Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyts Internetside her!
Vores Weblog - Nanonyt
Genetisk sammenligning af hunderacerne
Der er nu for første gang lavet en detaljeret genetisk sammenligning
mellem renavlede hunderacer, og det ser
ud til, at der kræves en omskrivning af lærebøgerne angående klassificering af
hundene. 85 racer af hunde blev undersøgt omhyggeligt for deres genetiske
arvemasse. Forskerne blev overraskede over at opdage hidtil ukendte tilfælde af
beslægtethed blandt hunderacerne. Helt uventede racer var nærmere beslægtede med
ulven end hunde, som ligner ulven mere. Det er en forskergruppe under ledelse af
Elaine A. Ostrander og Leonid Kruglyak (Howard Hughes Medical Institute), som
har foretaget undersøgelsen, som blev publiceret 21. maj 2004 i Science. De to nævnte
forskere er tilknyttet Fred Hutchinson Cancer Research Center, mens andre
forskere, som deltog i undersøgelsen, var fra Washington universitet og Missouri
universitet.
Hvad kan kendskabet til hundes genetik bruges til?
Den genetiske viden om hundene, som man har fået ved denne undersøgelse, kan bruges til at forstå de mere end 350 arvelige sygdomme, som findes hos hunde, og som omfatter bl.a. kræft, hjertesygdom, epilepsi, blindhed, døvhed mv. Det har stor betydning for at kunne påvise genetiske sygdomme, at man har tilstrækkeligt undersøgelsesmateriale. Med et udvidet kendskab til beslægtethed blandt forskellige hunderacer kan man udvide gruppen af hunde, som man kan undersøge for bestemte arvelige sygdomme. Det er specielt af betydning, når disse sygdomme optræder blandt racer, som ikke er så udbredte og kun har relativt få individer i racen. Disse racer vil formentlig dele deres genetiske grundlag med andre hunderacer, som er beslægtet med dem. Ved at undersøge en større gruppe af beslægtede hunderacer kan man få et tilstrækkeligt stort antal hunde til at finde de gener, som er årsag til sygdommen.Hvordan blev undersøgelsen af beslægtethed udført?
Forskerne fik ved hjælp af deltagerne fra den amerikanske kennelklub og hundeavlere leveret mundskrab af hundene på hundeudstillinger og direkte fra ejerne. Mundskrabet kunne bruges til at udtrække DNA, altså det genetiske materiale fra hundene. Man undersøgte 85 racer. Der findes mange flere racer, men alene de 20 mest udbredte hunderacer udgør ca. 70% af hundene i American Kennel Club.Hvordan undersøgte man DNA'et
DNA'et fra hundene blev undersøgt for små forskelle i specielle genetiske steder, som ofte varierer, og som kaldes mikrosatellit-steder. I alt blev DNA fra 414 hunde undersøgt. Der blev udført statistiske analyser for at opdage mønstre i, hvordan de genetiske forskelle fordelte sig mellem racerne.Hvad viste DNA-undersøgelserne?
Det viste sig, at de forskellige racer var genetiske meget forskellige. Man havde umiddelbart troet, at dette ikke var tilfældet. Det er trods alt ikke så længe siden, at racerne blev udskilt fra hinanden. Faktisk blev racerne først formelt stadfæstnet i det 19. århundrede. Racernes DNA er så forskelligt, at man ved at fodre computeren med data om noget DNA kunne sige, hvilken race det kom fra. Man kan ikke gøre det samme med mennesket, i hvert fald slet ikke så let, idet menneskeracerne er meget mere genetisk ens end hunderacerne.Hvordan er racerne beslægtet indbyrdes?
Ud fra de genetiske sammenligninger grupperede forskerne hunderacerne i grupper efter deres beslægtethed. Der blev opstillet 4 sådanne grupper. Specielt udskilte en gruppe sig som mere tæt beslægtet med ulven end det gjaldt for de andre racer. Denne ældre gruppe af racer, som er avlet på for flere tusinde år siden, rummede så forskellige racer som Pekingeseren, Basenji, Saluki, Afgansk mynde, Lhase apso, Shaepei, Shih tzu, Akita, samt Alaskan Malamute, Siberian Husky og samoyedhund. Disse racer havde den tætteste beslægtethed til ulven, i forhold til alle de undersøgte hunderacer.Er faraohunden og den norske elghund gamle racer?
Nej, det var netop overraskende, at nogle racer, som er blevet anset for at være gamle racer, bl.a. faraohunden og Ibezan hound, ikke var nært beslægtet med den nævnte gruppe. Disse hunde er ellers blevet afbildet på ægyptiske gravvægge. Undersøgelsen tyder altså på, at de er moderne repræsentanter for disse hunderacer, som blev genskabt i nyere tid ud fra kombinationer af andre hunderacer. Også den norske elghund er ikke en meget gammel race, som man har troet, men kommet til i nyere tid.Hvordan fordeler de moderne hunderacer sig?
