Denne side er et supplement til BioNyt nr.126.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyts Internetside her!



Måske ny flåt på vej til Danmark

Ifølge bladet Hunden nr.6 (juni 2011) s.36-38 er der en ny flåt-art på vej til Danmark. Den almindelige art, kendt som Skovflåt, hedder Ixodes ricinus. Den måske kommende art hedder Dermacentor reticulatus. Den har ikke noget dansk navn.

Medens den almindelige skovflåt er kendt for bl.a. at overføre sygdommen Borreliose (spirokætlignende bakterie Borrelia burgdorferi) og virussygdommen TBE (som man kan blive vaccineret for) er den måske kommende danske flåtart kendt for at overføre sygdomme babesiose, også kaldet piroplasmose eller blodpis til hunde.

Den måske kommende danske art havde tidligere en begrænset udbredelse, men har nu spredt sig over et større område i det sydlige og centrale Europa. En tysk biolog, Hans Dautel, der har samlet flåter fra hunde forskellige steder i Tyskland har noteret, at den anden art forekommer ved 10% af fundene på hundene. Det nordligste fund er i området omkring Hamborg.

Den kan let bringes til Danmark af ræve, vildsvin eller hjorte - eller hunde, fordi der er en stigende hundeturisme. Husflåten (Rhipicephalus sanguineus) indføres jævnligt med hunde, der har været på ferie sydpå. I et projekt vil 28 danske dyreklinikker i 2011 holde specielt udkik efter den måske kommende danske flåtart.

Dermacentor reticulatus har et larvestadig, to nymfestadier og et voksenstadie, og alle disse 4 stadier skal suge blod. Larverne og nymferne suger på små gnavere. Det voksne stadie suger på større pattedyr, såsom ræve, hunde, vildsvin og hjorte.

Skovflåten er 2-3 år om at gennemløbe hele sin livscyklus, men Dermacentor reticulatus gør det på kun ét år - f.eks. i løbet af én varm sommer. Den overvintrer i voksenstadiet, og er så i det tidlige forår allerede klar til at lægge æg. I juli-august er det larvernes og nymfernes tid. I september-november er det det voksne stadies tid.

Dermacentor reticulatus klarer sig i flere biotoper og på mere varme steder end skovflåten, bl.a. fugtige enge og åbne arealer, braklagt landbrugsjord, storbyparker. Den findes ikke i tæt, skyggefuld skov. Det kan altså meget vel være global opvarmning, som får Dermacentor reticulatus til at sprede sig nordpå. Et øget antal brakmarker kan være medvirkende årsag.

Dermacentor reticulatus kan overføre forskellige parasitter, bakterier og vira. Babesiose hos hunde er en protozo-infektion. Protozoerne opformeres i de røde blodlegemer, som ødelægges derved. Det kan medføre iltmangel i væv og dermed organskader. Symptomerne hos hunde kan være feber, nedsat appetit, sløvhed, mørkfarvet urin, gulsot og hurtig vejrtrækning.

Sygdommen kan konstateres ved en blodprøve. Hvis sygdommen påvises i de tidlige stadier er der gode muligheder for helbredelse, fremgår det af artiklen i Hunden, som endvidere skriver, at Dermacentor reticulatus ifølge den tyske forsker ikke er tilbøjelig til at sætte sig fast på mennesker - hvad det så ellers mere præcis vil sige risikomæssigt for os, som går meget i naturen.

Til hunde er følgende produkter godkendt til bekæmpelse af Dermacentor reticulatus: Bayvantic Vet. spot on (beskyttelsesperiode op til 3 uger / hunde). Effipro, spot on (beskyttelsesperiode op til 4 uger / hunde). Frontline Combo Vet. spot on (beskyttelsesperiode op til 4 uger for hund og op til 2 uger for katte). Prac-tic (beskyttelsesperiode op til 4 uger for hund).

Se billeder af den måske kommende danske flåt-art: her (bemærk at enkelte af billederne kan være af skovflåt eller noget andet)



Hvor hurtigt kan en skovflåt kravle?"


