger på lårets inderside. En svær vene på hunden er Vena Jugularis, den ligger på ydersiden af halsen i begge sider. Før man forsøger at gå ind i en vene, skal den først stases. Stase betyder blokering af en venes tilløb mod hjertet, så den hæver op og derved er lettere at finde og at gå ind i. I svære tilfælde lægges en vene frem (venefremlægning), før man kan gå ind i den. Venetilgang kan enten gøres én gang eller der lægges en permanent venekanyle, så man gentagne gange kan benytte indgangen. Hertil bruges for eksempel en butterfly eller en venflong, som begge er specielle venekanyler. Når først venekanylen er lagt ind, klistres den fint fast på hundens ben, så utilsigtede bevægelser ikke river kanylen ud. Væsken, der infunderes (gives ind i en vene) bør have en tilpas temperatur og i hvert fald ikke være kold. Der kan generelt ikke gives for megen væske, men tænk at overskud skal tisses ud igen, hvorfor hunden skal kunne have mulighed for at komme af med urinen.

Vævsknusning. I det akutte tilfælde afkøling for at begrænse skaderne og blødningerne. Senere varme for at fremme helingen. Smertestillende medicin. Er der hul i huden, bør der ligeledes gives en penicillinbehandling (se dette). Store vævsknusninger kan forårsage shock. Observer hunden. Giv evt. væsketerapi (se dette). Ved vævsknusning kan der opstå en komplikation, hvor der går betændelse og forrådnelse i det pågældende væv. Observer hunden. Bemærk om den æder normalt, om almenbefindendet er normalt og om der optræder feber. Er der et frisk revet sår så overvej syning (se dette).

Watertail. Se under halen i DEL 1. Behandl med smertestillende og/eller en kortison og penicillinbehandling (se dette). Del 1 finder du i bogen: Hund Kend Din Krop

Yverbetændelse. Mastitis. Yveret hæver op og bliver hårdt og ømt. Feber. Forstyrret almenbefindende. Nedsat mælkeproduktion. Hvalpene bliver dårlige og piber. Tæven bliver urolig og har smerter. Evt. forøget respiration (se under normalværdier). Hvis det er muligt så udmalkning af den betændte mælk. Hvalpene skal til amme eller have hvalpemælkeerstatning (Welpi®). Penicillin (se dette) og varme i 15 dage.

Ødem. Ansamling af væske på unormale steder i kroppen. Eksempler: Lungeødem og bughuleødem (hedder ascites). Der kan forekomme ødemer overalt i kroppen. Kommer der et ødem på ydersiden af kroppen, hæver det ødematøse område op. Ved et tryk med en finger i ødemet bliver impressionen stående og kan ses når fingeren fjernes. Find årsagen. Behandl grundlidelsen. Giv evt. væskedrivende medicin. Ved betændelse i lymfekarene ses en speciel form for ødem (betændelsesødem). Giv store doser penicillin (se penicillinbehandling). Insektstik og bid fra hugorme og slanger giver ligeledes et ødem på stedet. Giv så hurtigt som muligt antihistamin (se dette). Dosis som til mennesker. Præparater som til mennesker. Se insektstik.

Øjenbetændelse/Øjenslimhindebetændelse/Øjenkatar/Conjunctivitis. Betændelse i øjets slimhinde. Øjeslimhinden er mørkerød og der kommer flåd fra øjnene. Rens øjet i kold te, borvand eller øjenrens/øjenbadevand. Behandl med øjensalve. Fucithalmic® øjensalve, Kloramfenicol® 1 % øjensalve eller Kloramfenikol® 0,5 % øjendråber. Indsmør salven 4 gange dagligt i 4 til 6 dage. Bruges øjendråber dryppes øjnene 4 til 6 gange dagligt i 6 dage. Husk at rense øjnene dagligt for gammel betændelse og salve. Er lidelsen alvorlig gives universel penicillin (se penicillinbehandling). Der findes en kronisk form, hvor vævet i den tredje blinkhinde (det såkaldte lymfoide væv) bliver kronisk betændt og danner små hårde væskeblærer. Hunden har konstant øjenbetændelse med flåd. Penicillinbehandling både lokalt og universelt har minimal effekt. Helbedøv hunden, vend blinkhinden og skrab med en skalpel omhyggeligt de små væskeblærer væk. Efterfølgende penicillinbehandling. Kaldes populært “jordbærøjne”.

Øjenprolaps. Fremfald af et øje helt eller delvist ud af den benede øjenhule. Behandlingen går ud på forsigtigt at trykke øjet ind på plads. Bedøv først hunden. Indsmør øjet i øjensalve og tryk derefter forsigtigt øjet på plads. Sy øjet til og hold det tilsyet i ca. 8 dage. Læg en tilpas stram øjenforbinding. Brug selvklæbende forbinding for eksempel Tensoplast®. Giv samtidig en penicillinbehandling.

Øregangsbetændelse. Kan skyldes mider, svampe eller bakterier (se unde ørerne i DEL 1). Rens øret i brintoverilte 3 % evt. under bedøvelse (se dette), ørerens eller olie, afhængig af lidelsen. Er ørerne hævede, ømme og røde bedøves hunden og ørerne renses i brintoverilte eller ørerens. Brug for eksempel Ørerens® fra MEKU. Canosept® fra Løven må kun bruges til at rense ører, når ørerne ikke fejler noget.. Tørre ører med brune skorper og kløe renses i olie. Brug for eksempel dixanthogenolie 5 %. Efterfølgende behandles med medicinholdige øredråber for eksempel Anotit vet. øredråber®, Fucidin comp. Vet. øredråber® eller Otomax vet øredråber®. Der inddryppes grundigt 2 gange dagligt i 8 til 14 dage. Er der store smerter, eller ryster hunden meget på hovedet gives smertestillende eller beroligende medicin (se smerte, se beroligelse af hund). Ryster hunden meget på hovedet, kan der sprænges et blodkar i øreflappen, som derved hæver op og giver et såkaldt blodøre (se dette). Det er vigtigt at du bruger tilstrækkelig med øredråber. For lidt gør bare sagen værre og trækker behandlingen i langdrag. Jeg fylder altid øret helt op med øredråber. Masserer øret og lader så hunden forsigtigt rystes sig. Dette kan du gøre ved at støtte hundens hoved mens den ryster sig. Før du begynder at pille ved ørerne er det en god ide at give hunden lidt smertestillende. Se dette.

Ørekupering. Ørekupering er forbudt!!! Så jeg foreslår at du venner dig til hundens dejlige ører og lader dem være som den er født til at have dem!!

Ørerensning. Normale ører renses ikke. Kontroller hundens ører jævnligt, især hvis den ryster på hovedet. Fjern evt. for meget hår (trækkes ud, klippes ikke). Se også under ører i DEL 1.

Åreknuder. Ses sjældent hos hund. Er en unormal udvidelse af vener. Er generelt ikke farligt. Ingen behandling. En tilsvarende unormal udvidelse af en arterie hedder en aneurisme. Dette er meget farligt, idet de pludselig kan springe med efterfølgende pulsåreblødning til følge.