Ud over den omtalte gruppe af gamle hunderacer med pekingeseren og slædehundene, er der tre grupper af mere moderne racer, som kan samles ud fra deres genetiske slægtskab:- mastiff-hundene, såsom Bull mastiff, Bulldog og Rottweileren.
- hyrdehundene, hvortil schæferhunden hører - selv om den ligner en ulv meget.
- En fjerde gruppe omfatter terrierne og sporhundene.
Intelligensrangering af hunderacer.
|
Amerikanske forskere har ud fra en række forsøg, bl.a. intelligenstest og dressur, rangeret 133 hunderacer på en skala med 79 trin efter deres intelligens. Forskerne gik ud fra tre forskellige intelligenstyper: - Adaptiv intelligens (evnen til at lære og løse problemer), målt med en "IQ-test". - Instinktiv intelligens, ligeledes målt med en "IQ-test", afhængig af racen. - Arbejds/lydigheds-intelligens. Denne er afhængig af racen.. Fra bogen: "Din intelligente hund" af Stanley Coren Placering 1-10: De klogeste hunde Forståelse for nye kommandoer: under 5 gentagelser Adlyder første kommando: 95% af gangene eller bedre
Placering 11-26: Gode arbejdshunde Forståelse for nye kommandoer: 5-15 gentagelser Adlyder første kommando: 85% af gangene eller bedre
Placering 27-39: Over gennemsnittet for arbejdshunde Forståelse for nye kommandoer: 15-25 gentagelser Adlyder første kommando: 70% af gangene eller bedre Placering 40-54: Gennemsnitligt arbejde / lydighedsintelligens Forståelse for nye kommandoer: 25-40 gentagelser Adlyder første kommando: 50% af gangene eller bedre Placering 55-69: Nogenlunde god arbejds-/lydighedsintelligens Forståelse for nye kommandoer: 40-80 gentagelser Adlyder første kommando: 30% af gangene eller bedre
Placering 70-79: Laveste grad af arbejds-/lydighedsintelligens Forståelse for nye kommandoer: 80-100 gentagelser eller mere Adlyder første kommando: 25% af gangene eller dårligere |
Kommentar til intelligensplaceringen
Hunde tilskrives ofte intelligens på deres hurtige reflekser eller gode sanser, selv om "intelligens" burde betyde mentale evner. At en hund kan forudsige, hvornår ejeren kommer hjem, og stiller sig i venteposition, er ikke et tegn på intelligens, men svarer mere til Pavlov's reflekser (hvor en hund ville begynde at savle på tidspunktet for fodring, hvis fodringen blev gjort på helt faste tidspunkter). Evne til at udføre opgaver kan afhænge af andet end intelligens. Filmoptagelser af blodhunde og beagles, som fulgte et duftspor, viste at begge hunderacer mistede lugten samme sted, men at blodhundene så snusede op i luften og fandt duftsporet igen, mens beagle-hundene opgav, - de var for små. John Scott og John Fuller undersøgte 5 kuld af renavlede hunde tilhørende racerne Beagle, Cocker spaniel, Basenjii, Sheltie og Fox terrier. Undersøgelsen fortsatte i 12 år, og inddrog hundenes afkom. Det viste sig, at hundene skorede meget forskelligt i forskellige test. Sheltie og Fox terrier var de bedste i labyrinter. De undersøgte hurtigt omgivelserne, hvilket er vigtigt for en hund som jager småvildt. Basenjii var næsten lige så god i labyrinter, men af en anden grund - de var dårligere til at bevæge sig rundt, men bedre til at bruge øjnene. Fox terrierne var bedre end beagle, fordi Fox terrierne let lærer at gentage rutiner. Beaglehundene bevæger sig derimod mere varieret og har derved sværere ved at indlære en labyrint. Hundene har ikke forskellig intelligens, men er genetisk programmeret til at lære forskellige opgaver mere eller mindre let.Hvordan kan man teste hundens evne til at lære?
Man kan forsøge et simpelt indlæringsforsøg på følgende måde (vi forudsætter at hunden kender kommandoen "sit"): Klap to gange i hænderne og sig "sit". Giv en belønning, når hunden sætter sig. Gentag dette ti gange. Klap nu to gange i hænderne uden at sige noget. Hvis hunden nu har lært at sætte sig, fordi den forbinder to klap i hænderne med kommandoen "sit", er den meget klog, - hvis det tager 50 gange er dens hjerne udmærket fungerende. Forsøg med andre kommandoer, eller med andre tegn, - f.eks.: hold hånden knyttet foran hunden og åbn/luk hånden hurtigt samtidig med at man siger kommandoen "sit". En tredie opgave kan være at dyppe et klæde i et vaniljeekstrakt - og vifte med det foran hunden, samtidig med at der siges en kommando.Internetkilder:
3239(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)
| Denne side er et supplement til BioNyt
nr.126. Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyt's Internetside her! 
|