Kan man blive syg af skovflåtbid? Skovflåt, der har suget blod

Ja, skovflåt overfører en spiralformet bakterie, som danner et rødt mærke, senere en rød ring og hvis man ikke behandles korrekt vil man kunne få senvirkninger. Læs her om en sådan sygdomshistorie. (Hvis du ikke finder teksten, kan du bede om tekst nr.4634 her )

Kan en skovflåt se?

De flåter, som vi har i Danmark, er blinde. Men i udlandet findes flåter, som kan se.

Har skovflåten særlige sanser?

Skovflåten har noget, som kaldet det Haller'ske organ. Det menes at fungere som et hygrometer. Organet sidder i en hulhed på kroppen, og der sidder et par udvækster inde i tørvejr, mens et andet par rager ud, og man mener, at skovflåten kan registrere forskellen mellem de tørre udvækster og de udvækster, som rager ud fra kroppen. Ved at registrere denne forskel skulle skovflåten kunne måle fugtigheden, altså ud fra forskellen på et vådt og et tørt termometer. Forskellen kan bruges til at måle dugpunktet og meget andet.

Hvordan kan skovflåten blive så stor, når den suger blod?

Flåtens hud er foldet som en harmonika, som kan folde sig umådeligt meget ud, medens flåten suger blod. Samtidig sker der også en vækst af huden.

Har skovflåten nogen fjender?

Mange mider er inficeret med svampe, som angriber insekter og mider.

Hvilke dyr suger skovflåten blod af?

Der er rigtig mange skovflåter på rådyr, men f.eks. også små gnavere og mange fugle har flåter på sig.

Hvordan er skovflåtens adfærd?

Skovflåtens adfærd er yderst kompliceret. Den adfærd, som man kan følge i naturen, er næsten for kompliceret til at man kan studere det. Der er nemlig mange varierende forhold, som spiller ind. Der er større variation hos skovflåt fra individ til individ, og der er stor variation på adfærden hos skovflåtene om formiddagen og om eftermiddagen og sådan kunne man blive ved.

Hvor findes der særlig mange skovflåt?

I skovbryn vil der typisk være nogle læhuller ind mod skoven, og det er netop på sådanne steder, hvor rådyrene kan lide at stå. Rådyr har mange skovflåter på sig. På disse åbninger i skovbrynene vil flåterne derfor drysse af rådyrene i mængder, og tætheden af flåter på disse steder kan være enorm. Hvis man kommer sådanne steder i april-maj, hvor solen står lige ind i et sådant hul i skovbrynet, vil man, hvis man sætter sig på hug, kunne se hundredevis af flåter på græsstråene.

Findes der skovflåter i klitplantager, på sandet jord?

Ja, det samme fænomen med mange skovflåter i skovbryn-åbninger kan man se i klitplantager, selv om det er sandet jord. På sådanne jorde, hvor vandet har svært ved at holde sig bundet i jorden, vil aktiviteten af flåterne dog være tidligere på foråret, eller senere på efteråret, end andre steder.

Hvor er skovflåterne, når det er varmt om sommeren?

Om sommeren, hvor det er tørt på sandede plantagejorde, vil flåterne være i træstubbe og nede i mosset på jorden.

Hvad betyder tørke for forekomsten af skovflåter?

Skovflåten kan ikke lide tørke. Vandbalancen i jorden afhænger af, om stedet ligger åbent eller under skov, og om der er førne (døde planterester) i jorden eller ej, og mange andre forhold. Jo mere vand jorden indeholder, jo hurtigere varmes jorden op af solen. Varmekapaciteten af jorden er stort set lig med vandmængden. Selve mineraljorden har ikke nogen varmekapacitet af betydning. I gode lerjorde, hvor der er et godt muldlag med førne på jorden, vil flåterne være aktive hele sommeren. ] De døde planterester, førnen, holder på fugtigheden og dæmper temperaturudsvingene, fordi førnen virker isolerende. Specielt i et område, hvor varmen kommer ved konvektion i stedet for ved indstråling, vil der være en meget stærk forsinkelse af temperaturudviklingen over året, i forhold til jordbund uden førne.

