Denne side er et supplement til BioNyt nr.126.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyts Internetside her!



Hvornår udvikledes tamkatten? Rester af 9000 år gammel tamkat

På øen Cypern i Middelhavet har man fundet rester af en kat, som levede for ca. 9000-10.300 år siden, og var begravet som om det må have været en tamkat. Her bringes artiklen fra BioNyt nr. 126:

Katten var sandsynligvis kun omkring otte måneder gammel, da den døde. Alligevel er det den ældste tamkat, man overhovedet kender til, for katten døde for mere end 9000 år siden.

Det har været den almindelige antagelse, at det var de gamle ægyptere, der for ca 4000 år siden gjorde vildkatte til de tamkatte, der sammen med hunden er blevet til millioner af menneskers bedste ven. Men nu har franske forskere på øen Cypern i Middelhavet fundet skelettet af en begravet kat, der viser, at katten og mennesket må have haft et samliv i mere end dobbelt så lang tid, som hidtil antaget.

Det er de franske forskere Jean Guilaine og Jean-­Denis Vigne, der har udgravet den gamle kat i resterne af en landsby, som har ­været beboet i en periode, der ligger mellem 10.300 og 9000 år siden. ­Katten lå i sin egen lille grav, der var placeret bare 20 cm ved ­siden af en grav med et menneske, hvilket forskerne tolker som udtryk for, at der allerede må have været en nær forbindelse mellem mennesker og katte på det pågældende tidspunkt. Kattens skelet var ubeskadiget, og der var ingen tegn på, at katten var blevet slagtet og fortæret. Katten var næsten udvokset, og skelettets størrelse og form tyder på, at den begravede kat må have set nogenlunde ud som den nulevende afrikanske vildkat, som sandsynligvis er stamformen for nulevende tamkatteracer.

Forskerne mener, at den begravede kat må have haft en særlig status, ikke bare fordi den er placeret tæt ved en grav af et menneske, hvor nedlagte grav­gaver ­tyder på, at den ­pågældende person må have haft en ­særlig position i samfundet, men også fordi der er fundet andre rester af katte i ­aflejringer fra denne perio­de, der viser, at kattene er blevet tilberedt og spist. Det antages, at domesticeringen af kattene må være sket nogenlunde samtidig med opståelsen af de ­første agerbrugssamfund, hvor oplagret korn må have tiltrukket rotter og mus, som igen har tiltrukket vildkatte. Flere andre fund af dele af katteskeletter på Cypern kunne tyde på, at det er her på denne middelhavsø, at den hidtil tidligst kendte ­domesticering af vilde katte har fundet sted.


Tryk på billedet for forstørrelse!

Hvornår udvikledes kattene?

Palæontologer mener, at alle de moderne katte udviklede sig inden for de seneste 12 millioner år. Dette betragtes som en hurtig udvikling. Imidlertid har man kun fundet ret få knogler af tidligere kattedyr, og ofte kun kæbeknogler, så man har ikke særlig stor detailviden om kattenes udvikling over denne periode.

Hvornår levede den tidligst kendte kat?

Den tidligst kendte kat, Proailurus, levede for ca. 30 millioner år siden. Dette dyr, der var ca. 45 cm i skulderhøjde, betragtes som den første egentlige kat. Et fund af Proailurus lemanensis viste, at den havde flere tænder end nutidens katte.

Hvornår uddøde sabelkatten?

Sabelkatten, Smilodon, og den amerikanske løve, Panthera atrox, levede fra det øverste Alaska til ned i Mexico. Disse og andre store katte uddøde for ca. 10.000 år siden. Måske uddøde de af mangel på byttedyr, idet dette var istid på Jorden, og mange uddøde i denne Oligocæn-periode. Indavl kan også have været en årsag - indavl er i dag et problem hos geparden og Florida-panteren.

Hvornår levede dyr, som lignede den nuværende kat?

Pseudaelurus levede for ca. 20 mill. år siden i Miocæn-perioden. P. lorteti havde størrelse som en los, og P. schizailurus var ifølge dens knoglebygning næsten ikke til at skelne i udseende fra den moderne kat.

Hvor mange arter af katte findes i dag?

Der er 36 arter af vilde katte i verden.



Internetkilder:

3261 (Hvis kilden ikke findes: Spørg her)

Billeder af forhistoriske kattedyr

Billeder af nulevende kattedyr

Denne side er et supplement til BioNyt nr.126.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyt's Internetside her!

Forsiden af BioNyt nr. 126