Hvorfor er der kommet flere skovflåter i skovene?

Det skyldes, at der er kommet mange flere rådyr. Når der kommer flere rådyr, kommer der også flere skovflåter, men flåtene er forsinket ét år i forhold til tætheden af rådyr. Faktisk var rådyrene ved århundredeskiftet, dvs. omkr. 1900, næsten ved at uddø. Derefter voksede bestanden af rådyr stødt, op til 2. verdenskrig, og på det tidspunkt afskød man ca. 20.000 om året. Da man regner med, at den stående bestand vil være 3-4 gange højere, må der have været 60-70.000 rådyr i Danmark på det tidspunkt. Stigningen i bestanden af rådyr fortsatte imidlertid, og fra 1972 indførtes anderledes sædskifter med vintersæd, - og det gav altså vinterfoder til rådyrene - og fra især midt i 1980'erne fik man brakmarker og vintergrønne marker, som gav bedre skjul til dyrene. Der kom ræveskab i Jylland, som fjernede rævene, og dermed forsvandt rådyrenes fjende. Fra 1985 til 2004 er der sket en fordobling af rådyrbestanden, og der er i dag 10 gange flere rådyr, end der var efter 2. verdenskrig. Der er nu ca. 750.000 rådyr. Man troede, at man havde nået landets bærekapacitet for rådyr i 1992, hvor kurven fladede ud, men kurven for rådyrbestanden er steget igen. Rådyrene er begyndt at få to unger i stedet for én unge. Derfor har der været tale om mere end normal eksponentiel vækst. Så det er noget, som virkelig er gået hurtigt. Hvis vi skal have 1 mill. rådyr i Danmark vil det være 1 for hver 5 dansker, og det er mange for et vildtlevende dyr.

Har stigningen i rådyrbestanden andre virkninger?

Ja, det er gået hårdt ud over skovenes selvforyngelse. Der er blevet lavet forsøg i Jylland, hvor man har indhegnet områder i skovene, og det har vist sig, at vegetationen inden for indhegningen bliver meget højere end uden for. Disse forsøg er udført på steder, som end ikke har en særlig tæt bestand af rådyr, så rådyrbestanden har en markant indflydelse på vegetationen i skovene, og vel også på de dyrkede marker.

Hvordan reagerer vintersæden på at blive græsset af rådyrene?

Det er interessant, at vintersæden overvintrer bedre, når den bliver græsset ned af rådyrene. Det skyldes måske, at kulden lettere trænger ned i plantens rodsystem, hvis den står med en grøn top op i luften. Formodentlig producerer planten nogle forsvarsstoffer ved græsningen, som også har indflydelse på kuldefølsomheden. Faktisk sætter man nogle steder får ud på marker, hvis det har været for varmt, så hveden er kommet for højt op på et for tidligt tidspunkt. Så overvintrer vinterhveden bedre. Det samme gælder, hvis vintersæden nedgræsses af gæs.

Bliver rådyrene generet af flåterne?

På levende rådyr kan der være så mange flåter, at man næsten ikke kan se pelsen på halsen. Hver skovflåt skal have 3 ml blod, og hvis der er 100 flåter bliver det altså til 300 ml. Det kan dyret ikke udsættes for mange gange, før der opstår jernmangel, skulle man tro. Hvis man har et skudt rådyr i kælderen drysser skovflåterne af, og vandrer rundt i huset. Efter at rådyret er skudt og har hængt kan der stadig drysse et halvt hundrede flåter fra dyret.

Hvor store kan flåter blive?

I udlandet kan flåter bliver store som fuglekirsebær. Flåterne er 3-4 gange større i troperne end hos os.

Hvor længe suger skovflåten blod?

Skovflåtens larve suger blod i 3 dage, nymferne suger blod i 5 dage, og de voksne skovflåter suger blod i 10 dage.

Hvilke sygdomme overfører skovflåter?

Skovflåten i Danmark overfører især Borrelia-bakteriesygdommen og TBE-virussygdommen. I Danmark har man lavet de største studier af Borrelia i starten af 1980'erne. Og i 1990'erne blev de fleste læger opmærksom på sygdommen. Det var egentlig Statens Seruminstitut, som skulle holde øje med neuroborreliosen, som er en anmeldelsespligtig sygdom. Men det er meget tilfældigt, om lægerne indrapporterer denne sygdom, og mange tilfælde bliver stoppet tidligt, ved at lægen ordinerer penicillinkur alene på formodning om en mulig infektion. Efter at Statens Seruminstitut er blevet mere eller mindre privatiseret er noget af deres status som den store overvåger mistet.

Er smitte med Borrelia blevet hyppigere?

Smittepresset er stigende, men det er sjældent, at patienterne skal have intervenøs antibiotika, altså indsprøjtninger medantibiotika.

Er det let at påvise Borrelia-smitte?

Et rødt udslæt, der som en rød ring vokser i omrids, kan være tegn på smitte. Men borreliose er vanskelig at diagnosticere. Der er en lang række forskellige typer af borreliose-bakterietyper, som formodentlig giver forskellig sygdom. Faktisk bruges der et meget stort beløb på diagnosticering, og det er egentlig for dyrt for sundhedsvæsenet. Selv i folks haver er der flåter, og nogle steder fodrer man tilmed rådyrene.

Er problemet med skovflåt værre andre steder end hos os?

I Danmark er der en 3-årig cyklus hos skovflåt, og når man tænker på, at danske græsmarker bliver pløjet om i hvert fald hver 5. år, så vil der maksimalt være to livscyklusser af skovflåt inden marken bliver pløjet om. Derfor bliver skovflåt-problemet ikke særligt voldsomt hos os. I troperne er det et helt andet problem, for der har nogle af flåterne 6 generationer pr. år, og man har ikke sædskifte af jorden, som vi har. Så i troperne kan flåterne give kolossale problemer lokalt.

Hvilket stadie af skovflåter ser man mest?

Det hyppigste stadie, som man ser, er nymfestadiet, - for der er 20 gange flere skovflåt på nymfestadiet end de voksne.

Er der forskel på kønnene hos skovflåt?

Hunnerne af de voksne skovflåter kan kendes på at de har en rød bagkrop. Hunnerne har iøvrigt et lille nakkeskjold, det gælder også nymferne, mens hannerne har et skjold som dækker hele kroppen.

Er hunnerne værst til at suge blod - som hos myg?

Ja, hanner af skovflåt suger sjældent blod. Hannerne parrer sig 3 gange (1-5 gange), så dør de.

Hvor hurtigt formerer flåter sig?

Flåterne har en utrolig høj formeringskapacitet. En flåt kan lægge op til 20.000 æg. Kønsraten er 50:50, dvs. at der er lige som mange hanner som hunner. Andre steder i dyreriget, hvor hunnerne kan lægge så mange æg, er der kun få i populationen, som lægger æg, - det gælder f.eks. hos myrer, hvor langt de fleste myrer er ufrugtbare. Hos miderne er alle hunnerne derimod i stand til at lægge æg. Når miderne er særlig gode til at bære sygdomme, kan det skyldes, at de ikke har et fordøjelsessystem som insekterne. Insekterne har en hals, spytfordøjelse, mavesæk, tarm og tarmåbning, altså i princippet et fordøjelsessystem, som vi har. Men miderne har intracellulær fordøjelse, dvs. at fordøjelsen sker inde i fordøjelsesceller. Enzymerne udskilles ikke til et fordøjelseshulrum som en mavesæk eller tarm. Miderne tarmsystem har 10 fingre, hvoraf 4 fingre vender bagud og let kan ses og bruges til aldersbestemmelse. Det er døde sække, og fordøjelsen sker i ædeceller, som sender næringsstofferne videre til kroppen. Anus bliver kun brugt, medens miden suger blod. De fritlevende flåter bruger ikke anus til noget. Miderne har derfor ikke insekternes enzymrige og kemisk hidsige tarmmiljø.

Overfører flåter andre sygdomme i andre lande?

Ja, i troperne overfører flåter mange andre sygdomme. De er med hensyn til husdyrsygdomme vigtigere end myg.

OM MIDER GENERELT:

Er mider bedre til at sprede sygdomme end insekter?

Ja, og det skyldes at miderne er ufattelig gamle, evolutionsmæssigt, medens insekterne udvikledes senere. Man kan sige, at jo længere tid man har været på Jorden, jo større en sandsynligheden for, at et eller andet virus eller en eller anden parasit har lært at bruge organismen som værtsorganisme.

Hvorfor spreder mider sygdomme?

Miderne sidder og suger blod i op til 10 dage. Det betyder, at den mikrobe, som findes inde i miden, ikke behøver at sidde parat i blodbanen eller i spytkirtlerne. Den har tid til at bevæge sig langsomt ud fra sit skjult et sted i et væv i miden, og frem til det dyr, som miden suger blod fra.

Er blodsugende insekter ikke også spredere af sygdomme?

Jo, men myg og lopper har en meget kort sugeperiode, så parasitten skal sidde parat. Og hvis parasitten skal være i blodet, er parasitten mere udsat. Parasitten er bedre beskyttet i miden, hvor den altså ikke behøver at være parat i blodbanen, men kan ligge godt beskyttet inde i et væv i miden.

Hvor mange arter af mider findes der?

Der findes måske en million forskellige arter af mider, gættes der på, hvilket gør dem til Jordens talrigste dyregruppe ved siden af insekterne. De findes på land og i vand og selv dybt nede i jorden. Og de sidder på dig lige nu...

Hvorfor ser man aldrig mider?

Vi ser dem bogstavelig talt aldrig, selv om de altid er lige omkring os - eller på os som eksempelvis hårsækmider og støvmider - fordi mider bortset fra f.eks. flåterne sjældent bliver så store, at de kan ses med det blotte øje. Skovflåten er en af de største af alle mider, men alligevel ser vi den desværre ofte først, når den er godt i gang med at suge blod på os og er svulmet op til flere gange sin oprindelige størrelse.

Hvor gamle er miderne?

Miderne er en af Jordens ældste og mest succesrige dyregrupper. Der er fundet aflejringer fra Devon-tiden med 400 millioner år gamle forsteninger af pansermider. Miderne tilhører den dyregruppe, der kaldes arthropoder, som blandt andet omfatter edderkopperne. Og ligesom dem har miderne otte ben (insekter har seks), dog med undtagelser. Skovflåten har eksempelvis otte ben som voksen, men i larvestadiet og nymfestadiet har den kun seks ben.

Hvad er karakteristisk for miderne?

Miderne anbringes systematisk i "underrækken" Chelicerata, fordi de er forsynet med at par mundlemmer, som er udformet som klosakse ("chelicerer" på latin), disse klosakse kan dog være omdannet til stikkende redskaber hos blodsugende mider. De fleste midearter har ingen øjne, men de har en række andre, meget følsomme sanseorganer. For eksempel til at registrere temperatur og fugtighed. Midernes videnskabelige navn er Acari - hvilket på græsk betyder "uden hoved" - fordi alle led i midernes krop er smeltet sammen, så de får et meget kompakt udseende.

Hvordan tager man billeder af mider?

De fleste mider er som nævnt meget små, mikroskopiske dyr, og derfor bruger forskerne ofte skanning-elektronmikroskopi (SEM), når de vil undersøge dem nærmere. Men den almindeligt anvendte teknik, der bruges til at præparere objekterne, når de skal SEM-mikroskoperes, giver ikke altid tilfredsstillende resultater, når der er tale om mider. Ronald Ochoa har været med til at udvikle en særlig teknik, der gør det muligt at vise miderne i naturlige adfærdssituationer, og det er muligt at vise strukturer på miderne, som traditionel SEM ikke er i stand til at vise. Ved normal præparation sker der ofte det, at miderne falder sammen eller at de skrumper ind. Den teknik, som Ronald Ochoa anvender, kaldes Lavtemperatur-SkanningElektronMikroskopi, og man starter med at placere objektet - i dette tilfælde miderne - i en lille styrofoam-beholder, der anbringes på et stykke messing, der delvis er nedsænket i flydende kvælstof med en temperatur på minus 196 °C. Når de lynfrosne mider derefter skal mikroskoperes, starter man med at hæve temperaturen til minus 90 °C i ca. 10 minutter for at fjerne urenheder (kondenseret vanddamp). Temperaturen sænkes derefter igen til under minus 110 °C, hvorefter miderne bliver belagt med guld.

Hvor meget forstørres miderne ved mikroskoperingen?

Ved hjælp af lavtemperaturteknikken er det muligt at studere miderne med mere end 50.000 ganges forstørrelse samtidig med, at miderne har bibeholdt strukturer, der ofte forsvinder ved traditionel præparation. Lavtemperaturteknikken har resulteret i nye opdagelser hos miderne, blandt andet at de er forsynet med særlige organer, som miderne muligvis bruger til at sanse elektriske eller magnetiske felter med.

Har mikroskopering af miderne givet ny viden?

Ja, en af de mider, som det er lykkedes at studere mere indgående med lavtemperaturteknikken, er Varroa-miden, der snylter på honningbier, som de suger blod fra. Man har således opdaget, at Varroa-miden anvender en særlig camouflageteknik, når den sætter sig fast på en bi. Her anbringer den sig på en bestemt måde, så dens hår har samme retning som biens hår, hvorved bien muligvis ikke opdager miden, når den plejer sin hårbeklædning.

Hvem er Ronald Ochoa?

Ronald Ochoa, hvis fantastiske midebilleder kan ses i BioNyt nr.126, er ledende ekspert i mider hos det amerikanske landbrugsministerium, U.S. Department of Agriculture, og han er kurator for midesamlingen ved National Collection of Insects and Mites, der er en del af det store naturhistoriske museum, Smithsonian Institution´s National Museum of Natural History i hovedstaden Washington.

Hvorfor studerer man mider?

Det amerikanske landbrugsministeriums interesse for mider hænger ikke mindst sammen med, at der findes over 6000 arter af mider, som angriber stort set alle planter, som har betydning for landbrugsproduktionen globalt set.

Læs artikler om skovflåt i BioNyt nr. 63 og 86

Internetkilder om mider:

Mider - engelsk Internetside

Mider - Internetsider på dansk

Andre Internetsider om mider - på forskellige sprog, bl.a. engelsk

Internetkilder om skovflåt:

Hvordan fjerner man skovflåter, der har bidt sig fast?

Behandling for skovflåt-infektioner (borreliose og TBE-virus)

Borreliose

Skovflåten

Danske Internet-sider om skovflåt iøvrigt

Andre små dyr i og på huden

Internet-sider om skovflåt - på tysk

Internet-sider om skovflåt - på engelsk

Skovflåtens taxonomiske placering i dyreriget:

Skovflåten er en mide (gruppen Acari), der sammen med edderkopper (gruppen Araneae) tilhører klassen Arachnida.

Skovflåtens taxonomi:
Superkingdom Eukaryota
Kingdom (rige) Animalia
Subkingdom Metazoa
Phylum (række) Arthropoda
Subphylum (underrække) Chelicerata
Class (klasse) Arachnida
Subclass (underklasse) Acari
Superorder Parasitiformes
Suborder (underorden) Ixodida
Family (familie) Ixodidae

Denne side er et supplement til BioNyt nr.126.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyt's Internetside her!

Forsiden af BioNyt nr. 126